Årsberetning 2014. Klinisk Biokemisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Klinisk Biokemisk Afdeling



Relaterede dokumenter
Klinisk biokemisk afdeling

Årsberetning Blodprøver og Biokemi. Aarhus Universitetshospital. Blodprøver og Biokemi

$ % Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der vil være fem fælles akutte modtagelser på

Klinisk Biokemisk Afdeling

Specialevejledning for klinisk biokemi

Klinisk Biokemisk Afdeling

Specialeansøgning for Klinisk biokemi Offentlig: Privat:

Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

1 + 1, 1 cand. scient ca , 2 cand. Scient

Årsberetning Blodprøver og Biokemi. Aarhus Universitetshospital. Blodprøver og Biokemi

OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH

Årsberetning Blodprøver og Biokemi. Aarhus Universitetshospital. Blodprøver og Biokemi

Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk biokemi

Psykiatrisk Dialogforum

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Velkommen til Minisymposium for praksislæger

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Referat Informationsmøde/præsentation af udbud vedr. indkøb af automatiseret 24-7 laboratorium

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

WebQuality. Parallelanalyse på patientnært udstyr i almen praksis. Aarhus Universitetshospital

Automatiseret 24-7 Laboratorium.

Igangsatte og kommende initiativer på hjerteområdet

Revideret specialevejledning for klinisk biokemi (version til ansøgning)

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

Udbud af Automatiseret 24-7 laboratorium

GLO KLINISK BIOKEMISK AFDELINGS YDELSER - VIP DOKUMENT

Årsberetning Blodprøver og Biokemi. Aarhus Universitetshospital. Blodprøver og Biokemi

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf

Evaluering af flytning af hospitalsrekvirerede blodprøverne til hospitalerne

Anledning. dbio temadag om praksisnærledelse. 23. november 2016

Nordjysk Praksisdag 2014

Finansiering af GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi

Specialevejledning for klinisk genetik

Der er i et vist omfang mulighed for afholdelse af genetiske konsultationstimer på de øvrige regionshospitaler i Region Midtjylland.

Belægningssituationen Region Midtjylland

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk Farmakologi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk Biokemi

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

AARHUS UNIVERSITET HØRINGSOPLÆG

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

STATUTTER FOR FACS CORE FACILITETEN (FCF) VED AARHUS UNIVERSITET

Patientansvarlig læge

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Initiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri

Forandring og bekymring to sider af samme sag? Et inspirationsværktøj til håndtering af forandringsprocesser

Specialevejledning for Klinisk Biokemi

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Godmorgen og velkommen til Leder Forum dag 2

Bilag. Region Midtjylland. Handleplan for Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

OM VORES VISIONER... 2 STRATEGISKE OMRÅDER... 2 SAMARBEJDE MED ANDRE SPECIALER... 2 FORSKNING OG UDVIKLING... 2

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Rapport

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin

Den ambulante Diabetes konsultation

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med depression

December Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1

GLO KLINISK BIOKEMISK AFDELINGS YDELSER - VIP DOKUMENT

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

EFTER- UDDANNELSE 2018

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Udviklingen i anvendelsen af FMK

Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel

Det rette team betaler sig

VISION Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Strategi og profil Forskningsenheden Hospitalsenheden Horsens

Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Referat. Institutforum møde mandag den 28. september 2015 kl Mødedeltagere Kristjar Skajaa institutleder formand

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Vitamin B12-mangel. En sygdom i almen praksis. Johan Arendt Læge, ph.d. Blodprøver & Biokemi Aarhus Universitetshospital AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Hospitalsenheden VEST

Transkript:

Årsberetning 2014 Klinisk Biokemisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Klinisk Biokemisk Afdeling

Mail: kba@auh.rm.dk Foto: Kirsten Aarestrup Design: TuenMedia Redaktion: Ledende overlæge Lene Heickendorff Ledende bioanalytiker Kate Juul Strandgaard Lærestolsprofessor Holger Jon Møller Kvalitetsleder Lene Bisgaard Christiansen Forsidebillede: Lærestolsprofessor, overlæge dr.med. Ebba Nexø EXAM Reg. nr. 450

Indholdsfortegnelse 1. Forord 4 2. Opgaver og organisation 6 2.1 Sektioner 8 2.2 Stabe 10 3. Personalenormering (drift) 12 4. Økonomi 13 5. Produktion og aktivitet 14 5.1 Patientkontakter 14 5.2 KBA s analyseproduktion 16 5.3 Center for Hæmofili og Trombose 17 5.4 Mobiltjenesten 17 5.5 Kvalitetssikring vedr. lægepraksis 17 6. POCT 18 6.1 Apparatur POCT 18 6.2 Analyseproduktion POCT 19 6.3 Forbedringsaktiviteter POCT 21 6.4 Uddannelsesaktivitet POCT 21 7. KBA s specialfunktioner 22 7.1 KBA s højt specialiserede funktioner 22 7.2 KBA s regionale specialfunktioner 23 7.3 Øvrige ekspertområder 23 8. Nye tiltag 26 9. Servicemål 30 9.1 Svartider 30 9.2 Ventetider i KBA s prøvetagningsenheder 33 10. Forskning & Udvikling 34 10.1 Egen forskning 34 10.2 Støtte til kliniske projekter 36 11. Uddannelse, undervisning og træning 40 11.1 Uddannelse, træning og undervisning - medarbejdere 40 11.2 Uddannelsesaktiviteter - studerende 41 12. Arbejdsmiljø 42 12.1 Organisation 42 12.2 Initiativer 42 12.3 Sygefravær 42 13. Kvalitetsledelsessystemet 43 14. KBA på vej Under Fælles Tag 44 Bilag 47 Bilag 1. Analyser udført i eget laboratorium 48 Bilag 2. Publikationer 56 Bilag 3. Forskningsprojekter 64 Bilag 4. Akademiske grader 71 Bilag 5. Eksterne tillidshverv 72 Bilag 6. Liste over anvendte forkortelser 75 Indholdsfortegnelse 3

