HUSK: AVIS hæld Aldrig Vand I Syre!

Forsøg 1.A: Fortynding Formål: At undersøge hvordan syre ændrer ph når det fortyndes med vand. Materialer: ph-papir Bægerglas 250ml m. postevand. Måleglas 10 ml 8 Reagensglas + holder Tragt Sikkerhedsbriller Saltsyre, HCL, 1M 1 reagensglasprop HUSK: AVIS hæld Aldrig Vand I Syre! Udførelse: Fyld præcis 9ml vand i hvert af de 8 reagensglas. Sæt holderen på et stykke A4 papir, og skriv reagensglasnummer ud for det enkelte reagensglas. Mål 1 milliliter syre i et 10ml måleglas. Mål ph og noter det i skemaet nedenfor. Hæld syren op i glas nummer 1, sæt prop på, og ryst forsigtigt glasset. Mål ph a) Hæld 1 ml fra reagensglasset videre til næste glas, sæt prop på, ryst det nye glas forsigtigt og mål ph. Gentag a) indtil du har målt ph i alle 8 reagensglas. Saltsyre, HCl Reagensglas nr. Fortynding Farve på ph-skala ph-værdi 1 ml HCl 1:1 1 1:10 2 1:100 3 1:1.000 4 1:10.000 5 1:100.000 6 1:1.000.000 7 1:10.000.000 8 1:100.000.000 Hvordan ændres ph når du fortynder HCl?

Forsøg 1.B: Fortynding Formål: At undersøge hvordan base ændrer ph når det fortyndes med vand. Materialer: ph-papir Bægerglas 250ml m. postevand. Måleglas 10 ml 8 Reagensglas + holder Tragt Sikkerhedsbriller Natrium-hydroxid, NaOH, 1M 1 reagensglasprop Udførelse: Fyld præcis 9ml vand i hvert af de 8 reagensglas. Sæt holderen på et stykke A4 papir, og skriv reagensglasnummer ud for det enkelte reagensglas. Mål 1 milliliter base i et 10ml måleglas. Mål ph og noter det i skemaet nedenfor. Hæld basen op i glas nummer 1, sæt prop på, og ryst forsigtigt glasset. Mål ph a) Hæld 1 ml fra reagensglasset videre til næste glas, sæt prop på, ryst det nye glas forsigtigt og mål ph. Gentag a) indtil du har målt ph i alle 8 reagensglas. Natriumhydroxid, NaOH Reagensglas nr. Fortynding Farve på ph-skala ph-værdi 1 ml NaOH 1:1 1 1:10 2 1:100 3 1:1.000 4 1:10.000 5 1:100.000 6 1:1.000.000 7 1:10.000.000 8 1:100.000.000 Hvordan ændres ph når du fortynder NaOH? Hvorfor er det en god idé at skylle grundigt med vand, når man har rørt ved syre eller base?

Forsøg 2.A Formål: At neutralisere (titrere) HCl 2M med NaOH 2M Kemisk ligning: Syre + base vand + salt (opløst i vandet) HCl + NaOH H + + Cl - + Na + + OH - H 2 O + Na + + Cl - H 2 O + NaCl (1) (2) (3) (4) (2) både syre og base er opløst i vand, og optræder som ioner. (3) når base og syre blandes dannes der vand og salt, men saltet er opløst til ioner i vandet. (4) hvis man fjerner vandet vil saltet optræde på fast form i et iongitter Teori: Syren indeholder ét H + og basen ét OH -. Når koncentrationerne er ens, skal mængden af NaOH der tilsættes til syren være den samme som syrens mængde for at neutralisere syren.. Forudsigelse: Materialer: Beskrivelse: Der går 20 ml NaOH til at neutralisere 20 ml HCl. 2M HCl 2M NaOH Phenolpthalein (indikator) Syreglas Baseglas Blandingsglas 2 10ml sprøjter Beskyttelsesbriller HCl hældes i syreglasset og NaOH i baseglasset. Præcis 5 ml HCl tilføjes blandingsglasset med syresprøjte. (vær opmærksom på luftbobler i sprøjten) Ét par dråber phenolpthalein tilsættes. Base tilsættes med basesprøjte, indtil indikatoren slår om til pink. Det brugte NaOH noteres. Tilsæt herefter 5ml HCl mere og noter det samlede forbrug af NaOH. Gentag indtil du har brugt 20ml HCl Indtegn forbruget med prikker på grafen, og tegn en ret linje igennem alle punkter. HCl Forventet forbrug af NaOH Forbrug af NaOH 5 ml 5 ml ml 10 ml 10 ml ml 15 ml 15 ml ml 20 ml 20 ml ml Forsøgsresultat: Der skal bruges ml NaOH Afvigelse i %: Fejlkilder: Afv. = ( -20)/20*100 = % Unøjagtige koncentrationer. Unøjagtig udførelse af forsøg. Konklusion: Afvigelse må maks være på 5%. Forsøget er udført tilfredsstillende utilfredsstillende

