Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Transkript

1 Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus

2 Virkeliggørelse af visioner Etableringen af en ny organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har skabt rammerne for en fremadrettet videnskabelig, koordineret og dokumenteret udvikling. En udvikling der skal bidrage til at virkeliggøre visionen: at patienter indlagt på Århus Sygehus til enhver tid modtager den bedst tilgængelige pleje og behandling at kvaliteten i den udøvende pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Organisationen er forankret i sygehusledelsen. Chefsygeplejersken er formand for den overordnede sundhedsfaglige styregruppe, der koordinerer, samler og udvikler viden fra tre følgegrupper: forskning evidensbasering og monitorering dokumentation Hver følgegruppe har udarbejdet en strategi og handleplan. Du kan på de følgende sider læse et kort sammendrag af de enkelte strategier og handleplaner. Strategierne kan læses i deres fulde længde på Den sundhedsfaglig styregruppe sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Strategi og handleplan for forskn- Koordinationsudvalg Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Implementeringsgruppe Kliniske sygeplejespecialister/ forskningsansvarlige terapeuter Projektgrupper Projektgrupper

3 Forskning Tema for forskningen: Sammenhæng mellem liv og sygdom Forskningen indenfor sygepleje, ergoterapi og fysioterapi frembringer ny viden, som kan anvendes i udvikling af de bedst mulige pleje- og behandlingstilbud til patienterne. Forskningen samles om temaet sammenhæng mellem liv og sygdom et fokus som er i overensstemmelse med kerneydelsen i de tre fagområder, ergoterapi, fysioterapi og sygepleje. Forskningen skal identificere, beskrive, udforske og forklare samt forudsige og kontrollere emner inden for dette fokusområde. Formålet med denne strategi og handleplan er at udvikle og styrke forskningen på tværs af fagområderne, samarbejdet med primærsektor, at etablere et miljø, der understøtter forskning, skabe forskningsnetværk og synliggøre resultater. På længere sigt er formålet at etablere en forskningsenhed. Følgegruppen Forskningsmiljøet, der ønskes etableret, skal være kendetegnet ved engagement, åbenhed og gensidig inspiration. Aktiviteter kan være seminarer, fyraftensmøder, præsentationer af projekter, konferencer mv. Der skal endvidere knyttes kontakter til såvel nationale som internationale forskningsnetværk. Der er nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra oversygeplejerskerådet, repræsentanter fra sygehusets Forskningsstøtteenhed, kliniske sygeplejespecialister, forskningsansvarlige og ph.d. studerende. Følgegruppen har blandt andet til opgave at synliggøre og formidle forskningsresultaterne. De forskningsaktive Gruppen af forskningsaktive tænkes at omfatte ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker, som er ansatte og forsker ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus eller indgår i samarbejdsprojekter på sygehuset. Det kan endvidere være kliniske lektorer, adjunkter, kliniske sygeplejespecialister, forskningsansvarlige og ph.d. studerende. Implementering i klinikken Forskningen skal være klinisk relevant og anvendes i klinisk praksis. Implementering af forskningsresultaterne er derfor en del af forskningsopgaven. Anvendelsen af resultater kan rette sig mod konkrete handlinger i klinikken, men kan også være af en begrebslig karakter, der tilskynder til refleksion over den daglige praksis. Følgegruppen for forskning arbejder tæt sammen med følgegrupperne for evidensbasering og monitorering samt dokumentation specielt vedrørende implementering. Kliniske adjunkturer og lektorat Et stigende antal ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker forventes at kvalificere sig til at udøve klinisk forskning både på master- og kandidatniveau, og det er hensigten at 30% af de kliniske sygeplejespecialister og den forskningsansvarlige terapeut erhverver sig en ph.d. grad. Der oprettes kliniske adjunkturer/lektorater i sygepleje, ergoterapi og fysioterapi. Der afsættes midler til 2-3 ph.d. forløb i Fra 2007 afsættes midler til i samarbejde med Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab at oprette to kliniske lektorater.

