Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten



Relaterede dokumenter
Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand

Vedrłrende: Retningslinier for kommunens reaktion. ved overskridelse af gr nsev rdierne for nitrat og bakterier i drikkevand

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < m 3 /år.

Vandkvalitet og kontrol

Vand parameter beskrivelse

Frederikshavn Kommune. Vejledning til ejere af egen husholdningsboring

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017

Vejledning nr /2011 Gammelt nr. 105

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018

CENTER NATUR OG MILJØ

Kontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk

Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Vejledning til ejere med egen drikkevandsboring

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

Vejledning til ejere af egen husholdningsboring

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Vejledning til ejere af egen husholdningsboring. Version 1., 9. februar 2018 dok Læs mere:

VandFakta. Vandkvaliteten Fremtidens drikkevand Kontakt os

Temaredegørelse. Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg Administrationspraksis ved utilfredsstillende vandkvalitet

Hyppighedsberegning Minimum Vandværkets egenkontrol

Hvem er VandCenter Syd as? Hold øje med dit vandforbrug

Besøg. Fredensborgværket

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Vandkvalitetsrapport Resumé

Sådan læses en vandanalyse

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008

Kontrolprogram. Sødring - Udbyhøj Vandværk A.m.b.a

Kvalitetskrav til drikkevand

Vejledning til ejere af egen husholdningsboring:

Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse

Kousted Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

Ord forklaring af analyse rapporter

Drikkevandets hovedbestanddele

Kontrolprogram. Hvidsten Vandværk A.m.b.a

Kontrolprogram. Eriksborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker

Kvalitetskrav til drikkevand

Virring Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]

Kontrolprogram. Gjerlev Vandværk A.m.b.a

Vandforsyningsplanlægning

Kontrolprogram. Stolsbjerg Vandværk A.m.b.a

Torup Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Drikkevandskontrol Hvordan har vi grebet det an i Roskilde? Glennie Olsen Miljø & Byggesag, By, Kultur & Miljø

Kontrolprogram. Slyngborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept

Drastrup Mark Vandværk Kontrolprogram

Analysefrekvens Sidste års udpumpning i gennemsnit har været over 100 m3/døgn:

Kontrolprogram. Albæk Vandværk A.m.b.a

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Kontrolprogram. Udbyneder Vandværk A.m.b.a

Kontrolprogram. Sønderbæk Vandværk A.m.b.a

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Bestyrelsens beretning 2018

Undersøgelser enhed Grænseværdier Steins Steins Steins Steins

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

1 Indledning. Status og registrering

Bestyrelsens beretning 2014

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet

Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning.

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Kvalitetskrav til drikkevand

Vandkvalitetsrapport Resumé

VANDFORSYNINGSPLAN BILAG 3 Administrationsgrundlag.

RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon:

Bestyrelsens beretning 2017

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

Forslag til nyt kontrolprogram


Antallet og omfanget af analyse for samtlige vandforsyninger i Skanderborg Kommune fastsættes ud fra den til enhver tid gældende lovgivning.

Kvalitetskrav til drikkevand

Vandkvalitetsrapport Resumé

Væth Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]

Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 29 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Beskrivelse af Sandvig Vandværk

Enkeltanlæg - ny administrationspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet

Beskrivelse af Sømarke Vandværk

Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013.

Kontrolprogram. Sdr. Borup Vandværk I/S

Endelig er dokumentationen for kommunens tilsyn generelt utilstrækkelig.

Vejledende information om vandanalyser - Rentvandskontrol på vandværker

ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon:

Kontrolprogram. Fløjstrup Vandværk A.M.B.A

Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker

Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til april 2020.

Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 28 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Kastbjerg Vandværk I/S. Kontrolprogram

Bårse Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse

Drikkevandsforureninger Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger

Vinstrup Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]

Hvordan læses en vandanalyse

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Transkript:

Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001

Tilsyn Randers Kommune fører tilsyn med drikkevandet fra private enkeltboringer og brønde. Det sker efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Tilsynet med private enkeltboringer og brønde udføres ved, at ejeren af anlægget får udtaget en vandprøve til analyse hvert femte år. Hvis anlæggets ejer ønsker det er der også mulighed for at en tilsynsmedarbejder fra kommunen udfører en teknisk besigtigelse af anlægget. Når det er tid til at få udtaget vandprøve vil De modtage et brev fra teknisk forvaltning. De skal derefter kontakte et laboratorium for at få udtaget og analyseret vandprøven. Laboratoriet skal være godkendt til at udtage og analysere vandprøven. Liste over godkendte laboratorier kan rekvireres på teknisk forvaltning. Alle udgifter i forbindelse med udtagning og analyse af vandprøven skal afholdes af ejendommens ejer. Analyseresultatet fremsendes fra laboratoriet til kommunen og til ejendommens ejer, Spørgsmål om tilsynet kan rettes til Randers Kommune, teknisk forvaltning telefon 89 15 15 15 eller på e-mail teknisk@randers.dk. Dette gælder også, såfremt De ønsker en teknisk besigtigelse af Deres anlæg. Krav til vandkvaliteten Laboratoriet analyserer vandprøven for 7 parameter, se skema 1. Prøven analyseres ikke for indeholdet af pesticider (sprøjtegifte), opløsningsmidler eller andre forurenende stoffer. Hvis analyseresultatet overholder Miljøstyrelsens grænseværdierne (skema 1) for rent drikkevand, skal De ikke foretage Dem yderligere. Vi kontakter Dem igen om 5 år. Skema 1 Parameter Grænseværdier Kimtal ved 22 o C, Kings B skal være mindre end 200 kim/ml Coliforme bakterier ved 37 o C må ikke forekomme Escherichia coli (E. coli) må ikke forekomme ph-værdien må ikke være over 8,5 og ikke under 7,0 Ledningsevnen skal være større end 30 ms/m Nitrat må ikke være større end 50 mg/l Phosphor må ikke være større end 0,15 mg/l Overholder analyseresultatet ikke Miljøstyrelsens grænseværdier for rent drikkevand, vil vi kontakte Dem for at finde frem til en løsning, der kan forbedre kvaliteten af ejendommens drikkevand. Hvad De skal foretage Dem for at løse problemet afhænger af hvilke parametre der viser en overskridelse af grænseværdierne og hvor store overskridelserne er. Se skema 2.

Skema 2 Analyse- og reaktionsskema ved undersøgelse af drikkevand fra private enkeltboringer og brønde Undersøgelse Miljøstyrelsens Analyseresultat grænseværdier* Reaktion Parameter Enhed Vejl. Højst Første reaktion Aktivitet Frist Kimtal ved Kim pr. ml 50 200 mere end 200 Tilsyn fra kommunen Udbedres 22 C pr. ml Coliforme Bakterier ikke mellem 3 og bakterier ved pr. 100 ml målelig 10 bakterier 37 C pr. 100 ml Escherichia coli (E. coli) bakterier Bakterier pr. 100 ml ikke målelig ph ph 7-8 8,5 Ledningsevne ms pr. m større end 30 Nitrat mg pr. l 25 50 Phosphor, total P Udsende /lugt mg pr. l ikke målelig 0,15 mere end 10 bakterier pr. 100 ml 1 eller flere bakterier pr. 100 ml mellem 50 og 75 mg pr. l mere end 75 mg pr. l større end 0,15 mg pr. l Bemærkninger (se også ordforklaringen på næste side) Ny prøve Udbedres Inden 3 Mindre bakteriel forurening. måneder Ledningsnettet bør skylles godt igennem Ny vandprøve til analyse for bakterie Ny prøve Kogeanbefaling Tilsyn fra kommunen Tilsyn fra kommunen Vandet anbefales kogt Må under ingen omstændigheder anvendes til mælkeblandinger. Udbedres Straks Betydelig bakterieforurening. Vandet bør koges inden brug. Brønd og øvrige installationer bør gennemses. Udbedres Straks Friske tarmbakterie Observeres Indenfor 2-3 år Ny forsyning Observeres Eventuel iltning og filtrering *Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Indenfor 1-2 år Vandets indhold af nitrat må højest være 50 mg/l. Vand med større indhold bør ikke anvendes til mælkeblandinger til spædbørn, idet nitrat omdannes til nitrit, og nitrit kan forårsage udvikling af methæmoglobinæmi, som i modsætning til normalt hæmoglobin ikke kan transportere ilt fra lungerne ud til kroppens organer. Vandet må under ingen omstændigheder anvendes til spædbørn. Nitrit kan i mavesækken reagere med de såkaldte nitroserbare forbindelser i kosten, således at der dannes nitrosaminer, som er påvist at have kræftfremkaldende effekter i dyreforsøg. Er tegn på organisk forurening. Vandprøven kan lugte af svovlbrinte og være uklar. Der kan formentlig være et højt indhold af jern og mangan. Jern, mangan og svovlbrinte kan normalt fjernes ved iltning og filtrering

