Rektoratsrapport (Dele som lukket punkt)

Rektoratsrapport (Dele som lukket punkt) Sagsfremstilling: Rektoratsrapporten redegør for væsentlige beslutninger og begivenheder, der har fundet sted siden sidste bestyrelsesmøde. Den skriftlige redegørelse for nedenstående punkter kan suppleres med en mundtlig uddybning. 1. Optag pr. 1/10-2014... 2 2. Dimensionering af kandidatuddannelser... 5 3. Institutionsakkreditering (Lukket punkt)... 5 4. Tre nye grundforskningscentre... 5 5. Villum Fonden forlænget Center of Excellence... 6 6. Status for KIC-ansøgninger.... 6 7. Politisk aftale om forskningsreserven... 7 8. Lukket punkt... 7 9. Ophør af samarbejdet med Fonden Nordic Synergy Park... 7 10. Maskinmesterskolen flytter fra Lyngby campus... 8 11. Rigsrevisionens undersøgelse af resistensområdet... 8 12. Tilsynsbesøg 2014... 8 13. Karteldannelse i byggebranchen retslige skridt (Lukket punkt)... 9 Side 1 af 9

1. Optag pr. 1/10-2014 Optagelsestal pr. 1. oktober 2014 fordelt på de enkelte bacheloruddannelsesretninger, diplomingeniøruddannelsesretninger, samt kandidatuddannelser fremgår af nedenstående tabeller. Generelt kan det konkluderes, at universitetet har haft en stigning i optaget på 5 % i det samlede optag af bachelor- og diplomingeniørstuderende og en stigning på 6 % på kandidatuddannelserne. Bacheloruddannelsen Optagne 2014 Optagne 2013 Ændr. i % Ledig kapacitet * Bioteknologi 65 64 2 0 Byggeteknologi 64 59 8 0 Bygningsdesign 60 61-2 0 Design og innovation 64 64 0 0 Elektroteknologi 67 64 5 0 Fysik og nanoteknologi 63 68-7 0 Geofysik og rumteknologi 59 55 7 1 Kemi og teknologi 60 67-10 0 Matematik og teknologi 65 61 7 0 Medicin og teknologi 66 60 10 0 Netværksteknologi og IT 54 58-7 6 Produktion og konstruktion 70 73-4 0 Softwareteknologi 68 61 11 0 Strategisk analyse og systemdesign 29-1 Teknisk biomedicin 58 63-8 2 Vand, bioressourcer og miljømanagement 59 58 2 1 I alt 971 936 4 11 *Alle uddannelser er dimensioneret med en optagelseskapacitet på 60 studerende, på nær Strategisk analyse og systemdesign (30 studerende). Som det fremgår ligger optaget på flere af bacheloruddannelserne over de 60 studiepladser, hvilket skyldes at universitetet, ud fra ansøgerfeltet, har besluttet, om der kan optages flere studerende end dimensioneringen giver, uden at kvaliteten sænkes i forhold til de sidste års optag. Om optaget på bacheloruddannelserne kan det konkluderes, at: - Der har været en stigning i optaget på 4 %, hvilket primært skyldes introduktionen af den nye bacheloruddannelse i Strategisk analyse og systemdesign. - Strategisk analyse og systemdesign må anses for at være en succes, idet, der kun er 1 ledig studieplads pr. 1/10 (uddannelsen var fuldt besat ved semesterstart den 1/9). - På de øvrige 15 bacheloruddannelser er universitetet tæt på eller over deltagerbegrænsningen (60 studerende). Samlet set har universitet kun 11 ledige pladser på bacheloruddannelserne. - Den største relative stigning i.f.t. sidste år er på Softwareteknologi, mens det største relative fald er på Kemi og Teknologi. Side 2 af 9

