Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: juridiske personer;påtale og påtaleundladelse; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 28.9.2011 Status: Historisk Udskrevet: 29.12.2016
RM 5-1999: Meddelelse om valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar 1. Indledning Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der fastsat regler om strafansvar for juridiske personer. Loven bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995. Ifølge straffelovens 26, stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for selskaber, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Ifølge straffelovens 26, stk. 2, omfatter sådanne bestemmelser endvidere enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1. nævnte selskaber. Det er ifølge forarbejderne en forudsætning for et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en sådan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden (på gerningstidspunktet) beskæftiger omkring 10-20 ansatte. Da bestemmelser om strafansvar for juridiske personer således under visse betingelser tillige omfatter enkeltmandsvirksomheder, anvendes i denne meddelelse betegnelsen "virksomhedsansvar" om det strafansvar, der er omfattet af reglerne i straffelovens kapitel 5. Justitsministeriet har anmodet mig om at udfærdige nærmere retningslinjer til anklagemyndigheden om valg af ansvarssubjekt i tilfælde, hvor anklagemyndigheden finder at kunne gennemføre en straffesag mod en juridisk person (virksomhed) og en eller flere enkeltpersoner i anledning af samme forhold. Jeg har på denne baggrund indhentet udtalelser fra samtlige ministeriet. På baggrund af reglerne i straffelovens kapitel 5, forarbejderne til disse regler og de indhentede udtalelser fra ministerierne har jeg udarbejdet følgende almindelige retningslinjer om valg af ansvarssubjekt. Det skal fremhæves, at særlovgivning med hjemmel til virksomhedsansvar, kan indeholde bestemmelser, der kan begrunde, at anklagemyndigheden fraviger de almindelige retningslinjer om valg af ansvarssubjekt. Retningslinjerne vedrører valg af ansvarssubjekt, og anvendelsen af retningslinjerne forudsætter dermed, at der forinden er foretaget en sagsbehandling, der godtgør, at de objektive og subjektive betingelser for at gøre strafansvar gældende mod såvel virksomheden som mod en eller flere enkeltpersoner er til stede. Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning for at pålægge en virksomhed ansvar, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan, jf. straffelovens 27, stk. 1. Overtrædelser, der begås i forbindelse med rent private skridt fra den ansattes side, kan ikke medføre strafansvar for virksomheden, idet overtrædelsen i almindelighed ikke har den fornødne funktionelle tilknytning til den aktivitet, virksomheden udøver. Uden for strafansvaret falder endvidere tilfælde, hvor den strafbare handling eller undladelse er foretaget som et led i udførelsen af det pålagte arbejde, men hvor det pågældende forhold må betegnes som et helt abnormt skridt fra den ansattes side. Det kan ikke anses for et abnormt skridt, hvis den ansatte som led i 1-1 -
arbejdsprocessen vælger en helt inadækvat fremgangsmåde, som ingen anden ville have fulgt. Det er endvidere uden betydning, om den umiddelbart handlende er gået uden for sin kompetence eller har handlet i strid med givne instruktioner, når det begåede forhold kan betragtes som et led i den juridiske persons virksomhed. Der henvises til betænkningen s. 93. 2. Valg af ansvarssubjekt 2.1. Virksomhedsansvar I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1995-96, Tillæg A, side 4058) er det forudsat, at virksomhedsansvaret på mange områder må være det primære. Det gælder især, når en lovovertrædelse er motiveret af økonomiske grunde, men også, hvis den udviste uagtsomhed ikke er graverende, eller hvis forholdet er begået af underordnet personale i virksomheden. Udgangspunktet er således, at tiltalen rejses mod virksomheden som sådan. 2.2. Tilfælde, hvor der eventuelt tillige rejses tiltale mod fysiske personer I Retsudvalgets betænkning over lovforslaget afgivet den 7. maj 1996 (Folketingstidende 1995-96, Tillæg B, side 784) er det anført, at Retsudvalgets flertal har bemærket sig, at der ikke med lovforslaget er tilsigtet en indskrænkning i den hidtidige praksis om, at såvel en virksomhed som en overordnet kan straffes, hvis der er handlet groft uagtsomt fra en overordnets side. Der kan derfor være anledning til tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Personligt ansvar gøres normalt ikke gældende ved overtrædelser af underordnet betydning, når der rejses tiltale mod virksomheden som sådan. Det er således i almindelighed ikke nødvendigt at søge nærmere oplysninger om enkeltpersoners subjektive forhold, når overtrædelsen er af underordnet betydning, idet ansvaret i sådanne tilfælde alene rettes mod virksomheden. Følgende retningslinjer anvendes i øvrigt ved afgørelsen af, om der eventuelt tillige skal rejses tiltale mod fysiske personer. 2.2.1. Virksomheder omfattet af straffelovens 26, stk. 1, d.v.s. enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger m.v. Har ledelsen af selskabet eller en overordnet ansat, herunder direktøren, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod virksomheden rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte finder i almindelighed ikke sted, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod virksomheden. 2-2 -
