/ : : % anlæg i Herstedoster industricentrum

/ : : % 4 anlæg i Herstedoster industricentrum

,J. Bitugranit Bitustål Bitural Bituvit Vonsild-Hejismindevejen Belægning: BITUGRUS 60,2 kgjm2 L-13Rr VEJ BYGNING A2

LJ

,,Med Allis-Chalmers 545 sparer vi 30 ltr. brændstof hver eneste arbejdsdag siger Mr. Giovanni Nagy Giovanni Nagy Ltd. Padva, Monselice, Italien I--.,.a - %, _ -...... * HURTIG OG LET LÆSNING! 545 løfter en fuld skov! ti! sin maksimum højde på kun 7 sekunder og sænker den på mindre end 5!

ydelse. Desuden har den virkelig god balance og fantastisk greb flere forskellige typer lastbiler, men 545 læsser dem alle hurtigt Chalmers 545,» snævert med pladsen dens 90 chassisstyring, som er en stor fordel, hvor der er lidt»vi til bygning at i Delta», bryder sten diger Po-flodens fortæller Mr. Nagy.»Vi om med arbejder side side andre læssetraktorer af og vi forskellige mærker, har sammenlignet vor Allis-Chalmers 545 med dem så tiv og mere ekonomisk i drift. Jeg købte 545 eren på grund af og det virkelig givet betydelig har større ved fuld En ting, som jeg glad for, er udnyttelse. anden er meget den højde som kan gå op i. Vi på store skovlen har her stedet og nemt. Mine førere er begejstret for den udsyn o den Det en god og vor enkle service. har været investering, skal en næste læssetraktor naturligvis også være Allis især for det gode Tlf. (01)961900 A 2600 Glostrup Industrivej 7 Isis Motor A/S jeg er ikke i tvivl om, at den er mere produk Chalmers læssetraktorer gør. Ring til ISIS MOTOR AIS (01) Blot en enkelt af de mange rapporter som er det bedste bevis for, at Allis-Chalmers læssetraktorer giver maksimum produktion til minimale driftsomkostninger. Opdag den store forskel Allis 96 1 g 00 og få nærmere oplysninger. ALLIS -CHALMERS Allis-Chalmers rapport fra Italien

Jordarbejder Asfaitfabrikker Betonkonstruktioner Kloakarbejder Vejarbejder A6 Spildevandsrenseanlæg INGENIØR- OG ENTREPRENØRFIRMA AALBORG (08) 12 16 88 AARHUS (06) 133308 KØBENHAVN Tria 6635 Telegramadr. Wetekas WRGHT, THOMSEN & KIER AIS

Tæt servicenet. Kør ud hvorsomhelst Danmark. Den autoriserede Volvo-forhandler dækker Dem ind. Volvo i Danmark har et fuldt udbygget servicenet for lastvogne. Med 34 mo derne værksteder. Fordelt over hele landet. Med i alt 240 reparations- og servicepladser. - Volvo-service er allestedsnærværende! - Og Volvo-service er rationel service. Fordi servicepersonalet har uddannelse fra Volvo s egen serviceskole. Og arbejder med specialværktøj. Efter ensartede, gennemført rationelle metoder. Effektivt! Priser? Faste. Rimelige! Volvo-service er rigtig, hurtig - og derfor billig service. Nok værd at tage med i overvejelserne ved valg at lastvognsmærke... -en af Volvos stærke sider! Fuldt monteret LV-ærIrsted 0 Ly-Service Volvo - vo Siden 1928 har Volvo leveret mere end 200.000 lastvogne til over 100 forskellige markeder. Idag er Volvo en af verdens største producenter af tungere lastvogne - og Nordens mest solgte diesellastvognsmærke... A7

4 i 2 2 I I

Dansk Vejtidsskrift Udgivet af Amtsvejinspektorforeningen i Danmark Medlemsblad for Dansk amtsvejingeniorforening REDAKTION Professor, civilingeniør H. H. Ravn, ansv., Øster Voldgade 10, 1350 København K Telefon (01) 146670 Civilingeniør A. 0. Haugaard Redaktionel medarbejder: Kgl. Kommissarius F. J. Boas Redaktionssekretær: Maianne Rauer EKSPEDITION IPANKASI Teknisk Forlag AIS Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon (01) *21 6801 Abonnementspris: Kr. 36,00 + moms, om året for 12 numre Lossalgspris: Kr. 3,50 + moms London office: lliffe-ntp Overseas Ltd. 161-166 Fleet Street London E.C.4 Phone: 01-353 5011 HOVEDKONTOR I ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 150 (01) 646200 INDHOLD Entreprenør kontra bygherre 181 Friktion til debat 187 Orientering om vejgeoteknisk afde lings nye laboratorievogn 191 Vejsynets bemærkninger 193 Fra ministerierne 193 Saltskader på asfaltkorebaner.... 194 Indtryk fra Japan 195 Fabriker i Farum, Sorø og Silkeborg A9

elektron.isk niveaustyring= R & S har indført en ny arbejdsmetode ved vejanlæg. Vore asfaltmaskiner er nu monteret med elektronisk niveau-styring, der sikrer en fuldstændig plan vejbelægning. Det nye nivellerudstyr bevirker, at højdejustering af asfaltbære- og slidlag sker automatisk. Samlingen mellem 2 baner bliver endnu bedre, idet føleren omgående meddeler høldevariationer til udlægningsmaskinens hydrauliske system, således at korrektionen sker omgående, og ikke som ved manuel styring - først efter nogle meters kørsel. Den elektroniske niveau-styring giver en hurtigere arbejdsgang og en højere kvalitet........ Vejafcielingerne: København tlf. (01 32) FA 65 85 Hjørring tlf. (08 91) 876 og 2276