1FORORD Tak for mange gode samarbejder i 2014. Årsberetningen indeholder en beskrivelse af Klinisk Biokemisk Afdelings organisation, nøgletal for produktion, forskning og uddannelsesaktiviteter samt en præsentation af centrale aktivitetsområder og udviklingstiltag. God læselyst! Fakta om Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (KBA, AUH) Aktivitet på flere matrikler Døgndrift på tre Otte ambulante prøvetagningsenheder 286 årsværk (ca. 350 medarbejdere) 1.1 mio. patientkontakter 13.4 mio. analysesvar (inklusive analyser udført som POCT) Stort analyserepertoire, mange specialanalyser og højtspecialiserede funktioner Diagnostik og rådgivning Forskning og udvikling Uddannelse. 4 Forord

Lene Heickendorff Ledende overlæge, dr.med. Kate Juul Strandgaard Ledende bioanalytiker, MPG Holger Jon Møller Lærestolsprofessor, overlæge, dr.med., ph.d. Forord 5

2OPGAVER OG ORGANISATION Opgaver KBA s hovedopgaver er klinisk drift, uddannelse og forskning. Driftsopgaverne er bl.a. blodprøvetagning, EKG-optagelse, analyseproduktion, information og klinisk rådgivning samt kvalitetssikring af decentrale analyser udført af de kliniske afdelinger og af de praktiserende læger. Afdelingen rummer desuden et klinisk ambulatorium, som udfører diagnostik og behandling inden for hæmofili og trombose. Mange opgaver er akutfunktioner, som leveres i døgndrift. Rekvirenter Afdelingen servicerer og tilbyder ydelser til de kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital (AUH) og primærsektoren i Aarhusområdet. Herudover varetages funktioner på regionalt og højtspecialiseret niveau for Region Midtjylland og øvrige regioner. Der samarbejdes med de øvrige klinisk biokemiske afdelinger i Region Midtjylland omkring analyseudveksling og gensidige backupforpligtigelser. Fysiske rammer Opgaverne udføres på flere matrikler - primært Nørrebrogade (NBG), Skejby (SKS), Tage-Hansens Gade (THG), og Olof Palmes Allé (OPA). Prøvetagning foregår på AUH s kliniske afsnit, i KBA s prøvetagningsenheder, Risskov Psykiatrisk Hospital (Risskov) og via KBA s mobiltjeneste i patienters hjem. Organisation og ledelsesstruktur AUH s virksomhedsgrundlag sætter rammerne for den ledelse, der udøves. Drift, uddannelse samt forskning og udvikling er kerneopgaverne. Afdelingsledelsen består af ledende overlæge, dr.med. Lene Heickendorff og ledende bioanalytiker, MPG Kate Juul Strandgaard. Afdelingens lærestolsprofessor, overlæge, dr.med. Ebba Nexø er forskningsansvarlig og varetager ledelsen i forhold til universitære opgaver med reference til Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin. Pr. 1. juli overdrages dette hverv til afdelingens nye lærestolsprofessor, overlæge, dr. med. Holger Jon Møller. Samarbejdet mellem hospitals- og universitetsstrengen varetages i et tæt samarbejde mellem afdelingsledelsen og afdelingens lærestolsprofessor. Afdelingen er organiseret i en sektions-/stabsstruktur. Sektioner inden for samme faglige område ledes typisk af én speciallæge, én biokemiker og én afdelingsbioanalytiker. Stabsmedarbejdere og sektionsledelser refererer til afdelingsledelsen. KBA s opgaver varetages gennem uddelegering af ansvar og kompetencer som vist i figur 1. 6 Opgaver og organisation

Hospitalsledelsen Aarhus Universitetshospital Centerledelsen Kræft- og Inflammationscentret Afdelingsledelsen Klinisk Biokemisk Afdeling Kvalitetsstyring Administration og sekretariat Præanalyse Praksis Uddannelse og undervisning KBA-IT Stabe LMU Arbejdsmiljø Blodbank THG POCT Hæmatologi og Koagulation Multi 4 Molekylærlab CHT og speciel koagulation Forskning NBG - SKS - THG NBG - SKS - THG Kemi Multi 2 NBG Multi S THG SKS MMF NBG - SKS - THG Sektioner NBG - SKS - THG NBG SKS OPA NBG C-lab NBG D-lab NBG By-lab NBG F-lab SKS Amb-Syd Risskov Amb SKS Amb-Nord Amb. / mobil THG Prøvetagningsenheder Afsnit Figur 1: KBA s organisation. Af hensyn til overskuelighed er den universitære ledelsesstreng ikke medtaget på afdelings-, center- eller hospitalsledelses niveau 7

