August 2014. 24. årgang NR. 8

August 2014 24. årgang NR. 8

Redaktion: Ragnhild Hansen tlf. 4649 7306 Mail: ragnhildha@dlgmail.dk Indlevering af stof senest den 15. i måneden. T E L E F O N L I S T E B Ø G E B A K K E N 1A lejl.10-19 1A lejl.20-28 1B lejl.30-38 1B lejl.40-49 6010 0434 Lise Anhøj Leder af plejecentrene 4646 1565 afdelingen 4646 1553 4646 1560 afdelingen 4646 1576 4646 1561 afdelingen 4646 1578 4646 1559 afdelingen 4646 1575 2 lejl.1-10 4646 1552 afdelingen 4646 1579 3 lejl.1-11 4646 1549 afdelingen 4646 1563 4 lejl.1-10 4646 1543 afdelingen 4646 1550 4070 8570 Kristine Skat Bojsen-Møller Demenskonsulent krbm@lejre.dk Gruppeleder 3078 8144 Britt N. Pedersen BRPE@lejre.dk Gruppeleder 2947 9710 Anne Jørgensen ajrg@lejre.dk Gruppeleder 2496 1140 Jeanette Bülow jebu@lejre.dk 4070 8551 Vagthavende sygepl Træffes døgnet rundt Gruppeleder 6010 0437 Dagcenter 2935 4393 Ergoterapien Hjemmeside: Impuls www.lejre.dk Ældre - og plejecentre Bøgebakken

1 August 2014 11. Gudrun Bodil Jørgensen Hus 2 lej. 4 12. Anna Pedersen Hus 2 lej. 7 19. Tove Elmefeldt Hus 4 lej. 9 27. Connie Pedersen Hus 2 lej. 9 28. Ib Palle Petersen Hus 3 lej. 2 29. Leif Pedersen Hus 2 lej. 7 31. Inga Charlotte Mouritzen 1A-2 lej. 26 Nyt Look Fremover bliver Impuls udgivet i farver, og ikke med farvet omslag. Tak til ledelsen for opbakning til et mere levende blad. Redaktionen

2 Store Kagedag På sommerens måske varmeste dag, den 9. juli, havde Bøgebakkens Venner arrangeret kagedag, hvor vi fik de fineste konditorkager. Det er efterhånden blevet en god fast tradition. 65 beboere, personale og hjælpere havde trodset varmen og hyggede sig med kaffe eller te og en masse lækre kager. Vi sang mange af sommerens dejlige sange fint støttet af Tove på klaveret. Tak til alle hjælpere! Inga Bøgebakkens Venner Vi har mistet Karen Damgaard-Sørensen Hus 3 lej. 3 Tage Arne Hansen Hus 1B-4 lej. 45 Æret være deres minde Vinder af Månedens X-ord Clara Christensen 1A-2 lej. 20 Tillykke

3 Præstebesøg August Onsdag d. 13. august kl. 10.30 Husbesøg hus 4 + 1A-1 Marlene Sigh Onsdag d. 27. august kl. 10.30 Husbesøg 1A-2 + 1B-3 Laura Lundager Arrangementer i August Hver torsdag kl. 10-12 Mandeklubben mødes i Dagcentret Tirsdag d. 5. kl. 14.30 Skubbe/gåtur ud i sommeren med Skubberne Efter turen hygger vi os i Caféen med kaffe. (Ellen Jensen) Onsdag d. 13. kl. 14.00 Erik Grip underholder. Dererefter kaffe og kage. (Husvennerne) Tirsdag d.19. kl. 14.30 Skubbe/gåtur ud i sommeren med Skubberne Efter turen kaffe i husene (Ellen Jensen) Onsdag d. 27. kl. 17.00 Sommerfest m. spisning - Villys Musikvenner underholder (Bøgebakkens Venner) Aktuel aktivitetsliste for 2014 findes på Bøgebakkens hjemmeside