Entreprenør kontra bygherre, samt lidt om den nye licitationslov Foredrag holdt ved amtsvejinspektormøde i Frede ricia den 19. januar 1968 af Entreprenørforeningens formand, civilingeniør Kaj Rasmussen. At kalde sig entreprenør har enhver lov til, og også at virke som entre prenør. Det kan derfor ikke undre en, at entreprenørstanden er en broget ska re. Den rekrutteres fra alle samfunds lag. Der kræves ingen speciel uddan nelse; men der kræves en hel del vo vemod, optimisme, godt helbred og gode nerver, fantasi og helst en hel del erfaring. Men har man al dette så kan man også drive det langt. Entreprenører i almindelighed er ikke blevet mere eller mindre ensret tede ved at have gennemgået den samme uddannelse, de er derfor ofte enere (individualister) med en egen indstilling til livets problemer. Og det te er måske en af grundene til at or det entreprenør ikke altid har haft en lige god klang, og selv i dag er man vist lidt på vagt overfor en fremmed, der kommer og siger, at han er en treprenør. Det er vist heller ingen hemmelig. hed, at der ikke altid har hersket og gør det vel heller ikke altid i dag de bedste forhold mellem bygherre og entreprenør. Hermed ikke sagt, at detde altid er entreprenørens skyld. Også bygherrer kan jo falde lidt forskelligt ud. Og det er vist ikke ualmindeligt, at bygherren og entreprenøren, i ste det for at samarbejde om opgaven (en treprisen), som det dog måtte være i begges interesse at få løst bedst mu ligt, er mere på vagt overfor hinan den, måske også endda forsøger at ta ge hinanden. En sådan jeg vil kalde det nega tiv indstilling overfor hinanden me ner jeg er forkert. Der må lægges op til et positivt samarbejde, og her må entreprenøren lægge for, så der opar bejdes et tillidsforhold parterne imel lem. Jeg er derfor bund-uenig med den entreprenør, der skulle have udtalt: Bygherrer, dem er der nok af, dem skal man ikke tage på med fløjlshand sker. En sådan indstilling eller udta lelse kan kun skade standen og jeg mener, den er helt forkert. Jeg mener, at det må være entre prenørens pligt at forsøge oparbejdet et godt tillidsforhold bygherren og ham imellem og entreprenøren kan medvirke hertil ved f. eks. at sørge for, at entrepriseforholdet ikke inde holder dunkle punkter, som først un der arbejdets forløb går op for byg herren. Bygherren må ikke føres bag lyset, han skal vide, hvad han går ind til på samme måde som entrepre. nøren bør vide, hvad han går ind til. Og her kan bygherren gøre sit til at der oparbejdes et godt tillidsforhold. Han kan sørge for at grundlaget for kontrakten; nemlig tegninger og be tingelser er klare og entydige, ligesom kontrakten selv ikke må give anled ning til misforståelser eller tvivis spørgsmål. At starte en entreprise på et dårligt grundlag har ofte været årsagen til et dårligt forhold mellem bygherre og entreprenør. For eks. bør så lidt som muligt vedrørende arbejdets kvalitet overlades til et skøn. Det bør være defineret så klart som muligt. Jeg har altid undret mig over udtrykket: at kvaliteten skal være god håndværks mæssig udførelse. Hvad forstår man ved dette. Er det ikke en noget svæ vende definition. Det må endvidere være bygherrens pligt at fremkomme med så fyldige oplysninger som muligt vedrørende en entreprise når denne udbydes. Det gælder ikke mindst jordbundsforhold og lignende. Jeg mener ikke, det er rigtigt, at bygherren dækker sig ved at sige, at Dansk Vejtidsskrifi 1968. 10 181