2.1 Sektioner KBA er opdelt i 11 sektioner, som udfører opgaver inden for et nærmere beskrevet fagområde. Til flere af sektionerne er der tilknyttet prøvetagningsenheder, hvor personalet primært varetager blodprøvetagning og EKG-optagelse på ambulante patienter. Sektion Primære funktionsområder Sektionsledelse 1 POCT 2 Kemi Hæm./Koag. Multi 2 Multi 4 Multi S Molekylærlab Implementering, drift og kvalitetssikring af POCT-løsninger i samarbejde med brugerne. Aktiviteterne er nærmere beskrevet i afsnit 6 Kemiske, elektrokemiske og immunkemiske analyser herunder infektionsmarkører, hjertemarkører, lipider, anæmimarkører, hormoner, vitaminer, medikamenter, ioner mm. Hæmatologi, speciel hæmatologi, herunder diagnostik af hæmoglobinopatier og arvelige erythrocytsygdomme samt hæmostase (koagulation), herunder generel trombofili og blødningsdiagnostik Massespektrometriske, kromatografiske, immunkemiske og proteinkemiske analyser af proteiner, peptider, vitaminer og tumormarkører, herunder undersøgelser for paraproteinæmi og myelomatose. Medikamenter, herunder psykofarmaka og antiepileptika Immunkemiske analyser af hormoner, vitaminer, tumor/knoglemarkører, autoantistoffer og allergidiagnostik Kromatografiske og immunkemiske analyser af medikamenter, herunder antibiotika, immunosuppressiva og misbrugsstoffer samt psykofarmaka og analyser til prænatal screening for medfødte sygdomme Molekylærgenetiske analyser til fx undersøgelser for calcium metaboliske sygdomme, arvelige hæmoglobinsygdomme, arvelige hjertesygdomme, hereditær hæmokromatose og risikomarkører for trombose Anne Dorthe Møller (A) Tore F. Hardlei (B) Søren A. Ladefoged (O) Birgitte Ohm (A, NBG) Lotte C. Lassen (A, SKS) Lisbeth B. Søndergaard (A, THG) Niels Tørring (B) Anne P. D. Schrøder (B) Søren A. Ladefoged (O) Inge L. Nielsen (A, NBG) Kirsten Villadsen (A, SKS) Annette M. Petersen (A, THG) Peter H. Nissen (B) Mie Samson (O) Lisbeth F. Christensen (A) Carsten S. Højskov (B) Holger J. Møller (LP) Mette Degn (A) Cindy S. Knudsen (B) Ebba Nexø (LP)/Mie Samson pr. 1/10 (O) Lene D. Christensen (A) Tore F. Hardlei (B) Birgitte Brock (O) Annette M. Petersen (A) Peter H. Nissen (B) Søren A. Ladefoged (O) Amb / Mobil Prøvetagning i prøvetagningsenheden THG og patienters hjem Marianne Simonsen (A) CHT 3 og speciel koagulation MMF 4 Forskning Vestdansk Blødercenter. Diagnostik af hæmofili og beslægtede sygdomme samt trombofili. Derudover varetages kliniske undersøgelser og patientbehandling inden for hæmofili og trombose. CHT varetager lægefaglig rådgivning med døgndækkende funktion på speciallægeniveau vedr. hæmostase og trombose for Region Midtjylland og vedr. hæmofili for Jylland og Fyn Forsknings- og udviklingsopgaver samt perinatal screening for medfødte stofskiftesygdomme, se også afsnit 10.1B KBA rummer flere forskningsafsnit, hvor fx potentielle biomarkører undersøges og valideres. Forskningsaktiviteterne er nærmere beskrevet i afsnit 10 Kirsten Villadsen (A) Peter H. Nissen (B) Lone H. Poulsen (O) Anne-Mette Hvas (KP) Helle L. Just (A) Rikke K. J. Olsen (B) Niels Gregersen (P) (fratræder pr. 1/5) Ebba Nexø (LP)/Holger Jon Møller pr. 1/7 (LP) 1 A: AFDELINGSBIOANALYTIKER; B: BIOKEMIKER; LP: LÆRESTOLSPROFES- SOR; KP: KLINISK PROFESSOR; O: OVERLÆGE; P: PROFESSOR 2 POINT OF CARE TESTING 3 CENTER FOR HÆMOFILI OG TROMBOSE 4 MOLEKYLÆR MEDICINSK FORSKNINGSENHED