Forsøg 2.B Formål: At neutralisere (titrere) HNO 3 1M med NaOH 2M Kemisk ligning: Syre + base vand + salt (natriumnitrat, opløst i vandet) HNO 3 + NaOH H + + NO - 3 + Na + + OH - H 2 O + Na + + NO - 3 H 2 O + NaNO 3 (1) (2) (3) (4) (2) både syre og base er opløst i vand, og optræder som ioner. (3) når base og syre blandes dannes der vand og salt, men saltet er opløst til ioner i vandet. (4) hvis man fjerner vandet vil saltet optræde på fast form i et iongitter Teori: Syren indeholder ét H + og base ét OH -. Da basen er dobbelt så koncentreret som syren skal mængden af NaOH der tilsættes til syren være det halve af syrens mængde for at neutralisere syren. Forudsigelse: Der går 15 ml NaOH til at neutralisere 30 ml HNO 3. Materialer: 1M HNO 3 2M NaOH Phenolpthalein (indikator) Syreglas Baseglas Blandingsglas 2 10ml sprøjter Beskyttelsesbriller Beskrivelse: HNO 3 hældes i syreglasset og NaOH i baseglasset. Præcis 10 ml HNO 3 tilføjes blandingsglasset med syresprøjte. (vær opmærksom på luftbobler i sprøjten) Ét par dråber phenolpthalein tilsættes. Base tilsættes med basesprøjte, indtil indikatoren slår om til pink. Det brugte NaOH noteres. Tilsæt herefter 10ml HNO 3 mere og noter det samlede forbrug af NaOH. Gentag indtil du har brugt 30ml HNO 3 Indtegn forbruget med prikker på grafen, og tegn en ret linje igennem alle punkter. HNO 3 Forventet forbrug af NaOH Forbrug af NaOH 10 ml 5 ml ml 20 ml 10 ml ml 30 ml 15 ml ml Forsøgsresultat: Der skal bruges ml NaOH Afvigelse i %: Fejlkilder: Afv. = ( -15)/15*100 = % Unøjagtige koncentrationer. Unøjagtig udførelse af forsøg. Konklusion: Afvigelse må maks være på 5%. Forsøget er udført tilfredsstillende utilfredsstillende