det må entreprenøren selv finde ud af, inden han afgiver sin pris. Det kan f. eks. ikke være rigtigt, at måske 10 eller flere entreprenører, forinden de afgiver en pris på et kloak- eller vej arbejde er nødsaget til at foretage jordbundsundersøgelser for ikke at lø be nogen risiko. Det må være bygher rens pligt at foretage en sådan, og så fremlægge resultatet inden licitationer. Det må også være i bygherrens in teresse at gøre dette. I modsat fald ri sikerer han måske at få en for høj pris, fordi entreprenøren ikke vil løbe nogen risiko ved ikke at vide noget om bundforholdene eller at han får en for lav pris og det sker vist oftest, fordi en af entreprenørerne er for op timistisk og baserer sin pris på ideelle bundforhold, hvad det viser sig ikke holder stik, og hvad sker der så. En treprenøren fristes måske til at lave en dårlig kvalitet for derigennem at forbedre sin for lave pris. Endelig kan det også ske, at entre prenøren tager en masse forbehold på grund af ukendskab til jordbundsfor holdene. Forbehold hvis administra tion ofte giver anledning til et dårligt forhold mellem bygherren og entre prenøren. Jeg ved godt, at bygherrer ofte vi ger tilbage for at oplyse for meget om bundforhold, fordi det undertiden gi ver dem vanskeligheder, og fordi de er bange for at blive hængt op på dette. Men når der er forekommet sådanne tilfælde, mener jeg kun, det kan føres tilbage til, at oplysninger ne ikke har været rigtige, måske ikke fyldestgørende nok, eller ikke har væ ret klart nok affattet, men dette må falde tilbage på bygherren, og det må ikke medføre, at bygherren så siger: Så lad hellere være med at give op lysninger, men lade entreprenøren ta ge hele risikoen. Jeg har tidligere nævnt, at med virkende til et godt forhold mellem entreprenør og bygherre er bl. a. at der foreligger så godt og entydige be tingelser for arbejdet som muligt. Her vil en eller anden måske sige: Har det egentlig nogen betydning. Betingel serne sætter entreprenøren sig jo alli gevel ikke ind i. Det er måske i nogle tilfælde rigtigt, men i så fald falder det jo helt på entreprenørens kappe, og det må ikke kunne give anledning til stridigheder. Et andet forhold vedrørende betin gelserne for et arbejde vil jeg gerne her omtale. Det er kravene til kvali tet. Det er forkert når en bygherre sæt ter dem højere end han håndhæver. Det er ofte i betingelser en tendens til at foreskrive en bedre kvalitet, end det, man ender med at godtage. Det giver en usikkerhed, som jeg ikke me ner, entreprenørstanden kan være in teresseret i. Det kan let medføre, at den sam vittighedsfulde entreprenør, der ikke kender bygherren, således afgiver sit tilbud baseret på de måske strenge krav, der er stillet i betingelserne med hensyn til for eks. kvalitet, tidsfrist og andet, ingen chance har for at få arbejdet, idet den lokalkendte og må ske mindre samvittighedsfulde entre prenør resonnerer som så, man for langer nok en hel del, men man ple jer ikke at tage det så tungt. Den en treprenør, der er vant til at arbejde under sådanne forhold, kan så til gen gæld få sin sag for den dag, han får et arbejde for en bygherre, der for langer betingelserne opfyldt til punkt og prikke. Jeg har nu flere gange omtalt til Jidsforholdet mellem bygherre og en treprenør. Jeg har givet udtryk for, at det må være entreprenørstandens op gave at medvirke til, at det bliver så godt som muligt. Det ideelle måtte vel være, at tegninger og betingelser var så klart affattede og tillidsforhol det så godt, at bygherren under ar bejdets gang intet tilsyn behøvede at føre. I alle tilfælde bør det aldrig komme en entreprenør til gode, at til synet ikke er effektivt. Jeg skal her omtale en voldgiftssag, jeg engang var dommer i. Det drejede sig om en strid mellem en bygherre og en entreprenør vedrørende en utæt kloakledning. Under sagens behand ling i retten gav entreprenøren ud tryk for, at skylden måtte være stads ingeniørens, han kunne jo blot have Entreprenorforeningens kiirsusejendon i Ebeltoft. 182 Dansk J7ejtidsskrift 1968. 10

