Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Relaterede dokumenter
Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet. Opdateret maj 2017

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet. Opdateret november 2018

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod februar Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Varmeplan Hovedstaden 3

Perspektivscenarier i VPH3

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem

Høje Taastrup Fjernvarme RAMBØLL. Plan. Nettab Max udbygning. HTF Projektforslag for fjernvarme til Rockwool xlsx Page :10

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Baggrund, Formål og Organisation

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Scenarieanalyser Baggrundsrapport til VPH3

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

Projekt: Næstved Varmeværk Dato: 17. april Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

2 Supplerende forudsætninger

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009

PROJEKTFORSLAG FJERNVARME TIL ROCKWOOL CAMPUS

De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Kommune Distributionsselskab

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017

Varmelager i Høje Taastrup

Sammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme fra Glud & Marstrand og Polyprint, Hedensted Side 1 af 8

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren

Gennem projektet er der opstillet fem scenarier for fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet.

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

Fremtidens energisystem

VARMEPLAN. Hovedstaden. Pressemøde. Axelborg 3. september VARMEPLAN Hovedstaden

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

PUBLISERET - Projektforslag Fjernvarmeforsyning til nyt boligom docx

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og Modellens struktur

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Fjernvarmeprojekt for mindre områder i Gentofte og Jægersborg

Fjernvarmeforsyning af lokalplanområdet F.L. Smidth II

Fjernvarmeforsyning af lokalplanområdet Ny Ellebjerg

1 Udførte beregninger

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

af Svendborg Kraftvarmeværk A/S. VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT KUM JARU/THE KUM

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

VARMEPLAN Hovedstaden

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Samfundsøkonomiske forudsætninger

Fjernvarmeforsyning af lokalplanområdet Faste Batteri III

Analyse af hovedstadsregionens fremtidige fjernvarmeforsyning ENERGI PÅ TVÆRS

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning

Transkript:

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1

Formålet med samfundsøkonomiske analyser af projekter er at forbedre grundlaget for en kvalificeret samfundsmæssig prioritering af knappe ressourcer Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på Energiområdet, Energistyrelsen 2007 2

Nye samfundsøkonomiske priser Hvad er den samfundsøkonomiske omkostning ved at levere fjernvarme til nye kunder, som tilsluttes fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet? Hvad er den samfundsøkonomiske værdi af ny decentral produktion for det sammenhængende fjernvarmesystem i hovedstadsområdet? 3

Samfundsøkonomiske varmepriser i Hovedstadsområdet 4 Rapport udarbejdet for HMN og VEKS, maj 2016

Samfundsøkonomiske varmepriser Sammenligning af gennemsnitlig og marginal pris 5

Fjernvarme overordnet metode FV system før FV system efter Eksisterende FV forbrugere Eksisterende FV forbrugere Nye FVforbrugere 6 Marginal fjernvarmeproduktion: Økonomien for nye forbrugere må ikke få indvirkning på økonomien for eksisterende forbrugere Den samfundsøkonomiske omkostning ved udvidelse af fjernvarmesystemet skal altså beregnes, så eksisterende forbrugere har præcis samme samfundsøkonomiske omkostning før som efter.

Valg og udfordringer Er der behov for etablering af nye produktionsanlæg? Hvad hvis den økonomiske lastfordeling medfører kuldrift efter 2025? CO2 pris uden for kvotesektoren Selskabsøkonomisk lastfordeling men samfundsøkonomisk elpris Skatteforvridningstab Er gas 100 % naturgas? Andet: El eller varme det primære produkt fra kraftvarme Marginalt nettab og marginale varmenetomkostninger 7

Varmeforbrug i nyt grundscenario Konverteringer, som ikke gennemføres, er vurderet i dialog med VEKS og HMN Konverteringer indfases gradvis frem mod 2025 I alt ca. 3,5 PJ eller ca. 10 % af samlet fjernvarmeforbrug Område Konvertering (TJ) CTR (Amagerland, Tårnby) 200 CTR (Hellerup, Gentofte, Buddinge, Gladsaxe) 899 VEKS 2.376 I alt 3.475 8