Diplomingeniøruddannelsen Sommeroptaget Optagne Optagne 2014 2013 * Optagelsestallen for diplomingeniøruddannelsen i 2013 er renset for optaget på de diplomingeniørretninger, som ikke udbydes længere (de fire engelsksprogede retninger samt Bæredygtig Energi, alle udbudt på Ballerup campus i 2013). Fremgangen i optaget på diplomingeniøruddannelsen afspejler således udviklingen i optaget på de retninger, som videreføres på den nyudviklede diplomingeniøruddannelse. 2014 er det første år, hvor universitetet efter fusionen med IHK optager diplomingeniørstuderende på de nye sammenlagte diplomingeniøruddannelser. Alle diplomingeniøruddannelser er i forbindelse med optaget 2014 blevet dimensioneret på ny, hvor bl.a. optaget til Byggeri og infrastruktur samt Bygningsdesign blev sat op til 150 (120 i 2013) og 60 (45 i 2013). Om optaget på diplomingeniøruddannelserne kan det konkluderes at: Ændr. i % Ledig kapacitet Arktisk teknologi 23 27-15 0 Byggeri og infrastruktur (ny) 138 125 10 12 Bygningsdesign 63 42 50 0 Eksport og teknologi 75 78-4 5 Elektrisk energiteknologi (ny) 37 21 76 3 Elektroteknologi (ny) 80 86-7 Fødevareanalyse 32 33-3 8 IT og økonomi 25 23 9 0 IT-elektronik (ny) 32 39-18 8 Kemi- og bioteknologi 77 77 0 3 Maskinteknik (ny) 117 112 4 3 Proces og innovation 40 36 11 0 Produktion 39 40-3 1 Softwareteknologi (ny) 74 73 1 6 Sundhedsteknologi 39 38 3 1 Teknologi og økonomi (kemi) 22 21 5 3 Trafik og transport 31 25 24 9 I alt 944 896 5 62 - Det samlede optag er steget med 5 % i.f.t. 2013. - Det største optag er på retningerne Byggeri og infrastruktur, Maskinteknik og Elektroteknologi, mens det mindste optag er på retningerne Teknologi og Økonomi samt Arktisk Teknologi. Side 3 af 9

Kandidatuddannelsen Heraf internationale 2014 2013 Ændr. i % 2013 2014 Ændr. i % Akvatisk videnskab og teknologi 13 11 18 4 8 100 Anvendt kemi 20 20 0 5 6 20 Bioteknologi 29 49-41 15 10-33 Byggeteknologi 82 77 6 24 24 0 Bygningsdesign 47 21 124 13 21 62 Bæredygtig energi 74 72 3 53 58 9 Design og innovation 49 33 48 7 13 86 Digitale medieteknologier 43 30 43 9 14 56 Elektroteknologi 56 61-8 35 27-23 Farmateknologi 22 14 57 4 8 100 Fotonik 7 7 0 2 2 0 Fysik og nanoteknologi 22 20 10 3 9 200 Fødevareteknologi 13 11 18 6 7 17 Geofysik og Rumteknologi 11 8 38 7 6-14 Informationsteknologi 74 65 14 32 29-9 Kemisk og biokemisk teknologi 29 28 4 10 17 70 Konstruktion og mekanik 57 42 36 13 19 46 Lyd og akustisk teknologi 19 21-10 20 14-30 Matematisk modellering og computing 47 60-22 23 17-26 Materiale- og procesteknologi 27 16 69 6 15 150 Medicin og teknologi 23 36-36 4 4 0 Miljøteknologi 50 41 22 19 37 95 Olie- og gasteknologi 35 30 17 18 27 50 Planlægning, innovation og ledelse 62 62 0 35 43 23 Systembiologi 11 17-35 5 4-20 Telekommunikation 18 14 29 7 9 29 Transport og logistik 23 29-21 16 14-13 Vindenergi 38 46-17 44 33-25 I alt kandidatstuderende (stud.polyt) 1.001 941 6 439 495 13 Om optaget på kandidatuddannelserne kan det konkluderes, at: - Der er en stigning i det samlede optag af studerende på masteruddannelserne på 6 % i.f.t. 2013. - Optaget af internationale studerende er steget med 13 %. - De største optag ses på uddannelserne: Byggeteknologi, Bæredygtig Energi, Informationsteknologi samt Planlægning, innovation og ledelse. - Blandt de internationale studerende er de største kandidatuddannelser : Bæredygtig Energi, Planlægning, innovation og ledelse, Miljøteknologi samt Vindenergi. - Optaget fra andre danske universiteter og diplomingeniøruddannelser er steget fra 99 til 109 studerende. Stigningen skal ses på baggrund af, at studerende fra IHK ikke indgår for 2013. Side 4 af 9