4 Udflugt til Bakken Bøgebakken 3, har været på Bakken d.14. maj. Vi havde en fantastisk tur, vi spiste en lækker wienersnitsel på Restaurant Bakkens Perle og sluttede af med en is inden turen gik tilbage.. Sommerhygge Hele Bøgebakken holdt Sommerhygge d 21/7 med gril og go mad. Vi startede med lidt frugt inden der kom underholdning (harmonika og sang) Vi fik pølser på grillen og en lækker steg fra Brugsen, hvert hus havde taget en ret med ud over dette. Det var en kæmpe succes og beboerne hyggede sig. En stor tak til de 2 frivillige Erling og Kim som var til stede hele aftenen og hjalp os. Mvh Nikita Rasmussen

5 Sommerhygge

6 BLOMSTERENG PÅ BØGEBAKKEN Som led i Sansehaveprojektet blev der tidligt udtrykt ønske om blot at få en vild blomstermark til glæde for beboerne, der kan se, dufte og plukke de smukke vilde blomster. Ting tager tid som man siger men pludseligt kunne det lade sig gøre at omdanne den store græsplæne i det nordøstlige hjørne uden for gamle Hus 2 (Kløverhuset) - til en blomstereng. To frivillige ildsjæle i projektet Inge og Erik fra Særløse - lagde en plan. Græsset blev fjernet i en stor cirkel, jorden bearbejdet og tilført sand/grus og en dejlig fredag formiddag fik jeg lov til at være med til at så cirklen til med Honningurt og Boghvede. En stor glæde som også Clara på snart 100 år fik lov til at opleve. Ja, hun kastede faktisk - siddende i sin kørestol - den første håndfuld frø. Da frøene var kastet var der bare tilbage at tromle området og det var hårdt arbejde. Billederne viser tydeligt, at pedel Frank forsøgte at spænde tromlen på græsslåmaskinen men det kunne den ikke klare så det var Inge og Frank, der måtte trække det store læs. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men vi var sikre på, at der efterfølgende ville komme regn - og så ville frøene spire. Til efteråret kastes flere frø, og så kan vi bare glæde os til næste sommer og en smuk blomstereng. Sommerhilsen Anette fra Husvennerne Clara er klar med det første blomsterfrø.

Vi mennesker ka når vi ska 7

8 Blomster gør det lettere at finde rundt på plejecenter Sådan stod der i Dagbladet efter at Juan Galan havde malet et blomstermaleri til hver gang på Bøgebakken. I en lang periode har Bruger- og Pårørenderådet forsøgt at finde en nem måde at kende forskel på de mange ens gange. Postnumrene er meget vanskelige at huske og de mange hvidmalet gange gør det vanskeligt at finde rundt på Bøgebakken. Løsningen kom da Vennerne til Bøgebakken fik en god ide. Anette, Bodil og Lise havde udarbejdet et forslag om at Juan Galan skulle male et maleri på indgangen til hver afdeling. Efter en længere snak i både Bruger- og Pårørenderådet og Vennerne til Bøgebakken blev der udarbejdet nogle prøver til hver gang og efter en snak med ledelsen blev det besluttet at Juan skulle male 7 malerier. Et til hver gang. Malerierne er doneret af Ruth Frandsens fond. Ruth holdt meget af blomster, så det var helt naturligt, at det var hendes fond der skulle dække udgifterne. Det er de 2 udvalgs håb at disse malerier vil blive til glæde og gavn for beboerne, ansatte og de mange besøgende. Erik K. Rasmussen

9 SOMMERFEST PÅ BØGEBAKKEN 27 AUGUST KL 17.00 Vi byder på lidt godt til ganen og drikkelse af forskellig art. Lidt sang og musik af Villy og vennerne. Pårørende er velkomne mod betaling af 100 kr. pr.person tilmelding max 2 pr. beboer. Tilmeldingsliste afleveres til Vivi senest fredag d.22 aug. Kærlig sommerhilsen fra Bøgebakkens Venner.