den fort ordentligt tilsyn med arbej det. Var det sket, var rørene aldrig blevet utæt te. Sådan kan tingene jo også vendes på hovedet, men det mærkelige i sa gen var, at byens borgmester var af samme mening. Det er ikke altid lige Jet at være stadsingeniør. Et sådant tillidsforhold mellem byg herre og entreprenør, at tilsyn under arbejdets gang er unødvendigt er vel ikke helt utopisk, og praktiseres da også i nogen udstrækning. Og hvor for skulle det ikke være muligt in denfor bygge- og anlægssektoren at praktisere dette, det praktiseres dog i stor udstrækning indenfor maskin industrien. Man bestiller dog tit et større maskinelt anlæg uden at fore tage tilsyn med anlæggets fabrikation. Forholdet bygger i hør grad på til lid til fabrikanten. Et sådant tillidsforhold indenfor vort område kunne vel også skabes. Men vanskeligheden ligger vel nok i den måde, arbejderne overdrages på, nemlig som det oftest sker ved lici tation. En licitation, hvor prisen på arbejdet som regel er det eneste af gørende for at få arbejdet overdraget. Og her er jeg nu kommet til det andet hovedpunkt i det, jeg havde tænkt at tale om, nemlig licitations forhold. For at belyse dette emne så godt som muligt, vil jeg gerne have lov til at gå lidt tilbage i historien. Som alle ved, var Chr. den IV en stor bygmester og i hans regeringstid sporede man her i Danmark de første tegn på ordnede forhold ved bortgi velse af arbejder i entrepriser. Chr. den IV satte bl. a. et storstilet kirkebyggeri i gang rundt i landet, og i forbindelse med dette udstedte han en forordning til alle kirkeværger gå ende ud på, hvilken form arbejderne skulle overdrages på. Det hed bl. a. i denne forordning, at kirkeværgerne skulle sørge for at opnå bedste kiøb. Denne bestemmelse om»bedste ki øbo førte senere til, at man udbød selve arbejdsydelsen ved en auktion og bortgav arbejdet til det laveste bud, auktionarius kunne tvinge frem. At denne form for licitation ofte har fristet svage sjæle til i kampens hede at lade sig rive med af konkur renternes iver for at få arbejdet, så ledes at han gik hjem med pligt til at udføre et arbejde til en pris, han aldrig i nøgtern tilstand havde vovet at give sig i kast med, kom tydeligt frem i en rapport, der blev afgivet efter Christiansborgs brand i 1794. I en af de skriftlige vidneforklarin ger hedder det, at det jo var tydeligt, at branden skyldtes, at den entrepre nør, som havde påtaget sig at rense ovne og rør, ikke havde udført sit arbejde ordentligt. Men det var, hvad man fik ud af disse forbandede»lici tationer«. Thi hvorledes kunne en mand, som tildeltes denne opgave for 98 rigsdaler årligen, udføre det sam me arbejde som en anden tilforn hav de fået 500 rigsdaler årligen for. At man var opmærksom på de uhel dige sider ved afholdelse af mundtlige licitationer sådan som det dengang forekom fremgår af den gamle be værterlov. Der står nemlig heri, at man ikke under afholdelse af licitation må udskænke gratis spiritus. I midten af det 19. århundrede, da de store banearbej der sattes igang, fandt man ud af, at disse arbejder ikke egnede sig så godt for overdra gelse ved mundtlig licitation. Grundi ge udregninger og overvejelser måtte foretages for at man kunne skønne over prisen, og det blev derfor almin deligt, at man gik over til at afgive budene skriftligt, og man kom derved nærmere til den nu kendte form for licitation. Dog manglede der meget i at have afklarede licitationsforhold. Daværen de professor Meldahl interesserede sig meget for problemet, og på hans ini tiativ blev der i 1888 nedsat en hej tationskommission første af flere. Denne kommission fremkom efter nogen tid med et udkast til»almin delige betingelser<ç Men som det des værre ofte går i suge sager, det hele blev syltet af politikerne og aldrig ført ud i livet. Kommissionens arbejde var dog ik ke gjort helt forgæves, idet Ingeniørforeningen tog initiativet til at arbej de videre med sagen, og i 1895 frem kom de første»almindelige betingel ser. Betingelser, som ministerierne vedtog at benytte ved statsarbej der, ved forsvaret og ved andre offentlige byggerier. I begyndelsen af dette århundrede kom imidlertid hele licitationsvæsenet ud for svære storme, idet der efter en licitation blev konstateret, at der mel lem en del af de bydende var indgået en aftale, det der senere fik betegnel sen >mestergris<. Bygherre: Københavns Amts Vejinspektorat. Udlægning af asfaltbeton 0.12 med engelske.rtålslagger. Maskine. Barber Green med elektronisk niveaustyring. Denne sag gav anledning til alvor lige overvejelser også i håndværkerog entreprenørkredse, idet man blev klar over, at licitation i den form, den havde, kunne misbruges og blev mis brugt til stor skade for standen. Foranlediget heraf udskrev entre prenørforeningen i 1917 en prisop gave, hvor man udbad sig forslag til Dansk J7e)tidsskrift 1968. 10 183