2. Dimensionering af kandidatuddannelser Den 24. september 2014 offentliggjorde uddannelsesministeren sin model for dimensionering af de videregående uddannelser. Initiativet er en del af regeringens vækstpakke 2014 og retter sig mod dimensionering af videregående uddannelser med systematisk overledighed. Dimensioneringen betyder, at der skal nedlægges knap 4.000 pladser på de videregående uddannelser, heraf ca. 2.400 på universiteterne. På universiteterne gennemføres dimensioneringen på kandidatuddannelserne, men med en afledt dimensionering på 3.500 studiepladser på bacheloruddannelserne. Dimensioneringen på bacheloruddannelserne sker over fire år, fra 2015 til 2018, med 880 pladser om året. På kandidatuddannelserne indfases dimensioneringen over tre år, fra 2018 til 2020. Dimensioneringsmodellen rammer humaniora, biologi og kommunikation særlig hårdt, men også andre fagområder er berørt. Det tekniske hovedområde er stort set uberørt af modellen, men blandt universitetets kandidatuddannelser er uddannelsen i Design og Innovation udtaget til dimensionering. Dette skyldes ikke overledighed på Design og Innovation, men at uddannelsen er puljet sammen med tre kandidatuddannelser på Aalborg Universitet, som er ramt af overledighed. DTU er i dialog med ministeriet om at få rettet op på dette forhold, som universitetet betragter som en teknisk fejl, men det vides endnu ikke, hvordan ministeriet vil håndtere sagen. Faktum er imidlertid, at der iflg. ministeriets egne tal ikke kan konstateres overledighed på universitetets civilingeniøruddannelse i Design og Innovation, som uddanner ingeniører med stærke innovationskompetencer og er en af de mest populære bacheloruddannelser. Derfor og af hensyn til uddannelsens kvalitet er uddannelsen også dimensioneret med et fast, årligt bacheloroptag på 60 studiepladser. 3. Institutionsakkreditering (Lukket punkt) 4. Tre nye grundforskningscentre I oktober 2014 uddelte Danmarks Grundforskningsfond 12 nye Centres of Excellence. De nye centre bliver etableret for en seksårig periode med mulighed for forlængelse med endnu fire år under forudsætning af en tilfredsstillinde midtvejsevaluering. De 12 centre blev fordelt på følgende institutioner: DTU Aalborg Aarhus Københavns Kræftens Rigshospitalet Total Universitet Universitet Universitet bekæmpelse 3 1 3 3 1 1 12 DTU s Centres of Excellence: - Intelligent oral Drug delivery Using Nano and microfabricated containers (IDUN) (op til 56 mio. kr.): Centret vil designe containere på kun få mikrometer til oral medicinering. Containerne skal fungere som bittesmå værktøjskasser, designet med indvendige rum til bioaktive stoffer og udløsningsfunktioner. De første forsøg, der er gjort med mikrocontainerne, har vist, at passagen gennem tarmvæggen øger effekten af de aktive stoffer i medicinen med en faktor 10. Resultaterne forventes i første omgang at komme HIV- og diabetesbehandling til gavn. Centeret ledes af professor Anja Boisen på DTU Nanotech. Side 5 af 9