Rosen blusser alt i Danas have liflig fløjter vist den sorte stær... 10 Sådan var det netop den første tirsdag i juli, da Anette og Elfinn gæstfrit åbnede deres flotte rosenhave for en snes beboere og skubbere. Anette bød på nyplukkede hindbær og sommerdrikke og alle beboere fik en rose med hjem efter eget valg. Det blev en meget smuk sommerdag med sol og smukke blomster. Anni Skubber og husven

11 Rosen blusser i Anettes have

12 Poul Ørsted Pedersens tegninger på Bøgebakken I sommer skal beboere, personale og pårørende på væggene i den lange gang se på dejlige tegninger med motiver fra Lejre-egnen. Tegninger blev hængt op af 3 raske folk fra Lejre Kunstforening en mandag og om tirsdagen i ugen efter holdt Bruger-og Pårørenderådet i samarbejde med Kunstforeningen og tirsdagsskubberne en lille fejring af ophængningen. Der blev holdt korte taler af Kunstforeningens formand Mogens Petersen, af Jørgen Olsen, - som fik ideen til tegningerne, som Poul Ørsted Pedersen så udførte - og Karl Frandsen fra Historisk Forening, som har fået trykt et hæfte med alle tegninger, og som hvert Hus fik foræret et eksemplar af. Til slut takkede Lise Anhøj for samarbejdet med Kunstforeningen og alle de frivillige, som med de mange arrangementer bringer liv i Huset. Anette

13 FORGANGEN NAT VOR SULTNE KAT Forgangen nat vor sultne kat en fed og lækker mus fik fat. Men da den i det samme så en rotte, lod den musen gå. Rask katten efter rotten sprang, men fik en næse nok så lang. For mus og rotte begge to slap lykkeligt af kattens klo.

14 Erindringsbilleder Aage Willumsen, Lejre Kap. 7 Min kuffert var ret hurtigt pakket. Det var ikke meget tøj man kunne købe under krigen, det meste blev købt i marskandiserbutikker, altså brugt tøj og det var ikke billigt. Da min gage ikke var himmelråbende høj, som fortalt, så gav det sig selv. Min mor var den som holdt mig nogenlunde hel i tøjet. Hun må ha haft et stort arbejde med det. Men af sted fra Hadsund kom jeg da med Hadsundgrisen, som vi jo kaldte toget. Det var nu også en gris, for vi nåede ikke Randers før det sidste tog sydpå var gået. Det var hovedbanen, og der var ikke andet at gøre end at finde et billigt hotel og så tage det første den næste dag. Jo, det var krigstid og intet fungerede normalt. Så det var også noget hen på dagen inden vi nåede Fredericia, hvor man skulle skifte til Odensetoget. Det morsomme var, jeg husker det tydeligt, at de nye passagerer som nu kom ind i kupeen, der var halvmørk grundet mørkelægningen talte et syngende fynsk. Det var helt underligt til forskel fra det mere tunge jyske jeg nu havde hørt på i tre ar. Det gjorde faktisk, at jeg allerede nu blev helt glad i sindet og glædede mig til det nye arbejdssted i Søllested. Vi nåede Tommerup station, hvor jeg skulle skifte til Assenstoget. I Glamsbjerg stoppede den del af rejsen, og da jeg ikke havde fået min cykel med i samme tog, var der ikke andet at gøre end at tage apostlenes heste ud til mejeriet. Så fik jeg jo også god tid til at bemærke mig gårdene og husene undervejs.