Center for Hæmofili og Trombose (CHT) har specialiseret ekspertise inden for det samlede koagulationsområde CHT undersøger og behandler: CHT rådgiver andre læger, der støder på proble- patienter fra Jylland og Fyn med hæmofili mer inden for koagulationsområdet, fx: eller andre blødersygdomme patienter med tidligere tromboser og behov laboratoriediagnostik og hæmostasebehandling ved akut svær blødning for specialiseret risikovurdering og rådgiv- fortolkning af tromboseudredninger ning om behandlingsvarighed antikoagulerende behandling til patienter kvinder som har haft gentagne spontane med kompliceret tromboembolisk sygdom aborter eller andre særlige graviditetskom- plikationer familiemedlemmer til patienter med blødersygdom eller tidligere tromboser. dissemineret intravaskulær koagulation forholdsregler hos gravide og kvinder i fertilitetsbehandling valg af prævention til kvinder med øget tromboserisiko diagnostik og behandling af erhvervet hæmofili diagnostik og behandling af heparininduceret trombocytopeni (HIT). Opgaver og organisation 9

2.2 Stabe Administration og sekretariat: Staben varetager administrative opgaver, samt understøtter afdelingens interne og eksterne kommunikation, sagsbehandling og mødeaktivitet. 1. maj ansættes cand.scient.pol. Anne Klemm. Anne har, i samarbejde med øvrige stabsmedarbejdere, et særligt ansvar for at følge op på afdelingens økonomi, ressourceforbrug samt andre administrative opgaver med reference til afdelingsledelsen. På SKS udfører sekretærerne desuden bl.a. journalskrivning for afdelingens kliniske ambulatorium CHT. Blodbank THG: Opbevarer og udleverer blodkomponenter til kliniske afsnit på THG, samt udfører blodtypebestemmelse og BAC-test. Opgaverne varetages i regi af blodbanksamarbejdet i Region Midtjylland»Blodcenter Midt«under faglig ledelse af Klinisk Immunologisk Afdeling, AUH. Ledende overlæge Lene Heickendorff er lokal driftsansvarlig overlæge. IT: Staben har ansvaret for drift, vedligehold og udvikling af afdelingens IT. I øvrigt udarbejdes diverse udtræk fra Labka til den lokale og den regionale kvoteordning og til monitorering af fx svartider og andre aktiviteter. undervisning til relevant personale i almen praksis, konsulentbesøg, og udarbejder vejledninger. Alt sammen for at sikre kvalitet ved prøvetagning og ved anvendelse af POCT udstyr i almen praksis. Afdelingsbioanalytiker Anne Dorthe Møller og overlæge Birgitte Brock har det faglige ansvar for aktiviteterne. Præanalyse: Området omfatter tværgående aktiviteter inden for blodprøvetagning, EKG-optagelse og prøvehåndtering. Afdelingsbioanalytiker Marianne Simonsen har ansvaret for EKG-optagelse, mens afdelingsbioanalytiker Anne Dorthe Møller og overlæge Birgitte Brock er fagligt ansvarlige for den øvrige del af det præanalytiske område. Undervisning og uddannelse: Løbende undervisning og efteruddannelse af afdelingens medarbejdere er en højt prioriteret opgave. Afdelingen bidrager til uddannelse af bioanalytikere, speciallæger i klinisk biokemi, medicinstuderende og studerende ved andre kandidatuddannelser, ph.d. er, og paramedicinere/ ambulancelæger. Se yderligere beskrivelse i afsnit 11. Kvalitetsstyring: Kvalitetsleder Lene Bisgaard Christiansen er ansvarlig for, at KBA s kvalitetsledelsessystem er vedligeholdt og implementeret, se også afsnit 13. LMU og Arbejdsmiljø: KBA har et enstrenget lokalt MED-udvalg. Det betyder, at også forhold vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø behandles hér. Formand: Ledende overlæge Lene Heickendorff. Næstformand: Bioanalytiker og tillidsrepræsentant Mona Bjørknæs. Arbejdsmiljøleder: Biokemiker Niels Tørring. Praksis: KBA har ansvar for kvalitetssikring vedr. lægepraksis i Aarhusområdet og tilbyder herunder 10 Opgaver og organisation

3PERSONALE- NORMERING (DRIFT) Stillingskategori I alt (normering pr. 31/12/2014)* Ledende overlæge 1 Ledende bioanalytiker 1 Lærestolsprofessor 1 Overlæger 7, heraf 1 klinisk professor Yngre læger 8 Biokemikere 7, heraf 1 professor mso Afdelingsbioanalytikere 12 Bioanalytikerundervisere 3 Bioanalytikere og laboranter 216 Sygeplejersker 2 Sekretærer og administrative medarbejdere 12 Servicepersonale 10 Øvrige 6 I alt 286 * Budgetnormerede fuldtidsstillinger 12 Personalenormering (drift)

4ØKONOMI Økonomi 2014 Budget (i 1.000 kr.) Regnskab (i 1.000 kr.) Personale 125.452 119.262 Drift 68.663 70.335 Eksterne indtægter -14.819-14.579 Budget/regnskab netto 179.296 175.018 Økonomi 13