- Silicon Photonics for Optical Communications (SPOC) (op til 59 mio. kr.):centret skal bl.a. udvikle nye lyskilder til ultra-bredbåndede superkanaler og til sikker kommunikation, og også udforske nye rumligt fordelte transmissionsteknologier for at skabe muligheder for endnu mere datatransmission. Silicium er central i denne forskning, idet silicium bruges til at lave optiske chips, der kan skabe særligt rumligt fordelt lys, lave ultrahurtig signalbehandling, udsende ultra-bredbåndet lys og enkeltfotoner. Centret ledes af professor Leif Katsuo Oxenløwe på DTU Fotonik. - Center for Hyperpolarization in Magnetic Resonance (op til 55 mio. kr.): Hyperpolarisering er en avanceret, teknologisk metode til at magnetisere et stof. Et stof med et kraftigt magnetisk signal kan bl.a. udnyttes til medicinsk billeddannelse og ved diagnosticering af kræft. Når stoffet injiceres i patienten, vil en efterfølgende MR-scanning vise både kræftsvulst og et kig ind i svulstens stofskifte. Hyperpolarisering ved brug af DNP er imidlertid stadig i sin vorden. En bedre forståelse og teoretisk beskrivelse af de fundamentale videnskabelige processer bag DNP-hyperpolarisering vil være omdrejningspunktet i dette center. Centeret ledes af adj. professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen på DTU Elektro. 5. Villum Fonden forlænget Center of Excellence Villum Fonden har givet en 30 mio. kr. til en 5-årig forlængelse af NATEC (NAnophotonics for TErabit Communications). Centrets formål er at udforske nye muligheder for at generere og processere fotoner på en ultrakort tidsskala og hermed skabe grundlag for en ny generation af kommunikationssystem, som opererer ved terabit hastigheder. Centret har et samlende fokus på konkrete funktionaliteter, men har som en vigtig mission at udvikle de generelle eksperimentelle og teoretiske metoder, som muliggør studiet og forståelsen af ultrahurtige dynamiske effekter i strukturerede nanomaterialer. Centret ledes af professor Jesper Mørk på DTU Fotonik. 6. Status for KIC-ansøgninger. European Institute of Innovation and Technology (EIT) lancerede i 2014 opslag til to nye Knowledge and Innovation Communities (KIC s). Temaerne for de nye KIC s er henholdsvis 1) Sund levevis og aktiv aldring samt 2) Råstoffer - bæredygtig efterforskning, udvinding, forarbejdning, genanvendelse og substitution. Universitetet deltager i konsortier med henblik på deltagelse i begge KIC s. I Råstof-KIC en er universitetet koordinator i konsortiet KIC-REMATE, og i Sundheds-KICen deltager DTU perifert med ikke-besluttet partnerskabsstatus i konsortiet InnoLIFE. - KIC-REMATE samler pt. 79 partnere fra universiteter, industri, forskningsinstitutter, nonprofit organisationer og offentlige institutioner. Konsortiet er organiseret i fem Co-Location Centres (CLC er) og to Local Implementations Centres. DTU deltager som koordinator og vært for konsortiets nordiske CLC. - InnoLIFE samler pt. 52 partnere inden for uddannelse, forskning og industri, og konsortiet er organiseret i 6 CLC er. DTU deltager i det nordiske CLC, der geografisk er lokaliseret ved Karolinska sygehuset i Stockholm. Den videre proces består i: Side 6 af 9

- December 2014: EIT Governing Board inviterer op til tre KIC-konsortier til interview indenfor hvert af de to KIC-opslag. - 2015: De to succesfulde konsortier forhandler og underskriver kontrakt (Framework Partnership Agreement) med EIT. 7. Politisk aftale om forskningsreserven Den 30. oktober 2014 er der blevet truffet aftale om fordeling af forskningsreserven i 2015, hvor regeringen og de øvrige partier samlet har udmøntet 857 mio. kr. til forskning og udvikling. Af disse tilføres: 455 mio. kr. til Danmarks Innovationsfond, som dels skal afsættes til offentlige-private samarbejder med fokus på problemorienteret forskning til løsning af samfundsudfordringer, og dels skabe flere forsknings-, udviklings- og innovative virksomheder. - 218 mio. kr. til Det Frie Forskningsråd, - 60 mio. kr. til Internationalt samarbejde om forskning og innovation, - 50 mio. kr. som institutionsbevillinger til innovation og entreprenørskab, - 48 mio. kr. til det miljøtekniske Udviklings- og Demonstrationsprogram - 24 mio. kr. til forskningsinfrastruktur, og - 2 mio. kr. til cybersikkerhed. Det er p.t. usikkert at vurdere omfanget af universitetets muligheder i.f.t. finansiering af ekstern forskning via de afsatte midler til Danmarks Innovationsfond, idet der kun er begrænset viden om fondens fremtidige ansøgningsproces og uddelingskriterier. Det er imidlertid ledelsens forventning, at universitets evne til at tiltrække nationale strategiske forskningsmidler, ikke bør forringes af overflytningen af de strategiske forskningsmidler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen midlerne til Innovationsfonden. 8. Lukket punkt 9. Ophør af samarbejdet med Fonden Nordic Synergy Park Universitetet og Scion DTU A/S har i en årrække deltaget i arbejdet om etablering af en erhvervs- og forskerpark uden for Kolding, Nordic Synergy Park. Det har grundet den økonomiske afmatning vist sig vanskeligt at realisere planerne og Scion DTU A/S har trukket sig ud af samarbejdet. Universitetet indgik i marts 2014 en aftale med Nordic Syngergy Park om ansættelse af en forretningsudvikler, med det formål at fremme DTU s kontakt og samarbejde med erhvervslivet i Trekantsområdet/Syddanmark. Universitetets forretningsudvikler har bl.a. Fonden bag Nordic Synergy Park har dog nu valgt at foretage en refokusering af aktiviteterne, således at fokus i stedet bliver udvikling af iværksætteri inden for design og det merkantile område i Kolding bymidte i samarbejde med Syddansk Universitet og Designskolen Kolding. Universitetet har delvis som følge af dette og delvis som følge af budgetbesparelser den 31. oktober 2014 meddelt Nordic Synergy Park, at den nuværende aftale om at huse en forretningsudvikler i Kolding ophører pr. 1 februar 2015. DTU vil naturligvis forsat gerne indgå i samarbejde med Kolding om at fremme samarbejdet til regionens virksomheder, og derved understøtte erhvervsud- Side 7 af 9