15 Søllested var også et sølle lille sted i forhold til det jeg kom fra, men det skulle vise sig at være lige så hyggeligt. Mejeribestyreren var en ældre mand, som hed Peter Skorstengård. Han var en lun gammel jyde og hans kone var også derovre fra, så helt slap jeg ikke for det jyske. Vores værelser lå ovenpå osteriet i mejeribygningen. Her skulle jeg bo sammen med smørmejeristen, som hed Arne Møller. En rigtig fynbo, der talte fynsk så det sang, men han var også inde fra Glamsbjerg, så han var på hjemmebane. Der var også kommet en elev til foruden mig. Han skulle også lære osteproduktion som jeg. Han boede i værelset ved siden af sammen med førstemejeristen. Han var ostemesteren, hed Knud Rasmussen og var fra Hedensted. De værelser man havde på mejerierne var jo ikke luksusbeboelser efter nutidens begreber. Men sådan var nu forholdene, og vi havde da den fordel frem for bønderkarlene på landet, som jo var vores nærmeste kammerater og omgangskreds, at vi havde varme på værelserne og kunne blive badet hver dag efter arbejdstid. Pa mejeriet havde vi jo altid varmt vand, hvilket gjorde, at vi altid var mere soignerede og ikke lugtede af ko som bønderkarlene gjorde, når vi var til bal i forsamlingshuset. De allerfleste karlekamre var uden varme, og vaske- og toiletforhold var elendige, for ikke at sige, at der slet ingen var. Den anden elev hed Børge og var også fra Fyn, i øvrigt fra Ebberup ved Assens. Om morgenen mødte jeg så den femte mejerist, som hed Aksel. Han var fyrbøder og maskinpasser. Aksel var den eneste gifte mejerist der. Han boede i et hus lidt henne ad vejen. Endelig må jeg fortælle om vores arbejdsmand, der kom lidt senere om morgenen. Han var bødker, ungkarl og boede sammen med sin mor henne i byen. Han hed aldrig andet end "Tomaten" eller

16 "Bødkeri". De navne lød han altid på, så jeg kan ikke huske om vi nogensinde fik hans virkelige navn. Tomaten var en stor original. Han gik altid med et stort grin og var hele tiden fuld af skæg og ballade. Nogen gange kunne man tro, at han ikke var rigtig klog. Men hovedet fejlede nu ikke noget, og heller ikke hænderne til at bestille noget Jeg og Børge skulle jo lære ostelavning. Så vi startede nede i osteriet, med at tage ostene op af saltlagen og bære over på hylder i modningslageret. Det var fast morgenarbejde. Bagefter skulle ostene fra gårdsdagens produktion tages ud af ostekopperne og lægges i samme saltlage. Ostekopperne skulle vaskes af og skoldes til den nye produktion hen pa dagen. Det var jo alt sammen noget vi ikke kunne gå og sove over; Der skulle fart over feltet, for bagefter skulle vi op på ostelageret og vende alle ostene pa hylderne og de skulle tørres over med en klud vredet op i saltlage, idet ost, der ligger på lager til færdiggæring, sveder noget fedtet stads af sig. Derfor skal de vendes og tørres af. Der fik vi vores morgengymnastik med at kravle på hylderne. Der var otte i højden, så vi kunne jo ikke nå det hele fra gulvet Nå efter sådan halvanden time, kunne vi godt trænge til noget morgenmad. Det blev der så tid til ved kvart i syvtiden. Så var vi klar til at tage imod mælkekuskene, som kom klokken syv præcis. Så kom også bestyreren tilstede. Jeg har fortalt, at han var en ældre mand, så han lavede ikke noget særligt under skumningen udover at sælge mælk til forskellige kunder fra byen, som kom med deres spande. Alt nede i mejeriet som mejeribestyreren normalt mange steder passede under skumningen, blev her passet af Aksel fyrbøder. At være osteelev er heller ikke noget job for svæklinge. Det var hårdt arbejde. Først at røre ostemassen i ostekarret, siden når val-

