Jobsnuseren - et kursus for 7. klasser i Gladsaxe Kommune 2013-2014 Gladsaxe Ungdomsskole
Velkommen til Hvad er Jobsnuseren? Som en del af din uddannelsesvejledning kan du sammen med dine klassekammerater, deltage i Jobsnuseren, der varer syv skoledage. Her snuser du til én af følgende jobtyper: - Billedkunst & grafisk design - Køkken & gastronomi - Redaktionen - Film - Håndværkeren - Kunsthåndværk/sølvsmedjen - Tøj, design & kosmetik Du undervises af Ungdomsskolens faglærere, men din klasselærer vil være på ét af værkstederne. Hvordan vælger jeg? Sammen med din lærer og klasse deltager du i en præsentationsdag, hvor du hører om og ser vores værksteder. Herefter udfylder du tilmeldingen bagerst i hæftet. Klassens tilmeldinger skal afleveres samlet til Ungdomsskolen senest 02.09.13. Vi vil gøre alt for, at du kan få dit første eller andet ønske opfyldt, men det er ikke altid muligt, da vi typisk har mere end 100 elever ad gangen, der skal fordeles på værkstederne. Vi glæder os til at se dig på Jobsnuseren - rigtig god fornøjelse!
Jobsnuseren!!( Perioder Jobsnuseren Periode Præsentationsdag Kursus 1 30.09.13-08.10.13 20.08.13 kl. 09.30-11.30 Kursus 2 24.10.13-01.11.13 20.08.13 kl. 12.15-14.15 Kursus 3 04.11.13-12.11.13 21.08.13 kl. 09.30-11.30 Kursus 4 06.01.14-14.01.14 21.08.13 kl. 12.15-14.15 Kursus 5 20.01.14-28.01.14 22.08.13 kl. 09.30-11.30 Kursus 6 20.02.14-28.02.14 22.08.13 kl. 12.15-14.15
Billedkunst & grafisk design Du kommer til at arbejde med streetart: typografi, plakatmaleri, stencils & spray. Inspirationen til dine billeder henter du i den verden, der omgiver dig - på gaden, med vennerne, i cyberspace, i kunsten eller i din fantasi. I arbejdet med streetart vil du få mulighed for at kigge nærmere på hvad de visuelle ting, du omgiver dig med i hverdagen kommunikerer, og hvordan vi kan vende den mening på hoved. Vi vil arbejde med at brainstorme ideer, og du vil kunne øve dig i at skitsere dine egne meninger. Det er nemlig dine meninger og ideer, der er spændende! Hvis der er tid til det, tager vi en tur på Nørrebro for at kigge på gadens kunst - hvad er graffiti, hvad er streetart og hvad er hærværk. Vi vil også komme omkring, hvilke uddannelser man kan tage, hvis man ønsker at arbejde med ideer og med visuel kommunikation. Og hvis det er ønsket af jeres skole, tager vi meget gerne ud og laver streetart hos jer.
Køkken og gastronomi I køkkenet vil du blive udfordret både på dine smagsløg, dine samarbejdsevner og din udholdenhed. Du skal være indstillet på, at der er fart over feltet, og at du skal kunne arbejde sammen med helt nye kolleger. Vi fremstiller spændende, fremmed og sund mad, som findes på både caféer og restauranter. Du lærer om menusammensætning, tilsmagning, råvarer og årstider. Du får kendskab til forskellige madlavningsteknikker såsom stegning, kogning og bagning, ligesom du får kendskab til typiske cafémaskiner. Vi kommer også til at arbejde med hygiejneregler, og du lærer at anrette og servere maden samt dække op, så det hele ser flot og indbydende ud. Bon appetit!
Redaktionen Træd ind i magasinredaktionens hektiske verden og vær med til at skabe Snoozeren.dk, Gladsaxes absolut übercoole onlinemagasin. Her arbejder vi under en stram deadline. På syv dage skal vi nå at researche, interviewe, skrive artikler, optage og redigere video og radio, fotografere, billedbehandle og layoute magasinet, der har premiere på kursets sidste dag. Du lærer journalistens grundlæggende værktøjer, så du er klædt på, når du skal ud i byen og interviewe alt fra den lokale bager til borgmesteren. Du lærer at fortælle gode historier med dine fotos. Du lærer om redigering af lyd og video til web. Og du bliver sat ind i de teknikker, programmer og designmæssige tricks, som er nødvendige, når man skal lave et fedt magasinlayout. Du er med til hele processen - fra idé til færdigt magasin. Se tidligere magasiner på snoozeren.dk eller facebook.com/snoozeren.