5PRODUKTION OG AKTIVITET 5.1 Patientkontakter Rekvirenter 2010 2011 2012 2013 2014 Ændring 2013-2014 AUH ambulante 210.266 224.103 230.780 235.079 238.545 1,5 % AUH indlagte 385.108 382.183 379.472 380.361 381.842 0,4 % Primærsektor 339.833 361.136 365.892 375.165 404.696 7,9 % Risskov ambulante 7.412 7.903 8.658 10.276 12.750 24,1 % Risskov indlagte 9.144 8.064 10.456 11.843 12.126 2,4 % Andre hospitaler mm. 86.229 68.454 68.707 77.958 89.578 14,9 % Total 1.037.992 1.051.843 1.063.965 1.090.682 1.139.537 4,5 % 14 Produktion og aktivitet

Udvikling i patientkontakter, direkte og indirekte (År 2010 er index 100) 122 120 118 116 114 112 AUH ambulante Primær sektor 110 108 106 104 102 100 98 96 Total AUH indlagte 2010 2011 2012 2013 2014 Note vedr. den relativt afdæmpede udvikling for primærsektoren fra 2011-2013: KBA s optageområde for primærsektoren ændres medio 2012 i forbindelse med indførelse af en ny afhentningsordning, som indebærer, at prøver fra lægepraksis i Galten og Hørning områderne ikke længere sendes til KBA (ca. 14.000 patientkontakter årligt). Patientkontakter opdelt i hhv.: Direkte: prøvetagning udført af KBA Indirekte: rekvisitioner modtaget på KBA med prøvetagning udført af kliniske afdelinger, primærsektor eller andre laboratorier. 2010 2011 2012 2013 2014 Ændring 2013-2014 AUH ambulante AUH indlagte Primærsektor Risskov ambulante Risskov indlagte Andre hospitaler mm. Patientkontakter i alt Direkte 207.486 219.448 223.273 225.685 226.877 0,5 % Indirekte 2.780 4.655 7.507 9.394 11.668 24,2 % Direkte 300.391 294.019 290.898 286.946 282.790-1,4 % Indirekte 84.717 88.164 88.574 93.415 99.052 6,0 % Direkte 38.646 40.486 42.436 42.632 38.997-8,5 % Indirekte 301.187 320.650 323.456 332.533 365.699 10,0 % Direkte 7.127 7.309 8.169 9.501 11.747 23,6 % Indirekte 285 594 489 775 1.003 29,4 % Direkte 8.461 7.697 9.653 10.611 10.766 1,5 % Indirekte 683 367 803 1.232 1.360 10,4 % Direkte 14.064 11.062 10.339 10.010 9.037-9,7 % Indirekte 72.165 57.392 58.368 67.948 80.541 18,5 % Direkte 576.175 580.021 584.768 585.385 580.214-0,9 % Indirekte 461.817 471.822 479.197 505.297 559.323 10,7 % Produktion og aktivitet 15

5.2 KBA s analyseproduktion Antal analyser udført af KBA (eksklusiv POCT): Rekvirenter 2010 (mio.) 2011 (mio.) 2012 (mio.) 2013 (mio.) 2014 (mio.) Ændring 2013-2014 AUH ambulante 2.369 2.558 2.624 2.662 2.696 1,3 % AUH indlagte 3.972 4.094 4.154 4.306 4.468 3,8 % Primærsektor 3.27 3.459 3.613 3.473 3.709 6,8 % Risskov ambulante 0.075 0.076 0.084 0.11 0.147 33,3 % Risskov indlagte 0.099 0.098 0.121 0.148 0.168 13,7 % Andre hospitaler mm. 0.248 0.197 0.193 0.223 0.257 15,4 % Total 10.033 10.481 10.789 10.923 11.444 4,8 % For POCT aktiviteter, se afsnit 6 Udvikling i analyseproduktion (ex. POCT) (År 2010 er index 100) 122 120 118 116 114 112 AUH ambulante Total 110 108 106 104 102 Primær sektor AUH indlagte 100 98 96 2010 2011 2012 2013 2014 Note vedr. primærsektorens fald i antal rekvirerede analyser fra 2012 til 2013: Analysegruppen B-Hæmatologiske kvantiteter nedlægges ultimo 2012. Analysegruppen indeholdt bl.a. erythrocytundersøgelse med afledte parametre, og denne omlægning forklarer en reduktion på ca.150.000 analysesvar årligt. Hertil kommer ændring i KBAs optageområde for primærsektoren medio 2012, som betyder et fald på ca. 90.000 analysesvar (se kommentar for udvikling i patientkontakter). Uden disse ændringer ville primærsektoren i 2013 have nået indeks 115, og således have haft samme stigningstakt som tidligere år. 16 Produktion og aktivitet

