Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Transkript

1 Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19

2 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding) 3 Atom 4 Elektrolyse af vand 5 Bestemmelse af saltindhold ved hjælp af hjemmelavet flydevægt 7 Grundstoffer 8 Indikator 9 Ion 10 Kemisk reaktion 11 Metaller 12 Molekyle 13 Osmose 14 ph 15 Radioaktivitet 16 Salt 17 Saltindhold 18 Serie- og parallelforbindelse 19 Side 2 af 19

3 Brintbinding (hydrogenbinding) Brintbindinger, der er svagere end kovalente bindinger, opstår som elektrostatiske vekselvirkninger mellem (elektro)positive brint atomer og (elektro)negative (fx) iltatomer. Brintbinding (Vand).exe Side 3 af 19

4 Atom (græsk "udeleligt") Den mindste enhed af et grundstof. Til højre en figur over heliumatomet. På figuren ser vi 4 kernepartikler; 2 neutroner og 2 protoner (+) samt 2 elektroner (-). Side 4 af 19

5 Elektrolyse af vand Hvad sker der ved de to elektroder? Der kommer bobler af brint og ilt op ved de to elektroder. Vandet koger ikke, selv om det ser sådan ud. Går elektrolysen hurtigere, når der skrues op for spændingen? Elektrolysen går hurtigere, når der skrues op for spændingen. Bliver de to reagensglas fyldt lige hurtigt? Nej, det ene glas bliver meget hurtigere fyldt. Undersøg hvilken luftart der er dannet ved plus-elektroden? Brug en glødende træpind. Husk reaktionsskema. Der er ilt ved +polen, og det påvises med en glødende træpind. Den blusser op i ilt, fordi ilt nærer forbrændingen af træpinden. 2 H 2 O O 2 + 4e H + De fire elektroner går videre i det elektriske kredsløb, og brint-ionenerne bliver i væsken og går imod den negative pol. Undersøg hvilken luftart der er dannet ved minus-elektroden? Brug en brændende tændstik. Husk reaktionsskema. Der er brint ved -polen, og det viser man med en brændende træpind, som antænder brinten, og det siger "puf". 4 H 2 O + 4e - 2 H OH - Ved den negative pol er det altså brintioner, der modtager elektroner fra det elektriske kredsløb. De går sammen to-og-to og bobler op som frit brint. Formlerne viser, at der dannes dobbelt så meget brint som ilt. Der dannedes en lille smule vanddamp på indersiden af glasset, da du antændte gassen. Forklar hvorfor! Der dannes en smule vanddamp inden i brintglasset; brinten forenes nemlig med luftens ilt, det hele antændes og bliver til vand. Konklusion Vand består af... 2 dele brint og 1 del ilt Formlen for vand er... Side 5 af 19

6 Der er 3 grunde til, at der er brint ved den negative pol: 1. Vand har formlen H 2 O, derfor dannes der dobbelt så meget brint som ilt. Det lille reagensglas ved den negative pol blev først fyldt med en gas, altså brint. 2. Brintionerne fra svovlsyren i vandet er positive og kaldes for H + ioner. En positiv ion tiltrækkes af en negativ pol, derfor dannes der brint ved den sorte, negative pol. 3. Der er brint, fordi det siger PUF, når man brænder det af! Se evt. Elektrolyse (climateminds).mht. Side 6 af 19

7 Bestemmelse af saltindhold ved hjælp af hjemmelavet flydevægt. Find øvelsen, flydevægt.pdf Flydevægt (aræometer) instrument til måling af væskers massefylde (densitet). I en væske vil flydevægten stå lodret, og den vil synke til et mærke på skalaen, hvor væskens massefylde kan aflæses. Side 7 af 19

8 Grundstoffer Se grundstoffer.mht! Side 8 af 19

9 Indikator Indikatorer bruges til at påvise forskellige ph-værdier. I kemi bruger vi enten indikatorpapir, eller forskellige opløste indikatorer. Rødkålsindikator.pdf Side 9 af 19

10 Ion Ion (græsk "den der vandrer/vandringsmand"). Elektrisk (+ el. -) ladet atom eller molekyle. Natrium atom: Natrium ion: Natrium afleverer en elektron til klor Na + Cl - Vigtige ioner.pdf Side 10 af 19

11 Kemisk reaktion Et eksempel på en kemisk reaktion, er afbrænding af magnesium, her er udgangsstofferne magnesium og luftens ilt. Under reaktionen udsendes et skarpt lys, der er tegn på frigivelse af energi. Efter reaktionen er der et hvidligt pulver tilbage, nemlig magnesiumoxid. Reaktionen kan også beskrives ves hjælp af et reaktionsskema : 2 Mg + O 2 2 MgO Stofferne på venstre side er reaktanterne, pilen er en reaktionspil, og til højre for pilen har vi produktet (eller produkterne). Tallene foran de kemiske formler kaldes reaktionens koefficienter, eller reaktionens forhold. I et reaktionsskema skal der være balance mellem højre og venstre side, ligesom i et regnskab. Bemærk : at opvarme vand, så det ændrer tilstand fra fast til flydende form, og videre til gasfasen, er ikke en kemisk reaktion men fysisk fasetilstandsændring. Side 11 af 19