17 len er siet fra at ælte ostemassen. Det skulle man, hvis det var dem vi kaldte Goudaoste. Det foregik ved, at vi bøjet ind over ostekarrets kant æltede i ostekornene indtil de var tilstrækkelig faste og fri for væske, altså vallen. Det var god gymnastik for mavemusklerne og det var sikkert godt, vi fik det gjort inden vi havde fået middagsmad. Der var heller ikke plads til de ølmaver mange unge går rundt med i skrivende stund. Den skulle nok blive æltet bort, tror jeg. Efter æltningen skulle ostemassen så i ostekopper og presses helt fri for valle. Alt dette foregik i rask tempo, idet ostekornene heller ikke måtte blive afkølet inden presningen. Så blev ostene ikke fine, og det skulle de jo være for at kunne sælges. Vi lavede tre kar om dagen. Først nogle år senere fik man mekaniske osterøremaskiner på mejerierne. Søllested Mejeri 1945 1919191945 Vi spiste, som du måske har forstået, på mejeriet. Fru Skonstensgård havde hjælp i køkkenet af en tjenestepige. Så madmæssigt led vi ingen nød på et mejeri under krigen. Hun redte også vore senge og gjorde rent på værelserne. Jo vi blev skam lidt forvænte som mejerister. Vi blev også forvænte på en anden måde - madmæssigt - idet vi en gang imellem deltog i arrangementer på forsamlingshuset med medbragt madpakke. Her fik vi hver en stor tallerken fine smurte smørrebrød med. Men ve os hvis vi lod det stå derhjemme og så gik hjem og spiste. Så fik vi at vide, om det ikke var godt nok at vise frem. Jo der var nok lidt prestige i overfor bønderne at vise, at

18 mejeristerne i hvert fald ikke fik det dårligste mad i sognet. Krigen kørte nu på sidste vinter, 44/45. Det kunne også mærkes på mange måder. Der var mangel på snart sagt alt. Brændsel var der ikke meget af, så mejerierne måtte ty til halmfyring med halm fra bønderne. De der havde lidt tilovers fik det solgt til mejeriet. Det var for det meste noget forfærdelig stads. Vådt og muggent. Det blev bare læsset af i nogle store bunker uden for fyrrummet. Så måtte fyrbøderen selv sørge for, at det blev lidt tørret, så det kunne brænde. Nogen gange gjorde kedlen oprør, hvis den fik for meget vådt halm stoppet ind, så skorstenen ikke kunne nå at tage røgen. Vi havde fået en gammel pensionist til at stå der hele tiden og stoppe halm ind. Det var han efterhånden blevet ret god til, men en dag kom han vaklende ud i mejeriet, med skæg og det hele svedet af. Da havde han givet fyret for meget på én gang, Og pludselig gjorde kedlen oprør og slog bagud med røg og ild. Det så ikke godt ud og Marius, som han hed, skulle ikke ha mere af at stå og fyre med halm. Heldigvis nøjedes han med skægget og øjenbrynene. Så måtte Tomaten overtage den tjans. Men nu havde han set hvor galt det kunne gå, så han passede meget på. Som før fortalt viste det sig at være lige så rart at være på landet igen. Vi havde et mægtig godt samarbejde og en glad og god tone altid. Jeg mindes ikke, at vi nogensinde havde skænderi, men selvfølgelig gassede vi hinanden for sjov og vi elever måtte selvfølgelig stå for skud med hensyn til øge - eller kælenavne om man vil. Jeg ved ikke om jeg vil fortælle hvad de lød på. Så det må være min hemmelighed. Vi gik naturligvis til gymnastik om vinteren i forsamlingshuset og til dilettant og bal. Der var mange dejlige piger i Søllested. Vinteren 1944/45 var temmelig streng, men pludselig blev det for-