den en ordning af licitationsvæsenet, der i lige grad tog hensyn til bygherre og entreprenørs interesser. Der kom dog kun ganske få besva relser og ingen anvendelige forslag. I de følgende år forsøgte entrepre nørforeningen imidlertid gennem de af foreningen vedtagne licitationsbe stemmelser at skabe så ordnede og jeg vil også sige så respektable for hold i licitationsvæsenet for sine med lemmer som muligt. Man ville bl. a. gerne beskytte sine medlemmer mod bygherres eventuelle sjakreri med bud, ligesom man gerne ville de uansvar lige tilbud til livs. Det sidste søgte man at imødegå ved på kollegialt plan under en for håndslicitation at pille tilbud fra, der enten var letsindige eller indeholdt regnefejl. Denne fremgangsmåde blev af byg herrer ofte kritiseret. Hertil vil jeg gerne sige, at således som ordningen blev praktiseret i entreprenørforenin gen, fandt jeg den ikke urimelig. Det var ikke entreprenørforeningen som sådan, der foretog denne sorte ring. Det var de bydende selv, som ved selv at have udregnet en pris, havde sat sig ind i arbejdet, og derved havde forudsætningen for at bedøm me det. Desuden blev et tilbud aldrig elimineret uden at vedkommende en treprenør fik lejlighed til at fremlæg ge sine beregninger og forsvare sin pris. Og der blev altid taget hensyn til, om entreprenøren havde særligt egnet materiale eller måske havde en 184 -*,_ god fidus vedrørende arbejdets udfø relse. Miseren var imidlertid, at andre or ganisationer tog systemet op, men ind førte regler og metoder, der ikke alle var lige heldige eller retfærdige. Visse organisationer praktiserede systemet på den måde, at organisationen regnede en pris ud på arbejdet, og alle tilbud, der lå under, blev reguleret op. En noget urimelig fremgangsmåde. Alt dette gjorde, at der rejste sig en politisk diskussion om sådanne reglers lovlighed og berettigelse, og dette af fødte, at der igen nedsattes en licita tionskommision, som i 194, afgav be tænkning. I denne betænkning, der forøvrigt var eenstemmig, gik man ind for også set ud fra et bygherrestandpunkt det berettigede i, at de bydende skred ind overfor urimeligt lave tilbud. Den skitserede en fremgangsmåde, hvorefter tilbudene blev afgivet til bygherren uden forudgående regule ring, men således at de bydende efter licitationen kunne begære for lave bud udskudt. Det var på en måde de af entre prenørforeningen hidtil praktiserede regler, der nu blev gjort fuldt offent lige. Dog skal det erkendes, med den forskel at der nu blev givet bygher ren mulighed for efter bestemte regler at få en eventuel udskydning prøvet og eventuelt kasseret. Denne betænkning medførte ikke nogen lovgivning, men i en ministe riel bekendtgørelse blev det pålagt alle organisationer at efterleve den, og det blev pålagt priskontrolrådet at overvåge, at man fulgte betænknin gen. Denne licitationsordning fandt al drig rigtig fodfæste, ikke mindst i bygherrekredse. Bl. a. fordi ordningen indebar, at bygherren inden licitatio nen skulle underskrive en erklæring, hvori han forpligtede sig til at over holde visse»spilleregler< (om jeg må kalde dem sådan), idet pågældende organisation så også var pligtig at gø re det. Mange bygherrer vægrede sig ved dette, som oftest på grund af ukend skab til ordningen. Man var ikke altid klar over, at man faktisk stillede sig selv dårligere ved ikke at underskrive. Et andet forhold gav også ofte an ledning til utilfredshed og kritik af ordningen. Det var dette, at der i en kelte tilfælde var forekommet urime lige krav om udskydning. Alt dette førte igen til omtale i fol ketinget, og til at der i 1955 igen blev nedsat en licitationskommission. i rækken. Kommissionen, der var bredt sam mensat, arbejdede i 7 år uden at man kunne samles om en eenstemmigt ved taget betænkning. Et flertal gik ind for en licitations ordning, der i det væsentlige byggede på den bestående licitationsordning. Et mindretal væsentligt bestående af de kooperative foretagender, boligsel skaber og andre kunne ikke følge fler tallet i kommissionen, men kom med en mindretalsbetænkning. Ministeren fremsatte flertallets for slag i folketinget, men hældede vist mere til mindretallets forslag. Sagen gik i udvalg og blev ikke færdigbe handlet inden folketingsårets udløb. Ved det nye folketingsårs begyn delse enedes de borgerlige partier med det socialdemokratiske parti om det så kaldte boligforlig, og efter sigende blev en licitationslov i en sen natteti me på Christiansborg inddraget i det te forlig. En licitationslov meget løst skit seret der gik helt uden om det, flertallet i licitationskommissionen gennem 7 års arbejde var kommet til. Denne lov blev vedtaget den 8. ju ni 1966 og trådte i kraft 1. januar 1967. Dansk Vejtidsskrift 1968 10

De har problemet... med at»afsløre<c de mange vigtige færdsels tavler, som på grund af alder ikke mere er i stand til at reflektere bilernes lys tilstrækkelig godt. Et problem, som er svært at løse, fordi disse»sygecc skilte ofte ser helt normale ud i dagslys, når almindelige vejsyn finder sted. ALDER: 12 ÅR - REFLEKS: 11% vi har løsningen ALDER: 3 ÅR - REFLEKS: 93% 3M har nu etableret en speciel SKILTE-KONTROL-SERVICE, som stilles gratis til rådighed for alle amter og kommuner. Vi tilbyder således at lade erfarne teknikere foretage gratis kontrolmålinger af samtlige skilte i Deres distrikt. Når undersøgelsen er afsluttet, modtager De en udførlig rapport, som klart viser, hvilke skilte der bør udskiftes nu - og hvilke der kan vente. Dette betyder ikke alene bedre mulighed for altid at være a jour med skiltenes tilstand, - men også at udgifter til nødven dige udskiftninger fordeles hensigtsmæssigt over budgetterne. Scotch lite fflinnesota ININ3 AND ANLIFACTURINI3 A/S ITI FABRIKSPARKEN 15 2600 GLOSTRUP TELF. (01)967000