viklingen i området. Hvorledes dette konkret kan arrangeres vil den daglige ledelse drøfte med Nordic Synergy Park/Kolding Kommune. 10. Maskinmesterskolen flytter fra Lyngby campus Maskinmesterskolen København lejer 3.660 m 2 (nettorareal) af bygning 358 (11.684 m 2 nettorareal) på Lyngby campus. Bygningen blev udlejet i 2004, hvor universitetet havde mange uudnyttede m 2. Universitetet har primo oktober 2014 modtaget en mail fra Maskinmesterskolen Københavns ledelse, som oplyser, at Maskinmesterskolen København har købt en ny ejendom (på Gyrithe Lemches vej 20 i Lyngby), der skal danne ramme om skolens fremtidige udvikling. Det er Maskinmesterskolens plan, at den nye bygning står klar i efteråret 2016, således at skolen er ude af bygning 358 fra januar 2017. Maskinmesterskolen anfører endelig, at der ikke er tale om en opsigelse, men en orientering om skolens ændrede forhold. Maskinmesterskolens fraflytning betyder, at universitetet skal vurdere bygnings 358 s fremtidige anvendelse, men umiddelbart er det positivt, at der nu tilbageleveres 3.660 m 2 til universitetsformål. Universitetet har i dag den midlertidige pavillonbygning 426 (2.514 m 2 nettorareal), som i henhold til aftale med Lyngby Taarbæk Kommune skal borttages inden for en overskuelig tidsramme, og hvor universitetet forventer at nedlægge bygningen i forbindelse med etablering af den kommende letbane. En mulighed et derfor at anvende bygning 358 som erstatningsbygning. I IM-planen indgår en bygning 422 og bygning 423A som gule projekter. Den daglige ledelse vil revurdere disse investeringer i lyset af den nye situation med bygning 358. 11. Rigsrevisionens undersøgelse af resistensområdet Rigsrevisionen har igangsat en forundersøgelse af resistensområdet med fokus på MRSA. Rigsrevisionen har i den forbindelse deltaget i to møder på DTU, dels et møde med fokus på faglige aspekter af MRSA/resistens og et møde om governance inden for forskningsbaseret rådgivning på universitetet. Rigsrevisionen har tillige fået udleveret elementer af universitets rådgivning til Fødevarestyrelsen. Ud over DTU har Rigsrevisionen møder med Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen m.fl. På baggrund af resultaterne fra forundersøgelsen vurderer Rigsrevisionen om der skal igangsættes en egentlig undersøgelse. 12. Tilsynsbesøg 2014 Siden 2009 har Ministeriet for Uddannelse og Forskning gennemført et årligt tilsyn med de danske universiteter. Tilsynet har været præget af omfattende forarbejder med generering af og forholden sig til et stort dataset, oplæg til og afholdelse af møder samt kommentering af udkast til tilsynsrapport. Fra bestyrelseshold har der været udtrykt undren i forhold til behovet for tilsynet og de governancemæssige aspekter i.f.t. bestyrelsens kompetencer. Hertil kommer, at når den endelige tilsynsrapport foreligger, så vedrører de i denne indeholdte data typisk aktiviteterne fra to år tidligere. I et brev til universiteterne har Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyst, at man er ved at udarbejde et nyt koncept for tilsynet med alle de videregående uddannelsesinstitutioner. Det Side 8 af 9

nye koncept medfører, at det hidtidige tilsynskoncept, hvor styrelsen og universiteterne i fællesskab hvert år mødtes til tilsynsmøder, erstattes af et nyt koncept, der forventes indført i foråret 2015. På den baggrund har styrelsen fundet det hensigtsmæssigt, at efteråret 2014 er en overgangsperiode, hvor styrelsen ikke afholder tilsynsmøder med universiteterne, som det hidtil har været praksis. 13. Karteldannelse i byggebranchen retslige skridt (Lukket punkt) Side 9 af 9