Forsøg 2.C Formål: At neutralisere (titrere) H 2 SO 4 2M med NaOH 2M Kemisk ligning: Syre + base vand + salt (Dinatriumsulfat, opløst i vandet) H 2 SO 4 + 2NaOH 2H + + SO -- 4 + 2Na + + 2OH - 2H 2 O + 2Na + + SO -- 4 H 2 O + Na 2 SO 4 (1) (2) (3) (4) (2) både syre og base er opløst i vand, og optræder som ioner. (3) når base og syre blandes dannes der vand og salt, men saltet er opløst til ioner i vandet. (4) hvis man fjerner vandet vil saltet optræde på fast form i et iongitter Teori: Syren indeholder to H + og basen ét OH -. Da syren og basen har samme koncentration, men syren indeholler dobbelt så mange H + skal mængden af NaOH der tilsættes til syren være det dobbelte af syrens mængde for at neutralisere syren. Forudsigelse: Der går 32 ml NaOH til at neutralisere 16 ml H 2 SO 4. Materialer: 2M H 2 SO 4 2M NaOH Phenolpthalein (indikator) Syreglas Baseglas Blandingsglas 2 10ml sprøjter Beskyttelsesbriller Beskrivelse: H 2 SO 4 hældes i syreglasset og NaOH i baseglasset. Præcis 4 ml H 2 SO 4 tilføjes blandingsglasset med syresprøjte. (vær opmærksom på luftbobler i sprøjten) Ét par dråber phenolpthalein tilsættes. Base tilsættes med basesprøjte, indtil indikatoren slår om til pink. Det brugte NaOH noteres. Tilsæt herefter 4ml H 2 SO 4 mere og noter det samlede forbrug af NaOH. Gentag indtil du har brugt 16ml H 2 SO 4 Indtegn forbruget med prikker på grafen, og tegn en ret linje igennem alle punkter. H 2 SO 4 Forventet forbrug af NaOH Forbrug af NaOH 4 ml 8 ml ml 8 ml 16 ml ml 12 ml 24 ml ml 16 ml 32 ml ml Forsøgsresultat: Der skal bruges ml NaOH Afvigelse i %: Fejlkilder: Afv. = ( -32)/32*100 = % Unøjagtige koncentrationer. Unøjagtig udførelse af forsøg. Konklusion: Afvigelse må maks være på 5%. Forsøget er udført tilfredsstillende utilfredsstillende

Forsøg 2.D Formål: At neutralisere (titrere) H 2 SO 4 1M med NaOH 2M Kemisk ligning: Syre + base vand + salt (Dinatriumsulfat, opløst i vandet) H 2 SO 4 + 2NaOH 2H + + SO -- 4 + 2Na + + 2OH - 2H 2 O + 2Na + + SO -- 4 H 2 O + Na 2 SO 4 (1) (2) (3) (4) (2) både syre og base er opløst i vand, og optræder som ioner. (3) når base og syre blandes dannes der vand og salt, men saltet er opløst til ioner i vandet. (4) hvis man fjerner vandet vil saltet optræde på fast form i et iongitter Teori: Syren indeholder to H + og basen ét OH -. Da basens koncentration er det dobbelte af syrens, og syren indeholler dobbelt så mange H + skal mængden af NaOH der tilsættes til syren være det samme som syrens mængde for at neutralisere syren. Forudsigelse: Der går 20 ml NaOH til at neutralisere 20 ml H 2 SO 4. Materialer: 1M H 2 SO 4 fortynd H 2 SO 4 2M med vand AVIS 2M NaOH Phenolpthalein (indikator) Syreglas Baseglas Blandingsglas 2 10ml sprøjter Beskyttelsesbriller Beskrivelse: H 2 SO 4 hældes i syreglasset og NaOH i baseglasset. Præcis 5 ml H 2 SO 4 tilføjes blandingsglasset med syresprøjte. (vær opmærksom på luftbobler i sprøjten) Ét par dråber phenolpthalein tilsættes. Base tilsættes med basesprøjte, indtil indikatoren slår om til pink. Det brugte NaOH noteres. Tilsæt herefter 5ml H 2 SO 4 mere og noter det samlede forbrug af NaOH. Gentag indtil du har brugt 20ml H 2 SO 4 Indtegn forbruget med prikker på grafen, og tegn en ret linje igennem alle punkter. H 2 SO 4 Forventet forbrug af NaOH Forbrug af NaOH 5 ml 5 ml ml 10 ml 10 ml ml 15 ml 15 ml ml 20 ml 20 ml ml Forsøgsresultat: Der skal bruges ml NaOH Afvigelse i %: Fejlkilder: Afv. = ( -20)/20*100 = % Unøjagtige koncentrationer. Unøjagtig udførelse af forsøg. Konklusion: Afvigelse må maks være på 5%. Forsøget er udført tilfredsstillende utilfredsstillende