også 1,7 er Deres.4 12 i / S Servjoevæk til snerydning og grusning om som BELIOS og servjcevæk Jyll. MØ9eIg Verdens mest solgte 2-hjuls traktor med netop den motorstørrelse, der passer til Deres behov. Om vinteren meren til græsslåning og kultivering, hele året til fejning og transport. Om bytning af redskaber sker på få minutter. 3 Skovlunde 8Yvej 100. København den helt ideelle løsning når det gæl der grusning eller saltning af Deres vejnet. Flere modeller - passer til Deres vejnet. NIDOmatic sikrer den HURTIGSTE SPREDNING. har den RUMMELIGSTE SILO og den STØRSTE SPREDEBREDDE HRRTSWEEP føres i størrelserne 1,5 - det nyeste inden for svingbare fejemaskiner. Passer på enhver traktor og 2,15 meters fejebredde. Fejemaskinen er trepunktsophængt til forhjulsakslen. for Fy til brug. Monteres på få minutter FORLANG TILBUD -FORLANG DEMONSTRATION % Vinterforsikrifl fra LØN HART matic ERAVELY Sønderjyj, en der - hurtigt klar d Baaring Pr. Asperup. Fyn. TeIefo VINTERFORSIKRING - 2,0 og Skovlunde 4-6. Lystrup. TeIefo (06) 221488. TeIe 0 (07) 94 p722 omfatter, at De betjenes fra vore til udrykning med timers varsel for 3 servicecentre at afhjælpe eventuelle mangler. (09) 421524 - hvorfra vi er klar

eventuelt hvis så altså Jeg har givet denne, måske lidt lan ge redegørelse af hele den udvikling, licitationsvæsenet har gennemgået her i landet, for at De bedre kan forstå, eller måske mindre forstå den licitati onslov, vi nu har fået. At hele licitationsforholdet nu er lovfæstet, indebærer at bygherrer så vel som entreprenører nu kan ankla ges straffes de ikke holder loven efterrettelig. Loven giver i 2 en definition af, hvad man forstår ved en licitation, nemlig»at et arbejde eller en leve rance udbydes, således at flere opfor dres til inden samme bestemte tids punkt og på samme udbudsgrundlag at give skriftlige og bindende bud, idet det ved opfordringen tilkendegi ves, at også andre er opfordret til at byde<. I monopoltilsynets vejledning til Ii citationsloven fastslås dette, at en af vigelse fra denne form, at udbyde et arbejde fra bygherrens side, må med føre, at budene må betragtes som un derhåndsbud, idet der i så fald ikke er tale om en licitation i lovens for stand. I lovens 2 fastslås endvidere, hvad man forstår ved en offentlig eller en hunden licitation. i lovens 3 angives, hvorledes bu dene skal afgives, nemlig at budene skal afleveres i lukket kuvert, skal åb nes på det fastsatte tidspunkt, hvor de bydende skal kunne være til stede og overvære oplæsning af budsummerne o eventuelle forbehold. Ved en offentlig licitation kan byg herren frit vælge mellem de indkom ne hud, mens han ved bunden licita tion skal antage det billigste, medmin dre andet udtrykkeligt er fastsat ved opfordringen til de bydende. Og jeg vil for egen recning tilføje: at selv om en bygherre har taget dette forbe hold i en bunden licitation vil han. af moralske grunde. have svært ved ikke at antage det laveste bud. Han kan ikke tillade sig at invitere en entre orenør til at byde, og så sige til ham hvis han bliver billigst, ieg vil ikke 1 :u e dig til at lave arheidet. Jeg kan bedre lide nr. 2, Så skulle han ikke have inviteret ham. Dette er b ikke noget nyt, idet det er kendt fra»almindelige betingel ser og har været praksis i mange år, men der er den forskel, at det nu er gældende lov og altså må efterleves, selv om alm, betingelser ikke benyt tes. Endelig fastslås det i samme para graf, at et bud som er højere end det andet bud, ikke må nedsættes. Denne beskyttelse af licitationsbud har orga nisationerne hidtil kun kunnet gen nemføre overfor egne medlemmer. Nu er det direkte strafbart og gælder alle bydende. Desværre står der ikke noget om i loven, at det er forbudt at hæve et bud. Noget man måske ikke har tænkt muligt, og derfor ikke taget med. Det er imidlertid et forhold, som kan misbruges og derfor burde have været medtaget. I lovens 4 står der, at det er for budt at forhåndsregulere bud eller at udskyde bud, ligesom man ikke må fastsætte betingelser for åbning af bud. Dette, at det nu er forbudt at for håndsregulere og udskyde bud, var en vidt jeg har forstået politisk beslutning, en slags studehandel, som indgik i boligforliget. Den går i hvert fald helt på tværs af den af flertallet i licitationskommissionen afleverede betænkning. Umiddelbart kunne man måske synes, at denne bestemmelse var et tab for entreprenøren. Det er dog mit indtryk, at entreprenøren græder tørre tårer i den anledning. Der har aldrig blandt entreprenører været særlig lyst til at udskyde en kol lega, hvis han selv var overbevist om budets holdbarhed. Det skete kun når der kunne påvises forglemmelser el ler direkte regnefejl, og i sådanne til fælde var han selv som oftest glad for det, selv om han måske overfor bygherren gav udtryk for det modsat te. Man ville ikke tabe ansigt, over for bygherren. Den bestemmelse, at man om jeg så må sige»hænger«på sit bud, kan måske medvirke til, at man nu er me re omhyggelig med sin pris. Den gam le ordning kunne måske friste en en treprenør til at afgive en lidt for hur tigt udregnet pris, idet entreprenøren resonnerede som så: Skulle min pris være for lav, risikerer jeg ikke andet end at blive udskudt. Idag er et tilbud efter gældende ret bindende, medmindre der foreligger en fejl, der er så åbenlys, at den fal der ind under aftaleloven, d.v.s. at det må være åbenbart for bygherren, at der må foreligge en misforståelse. i samme paragraf i loven er anført, at en organisation ikke må forpligte sine medlemmer til at anmelde tilbud til sin organisation inden licitationen, eller forpligte medlemmerne til at for handle inden jicitationen. Ifølge Monopoltilsynet strider det dog ikke mod loven, at medlemmerne foretager en frivillig anmeldelse til sin organisation inden licitationen. Om forhåndsmøder fastslås, at der kun må afholdes møder til drøftelse af udbudsgrundlaget, hemnder spørgs mål om teknisk begrundede forhold, og at udbyderen som regel byg herren skal indbydes til mødet, og at såvel organiserede som uorganise rede bydende skal have adgang til mø det på lige vilkår. I paragraf 5 i loven står, at en byg herre kun kan indhente to underhånds bud på et arbejde. Hvis han vil have flere bud, må han vente mindst 6 måneder efter sidst modtagne under håndsbud, eller 3 måneder efter kas sation af de to bud, eller han kan ud byde arbejdet i licitation. Denne beskyttelse af underhånds bud mod almindelig»sjakren< er alt så nedfældet i loven, og overtrædelse heraf kan altså medføre straf for byg herren. Da underhåndstilbud skal anmeldes, inden de afgives, til forskel fra lici Dansk J7nj/idsskrifl 196$. 10 185