Hvad betyder tallene? Kimtal ved 22 C Dette tal viser vandets indhold af bakterier mv., som kan formere sig ved stuetemperatur. Disse bakterier, som findes overalt i jorden og i overfladevand, er så nøjsomme, at de kan finde næring nok til at leve i almindeligt drikkevand. Bakterierne er normalt ikke sundhedsskadelige, men et indhold på mere end 200 kim pr. milliliter vand kan være tegn på en forurening. Coliforme bakterier ved 37 C Disse bakterier må ikke kunne påvises i drikkevand. De kan komme fra tarmindhold fra mennesker og dyr. Coliforme bakterier i vandet er altid et tegn på, at der kommer eller på et tidspunkt er kommet overfladevand til boringen / brønden. Påvisning af selv et lille antal colibakterier bør altid give anledning til, at De får boringen / brønden efterset for mulige utætheder, hvor overfladevand kan trænge ind i anlægget, og få disse fejl rettet. Herudover bør hele systemet (boringen / brønden, rør, pumpe og evt. filter) renses og desinficeres. Escherichia coli (E. coli) Denne gruppe bakterier, der altid stammer fra tarmindhold fra dyr eller mennesker, må absolut ikke kunne påvises i drikkevand. Da bakterierne ikke kan overleve ret længe i vandet, er de altid et tegn på en frisk forurening med spildevand eller overfladevand, og det kan ikke udelukkes, at der med forureningen kan komme andre bakterier eller virus, som vil kunne give anledning til sygdom. Som følge heraf bør De altid koge vandet inden det anvendes til drikkevandsformål, hvis der påvises Escherichia coli (E. coli) i vandet. Ledningsevnen Ledningsevne er et mål for vandets evne til at lede en elektrisk strøm. Tallet siger noget om det totale indhold af salte i vandet og bør ikke være lavere end 30. Vand med så lavt et saltindhold kan begynde at tære rør og vandhaner med risiko for, at der, specielt fra vandhanerne, kan afgives tungmetaller (kadmium, nikkel, krom og lignende) i skadelige mængder. Nitrat Der har i de senere år i de fleste brønde og boringer været et stigende nitratindhold. Når der ikke må være mere end 50 mg nitrat pr. liter vand er det først og fremmest fordi man har set, at spædbørn, der får vandet i forbindelse med mælkeblanding og lignende, kan

bliv syge. Der vil normalt ikke være nogen risiko ved at større børn og voksne drikker vand med et indhold af nitrat på op til 100 mg pr. liter vand. Phosphor, total P Der er ingen risiko ved at indtage selv store mængder phosphor, hvis det, som i drikkevand, findes i form af fosfat. Når der alligevel er fastsat en grænse for det største indhold i drikkevand, er det fordi grundvandet normalt kun indeholder ganske små mængder fosfat, og et større indhold kan betyde, at der sker en forurening af vandet. Hvis phosphorindholdet er højt, er det derfor klogt at undersøge, om der i nærheden er eller har været en mødding, utætte kloakrør, sivebrønde eller lignende. Hvis der ikke kan findes nogen bestemt forureningskilde, kan det være fordi grundvandet fra naturens hånd indeholder mere phosphor end normalt, og så kan vandet bruges uden risiko. ph ph er den enhed der bruges ved måling af vandets surhedsgrad. Den skal normalt ligge mellem 7,0 og 8,5. Et lavt tal under 7,0 betyder, at vandet er surt, og der kan forekomme tæring i rør og vandhaner og derved frigives tungmetaller (kadmium, nikkel, krom og lignende) i skadelige mængder. (Tæring i rør og vandhaner kan også forekomme hvis ledningsevnen er lav). Er tallet over 8,5 er vandet basisk og vil som oftest have en dårlig smag.

Randers Kommune Teknisk forvaltning Administrationsbygningen Laksetorvet indgang B 8900 Randers Telefon 89 15 15 15 Telefax 89 15 16 60 e-mail: teknisk@randers.dk www.randers.dk Ekspeditionstid: Mandag til fredag torsdag tillige kl. 9.00 13.00 kl. 15.00 17.00