5.3 Center for Hæmofili og Trombose Udviklingen i antal konsultationer i CHT 2010 2011 2012 2013 2014 Trombose og blødningsambulatoriet 1.211 1.186 1.483 1.437 1.508 Hæmofiliambulatoriet 404 502 551 523 535 I sommeren 2014 var regionsfunktionen omkring tromboseudredninger i Hæmostaseambulatoriet, Hospitalsenhed Midt i Viborg, ikke lægebemandet, og det blev derfor betjent af speciallæger fra CHT. Der har siden medio 2014 været manglende lægelig bemanding af den ambulante trombosefunktion på Medicinsk Afdeling på Hospitalsenheden Horsens, og læger i CHT har ligeledes bidraget til rådgivning vedrørende disse patienter. 5.4 Mobiltjenesten KBA s bioanalytikere foretager blodprøvetagning og EKG-optagelse i eget hjem på patienter med særlige behov i Aarhusområdet, samt Hinnerup, Hørning og Odder Kommune. Mobiltjenesten har 10.275 hjemmebesøg, heraf rekvireres 7.870 af praktiserende læger 2.405 af kliniske afdelinger, AUH og Risskov Psykiatrisk Hospital Aktivitetsstigning fra 2013 til 2014 på ca. 8 % Der tages 440 EKG er; en stigning fra 2013 til 2014 på ca. 25 % Fra oktober måned får Risskov Psykiatrisk Hospital mulighed for at benytte mobiltjenesten. ker 220 alment praktiserende læger og 70 speciallæger. Personalet fra almen praksis undervises i blodprøvetagning, EKG-optagelse og håndtering af fuldblodsprøver, kapillærpunktur, kvalitetssikring af udstyr, informationssøgning mm. I 2014: gennemføres 102 besøg i praksisfællesskaber kvalitetssikring af B-Hæmoglobin, P-Glucose og P-C-reaktivt protein (CRP) med parallelkontrol ved brug af WebQuality etablering af et kursustilbud i EKG-optagelse for praksisansatte annoncering af kursustilbud i blodprøvetagning og EKG på www.praksisansatte.dk afløses praktiserende læge Niels Guldager d. 1. august af ny praksiskonsulent praktiserende læge Erik Høgh. 5.5 Kvalitetssikring vedr. lægepraksis Kvalitetssikringsordningen vedr. lægepraksis dæk- Produktion og aktivitet 17

6POCT KBA har i en årrække arbejdet på at styrke POCTområdet på AUH. Det har bl.a. ført til etablering af POCT-rådet på AUH i 2012. Centerchef for Kræftog Inflammationscentret Henrik Bech Nielsen er formand for rådet. Medlemmerne af rådet er repræsentanter for de kliniske brugere ved AUH, repræsentanter fra KBA samt repræsentanter fra Indkøb & Medicoteknik. Med udgangspunkt i POCT-rådets beslutninger har KBA særligt fokus på at: etablere rationelle POCT-løsninger - på hospitalsniveau bidrage til at vælge de rigtige POCT-løsninger i en given situation og vælge de(t) bedst egnede udstyr og utensilier etablere en IT-løsning, der sikrer dokumentation og understøtter rationelle arbejdsgange forestå vedligehold og kvalitetssikring forestå program for oplæring af brugerne med tilbud om elektronisk recertificering medvirke til, at de kliniske afdelinger overholder krav i DDKM. 6.1 Apparatur POCT Apparatur til POCT-analyser på AUH og Risskov: Analyse Apparatur Antal apparater ultimo 2014 P-Glucose Accu-Chek Inform II 203 Cobas b 221 8 ABL 800 flex 9 Syre-base ABL 90 flex 4 ABL 5 3 istat 2 B-Hæmoglobin HemoCue Hb 201+ DM 2 CRP Quick Read Go 2 Differentialtælling HemoCue WBC DIFF 2 Differentialtælling inkl. trobocytter, CRP Micros 1 Heparindosering under operation HMS PLUS 1 P-INR CoaguChek XS Pro 6 Skalp-laktat Lactate Scout+ 4 TnT, D-Dimer, pro-bnp Cobas h232 2 Urinstix Clinitec Status + 10

6.2 Analyseproduktion POCT Antal analyser udført med POCT af de kliniske afdelinger på AUH og Risskov; P-Glucose, Syre/base, P-Koagulation, Vævsfaktor-induceret (INR) og B-Hb. Rekvirenter 2010 2011 2012 2013 2014 Ændring 2013-2014 AUH indlagte 1.126.685 1.172.393 1.145.159 1.642.454 1.938.591 18,0 % Risskov indlagte 1.876 2.563 3.379 2.894 3.581 23,7 % Total 1.128.561 1.174.956 1.148.538 1.645.348 1.942.172 18,0 % Analyseproduktionen POCT er ikke indeholdt i opgørelsen i afsnit 5.2 Analyser udført som POCT på AUH og Risskov (Antal mio.) 2,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 2010 2011 2012 2013 2014 Stigningen fra 2012 til 2014 kommer primært fra Anæstesiologisk-Intensiv Afd., SKS, som fra medio 2013 begynder at registrere resultaterne af syre-base-analyser i EPJ. POCT 19

Antal prøver udført på POCT-udstyr på AUH og Risskov* Analyse 2012 2013 2014 Ændring 2013-2014 Bemærkninger til ændring P-Glucose 127.968 136.372 140.626 3 % - Syre / base 81.000 112.000 130.000 16 % INR 285 765 892 17 % B-Hb - - 21 - Svaroverførsel til EPJ fra Intensivafdelingen SKS ultimo juni 2013 Øget behov i forbindelse med operationer på Hjertemedicinsk Afdeling Apparat på Samsø opkobles med svaroverførsel til EPJ i oktober * en mindre andel af analyserne er udført på POCT-udstyr af KBA s bioanalytikere. 20 POCT