Såfremt det strafbare forhold er af en sådan karakter, at der er grundlag for at nedlægge påstand om frihedsstraf, må dette nødvendigvis ske over for en fysisk person. Selskaber, hvor enkeltpersoner er enerådige Såfremt den daglige leder af et selskab tillige er hovedaktionær/anpartshaver og må antages at være enerådende med hensyn til selskabets forhold, har tiltalen hidtil i almindelighed alene været rejst mod lederen (identifikation), der således ikke ved at drive virksomhed i selskabsform har kunnet undgå det personlige ansvar. Der har endvidere været praksis for at drage den daglige leder i sådanne selskaber personligt til ansvar i tilfælde, hvor selskabet er gået konkurs, og et bødeansvar mod dette derfor savner mening. Straffelovrådet har i betænkningen side 125 udtalt, at det forhold, at den pågældende eventuelt fuldt ud ejer det selskab, i hvilket overtrædelsen har fundet sted, i princippet ikke kan påvirke den strafferetlige bedømmelse af den pågældendes forhold til overtrædelsen. Dette må i almindelighed også gælde i de tilfælde, hvor selskabet efterfølgende måtte være gået konkurs. Det bør på denne baggrund ikke i sig selv tillægges betydning for ansvarsplaceringen, at den pågældende er enerådende i den virksomhed, i hvilken overtrædelsen har fundet sted. Dette gælder også, såfremt virksomheden efterfølgende måtte være gået konkurs. Strafansvaret for overtrædelser begået i de omtalte virksomheder gøres således gældende mod den daglige leder eller en overordnet ansat efter de samme principper som overtrædelser begået i andre virksomheder. Det betyder, at der som udgangspunkt alene rejses tiltale mod virksomheden, jf. pkt. 2.1. Har ledelsen af selskabet eller en overordnet ansat, herunder direktøren, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen dog foruden imod virksomheden rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor der fortsat bør rejses tiltale mod en daglig leder, der må antages at være enerådende med hensyn til selskabets forhold, selv om den pågældende ikke har begået lovovertrædelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Dette forudsætter dog, at også simpel uagtsomhed er strafbar efter den pågældende lov. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor den pågældende tidligere har været daglig leder og enerådende i flere virksomheder, der efter en kortere periode er ophørt med at eksistere, og hvor der er begået lignende overtrædelser i de pågældende virksomheder. I sådanne tilfælde rejses tillige tiltale mod virksomheden, såfremt denne stadig eksisterer. Såfremt der rejses tiltale mod såvel enkeltpersoner og selskaber, herunder interessentskaber, der ejes helt eller delvis af de pågældende enkeltpersoner, og tiltalerejsningen fører til, at den samme formueenhed påføres dobbelt straf, må der i givet fald tages hensyn hertil ved strafudmålingen. Også i selskaber, hvor ejeren er daglig leder og enerådende med hensyn til selskabets forhold, gælder, at tiltale mod underordnede ansatte i almindelighed ikke finder sted, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan være tilfældet, såfremt det er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod virksomheden. 3-3 -
2.2.2. Virksomheder omfattet af straffelovens 26, stk. 2 (enkeltmandsvirksomheder) Udgangspunktet med hensyn til sådanne virksomheder er ligeledes, at tiltalen rejses mod virksomheden som sådan, jf. punkt 2.1. Der rejses tiltale mod ejeren, når denne har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. I sådanne tilfælde rejses der ikke tillige tiltale mod virksomheden. Baggrunden herfor er, at det i bemærkningerne til lovforslaget er forudsat (Folketingstidende 1995-1996, Tillæg A, side 4060), at der i tilfælde, hvor enkeltmandsvirksomheder pålægges ansvar efter straffelovens 26, stk. 2, ikke tillige kan blive tale om et personligt strafansvar for ejeren for den samme overtrædelse. Der rejses tiltale mod overordnede ansatte, såfremt disse har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. I sådanne tilfælde rejses tillige tiltale enten mod virksomheden som sådan eller mod ejeren personligt, såfremt denne har begået overtrædelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Tiltale mod underordnede ansatte finder i almindelighed ikke sted, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale enten mod virksomheden som sådan eller mod ejeren personligt, såfremt denne har begået overtrædelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed. 2.2.3. Lovgivningen pålægger en person et selvstændigt og individuelt ansvar Straffelovrådet har i betænkningen side 123-124 udtalt, at der er områder, hvor lovgivningen pålægger den enkelte et selvstændigt og individuelt ansvar for