12 Metaller. Se animation af en metal-egenskab Strømledning-Metal.exe Animation over metalbinding.exe Metallernes egenskaber: - faste stoffer (undtagen kviksølv) - de fleste er hårde og stærke - har metalglans - kan lede el og varme - kan formes (smedes) Metaller er en samlebetegnelse for metalliske grundstoffer. Det mest kendte metal er jern (Fe). Metaller er markeret med gråt i det periodiske system (se metaltrappen.jpg). Metaller danner positive ioner, se Metalioner.pdf! Side 12 af 19

13 Molekyle En forbindelse mellem to eller flere atomer. Molekyler kan enten være grundstoffer fx O 2 (ilt) eller kemiske forbindelser fx H 2 0 (vand). Molekyler kendetegnes ved, at de er bundet sammen af kovalente ("vi deler") bindinger. I eksemplet med vand, deler iltatomet (O) et elektronpar med henholdsvis det ene og det andet brintatom (H). Ilt er altså et molekyle, der består af to enkeltbindinger. Side 13 af 19

14 Osmose Osmose er en betegnelse for diffusion af vand, idet vandmolekyler altid vil trænge igennem en cellevæg for at skabe balance i forskellige koncentrationer. Dette princip kendes for eksempel fra meget af det, som vi gør, når vi laver mad. Vi tilsætter salt til kartoflerne for smagens skyld - men også fordi, det trækker vandet ud af kartoflerne (vandmolekylerne i kartoflen trænger gennem kartoffelcellernes membran ud i saltvandet for at udligne forskellen i saltkoncentrationen), og det gør kartoflerne mere faste, så de undgår at koge ud. Semipermeabel (=halvgennemtrængelig) membran, mellem to opløsninger. Ionerne (de gule) ikke kan trænge igennem, men vandet kan. Side 14 af 19

15 ph (af pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner") er en værdi, der bruges til at beskrive en opløsnings surhedsgrad. H + ioner kaldes i nyere terminologi for hydroner. Opløsninger med en ph under 7 er sure Opløsninger omkring 7 er neutrale Opløsninger med en ph over 7 er basiske Se Arbejde-med-pH.pdf En syre kan afgive H + ioner fx HCl (saltsyre) HCl + H 2 O Cl - + H 3 O + En base kan optage H + ioner fx NaOH (natriumhydroxid) NaOH + H 2 O Na + + H 2 O + OH - Side 15 af 19

16 Radioaktivitet Radioaktivitet er i bund og grund omdannelse af ustabile atomkerner, i sidste ende til stabile kerner. Alle "store kerner" (over nr. 83) er ustabile, se periodisk system-2008.pdf. Omdannelsen sker under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler (alfa-( og beta-( stråling) og/eller elektromagnetisk stråling (gamma-( ) stråling. En rigtig god side, se Radioaktiv.mht Radioaktivitet er et stort område i 9. Klasse. - stråling heliumkerner - stråling elektroner - stråling positroner - stråling fotoner / elektromagnetiske bølger Side 16 af 19

17 Salt Salte er defineret ved at være faste kemiske stoffer, der er opbygget af ioner. Ionerne er bundet sammen vha. ionbindinger. I hverdagssammenhæng, er vores første indskydelse salt = køkkensalt (natriumklorid). NaCl er dog blot ét eksempel på et salt. NaCl: Krystaller: Saltopløses: Side 17 af 19

18 Bestemmelse af saltindhold ved hjælp af sølvnitrat (AgNO 3 ). NaCl (aq) + AgNO 3 (aq) NaNO 3 (aq) + AgCl (s) (aq) = opløst i vand, (s) = fast (bundfald) Find øvelsen Saltindhold.pdf Der er mange fejlkilder i dette forsøg, hvorfor de praktiske resultater, sandsynligvis, vil ligge lavere end de forventde teoretiske værdier. Masse NaCl ( = 58) Masse AgCl ( = 143) (se Periodisk-System-2008.pdf) Teoretisk forhold: 143/58 = 2,5 fx 0,05 g NaCl -> 0,05 * 2,5 = 0,125 g AgCl Serie- og parallelforbindelse. Side 18 af 19

19 I elektriske kredsløb kan man tale om, at to eller flere komponenter (fx pærer), kan sidde i serie eller parallelforbindelse ift. hinanden. Ved to eller flere komponenter i et kredsløb, er der tale om serieforbindelse. Ved to eller flere komponenter i to eller flere kredsløb, er der tale om parallelforbindelse. Side 19 af 19