19 år med masser at sol og varme. Selve krigen mærkede vi ikke meget til, udover at Aksels svigerfar, som var møller lige ved siden af mejeriet blev taget af tyskerne og ført til Husmandsskolen i Tarup. Han var frihedskæmper og var blevet stukket af købmanden henne i byen, som var nazist og tyskvenlig. Det var ikke et sted vi handlede, så hvad han levede af, var der ingen som forstod. Det blev den 4. maj 1945 og endelig var krigen forbi. Den 5. maj stod landet på den anden ende af bare lykke, også ude hos os, og vi skulle naturligvis til Glamsbjerg og se når Englænderne kom i deres kampvogne. Dagen var solskin fra en klar himmel. En rigtig forårsdag som maj kan vise sig fra den bedste side. Folk stod i tætte rækker langs vejen for at opleve øjeblikket når de kom. Tyskerne var borte, gemt væk på kasernerne. De skulle ikke ha noget af at vise sig. Vi ventede og ventede, så endelig kom de. Men bare to rundt om svinget i hulvejen. Det var jo noget af en skuffelse. Vi havde ventet et helt kompagni af kampvogne. Dog modtagelsen var der ikke noget i vejen med. Der blev råbt hurra og svinget med flagene. Jo det var en dejlig dag. Det var det ikke for købmanden hjemme i Søllested. Allerede tidligt om morgenen kom frihedskæmperne og anholdt ham. Blandt dem var naturligvis mølleren, som var blevet frigivet fra fængslet i Tarup aftenen i forvejen, da tyskerne officielt havde overgivet sig. Jo det var glade dage. Nu kom sommeren, og nu blomstrede udendørs idrætslivet igen, med håndbold og gymnastik og stævner. I juni måned cyklede vi alle til Frøruphallen, en cirka femten kilometer. Her var der arrangeret et stort amtsstævne med masser at gymnaster og bal om aftenen. Det blev sent inden jeg kom hjem. Men sommernatten var jo lys og dejlig, og jeg skulle først følge en pige hjem til Årup, så det blev adskillige kilometer den dag, Dog, arbejdet mandag mor-

20 gen skulle passes. Men man var ung og stærk og lykkelig. I Søllested kom jeg i øvrigt til at kende en bondesøn, som hed Arthur. Han var en dygtig tegner og havde fået nogen undervisning af en lærer i Turup. Jeg tror bekendtskabet med ham bevirkede, at jeg fik lyst til at begynde at tegne. Thor, som vi kaldte ham, blev senere rek1ametegner. Som ung skaber man sig mange venner og kontakter, hvis man selv er glad og udadvendt. Når jeg nu sidder og graver i min hukommelse dukker der mange gode minder frem, og man kunne godt tænke sig at møde nogle af dem igen. Men sådan er livet. Man mødes og skilles og ses aldrig mere. Man håber så kun, at de andre også har et godt minde om en selv. Jeg har nok altid haft rejselyst i blodet. Det var vel også grunden til at jeg med glæde tog mod tilbuddet Juli 1946 ved Ballen om at rejse til Falling for snart fire år siden for at begynde på lær for at begynde lærlingetiden. Ikke en eneste dag havde jeg fortrudt dette. Følte selv at jeg havde udviklet mig til at blive mere moden og selvstændig. Derfor glemmer man natur1igvis ikke sit hjem og forældre. Det er nok alligevel ens basis i alt hvad man foretager sig. Så hjem skulle man da også, når man havde sparet fridage og feriedage sammen. Mine dæk holdt mærkværdigvis endnu, trods megen cyklen. Så sommeren 45 cyklede jeg fra Søllested til Nyborg og sejlede med færgen til Korsør. Jeg havde følgeskab af en kammerat til Korsør,

21 så skiltes vore rejsemål. Jeg cyklede nordpå til Kalundborg, hvor jeg skulle med færge til Samsø og han skulle vistnok til København. Det var altid skønt at komme hjem og se til de gamle" og nu også en lillesøster, men ellers tilbage til Samsø og bo kunne jeg ikke drømme om. Dertil var verden for spændende. Og jeg havde jo kun oplevet lidt af den. Som dreng drømte jeg om at rejse, sågar til Amerika. De drømme havde jeg ikke mere. Foreløbig skulle jeg se at blive udlært som mejerist. Det ville jeg blive til november. Så skulle jeg igen søge ny plads, idet man ikke havde plads til flere mejerister på Søllested mejeri. Nu skulle jeg jo havde mejeristløn. Det skulle blive rart med lidt flere penge mellem hænderne.. Men endnu var der et stykke tid til sommeren var forbi, og hjemme igen i Søllested skete der altid noget; Vi var som regel færdige i mejeriet ved et-tiden. Nogle eftermiddage skulle vi lave mejeriregnskab, men ikke hver dag. Og vi fik altid tid til en middagssøvn. Det var tradition. Arne fra Glamsbjerg udtrykte det sådan: "Nu er der fanme noget ved at være mejerist, når vi lagde os på sengen. Han var nu også så slagfærdig, ham Arne. I september måned søgte jeg på en plads pa Gelsted mejeri fra 1.ste november. Det var ikke så langt at rejse, og da jeg forventede at skulle aftjene min værnepligt næste år kunne det ikke betale sig at flytte så langt væk. Hermed slutter erindringer fra barndom/ ungdom Næste kapitel er årene 1966-1972