overholdelsen af reglerne, og hvor det derfor ville modvirke lovgivningens formål, hvis man gennem regler om ansvarsplacering undtog en del af disse personer fra ansvar i tilfælde af strafbar overtrædelse af reglerne. Straffelovrådet nævner i den forbindelse bl.a. ansattes kørsel med overlæs som eksempel på, at der normalt ikke kan gives afkald på at gøre individuelt ansvar gældende samtidig med, at der rejses tiltale mod det selskab, der er arbejdsgiver og ejer af køretøjet. Som andre eksempler, der er blevet fremhævet i forbindelse med min høring af ministerierne, kan nævnes fartøjsførere i fiskerisager, ansattes salg af fyrværkeri til mindreårige, piloters overtrædelser af luftfartslovgivningen og landinspektørers overtrædelse af lov om landinspektører. Såfremt der er tale om overtrædelse af regler, hvor lovgivningen pålægger en person et selvstændigt og individuelt ansvar for overholdelsen af reglerne, rejses der således tiltale mod den pågældende person samt i almindelighed tillige mod virksomheden. 2.3. Særlige bemærkninger om ansvar for kommuner og statslige myndigheder Ifølge straffelovens 26, stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v., medmindre andet er bestemt, kommuner og statslige myndigheder. Ifølge straffelovens 27, stk. 2, kan kommuner og statslige myndigheder alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private. Offentlige myndigheder kan således alene ifalde strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5 i det omfang, myndigheden optræder på en måde, der kan 4-4 -
sammenlignes med virksomhed, der udøves af en privatperson eller af et selskab, det vil sige i egenskab af driftsherre. Som eksempel kan nævnes overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med driften af et kommunalt rensningsanlæg. Reglerne i straffelovens kapitel 5 omfatter derimod ikke lovovertrædelser, der begås som led i myndighedsudøvelse, f.eks. ved udstedelse af en ulovlig tilladelse. I sådanne tilfælde kan der alene blive tale om personligt strafansvar for de ansvarlige enkeltpersoner. Spørgsmålet om, hvorvidt der i tilfælde omfattet af straffelovens kapitel 5 skal rejses tiltale mod såvel den offentlige myndighed som en eller flere enkeltpersoner, afgøres efter de samme retningslinjer, som gælder for de under 2.2.1. nævnte virksomheder. Udgangspunktet er således, at der rejses tiltale mod den offentlige myndighed som sådan. Har ledende eller overordnede personer i den offentlige myndighed, herunder eventuelt folkevalgte personer, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den offentlige myndighed rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte finder i almindelighed ikke sted, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. I sådanne tilfælde rejses der tillige tiltale mod den offentlige myndighed. 3. Særligt om moder/datterselskaber Hvis der begås en overtrædelse i et datterselskab, skal ansvaret gøres gældende over for dette selskab og ikke moderselskabet, ligesom ansvar for moderselskabets overtrædelser gøres gældende over for dette og ikke datterselskabet. 4. Strafpåstande og konfiskation Strafpåstanden mod eventuelle personligt ansvarlige fastsættes i overensstemmelse med almindelig praksis efter forholdets grovhed og tiltaltes økonomiske forhold, således at den eventuelt opnåede eller tilsigtede økonomiske gevinst søges inddraget ved konfiskations- og bødepåstanden over for virksomheden. Såfremt der er tale om at søge en opnået økonomisk gevinst inddraget, kan det eventuelt være tilstrækkeligt at medindstævne virksomheden under sagen mod den fysiske person med påstand om konfiskation af det opnåede udbytte, jf. straffelovens 76, stk. 1, og retsplejelovens 684, stk. 1, nr. 4. 5. Efterforskning Der skal i forbindelse med efterforskningen af sager, hvor der muligt kan gøres virksomhedsansvar gældende, fremskaffes de efter sagens karakter fornødne oplysninger om ejerforhold i virksomheden, bestemmelsesret i virksomheden, hæftelsesforhold, størrelse, organisation m.v., således at valg af ansvarssubjekt kan ske i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer. 6. Ikrafttræden m.v. 5-5 -
Retningslinjerne i meddelelsen gælder for behandlingen af fremtidige sager og for behandlingen af verserende sager, medmindre efterforskningen i verserende sager er så fremskreden, at tiltalerejsning er umiddelbart forestående, og at det derfor vil medføre en væsentlig forsinkelse af sagens behandling, såfremt retningslinjerne i denne meddelelse skal følges. Samtidig ophæves cirkulære nr. 114 af 10. september 1955 om tiltale mod kollektive enheder. Afsnit 3.5. i meddelelse nr. 9/1998 om behandlingen af miljøstraffesager ophæves. Min bekendtgørelse nr. 784 af 21. september 1992 vil blive ændret, således at der tilvejebringes udtrykkelig hjemmel til at meddele tiltalefrafald i tilfælde, hvor anklagemyndigheden finder at kunne gennemføre en straffesag mod en enkeltperson til afgørelse om strafansvar, men afstår herfra under hensyn til, at bødereaktion overfor virksomheden findes tilstrækkelig. Rigsadvokaten, den 6. oktober 1999 Henning Fode 6-6 -