tationsbud, som man ikke er pligtig at anmelde, har en organisation således som regel i tide mulighed for at lede bygherren om lovens bestemmel ser. Efter en licitation kan en bygherre ikke indhente underhåndsbud, før der er gået 3 måneder efter at han har kasseret licitationen, eller 6 måneder fra licitationsdagen. Derimod kan han straks efter, at han har kasseret tationen indbyde til en ny licitation. Denne licitationslov har nu virket et år, og det er mit indtryk, at loven har virket bedre, end man måske de forventet. Endnu er der uklare punkter i den som i enhver anden lov, hvor der er tvivl om, hvorledes loven skal fortolkes, men dette vil den sikkert rette på. Det er mit indtryk, at de nye mrs debestemmelser virker tilfredsstillende for såvel de bydende som bygherren. At begge parter nu inden licitationen får lejlighed til at tale om sen, mener jeg, er et meget stort gode. Tvivl om forståelse af betingelser ryddes af vejen, uoverensstemmelser mellem tegning og betingelser rettes. Forbehold indskrænkes til det digste. Der er større mulighed for ensartede og dermed sammenlignelige tilbud. Men som sagt har loven kun virket et år, og det er derfor nok lidt for tidligt at udtale sig alt for risk om, hvordan den vil komme til at virke. Et er imidlertid klart, at vi har fået en lov om licitationsvæsenet, og lov skal holdes. Sker der overtrædelser, kan disse anmeldes til den stedlige litimyndighed. Dog står der i loven, at Monopoltilsynet skal udtale sig, inden tiltale rejses. Denne bestemmelse tager sigte på, at man i den første tid vil fare med lempe med hensyn til påtale, indtil ordningen har fundet sin praksis. Forøvrigt står der i loven, at spørgsler om forståelsen af licitations loven rettes til Monopoltilsynet, men Monopoltilsynets opgave er kun at vejlede i licitationslovens forståelse. Overtrædelse af loven må af den ene af de implicerede parter anmeldes til stedlig politimyndighed. Anderledes er jo Monopolloven; det er loven om tilsyn med monopo. ler og konkurrencebegrænsninger. Et vej lici hav ti entrepri nødven katego po for fore tilsyn som varetages af Monopoltilsy net. Tilsynet kan i kraft af denne lov gribe ind over for forhold, som net mener vil kunne udøve en væsent lig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold her i landet. Monopoltilsynet kan lange sådanne forhold ændret. Et sådant pålæg eller krav fra Mo nopoltilsynet kan indbringes for Mo nopol-ankenævnet. En af ankenævnet truffet afgørelse kan dog igen indbringes for domstolene. Man har altså nu både en onslov og en monopollov indenfor bygge- og anlægsområdet og nogen tid vil sikkert gå inden praksis for disse loves administration finder sit rette je, idet de i nogen grad griber ind øver hinanden. Monopoltilsynet er som sagt i tationsloven sat til at vejlede om vens forståelse, men også her vil der vel gå nogen tid, før man finder frem en almindelig praksis. Et er i hvert fald givet, såvel herre som entreprenør kan kun være interesserede i fornuftige og ge licitationsforhold som i lige grad tager hensyn til begge parters ser. I min indledning talte jeg lidt om forholdet mellem bygherre og prenør, senere talte jeg om licitations forhold. Jeg kunne have lyst til at slutte mit indlæg med at resumere over, hvad vi entreprenører kunne ske os af vore bygherrer, når disse udbyder arbejder i licitation. Vi kunne ønske os: at der foreligger fyldige oplysninger om det arbejde, der udbydes, under bl. a. jordbundsforhold, at der foreligger en udførlig defortegnelse, at betingelserne er klare og entydige, og at betingelser og tegninger mer overens, at der i betingelserne ikke stilles re krav herunder kvalitetskrav, end bygherren virkelig håndhæver, at man forsøger at udbyde arbejderne på de for deres udførelse vejrmæs sigt rigtige tidspunkter, at tidsfristerne ikke er urimeligt korte, og at der ved større arbejder levnes tid til en grundig planlægning inden arbejde påbegyndes. ll tilsy for licitati le lici lo byg retfærdi interes entre øn her mæng stem stør Hvis dette efterleves, så vil danske treprenører i forbindelse med den citationslov vi nu har fået, ihvertfald være betydelig bedre stillet end de franske entreprenører var det i Ludvig d. XIV regeringstid. Hvordan forholdene i byggesekto ren var på dette tidspunkt, fremgår nemlig af et brev, jeg er kommet i besiddelse af, og som jeg kunne have lyst til at citere. Det er skrevet af en entreprenør Vauban til Ludvig d. XIV krigsmini ster Louvois og det lyder således: en Jllollseiglleflr, Der er mange arbejder i de senere år, der ikke er blevet fuldført, og som ikke vil blive det, og alt dette, Monseigneur, på grund af den virring, der forsages af de hyppige rabatter, der ydes ved Deres arbejder, thi det er sikkert, at alle disse brud på indgåede aftaler, svigten af givne ord og fornyede licitationer kun ner til at lokke til Dem som prenører alle de elendige, der ikke ved, hvor de skal begynde, og hvor de skal ende, bedragerne og de dende, de, der får alle dem, der har noget, og som er i stand til at lede et foretagende, til at flygte. Jeg siger endvidere, at de i høj grad forsinker og fordyrer disse arbejder, som kun derfor bliver dårligere, thi disse så stærkt eftersøgte rabatter og billige arbejder til den lavest bydende er imaginære, så meget mere som som en entreprenør, der taber, er en mand, der er ved at drukne, og som griber fat i alt, hvad han kan; men det at få fat i alt, hvad han kan, det betyder for en entreprenør, at han ikke ler de købmænd, hos hvem han får materialer, betaler dårligt de re, han bruger, bedrager hvem han ii for tje entre uvi beta arbejde til kan, kun får de dårligste, fordi de byder sig billigere end de andre, kun bruger de dårligste materialer, chika nerer over alt muligt og altid råber op om barmhjertelighed til den og den. Dette, Monseigneur, må være nok til at få Dem til at indse, hvor umulig en sådan fremgangsmåde er; forlad den derfor i Guds navn: Geno/Jret uden, nægt ikke en entreprenør, der opfylder sin pligt, en ærlig løn, det vil altid være den bedste overenskomst, De kan finde. til 186 Doosk J7cjtidsskrift 1968 10