Forsøg 3: Chloridprøven Formål: At undersøge hvordan sølvnitrat, AgNO 3 kan bruges til at teste for chlor-ioner. Materialer: 2 bægerglas glasspatel engangspipette Sølvnitrat, AgNO 3 7 Reagensglas + holder Demineraliseret vand NaCl CaCl 2 Saltsyre Svovlsyre Salpetersyre Sikkerhedsbriller Forberedelse: Placer holder med reagensglas på et A4-papir, og skriv nummer ud for hvert enkelt glas. Til reagensglad nr. 2 laves en mættet vandig opløsning af NaCl i et bægerglas. Til reagensglas nr. 3 laves en mættet vandig opløsning af CaCl 2 i et bægerglas. I alle reagensglas hældes ca. 5ml. af de angivne væsker. Udførelse: Test ph i alle væsker Skriv hvilke ioner der er i hver af væskerne Dryp 2ml AgNO 3 i hvert reagensglas, med engangspipetten, og beskriv hvad der sker. Glas nr. Væske ph Ioner i blandingen Observation ved AgNO 3 1 Demineraliseret vand 2 NaCl - opløsning 3 CaCl 2 - opløsning 4 Saltsyre 2M 5 Svovsyre 2M 6 Salpetersyre 1M 7 1. Er der en sammenhæng mellem væskerne og den kemiske reaktion du ser? Teori: Sølvionerne fra sølvnitrat reagerer med chlor-ionerne og danner et hvidt bundfald. Det hvide bundfald er saltet sølvchlorid, AgCl, som er tungtopløseligt. Den kemiske formel for processen i saltvand ser ud som følgende: Ag + (aq) + NO 3 - (aq) + Na + (aq) + Cl - (aq) AgCl(s) + de øvrige ioner i vandig opløsning. Altså med andre ord AgCl (s) dannes når sølvnitrat hældes/dryppes i en væske med Cl - ioner.

Forsøg 9.B Formål: At vise dannelsen af et iongitter. Materialer: Reagensglas Porcelænsskål Aspestnet Bunsenbrænder Stativmateriale Saltsyre, HCl 1M. Mg-bånd Udførelse: Del 1 Fyld reagensglasset halvt op med saltsyre. Opløs så meget magnesium, som det er muligt i saltsyren. Saltsyre og magnesium vil reagere med hinanden under dannelse af Mg 2+ og Cl - ioner. Disse ioner vil ikke sidde i et iongitter, men flyde rundt i væsken. Del 2 Hæld nu lidt af væsken op i porcelænsskålen og inddamp væsken. Når du har varmet længe nok, vil der ligge et hvidt pulver i skålen. Dette pulver er magnesiumdichlorid på fast form eller på iongitterform. Konklusion: Man kan altså bringe ioner på gitterform ved at inddampe en væske med ioner. Den kemiske reaktion: Man kan ødelægge et iongitter på to måder: 1. Ved at opløse stoffet-iongitteret i vand. 2. Ved at smelte stoffet-iongitteret. 1) Når saltsyren tilsættes magnesium: Mg + 2(H + + Cl - ) Mg ++ + 2Cl - + H 2 (bobler væk) 2) Når væsken inddampes: Mg ++ + 2Cl - MgCl 2 (hvidt pulver)