22 Danmarkshistoriens Årstal Vi møder personer og begivenheder, som har formet historien og skabt det nutidige samfund i årene 1900 2000 1936 Oprustningen og en dårlig høst over hele verden fører til store prisstigninger Nationalbanken gøres selvejende i anledning af dens 200 års fødselsdag for at stabilitetssikre institutionen Ved OL i Berlin får Danmark to sølv og tre bronzemedaljer Det første ordblindeinstitut i Europa grundlægges i Haderslev. Den første margarine med vitaminer kommer i handelen. I februar iværksættes en storlockout, som omfatter 130.000 arbejdere og først afbrydes i maj, da mæglingsforslaget ophøjes til lov i Folketinget.

23 Tugthusloven af 1929, som gav strenge straffe for overgreb mod arbejds- og erhvervsfriheden under faglige lønstridigheder, ophæves. 1937 Der åbnes en luftrute mellem København og Ålborg. Det er landets første indenrigsrute. Nazistiske bøller øver hærværk på statuen af Viggo Hørups i Kongens Have, og en nazist retter et bombeattentat mod forsvarsminister Alsing Andersens hus. Under borgerkrigen i Spanien sænkes et dansk skib. En del spanske børn bliver sendt til Danmark Stauning vælger under et besøg i Sverige at sige fra over for det i hans øjne voksende hykleri - og samtidig berolige Tyskland. Talen bliver kendt som lænkehundstalen, fordi han meddeler, at Danmark ikke har fået overdraget rollen som Nordens lænkehund eller andre vagtopgaver. Som første dansker svømmer Jenny Kammersgård over Kattegat (29 timer) 26. september: Storstrømsbroen åbnes for trafik.

Navn bolig Senest. 15. august i reolen v. opgang 1B lej. 30-49

25 Nye priser pr. 1. juni 2014 Dameklip med vask kr. 195,00 Dameklip uden vask kr. 165,00 Herreklip kr. 125,00 Herreklip og trimning af skæg kr. 175,00 Helfarvning, med klip og vask kr. 345,00 Striber Jeg vil være på Bøgebakken hver tirsdag og onsdag hvor du er velkommen til at komme forbi eller ringe for bestilling af tid. Striber i kort hår med hætte kr. 290,00 Striber i mellemhår med stanniol kr. 365,00 Kamstrejf fra kr. 125,00 Permanent kr. 348,00 Der er klip og vask med i prisen ved alle permanent behandlinger TILBUD Alle herreklip i juni 100.kr. Tidsbestilling hos Eva-Marie på telefon 31 48 84 85

26 Kontaktpersoner til frivillige grupper på Bøgebakken Bøgebakkens Venner: Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde tlf: 4640 1094 lispauliolesen@mail.dk Kirkens Besøgsvenner: Inger Grønbæk Gammel Byvej 12, Allerslev, 4320 Lejre tlf: 4648 1531 Har ikke mailadresse. Husvennerne: Anette Lydolph Larsen Bygaden 13 4320 Lejre telf. 4648 0115 anette.elfinn@privat.dk Skubberne: Ellen Jensen Lejrevej 12 4320 Lejre tlf.: 4648 0917 Ellen-egon@mail.dk