4 Strategi og handleplan for evidensbasering og monitorering Baggrund og målsætning Strategien og handleplanen for evidensbasering og monitorering har baggrund i en række projekter, der alle har haft til formål at udvikle sundhedsfaglige indikatorer til brug for udvikling, dokumentation og måling af den faglige kvalitet i sundhedsvæsenet. Målet er at skabe og forankre en evidensbaseret kvalitetskultur, som kan aflæses i resultaterne af patientbehandlingen. Opgaver Følgegruppen, der står bag strategien og handleplanen, har til formål at sikre, at der skabes rammer og forudsætninger for udvikling af en evidensbaseret praksis, der løbende kan monitoreres og udvikles. Følgegruppen skal samtidig arbejde tæt sammen med følgegrupperne for dokumentation og forskning. Følgegruppen skal iværksætte initiativer, der kan understøtte: etablering af projektgrupper i alle kliniske og tværgående kliniske afdelinger projektgrupperne i at identificere problemområder og udarbejde kliniske retningslinjer, der kan monitoreres projektgruppernes behov for relevant undervisning projektgruppernes behov for ekstern vejledning Projektgrupperne sammensættes eksempelvis af afdelingssygeplejerske/ledende terapeut, kliniske sygeplejespecialister, udviklingsansvarlige sygeplejersker, specialeansvarlige terapeuter og andre terapeuter/sygeplejersker/radiografer med relevante kompetencer indenfor det valgte problemområde. Formand for grupperne er oversygeplejersken for afdelingen eller den ledende terapeut. Evidensbaseret praksis Evidensbasering betyder, at de handlinger, der iværksættes er baseret på den bedst tilgængelige evidensbaserede viden og patienternes præferencer. En evidensbaseret praksis tager derfor ikke udgangspunkt i kliniske opskrifter, men er en dynamisk proces, der kræver, at der tages unikke beslutninger i de enkelte patientforløb. En evidensbaseret praksis stiller derfor både krav til personale der har forskningskompetencer og er med til at udforme retningslinjer og til det personale, der i den daglige praksis skal arbejde ud fra denne tankegang. Udarbejdelse og godkendelse af kliniske retningslinier Kliniske retningslinier udarbejdes i henhold til kriterierne i en fælles skabelon for sygepleje og terapi i det tidligere Århus Amt. Endvidere anbefales det, at AGREE instrumentet anvendes som guide i forløbet. Det er følgegruppens mål, at flest mulige af de evidensbaserede kliniske retningslinier AGREE vurderes, således at sygehuset bidrager med viden til den amtslige og senere nationale database for evidensbaserede kliniske retningslinier. Videns- og erfaringsudveksling Der skal skabes et miljø, hvor viden deles på tværs af afdelinger og faggrupper. Følgegruppen vil understøtte denne proces med årlige temamøder og netværksmøder med fremlæggelse af data og resultater, debat og dialog om den evidensbaserede praksis og udveksling af viden og erfaringer med måleredskaber og databaser.

5 Implementering Kliniske retningslinjer har først værdi, når de benyttes i den kliniske praksis, og det er derfor vigtigt, at man tænker i implementeringsbaner allerede når en projektgruppe vælger et problemområde. Det er afdelingsledelsen, der har det endelige ansvar for at den nye viden omsættes til daglig praksis; deres engagement og efterspørgsel af resultater er derfor af afgørende betydning. Strategi og handleplan for dokumentation Baggrund Strategi og handleplaner for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi tager udgangspunkt i et notat om organisering af forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og dokumentation, erfaringer med implementering af sygeplejejournaler og resultater fra interne og ekstern audit af sygeplejejournaler. Audit af sygeplejejournaler viser overordnet: god beskrivelse af anamnese og status med anvendelse af søgeord fokus på plejeplaner, men ikke i tilstrækkelig grad sygeplejediagnoser vægtes højt, men ikke i tilstrækkelig grad mange statusbeskrivelser og for få handleplaner for meget bagudrettet dokumentation, for lidt fremadrettet ønske om fortrykte plejeplaner som dokumentationsredskab ved ambulante og korttidsindlagte patienter. En række aktiviteter på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus spiller en aktiv rolle for dokumentationen af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi: udvikling og implementering af EPJ implementering af VIPS-modellen evidensbasering og kvalitetsudvikling af sundhedsfaglige kerneydelser på Århus Sygehus, herunder udarbejdelse af kliniske retningslinier implementering af kliniske forskningsprojekter udarbejdelse af standarder for journalhåndtering strategi for sygeplejedokumentation i Region Midtjylland Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel. Alle disse initiativer indebærer krav til plejepersonalet og terapeuterne om at dokumentere pleje og behandling af patienterne på Århus Sygehus. De aktuelle tiltag i relation til dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi er med til at danne grundlag for udviklingen af den tværfaglige elektroniske patientjournal (EPJ).

6 Formål at styrke den skriftlige dokumentation - også med henblik på EPJ skabe sammenhæng mellem forskning, kvalitetsudvikling, monitorering og dokumentation ensrette dokumentation og sikre fælles retningslinjer synliggøre struktur og organisering af dokumentationsarbejde på Århus Sygehus. Implementering Implementeringen tager afsæt i en handlingsorienteret arbejdsmodel for udviklingsarbejde i klinisk praksis ( gennembrudsmodellen ). Der etableres et netværkssamarbejde mellem flere tværgående team. Disse team udveksler viden og erfaringer om fælles problemstillinger. Organisering Der er fem niveauer i organiseringen af dokumentationsarbejdet: en styregruppe på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland, med en repræsentant fra hvert hospital en følgegruppe, der repræsenterer forskellige faglige kompetencer og interesser, nedsat af chefsygeplejersken. Følgegruppen skal bla. udarbejde visioner, strategier og handleplaner for dokumentationspraksis. en dokumentationsgruppe i hver afdeling, består af oversygeplejersken/den ledende terapeut, afdelingssygeplejersken, den dokumentationsansvarlige sygeplejerske/terapeut samt, repræsentanter for afdelingens nøglepersoner i dokumentation; skal bla. godkende dokumentationsredskaber, implementere kliniske retningslinjer i daglig praksis og undervise afdelingens nøglepersoner. nøglepersoner på afsnitsniveau, udpeget af afdelingssygeplejersken/den ledende terapeut; skal bla. implementere dokumentationsredskaber i daglig praksis, undervise nyansatte i brug af afdelingens dokumentationsredskaber.

7

8 Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus Produktion: Kommunikationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, HO 5.07 Nørrebrogade Århus C