Forsøg 9.C Formål: At vise dannelsen af et iongitter. Materialer: Bægerglas 500ml Porcelænsskål Aspestnet Bunsenbrænder Stativmateriale Køkkensalt, NaCl Udførelse: Del 1 Fyld bægerglasset halvt med postevand. Opløs så meget NaCl, som det er muligt i vandet. Saltet vil opløses og danne ioner; Na + og Cl -. Disse ioner vil ikke sidde i et iongitter, men flyde rundt i væsken. Del 2 Hæld nu lidt af væsken op i porcelænsskålen og inddamp væsken. Når du har varmet længe nok, vil der ligge et hvidt pulver i skålen. Dette pulver er natriumchlorid (køkkensalt) på fast form eller på iongitterform. Konklusion: Man kan altså bringe ioner på gitterform ved at inddampe en væske med ioner. Man kan ødelægge et iongitter på to måder: 3. Ved at opløse stoffet-iongitteret i vand. 4. Ved at smelte stoffet-iongitteret.

Forsøg 9.D Formål: At vise dannelsen af et iongitter. Materialer: Saltvand lavet ved syre/baseforsøg Porcelænsskål Aspestnet Bunsenbrænder Stativmateriale Udførelse: Del 1 Lav et forsøg, hvor du tilsætter base til syre, indtil væsken er neutral. Se evt. forsøg 2.A - 2.D I forsøgene kan du f.eks. fremstille følgende 3 saltopløsninger: HCl + NaOH H 2 0 + NaCl (aq) H 2 SO 4 + NaOH H 2 0 + Na 2 SO 4 (aq) HNO 3 + NaOH H 2 0 + Na NO 3 (aq) Del 2 Hæld nu lidt af væsken op i porcelænsskålen og inddamp væsken. Når du har varmet længe nok, vil der ligge et pulver i skålen. Dette pulver er saltet fra syrebase reaktionen på iongitterform. Konklusion: Man kan altså bringe ioner på gitterform ved at inddampe en væske med ioner. Man kan ødelægge et iongitter på to måder: 1. Ved at opløse stoffet-iongitteret i vand. 2. Ved at smelte stoffet-iongitteret.

Side 42

Side 43

Side 44

Side 45

Side 46

Side 47

Side 48

Side 49

CO 2 i udåndingsluft Carbondioxid kan påvises med mættet kalkvand, Ca(OH) 2. Der dannes et hvidt bundfald af calciumcarbonat: Ca(OH) 2 (aq) + CO 2 (g) CaCO 3 (s) + H 2 O (l) Baggrund: Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår mange steder f.eks. i et menneskes krop, i et dyrs krop, i et lejrbål, på fjernvarmeværker, i et oliefyr, i et halmfyr, på elværker o.s.v. Du har valgt, at undersøge, hvad der sker, når vi som mennesker trækker vejret. Du bør vide noget om påvisning af CO 2. Dette skal du bruge: 1. Mættet kalkvand (Ca(OH) 2 ) Alternativt CO2-indikator 2. Gummislange eller sugerør I kalkvandsprøven sker følgende reaktion: Ca(OH) 2 + CO 2 CaCO 3 (hvidt bundfald) + H 2 O Sådan kan du starte dine undersøgelser: 1. Tag et reagensglas og fyld det 1/3 med mættet kalkvand 2. Tag et langt sugerør eller en lang ren slange og stik ned i reagensglasset med kalkvandet 3. (Brug beskyttelsesbriller) Pust forsigtigt i slangen (SUG IKKE!) så det bobler jævnt i reagensglasset. Bliv med at puste til der sker en forandring med kalkvandet i reagensglasset 4. Hvad viser det? 5. Kan du forklare hvad der er sket i reagensglasset?

fg2` _ hijkc^ Z[\] ^_`abc^ b bdec^ 234ABC Y234567 9 5 4 37 PQ9 RS4 4S BT U9VWS4S4 X?&', XK%.!. X+',"(,'(!"# 9!" 2,!-7 $%', )& 2/& /, *+,-!.. 02!"# $ / / & *34 )5 06, %.!( %& '( ) % (.,!)) &.. 0' 1," 0' ) 8% $('&! 8% &,', 97, %.!"7 $%.! )!&7 ' &,"", &. %, :,! $('&!; %, 02. %:,& (# &.!"#; <&7 9 &,',7 "!7!# ( (.,&!., /!&, => 02. %:,& (# 06, (# 02 8%!",, ) ( /!"# (.,&;!&7 ' &,"!& $&!&#,. @.% /'," >?6&!&, (# &.?&,!", :,! $('&!,.&.;!&,. (# & 9 '0!,%,, %.!7 $%', $-:& % & l nopqrsqtp urvr wtvrxytpr wz { s ts}rsqr~ z { } ƒ vrx~{ pr +D?ED? F G H?9+ D@ +IE9 G @H5<IJ<K5 <K1D JK>J LMNOMN X1' *34 )5 06,! 01