Film Fra manuskript til færdig film på bare 7 dage, det er målet på filmlinjen. At lave film er én stor samarbejdsøvelse med mange forskellige opgaver både foran og bagved kameraet. Idéoplæg og manuskript er første store fælles opgave. Herefter foregår arbejdet i mindre grupper, og opgaverne fordeles på teamet. Der skal være både skuespil- lere, producere, assistenter og teknikere. I den tekniske produktion arbejdes der med produktionsplan, lys, lyd og fotografering. Skuespil- lerne kommer til at arbejde med forskellige skuespilteknikker. Alt sammen uundværlige bidrag til at lave en film, som skal være klar til premiere på den sidste dag i forløbet. På denne linje er teamwork, nysgerrighed og engagement kodeordene.
Håndværkeren Værkstedsarbejde er idéudvikling og produktion. Her starter arbejdet med den gode idé og slutter med et færdigt kvalitetsprodukt. I det store åbne værksted bliver du præsenteret for at arbejde med mange forskellige materialer fra jern og andre metaller til mange forskellige træsorter. Du får også mulighed for at snuse til mekanikerens forunderlige verden. Der vil være mulighed for at svejse, smede ved åben esse, reparere og justere knallerter og motorer, dreje i træ og designe, konstruere og fremstille brugsting.
Kunsthåndværk/sølvsmedjen Du kommer til at arbejde på et rigtigt sølvsmedeværksted. hvor der bliver hamret, filet, savet bukket og loddet, og du lærer de grundlæggende teknikker. Der vil være 2 obligatoriske opgaver, som alle skal igennem. Først skal der fremstilles et armbånd i oprillet sølvtråd og herefter smedes en ring også i sølv. Begge produkter skal fremstå med et professionelt look. Når du er nået så langt, vil du være i stand til selvstændigt at designe dit eget smykke. Gennem hele forløbet vil du få brug for tålmodighed, fingersnilde og skaberglæde.
Tøj, design & kosmetik Med hovedvægt på tøj, arbejder vi med mode, design, stil og kvalitet samt hudpleje, farver og kosmetik. Du bestemmer selv, hvad du gerne vil sy, du vælger stof, lærer måltagning og mønsteroptegning. Du får lært mange forskellige syteknikker, arbejder med applikation (påsyning af bogstaver eller motiv) og giver på den måde dit tøj et helt personligt udtryk. I forløbet er der en dag med hudpleje og kosmetik. Her lærer du om hudens opbygning, hvilken hudtype du har, og hvordan du undgår urenheder i huden med korrekt hudpleje. Du lærer at lave en ansigtsbehandling, og hvardan du lægger en flot make-up med farver, der passer til din hud. Bliv din egen modedesigner og stylist.
Elevtilmelding til Jobsnuseren 2013/2014 Afleveres til Ungdomsskolen senest 02.09.13 Elevnavn Cpr.-nr. Skole Klasse Nedenfor skal du skrive: - 1 ud for det værksted, du helst vil være på - 2 ud for det værksted, du vil være på, hvis nr. 1 ikke kan lade sig gøre - 3 ud for det værksted, du vil være på, hvis de to første ikke kan lade sig gøre Værkstedslinier Billedkunst & grafisk design Skriv 1, 2 og 3 (1 = 1. ønske o.s.v) Køkken & gastronomi Redaktionen Film Håndværkeren Kunsthåndværk/sølvsmedjen Tøj, design & kosmetik Elevunderskrift Klasselærerunderskrift
Gladsaxe Ungdomsskole Gladsaxevej 315 2860 Søborg 39 57 61 50 ungdomsskolen@gladsaxe.dk www.gku.dk Ungdommens Uddannelsesvejledning Rustenborgvej 3 2800 Kgs. Lyngby 45 96 96 96 vejledning@uu-nord.dk www.uu-nord.dk