Team Hjallerup Tour de Alperne 2010
Dag 1. Fredag d. 9. juli 2010. Efter at bilerne var pakket med cykler og bagage torsdag aften, var det afgang til de franske alper fredag kl. ca. 00:00. De forventningsfulde cykelryttere var fordelt i fire biler. Finns Ford: Finn, Claus, Hans og Niels. Lars VW: Ingelise og Lars. Mikaels BMW: Flemming, Søren, Bruno og Mikael. Villys (Østergårds) Renault: Åge, Hans Jørgen, Anders og Villy. Finn og Mikael havde hver 2 cykler bag på. Resten af cyklerne var læsset sikkert inde i Villys og Lars biler sammen med fælles bagage. Bilernes indbyrdes placering syd over blev ivrigt orienteret med SMS. Efter ca. 600 km kørsel var der samling på resteplads ved Hannover, hvor der var fælles morgenmad, som Hans Jørgen og Anders havde arrangeret. Alle var i højt humør. Men Sørens humør var på nul punktet. BMWén havde haft et uheld med cyklerne på vejen. Cykelstativet med Sørens og Brunos cykler var kollapset med 130 km/t, med det resultat, at Sørens cykelstel var blevet så meget beskadiget, at det ikke var anvendeligt til bjergkørsel. Flemming havde sat sønnen i gang med at finde cykeludlejning i alperne, for at Søren ikke skulle køre følgebil på hele turen.
Efter morgenmaden fortsatte turen syd over. Der var sol og 35 gr. så det var bedst inde i bilerne med klimaanlæg. Finn, Lars og Villy valgte at køre uden om Schweiz, og Mikael valgte at køre gennem Schweiz, for det havde Bruno aldrig set. Det har han så stadig ikke, for han sov hele vejen. Finn, Lars og Villy fulgtes ad lige indtil kort før Grenoble. Her skilte deres veje, for Villys GPS sagde, at de skulle på rundtur i Grenoble. Ikke så heldigt i myldretid med trafikkaos og mange ensrettede gader. Kl ca. 18:00 var alle fremme ved lejlighederne, som lå sammen med en lille campingplads ca. 5 km uden for byen Bourg d Oisans. Vi blev indlogeret i 3 lejligheder. Claus, Hans Jørgen, Lars, Ingelise, Flemming og Niels i End Barn. Mikael, Åge, Villy og Anders i Middel Barn. Finn, Hans; Bruno og Søren på Loftet. Værten på hotellet kunne oplyse, at man i Bourg d Oisans kunne leje racer-cykler hos den lokale cykelhandler, og straks blev Sørens humør bedre. Nu skulle han ikke køre følgebil i 5 dage, men kunne selv komme til at træde pedalerne op ad bakkerne. Villy havde hjemmefra forberedt lasagne, som blev nydt i fællesskab på terrassen.
Dag 2. Lørdag d. 10. juli 2010. Fin solskinsdag med ca. 35 gr. Morgenmaden blev nydt i hver lejlighed fra 7:00 til 9:00 hvor der start til dagens cykeltur. Mikael, Bruno og Søren var kørt ind til den lokale cykelhandler og var derfor ikke med på den første bakke, som var en ca. 11 km stigning med ca. 750 højdemeter op til Col d Ornon. Alle klarede stigningen i fin stil med Niels, Finn og Claus først på toppen. Fra toppen var det samme vej ned igen, hvor vi mødte Mikael, Bruno og Søren, som var en glad mand, for han havde lejet en fin Specialized cykel med Carbon stel og trippel klinge. Herfra drog vi i samlet flok til turens højdepunkt. 21 hårnålesving op til l Alpe-d Huez. 13,8 km lang stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1 %. Alle var lidt spændte, var formen nu god nok til denne frygtindgydende bakke, eller Bjerg, som Jens Kasler siger. Alle startede lidt forsigtigt fra bunden af bjerget, men hurtigt var der spredning i feltet. Alle kørte op i eget tempo for at få den optimale rytme. Ikke noget med at forcere, for man skulle jo helst holde hele vejen op. Og op kom alle i fin stil. Enkelte, for ikke at sige næsten alle, syntes at udsigten på turen op var så fremragende, at man skulle af cyklen for at tage et par billeder. Også dem der ikke havde kamera med.