! " #$"% &'( WXYZ [\]^_/O[ _/ _`a/o[ bc*] \ QdefO[ )*+,-. ' /!,0 + 0 12" +.!3$ 24@?6@ 76? 9=6: ;:9;;67D I:J8 5C>B6@ 76? @AC GH7?67 >K B8<C67D 79:8C>:L M=>? 9 B6:N 45 67 89:8;:9; ;< =>7?6@ A B8<C67D E9C? 6@ @9F@ G456:5C>B F6? GH7?67 9;>?D )*+,-. S /!,0 12" +.!3$ 24@ 6@ G456:5C>B B8:<@ 76? A =>7?6@ A B8<C67L B< 5C>B6@ KJC?6B M6C@ F6? =>7?D TK@ 5C>B6@L B< 8H7 <G7A7567 6: CA56 H7?6: =>7?9=6:KC>?67D I:J8?6:6K@6: 6@ >7?6@ 5C>B 76? A =>7?6@D UA; 5C>B6@ F6? CHK@L B9F @657A7567 =AB6:D E=>? B86:?6:V 79:8C>:L M=>? 9 B6:N )OP,"! + Q!$ 3 $RPPP+PP%.! g ijklmnlok pmqm roqmstokm ru vwn onxmnlmy zu {v x} ~qmsyv km 012312 5 6 78290 1 039 6 8 I1 U

IJK LM34 NO7 P4NOQ4 R5S T9U V44 ]^_` abcdefga ef ehifga ehifga 234678 * / ( \ 234567 9 75 0 / (,)' *) %+* #).&)' %+* #*,/. )& *' %+* #). &+,) * *9 W W ()) W- 0 ())!" *+ %+, ## $" - *$. % ## & ' WY11 Z+ 011[ #B #" W ( ) W1, (, */,) W@ & W-*$. $ &X) & ) -/,+' %+ 0 12' %+* ), $"' %+* 1*/ * (,3 ' %+** & ) %+ ) ( ##. ( *) =, *) ) /.+' +,' %+* (, %) ) 4+ +, /.+5 0) (, * %+.#), /**,#' 1 011k11l11m11Y11 n.#)o#b p rstuvwuxt yvzv {xzv }xtv {~ w xw vwuv ƒ~ ẑv tv :;-<;- = > 1?-0: ;@ :A<0 > @?BCA!CDB CD;!Dj! EFGHFG 011

NON 345P5QRSR8 5> T55 U< U'-!" `cdab\e_bfghib^ XYZ[ \]^_`ab\ `a `cdab\ 345>?@ W345678 86 4! :' 0 )0 (/' /A #." /'-0!" # $ % $#&#' -' :-# -/'2', 3 # /'!'0 ( 4 '5 #" # -' 1, ()* +,# # -'- # +,# # 2,' 6+,# 9/' /& /'- #/' 2')! - :-# #! /&!' 2,' # 7" ()*' 8 / 3 # # ' -/' && ()* 2<# -/' (/' 4 &"' #0 # -)'# (./# )# & #/ -/' /&0 ( '!!5 #)' :!! ' 2,' :#; 0 &!' 0 W345678 j e>k5lo f 45678 R mo S756 no>> =' *' (./# '#; &)# #/. ',!!# 9/'! & # &)# /. & -' : # -" " -'0 / : # ')' G, &)#." #'! 9, #'!0 # #'! 4 &" 2': #, '!! #!!'0 # -'- / # p rstuvwuxt yvzv {xzv }xtv {~ w xw vwuv ƒ~ ẑv tv BC+7C+ 3 D E+4B C< BF74 D <EGHFIH8G H81C I8=I JKLMKL U1/ ()* 2,' UF U7)# U1'! -A 6V1 / V11 &G #! 0 UH'!! 012