6.3 Forbedringsaktiviteter - POCT Der gennemføres bl.a. følgende forbedringstiltag: Der etableres RAPIDComm-server til styring af brugeradgang og -kompetence på urinstixapparatet Clinitek Status. Apparaterne implementeres på fire pilotafdelinger med svaroverførsel til EPJ. Pga. smitterisiko kan biokemiske prøver fra ebola-patienter ikke udføres med KBA s rutinemetoder. KBA etablerer derfor et rullende POCT-laboratorium, så de vigtigste analyser kan udføres på Infektionsmedicinsk Afdelings isolationstuer af afdelingens læger. For at øge fokus på fejl ved patient-identifikation ved POCT-analysering rapporterer KBA fejlene til de kliniske afdelinger via Dansk Patientsikkerheds Database. KBA overtager det kvalitetsmæssige ansvar for Fødeafsnittets POCT-apparater til måling af barnets B-Lactat-værdi under fødslen. Analyseresultater på INR, B-Hb, B-Glucose og urin-stix udført på POCT udstyr på Samsø overføres automatisk til EPJ. 6.4 Uddannelsesaktivitet POCT På AUH og Risskov er der mere end 4.300 brugere, som anvender et eller flere typer POCT-udstyr. KBA s POCT-bioanalytikere underviser personalet fra de kliniske afsnit i håndtering af POCT-udstyr og særlige forhold omkring POCT-prøvetagning. Uddannelsesaktivitet 2014: Analyse Antal afholdte kurser Antal oplærte brugere P-Glucose 82 Ca. 660 Syre-base 47 Ca. 260 INR 1 2 På udvalgte afdelinger uddanner KBA s POCTbioanalytikere det kliniske personale således at de forsøgvist har ansvaret for undervisningen af plejepersonalet i syre-base-udstyr. KBA har gode erfaringer med ordningen, som forventes at kunne udvides til andre afdelinger. For at sikre kvaliteten i den løbende kompetenceopdatering blandt det kliniske personale på AUH, som betjener POCT-glucoseapparatur, erstattes et in-house udviklet e-læringsprogram med et komercielt udviklet e-læringsprogram (Cobas Academy fra Roche). Skiftet betyder, at personalets kompetence nu opdateres automatisk uafhængigt af, hvornår på døgnet e-læringskurset gennemføres og bestås. POCT 21

7KBA S SPECIALFUNKTIONER KBA er godkendt til at varetage en række højt specialiserede og regionale funktioner ift. Sundhedsstyrelsens specialeplan for klinisk biokemi. Herudover varetager KBA en række specialfunktioner vedr. videnstunge og lavfrekvente analyser, som ikke er omtalt i Sundhedsstyrelsens specialeplan. 7.1 KBA s højt specialiserede funktioner Hæmoglobinopatier og arvelige erytrocytsygdomme, diagnostik og rådgivning KBA s læger udfører fortolkning og rådgivning vedrørende hæmoglobinopatier, herunder hæmoglobinopati-screening af gravide kvinder i Region Midtjylland. I tilnytning hertil udføres bestemmelse af hæmoglobintype ved HPLC og molekylærgenetiske analyser. Endvidere udføres flowcytometrisk analyse til undersøgelse for hereditær sfærocytose. Hæmofili og beslægtede sygdomme, diagnostik KBA udfører akut blødningsdiagnostik ved hjælp af dynamisk fuldblodskoagulationsanalyse (RO- TEM ) og trombocytfunktionsundersøgelse, samt specielle koagulationsanalyser til diagnostik af hæmofili og trombocytdefekter. Funktionen er dækket døgnet rundt på speciallægeniveau ift. akutte problemstillinger inden for hæmostase og trombose i regionen. Rådgivning omkring diagnostik og behandling inden for hæmofiliområdet er ligeledes døgndækket på speciallægeniveau og inkluderer bløderpatienter fra Jylland og Fyn. Diagnostik af specielle dyslipidæmier Afdelingen varetager funktioner inden for arvelige defekter i lipidstofskiftet. Der udføres molekylærgenetisk undersøgelse af fx Low Density Lipoprotein Receptor (LDL-receptor) og Apolipoprotein B-gener (APOB-gener). Paraproteinæmi i relation til undersøgelse af knoglemarvstransplanterede patienter, monitorering af minimal residual disease KBA rådgiver om og udfører analyser til udredning, diagnostik og monitorering af patienter med M-komponent (paraproteinæmi) bl.a. i relation til knoglemarvstransplanterede patienter. Molekylærgenetiske analyser der kræver sekventering, og hvor diagnostik, fortolkning og rådgivning er vanskelig Afdelingen varetager diagnostik af arvelige tilstande vedr. calcium metabolisme, fx udføres molekylærgenetisk undersøgelse af Calcium Sensing Receptor Genet (CASR genet) ved Familiær Hypocalciurisk Hypercalcæmi og Familiær isoleret Hypoparathyreoidisme. 22 KBA s specialfunktioner