Først på toppen var Niels efterfulgt af Finn og Søren. Med en hurtigste tid på 1 time og 10 min måtte vi dog sande at der var langt ned til Pantanis tid på 36 min og 50 sek. Der skulle vist et nyt angreb til på bjerget senere på ugen. Team Hjallerup på l Alpe-d Huez.
Efter en lille pause på toppe gik det igen ned af bjerget i rasende fart. Ingelise valgte dog også at nyde turen ned, og kørte derfor ikke helt så stærkt. Lars var nok første mand nede. På vejen hjem til lejlighederne var vi over en mindre knold (Niels, Finn, Søren) ved byen Auris-en-Oisans. Omkring kl. 16:00 var vi tilbage ved lejlighederne efter 87 km og 2300 højdemeter. Alle havde haft en god cykeldag og det var tid til at nyde en kold øl på terrassen. Der var fælles spisning på terrassen hvor vi fortærede den første af de 3 middagsretter, som Lisa havde lavet til de sultne cykelryttere. Mikael orienterede om næste dags cykeltur, som gik til Col de la Croix de Fer i 2064 m højde.
Dag 3. Søndag d. 11. juli 2010. Fin solskinsdag med ca. 35 gr. Vi drog alle af sted kl. 9:00 for at komme ud til turens længste stigning, og efter få flade km begyndte stigningen op til Col de la Croix de Fer. 27,4 km til toppen, men kun med en gennemsnitlig stigning på 4,7 %. Det blev hurtigt et udskillingsløb med Mikael og Niels i spidsen. Mikael havde det mål, at komme op på toppen før Finn, som længe lå 20 til 50 m bag de førende. Mikael syntes, at Finn kom faretruende tæt på føre gruppen på de stejle stykker, mens det straks gik noget bedre, når det var mindre stigningsprocenter. Til sidst lykkedes de førende at få smidt Finn af. Niels og Mikael holdt forspringet til toppen, som Niels nåede kort før Mikael. Det viste sig at Finn var gået noget i stå, og det var Søren, der kom op som nr. 3.
På toppen var der en restaurant, hvor der blev nydt en cola i det gode, vejr mens vi ventede på de sidste. Anders og Claus fulgtes ad det meste at turen, og var sammen oppe på Col Clandon. Her ophørte samarbejdet, da Anders syntes af Claus snød sig til et lille forspring før resten af turen til Col de la Croix de Fer, ved at køre uden at give besked. Og det gør man ikke, så Anders kom op på den lidt større klinge, og gav den gas på resten af turen, og han nåede da også op før Claus. Efter lidt venten på toppen kørte vi samme vej ned igen, for at samle dem op som ikke ville helt op på toppen. Efter ca. 2 km nedkørslen mødte vi Bruno som sad og nød 2 colaer i det gode vejr. Længere nede mødte vi Åge og Ingelise. På vej tilbage forsøgte vi at finde et sted hvor vi kunne få frokost uden at det lykkedes. Gruppen blev delt hvor Mikael, Lars, Finn, Claus, Anders og Niels valgte at gøre op til byen Huez på vejen hjem. Resten valgte at tage den direkte vej hjem til frokost i lejlighederne. Vejen op til Huez var nok lidt stejler end antaget. De lastbiler vi blev overhalet af skulle helt ned i de lave gear, og det skulle vi også. Det var en rigtig god opkørsel med god asfalt, og der var enighed om, at denne vej skulle vi prøve at køre ned af senere.
På vej til Huez kom vi forbi Villard-Reculas hvor Lars fik en skiltespurt. Så var hans dag redet. I Villard-Reculas fandt vi en restaurant hvor vi fik noget frokost og nød stilheden og udsigten. Man kunne se ned til lejlighederne hvor vi boede. Efter frokosten kørte vi ad en noget dårlig vej til Huez. Derfra ned af bjerget og hjem, hvor der ventede kold hvidvin og kolde øl på terrassen. Igen var der fælles spisning på terrassen hvor Lisas 2. middag blev indtaget. Dagens tur var på 93 km. og 2500 højdemeter.
Dag 4. Mandag d. 12. juli 2010. Fin solskinsdag med ca. 33 gr. Det lykkedes igen af få alle mand klar til afgang kl. 9:00. Dagens tur var planlagt til at gå over les 2 Alpes til en lille bjergby Bess en-oisans hvor Villy i sine unge dage havde været sammen med Leif. Dengang man kørte på jerncykler og laveste gear var 39/25. Hele flokken kørte efter Mikael, som i bedste Jens Kasler stil gav den gas på de ca, 10 flade km ud til det sted hvor opstigningen til les 2 Alpes begyndte. På vej ud til les 2 Alpes besluttede Ingelise, Åge og Bruno at køre den direkte vej til Bess en-oisans. Stigningen op til les 2 Alpes er på 11 km med 730 højdemeter og en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,6. (Målt på nedturen) Fin opstigning gennem skov og gennem åbne områder med god udsigt.