CATEPPILLAP Caterpillar, Cat og Traxcavator er indregistrerede varemærker for Caterpillar Tractor Go. CAT 955K TRAXCAVATOR Originale CATERPIIIAR reservedele findes naturligvis al tid parat på vort Ja ger-klar til at arbej de i Deres maskine. På ENMACO s værksteder er De sikker på at arbejdet udføres som det skal og bør ud føres. Veluddannede og erfarne mekani kere med alt tænke ligt specialudstyr er til Deres rådighed. FULD POWER SHIFT Med et enkelt håndtag kan der skiftes ha stighed og kørseisretning under fuld belast ning uden at bremse eller tage farten af. KVIK HYDRAULIK øget brydekraft og større løftekapacitet fra den selvjusterende vingepumpe medvirker til en hurtig hydraulisk arbejdsgang. AUTOMATISK SKOVLKONTROL Føreren kan koncentrere sig om at manøv rere maskinen i stedet for hele tiden at skul le kontrollere skovlen. NY FØRERPLADS Nem og sikker adgang fra begge sider, ingen betjeningshåndtag i gulvet, velpolstret ind stilleligt sæde. JUSTERFRIT BRÆNDSTOFSYSTEM Det enkle justerfrie CAT brændstofsystem holder driftsomkostningerne nede, idet brændstoffet indsprøjtes gennem en stor seivrensende åbning og forbrænder rent og fuldstændigt i cylinderen. OMFATTENDE EKSTRAUDSTYR 5 specialskovle, hydraulisk opriver, bull dozerblad, tømmergaffel, hydraulisk rene degraver m. m. 1I CD KBBENHAVN: AMAGER LANDEVEJ 149. 2770 KASTRUP. (01)502464. ÅRHUS ENGTOFTEN 16. 8260 VIBY. JYLLANfl. (06)145533

Det er vigtigt at sørge for, at vejene aldrig bliver glatte! 1 Det er nu, De bor planlægge be kæmpelsen af glatte vinter-veje. Vær sikker på leverancer, fyld Deres lagre nu. Lad os vejlede Dem. DANSK SALT l/s Mariager Tlf. (08)583222