Hovedresultat af analysen Samfundsøkonomisk varmepris kr./gj Nutidsværdi 2017 2036 Samfundsøkonomisk fjernvarmepris ab transmissionsnet Grundforudsætning 65 Ingen kul 69 Ændret samfundsøkonomisk elpris og lavere priser 71 i øvrigt Samfundsøkonomisk gaspris inkl. miljøomkostninger an forbruger Grundforudsætning 68 Indregning af VE gas i gasnettet 82 CO 2 pris på 1.000 kr./ton uden for kvotesektoren 122 9 Effekt af skatteforvridning ved konvertering af 1 GJ individuel naturgas til fjernvarme Grundforudsætning 11 Kun forvridning på øgede offentlige omkostninger 1

Beregning af marginal varmeproduktion Gennemført med el og fjernvarmemodellen Balmorel (anvendt i VPH1 VPH3 og regionale fjernvarmeanalyse) To scenarier sammenlignes Grundscenario: Uden konverteringer, som ikke allerede er gennemført eller besluttet Konvertering: Med alle konverteringer indregnet i VPH3 Forskel i varmeproduktion beregnes Affaldskapacitet antages at kunne udnyttes fuldt ud med affald (fra eget område eller import) 10

Udvikling af fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet Beregning af den marginale varmeproduktion er baseret på produktionsfordelingen i VPH3 Alternativ 1. Dette scenario blev fremhævet som det centrale i VPH3 11

12 Varmeforbrugets udvikling i VPH3

Kapacitetsudvikling i VPH3 13 Uden konverteringer forudsættes AMV1 at lukke i 2031. Alternativt inkluderes en levetidsforlængelse.

Varmeproduktion uden konvertering PJ 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2018 2020 2025 2030 2035 2040 Affald Halm og flis KV Træpille KV Kul KV VP og geotermi Solvarme Spidslast 14

Hvilke anlæg øger produktionen? 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 20% 2018 2020 2025 2030 2035 2040 Halm og flis KV Træpille KV Kul KV Gas KV VP og geotermi Gasspidslast Olie spidslast Kun meget små forskelle på affaldsanlæg => de medregnes ikke i den marginale FV pris 15

Beregning af samfundsøkonomiske varmeproduktionsomkostning Varmeproduktionsomkostning = Brændsel + CO2 omkostning + Variabel D&V elindtægt + fast D&V + investeringsbidrag + andre emissioner (SO2, NOX, partikler) 16

17 MÅNEDSPRISER VED PRODUKTION

Metode Udgangspunkt i samme forbrug som i analysen af øget varmeforbrug Lavere varmeforbrug end i VPH3 færre konverteringer forventes gennemført Da ny, lokal produktion er analysens fokus er den forudsatte udbygning med varmepumper i VPH3 (ca. 230 MW) fjernet fra grundscenariet Der tilføjes 50 MW produktion i alle årets timer, og indvirkningen på øvrig varmeproduktion bestemmes med Balmorel modellen Den samfundsøkonomiske pris beregnes med samme regnearksmodel som blev anvendt til konverteringer Det antages, at ny, lokal produktion ikke frem til 2040 har indvirkning på den øvrige produktionskapacitet AVV1 og AMV1 lukker begge i 2030 18

Marginal varmeproduktion på årsbasis 2018 2020 2025 2030 2035 2040 Affald 8% 7% 7% 7% 6% 11% Træpille KV 53% 45% 32% 34% 24% 20% Halm og flis KV 6% 28% 32% 34% 31% 33% Kul KV 12% 0% 15% 14% 0% 0% Gas KV 0% 1% 1% 1% 4% 4% Gas spidslast 15% 17% 14% 6% 28% 25% Olie spidslast 4% 1% 0% 0% 0% 0% VP og geotermi 1% 1% 1% 4% 6% 6% Affald fortrænges om sommeren Lavere andel af spidslast fortrænges Højere andel af kraftvarme fortrænges 19

Månedlig marginal varmeproduktion Eksempel 2020 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 20% Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 2020 Affald Træpille KV Halm+Flis KV Kul KV Gas KV Gas spidslast Olie spidslast Andet 20

Månedlig marginal varmeproduktion Eksempel 2035 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 20% Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 2035 Affald Træpille KV Halm+Flis KV Kul KV Gas KV Gas spidslast Olie spidslast Andet 21

Månedlig samfundsøkonomisk pris 120 100 80 60 kr/gj 40 20 0 20 januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december 40 60 2018 2020 2025 2030 2035 2040 22

23 Nyt forbrug kontra ny produktion årlig samfundsøkonomisk varmepris 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 kr./gj 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 Konvertering (følger varmeforbrugsprofil) Månedlig marginal (flad profil)