Først på toppen var Niels efterfulgt af Søren og Mikael. Efter en lille rundtur i byen gik det igen nedad, men ikke helt den samme som opturen. Vi endte i byen Le Freney d Oisans hvor Ingelise, Åge og Bruno ventede. Men hvor var Søren? Efter lidt ringen rundt til forskellige personer, blev vi enige om, at han var kørt tilbage til lejlighederne, for han havde talt om, at han ville tidligt hjem p. g. a. dårligt ben. Fra Le Freney d Oisans valgte hold 1 bestående af Lars, Finn, Claus, Niels, Flemming, Mikael, Anders og Villy at køre op til Bess en-oisans. Mikael og Villy mente at det var en nem flad opkørsel, men det viste sig at den havde gode stigningsprocenter, så det var nogle trætte og sultne rytter der kom op på toppen. Først var Lars efterfulgt af Finn og Claus. Bess en-oisans var en hyggelig by med gamle kampestenshuse, og vi fandt da også en lille restaurant hvor vi fik en kold cola og en sandwich. På vejen ned af bjerget, kom vi til bagvejen op til l Alpe-d Huez, og Mikael kunne oplyse at der bare var 500 højdemeter op til et pas, hvorfra der var fladt over til l Alpe-d Huez. De 500 højdemeter mente Lars og Niels nemt de kunne klare på hjemvejen.resten af flokken kørte direkte hjem. Vi var blevet advaret om, at bagvejen op til l Alpe-d Huez var lidt dårlig. Og vi blev som sædvanligt positivt overrasket. Der var 1000 højdemeter og vejen var meget
ringe med flere passager med skifferbelægning og en del huller og løs grus. Godt vi ikke skulle denne vej ned. Lars på vej til Col du Sarenne Lars og Niels på Col du Sarenne Men vi klarede strabadserne og kom op til Col du Sarenne i 2000 m højde. Her var bare den skønneste udsigt, som var hele turen værd. Fra Col du Sarenne kørte vi ca. 10 km af dårlig vej til l Alpe-d Huez, og derfra hjem til lejlighederne. Hold 1+ kørte 82 km og 2300 højdemeter og hold 1 kørte 76 km og 1600 højdemeter. Efter dagens cykeltur var der byvandring i Bourg d Oisans, hvor diverse cykelforretninger blev inspiceret efterfulgt af en kold øl på torvet. Dagen blev afsluttet med aftensmad på en restaurant i Bourg d Oisans.
Dag 5. Tirsdag d. 13. juli 2010. Fin solskinsdag med ca. 33 gr. Mikael havde planlagt dagens tur, og mente at han havde helt kontrol over turens højde meter. Den planlagte tur gik op til Ornon og derfra over til Villard Reymond,Derfra ned for at køre den klassiske vej op til l Alpe-d Huez. Turen fra Ornon over til l Alped Huez skulle efter Mikaels mening være en nem tur med lidt småbakker. Ikke noget at tale om for nogle friske cykelryttere fra Team Hjallerup. Vi kom som sædvanligt af sted kl. 9:00, og det gik frisk af sted på det flade stykke ud til stigningen op til Ornon. Men pludselig tog fanden ved Bruno. Nu ville han have en bjergspurt, så han spurtede op over Col du Bruno. Et imponerende bjerg før opstigningen til Ornon. Ca. 150 m med en stigningsprocent på 3 %. I alt 5 højde meter. Col du Bruno Ved opkørslen til Ornon skiltes vores veje. Ingerlise, Bruno og Åge kørte direkte op til l Alpe-d Huez og resten kørte op mod Ornon og Villard Reymond. Det gik rigtigt fint op til Ornon hvor vi holdt en lille pause for at få alle med. Turen mod Villard Reymond startede med en nedkørsel, og herefter skulle det så være lidt op og ned til Villard Reymond. Det
startede fint med at gå lidt op ad, og lige oppe efter svinget skulle det så flade lidt ud.!!!!!!! Vi blev klogere det fortsatte opad i 9 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på over 10 %. Der var ingen der klagede, for det var en fin tur op gennem skov og med enkelte fine udsigtspunkter. Søren var først på toppen efterfulgt af Niels og Lars. Der blev også kørt om de sekundære placeringer, idet Flemming fik spurtet sig forbi Mikael på de sidste meter. Det er længe siden at vi har set Flemming med sådan en energi. På toppen var der tid til et stemningsbillede før nedturen. Vi valgte at køre samme vej ned for den modsatte vej ned så ikke for god ud. Efter nedkørslen var der et kort fladt stykke over til opkørslen til l Alpe-d Huez. Alle kom godt af sted op mod toppen. Nu var det jo spændende, om man kunne køre hurtigere op end første gang. Og der var noget der tydede på, at formen var blevet bedre. Der var ikke nogen, der havde behov for, at stå af for at tage billeder.