Perinatal screening for medfødte stofskiftesygdomme I samarbejde med Statens Serum Institut og Rigshospitalet bidrager KBA til perinatal screening for medfødte stofskiftesygdomme ved genotypering af gendefekter i den mitokondrielle omsætning af fedtsyrer. Analyserne indgår også i et internationalt netværk, samlet i The Society for the Study of Inborn Errors of Metabolism (SSIEM). 7.2 KBA s regionale specialfunktioner Trombofili og blødningsdiagnostik. Rådgivning og fortolkning i forbindelse med trombofili og blødningsdiagnostik KBA varetager dignostik og rådgivning i forbindelse med trombofili- og blødningsforstyrrelser. Paraproteinæmi og myelomatose Se afsnit under højt specialiserede funktioner. Medikamentmonitorering af specielle og sjældent anvendte psykofarmaka/antiepileptika Der udføres målinger af specielle og sjældent anvendte psykofarmaka og antiepileptika i plasma. Eksempler er Duloxetin, Mirtazapin, Ziprasidon og Perfenazin. Sjældne antistofanalyser ved autoimmune sygdomme Afdelingen tilbyder en række lavfrekvente analyser inden for auto-antistof-området, bl.a. analyse for P-Acetylcholinreceptor-antistof (ARAB), P-Cardiolipin antistoffer og P-beta-2-Glycoprotein antistoffer. 7.3 Øvrige ekspertområder Udover ovennævnte højt specialiserede og regionale funktioner varetager KBA en række andre meget specialiserede funktioner. Det gælder områder som: Analyse af en række specielle immunosuppressiva fx P-Sirolimus og P-Everolimus Analyse af markører for demens, Csv-Tau protein (T-tau), Csv-Fosforyleret tau (P-tau) og Csv-Amyloid beta-protein (β-amyloid) Analyse af plasma-dna, fortrinsvist med henblik på targeteret behandling af cancer Avancerede undersøgelser af vitaminstofskiftet, fx specialanalyser til udredning af tilstande relateret til Vitamin B12 og Vitamin D mangel Diagnostik og rådgivning vedr. markører for knoglemetabolisme Diagnostik og rådgivning vedr. specielle inflammationsmarkører En række farmakaanalyser, som ikke kan udføres med kommercielle analyse-kit, eksempelvis mange antibiotika og misbrugsstoffer En række specialiserede tumor-markør undersøgelser. Fx udføres HPLC-, LCMS-, og immunkemiske-analyser til diagnostik af fæochromocytom og neuroendokrine tumorer (NET), hvor analysering og tolkning er vanskelig En række specielle hormonanalyser, eksempelvis forskellige kønshormoner, P-Serotonin, U-Adrenalin og U-Noradrenalin Fertilitetsmarkører samt markører til prænatal screening for Trisomi 21 og andre medfødte defekter. KBA s specialfunktioner 23

Analyser for nye antikoagulantia Det stigende forbrug af non-vitamin-k-antagonist orale antikoagulantia (NOAK) har medført et hidtil udækket behov for bestemmelse af antikoagulationsgraden som følge af medikamenterne. Dette er fx essentielt forud for trombolysebehandling hos patienter i behandling med medikamenterne, men kan også være indiceret forud for akut kirugi eller ved mistanke om forgiftning. KBA har i løbet af 2014 indført analyser til bestemmelse af plasmaniveauer for de tre medikamenter Rivaroxaban (Xarelto), Dabigatran (Pradaxa) og Apixaban (Eliquis). Analyserne udbydes døgnet rundt alle ugens dage. Koncentrationsmålinger af TNF-alfa inhibitorer muliggør individuel medicinering Adskillige autoimmune sygdomme behandles med biologiske lægemidler i form af bl.a. TNF-alfa inhibitorer. Aktuelt anvendes samme medicindosis til alle. Flere studier har imidlertid vist, at koncentrationen af lægemidlerne i kroppen svinger så meget, at der er risiko for både under- og overbehandling. Vi har i samarbejde med Reumatologisk Afdeling, AUH, og Gastroenterologisk Afdeling, AUH, udviklet analyser til bestemmelse af de tre hyppigst anvendte TNF-alfa inhibitorer, og tilsvarende vist en stor variation i lægemiddelkoncentrationerne. Analyserne er planlagt til at blive udbudt rutinemæssigt i løbet af april 2015. Vi forventer, at de nye analyser vil blive anvendt til at individualisere den enkelte patients behandling. Som konsekvens vil nogle patienter hurtigere blive skiftet til anden behandling, nogle patienter fortsætte med aktuel behandling og nogle patienter vil få reduceret deres medicin. Samtidig med bedre behandlingsresultat forventes en ikke uvæsentlig reduktion i medicinforbrug og deraf afledt besparelse. Nu kan årsagen til Vitamin B12 mangel afklares fra almen praksis En ny undersøgelse, der kan fastslå, om patientens vitamin B12 mangel skyldes en manglende 2014 kan den også rekvireres fra almen praksis. tid kunnet rekvireres fra AUH s afdelinger, og fra evne til at optage vitaminet i tarmen, er udviklet Undersøgelsen er nærmere beskrevet i KBAs analysefortegnelse under Pt-Vitamin B12 og valideret på KBA. Undersøgelsen har i nogen absorption. 24 KBA s specialfunktioner