27 Bruger- og Pårørenderåd Bøgebakken 27. februar 2014 Formand: Erik K. Rasmussen, Baunehøj 106, Osted, 4320 Lejre tlf. 30 61 40 34 mail: kildegaard106@gmail.com Næstformand: Erling Kristensen Kisserupvej 3, 4320 Lejre tlf. 46 49 66 36 / 29 89 04 91 mail: far.erling@hotmail.com Ulla Petersen Tove Svendsen Møllerjorden 10, 4320 Lejre tlf. 20 99 02 61 mail: ulla_p@mail.dk Store Stensager 8 4320 Lejre tlf. 46 40 12 33 Gitte Engell, Enebærvej 7. 4330 Hvalsø tlf. 22 67 56 64 mail: engell@enebaervej7.dk Uffe Eskildsen Pilens Kvarter 4 Osted 4320 Lejre tlf. 21 42 00 00 mail: uffes@mail.dk Valgt med tæt tilknytning til Bøgebakken Keld Mortensen Vennekredsen: Skovager 19, Gevninge. 4000 Roskilde 46 40 25 57 / 40 45 05 00 mail: mortensens@mail.dk Inga Jensen Enghusene 113 4174 Jystrup tlf. 46 49 63 23 / 22 33 51 23 ingajystrup@hotmail.dk Medarb. Repræsentant: Kirsten Dahm Bøgebakken 1B-3, 4320 Lejre tlf. 46 46 15 61 mail: bbhus3@lejre.dk Maria Sørensen, Bøgebakken 2 4320 lejre tlf. 46 46 15 52 mail: bbhus6@lejre.dk Leder: Lise Anhøj tlf 60 10 04 34 mail: isan@lejre.dk Gruppeleder: Britt N. Pedersen tlf. 30 78 81 44 mail: brpe@lejre.dk

28 Præster Herslev Gevninge - Kornerup Cecilie Schackinger Tlf. 4640 2038 Mandag fri Tirsdag Fredag CSCH@km.dk Kl. 11.00-12.00 Osted Allerslev Torsten Dam Jensen Tlf. 4649 7097 Mandag fri Tirsdag Fredag TDJ@KM.DK Kl. 12.00 13.00 Rorup Glim Marianne N Kristensen Tlf. 4649 7137 Mandag fri Tirsdag Fredag MNK@KM.DK Kl. 10.00 11.00 Osted Valgmenighed Laura Lundager Jensen Langetoften 1 Osted 4320 Lejre Tlf. 4649 7311 LUJE@phmetropol.dk

Formand Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde Tlf: 46 40 10 94 lispauliolesen@mail.dk Næstformand Sekretær Inga Jensen Karen Larsen Enghusene 113 Toftevangen 91 4174 Jystrup 4130 Viby Tlf: 46 49 63 23 Tlf: 46 19 36 01 22 33 51 43 mobil karen.larsen@hotmail.com ingajystrup@hotmail.dk Ida Andersen Else Jensen Engtoften 31 Rorupvej 6 Osted Rorup 4320 Lejre 4320 Lejre Tlf. 46 49 77 73 / 29 26 09 40 Tlf. 46 49 79 54 ja@direkte.org Oda Sinding Vivi Jensen Lykkesholmvej 7 Ærøvej 1 Osted 4320 Lejre 4060 Kirke Såby Tlf: 46 49 79 13 Tlf. 32 55 10 30/ 29 43 89 15 odarne@vip.cybercity.dk vdahljensen@gmail.com Kasserer: Dagny Olsen, Alfarvejen 19, Osted 4320 Lejre tlf. 46 49 77 80 dogvolsen@os.dk

Kalenderår til en ung mand som var på studierejse i Europa i 1815. Tanken var, at han kunne tage akvarellerne frem, når han fik breve hjemmefra og genopleve de kære stuer og omgivelser han holdt af og havde så mange gode minder fra.