Hurtigst på toppen var Niels, efterfulgt af Lars og Mikael. Igen måtte Mikael acceptere at blive overhalet til sidst. Lars kørte forbi på de sidste 1000 m. Tiderne var blevet bedre. Hurtigste tid for Team Hjallerup blev 1 time og 5 min. Ingelise, Åge og Bruno ventede på toppen. Ingelise havde givet Åge og Bruno baghjul på turen. Muligvis fordi hun blev hjulpet op af en ukendt ungersvend på 15 år. Vi blev enige om at køre over til Villard Reculas for at spise frokost, og derefter tage den fine nedkørsel som vi havde kørt op ad i søndags. Der var ikke helt så roligt ved restauranten denne gang, for Sørens kollegaer var i gang med asfaltarbejde lige uden for restauranten, men vi fik da vores kolde cola og pizza. Vi kørte ned på nyudlagt asfalt og var tilbage ved lejlighederne kl. ca. 16:00, hvor det var tid til en kold øl. Dagens tur var på 70 km og 2100 højdemeter Om aftenen arrangerede Lars grillmad hvilket var en stor succes.
Dag 6. Onsdag d. 14. juli 2010. Bastilledagen Fin solskinsdag med ca. 33 gr. Så kom dagen hvor vi skulle ud for at se Tour de France. For en gang skyld var det ikke afgang kl. 9:00. Hold 1 startede kl. 8:30 for at køre en lidt længere flad tur ud til Laffrey, hvor vi skulle se Tour de France feltet på opstigningen af et lille bjerg. Hold 2 startede kl. 9:00 og kørte en mere direkte vej til Laffrey. Hold 1 startede med at køre op over Col du d Ornon, som først blev nået af Niels efterfulgt af Finn og Hans Jørgen. Fra Col du d Ornon kørte vi ad en lang flad nedkørsel over La Mure til Laffrey. Der var en ca. 25 km lang nedkørsel, hvor selv Hans kørte hurtigt. Ud over nedkørslen var det relativt fladt til Laffrey. God afveksling i forhold til bjerge vi havde kørt i de sidste dage.
De sidste 15 km til Laffrey var ren paradekørsel af den rute hvor Tour de France feltet senere skulle køre af den modsatte vej. Salv om feltet først skulle komme fordi 5 timer senere, var der mange tilskuer langs ruten. I Laffrey var det overfyldt med tilskuer, men hold 2 havde fundet en fin plads til os ved toppen af opkørslen. Nu var det bare med at slappe af til Tour de France feltet kom forbi 4 timer senere. 1 til 1,5 timer før feltet kom reklame karavanen, som man kunne kikke lidt på og evt, få nogle souvinier. Der var jo nogen, der tænkte på deres kone der hjemme, og man kunne få en fin hue med hjem. Tur feltet kom ved 16:00 tiden. Først nogle udbrydere som kom forbi på10 sek. Derefter hovedfeltet som var forbi på 20 sek. og så var den oplevelse ovre. God men kort oplevelse. Da seancen var overstået var det lidt kroatisk at komme derfra, der var biler parkeret over alt.
Efter en kort nedkørsel var der ca 25 flade km hjem til lejlighederne. Dagens tur for hold 1 var på 90 km og 1400 højdemeter. Om aftenen var der hygge med et ekstra glas vin til de fleste. Mikaels bil valgte at køre hjem ved 20:00. Mikael skulle hjem og have sendt sønnen til USA. De 3 øvrige biler kørte hjem torsdag ved 7:00 og var hjemme ved midnat.