JKL 0128295 253 MN25N2 ]^_`a^ cd^efghcd 0ijjklm nopqrjsi00mo it nkituj ilkm it quswotuj k ruqmuox 0123456 T012345 7 0128295 253 T-.%,% &' (/ 012345 L 0128295 253 -.%,% (! &' 012345 V 0128295 253 "% +/ T 7 (%" ) % -."(! % &' ) *) +(( ( %!.8 % #!" 9%!! % #, &'./! "#" $% &' (( %, "%,, #+! O= O: O! O:%,( ' OPQR,B OS+" O@"%&"% "% "% 8! (.!,"!!8 *+" "%, (!".% &'!, (%,( ' D' % % 8 %, "!U+.%, "%!& &' + -."(!,'. % %/ 0 -!" ) 9+" PB( # -.% 7 &' % 9+" -."(! % "%, % &'./ "%&"% " "%/"% &'! "%!. %"%,, W #)X, ( YB) -."( C ) %" % % "%&"%8!! % #" " (%"(.% " S;PZ(%! % &'./ %,#%8 S-\ "% [+ "% -.% 7/ -.!%,,!&"+, X!&% "/ y { }~ ~ } ƒ ƒ } ˆ Š ~ Œ ˆŽŠ Ž ƒ ˆŽ} :;<; = > *?7: ;@ :A<7 > @?BCADCEB CE; DEvD FGHIGH 012

@AB DEFG H IJKL MJGN,HJ/N, OP75 TUVWXU Z[U\]^_Z[ `abcdefgbhijdkchl `dmdnlaohj p qaei *+,-./0 ' 4 577 57 7 48 48 51 <=>?=> O47957 O17 8578 O8 Q$ 974 OR774 OP7787 OP8 S 12345 78 774 748 75 458 51 45 7 777 97 012345 78 974 75 458 5 571 7 88 75 957 4781 578 4 7 77 75 8871!1"8 97478 78 7 8578 7 875 "8 78 847 8871 75 578 974781 27 77 87787 947 #$ %&1 478 7 757 578 478 75 7 979571 8 478 75 8 77478 5 9777 '( 5 7 78 474757 48 458 8 5( 5 7 77 7488 75 57 57 7 74887( r tuvwxywzv {x x }z x~zvx } y zyƒxywx ƒˆ Š x~ vx 12"32" 4 5 26"'1 27 183' 5 7698:9; 9;P2 :;: 0)0

Fyldt med energi Organiske stoffer A Påvis organiske stoffer. 4.1 Organiske stoffer indeholder kulstof. Når en blanding af kobberoxid og et organisk stof opvarmes, reagerer kobberoxiden med kulstoffet i det organiske stof. Ved reaktionen dannes frit kobber og kuldioxid. Der foregår følgende reaktion: CuO + C Cu + CO 2 Kobberoxid + kulstof kobber + kuldioxid Materialer - Jumboreagensglas - Reagensglas - Vinkelbøjet glasrør - Prop med et hul - Stativ - Gasbrænder - Druesukker - Kobberoxid, CuO - Kalkvand - Forskellige stoffer Hæld en teskefuld kobberoxid og en teskefuld druesukker ned i jumboreagensglasset. Bland stofferne sammen ved at ryste glasset roligt. Byg opstillingen som vist på tegningen, og opvarm forsigtigt. Notér, hvad der sker med kalkvandet. Forklar, hvordan du har påvist, at druesukker er et organisk stof. Ny Prisma 8 Kopimappe A Varenr. 9062630 69