STUDIEORDN ING for Historie og Filosofi & skabstedii -A CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET
Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 1. semester 5.2 2. semester 5.3 3. semester 5.44. semester - speciatet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvætgelseskritenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregter 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2
1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og Filosofi Et skabsteori er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Historie udgør fag i og Filosofi Et skabsteori udgør fag 2. 1.1 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen candmag. i Historie og Filosofi Et skabsteori er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for historiefagets og filosofiens problemfelter, teorier og metoder med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for gymnasiale uddannelser, voksenundervisning, museer, biblioteker, arkiver, kulturarvsforvaltning, formidling og konsutentvirksomhed, herunder analyse- og udviklingsarbejde samt planlægnings- og evalueringsopgaver i den offentlige og private sektor. Kombinationskandidatuddannelsen skat endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofi[ Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i kompetencer: Historie og Filosofi Et skabsteori giver den studerende følgende : Har viden om længere historiske udviklingstinjer indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både dansk/nordisk og europæisk/global historie Har indsigt i historiefaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til beslægtede samfunds- og ku[turvidenskaber Har forståelse af forholdet mellem historie som videnskabelig praksis og brug af fortid i samfund og kultur Har viden om fagterminologi, teorier, diskussioner og probtemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk forskning Har indsigt i sammenhænge mellem faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori : Kan anvende historiefagets og filosofiens videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse af historiske og filosofiske problemstillinger Kan indsamle, systematisere og kritisk vurdere store informationsmængder Kan arbejde tværfagligt med inddragelse af teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber i analyser af historiske problemstillinger Kan placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger i en historisk og filosofisk kontekst og diskutere dem fra et historisk og filosofisk perspektiv Kan analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som andre argumenterende tekster Kan formidle forskningsbaseret viden om historiske og filosofiske forhold med klarhed og præcision og diskutere videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister : Kan tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller Kan selvstændigt iværksætte og konstruktivt indgå i faglige og tværfaglige samarbejder Kan reflektere over og selvstændigt tage ansvar for udvikling og specialisering af egen faglighed 3
1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Filosofi & skabsteori hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i til 120 ECIS. Historie og Filosofi & skabsteori er en 2-årig uddannelse normeret 1.5 Titel cand.mag. i Historie og Filosofi h skabsteori Master of Arts (MA) in History and Philosophy 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for historie. Uddannetseselementer for Filosofi & skabsteori hører under censorkorpset for filosofi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgøretsen, træder i stedet for uddannetsesetementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbe kendtgørelse n. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannetsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. 4
Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at fo rhå ndsme ritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstiltinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforlrab En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforleb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret tit 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeter studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannetsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I speciatet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5
4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 30 ECTS FAG I FAG I FAG 2 FAG 2 5ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG 2 30 ECTS FAG I 30ECTS 4.2 AnbefaLet studiefori.øb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende forhold til studieptanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Historie): Kursus i Lange linjer førl7so (10 ECTS) Valgkursus i Historie og teori (5 ECTS) Projekt i Historie før 1750 (15 ECTS) 2. semester (Filosofi Et skabsteori): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). 3. semester (Historie samt Filosofi Et skabsteori): Kursus i Anvendt historie (5 ECTS) Seminar i Praktisk historiografi(10 ECTS). Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. ALternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb i historie (15 ECTS) i stedet for kurset Anvendt historie (5 ECTS) og Seminaret Praktisk historiografi (10 ECTS). Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktiktorløb i filosofi (15 ECTS) eller et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) i stedet for et dybdekursus (5 ECTS) og et breddekursus (10 ECTS). Der kan kun tages praktik i et fag. 4. semester (Historie): Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 1. semester Formål 1. semester har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillinger og historiefaglige teorier og tilgange Uddannetseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: 6
Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016 Kursus: Lange linjer før 1750 (5 ECTS) eller kurset Lange linjer efter 1750 (5 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS) Valgkursus: Aktuel historieforskning (5 ECT5). Studienævnet udbyder to kurser i Aktuel historieforskning, som den studerende vælger imellem. Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750 (5 ECTS) og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS), jf. overgangsreglerne i afsnit 8.2. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før 1750. Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før 1750. Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Valgkursus: Historie og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC fag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før 1750. Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før 1750. Tite[ Lange Linjer før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingsunjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750 Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af historiske udviklingslinjer og processer i førmoderne samfund Læringsudbytte/,.. Kan analysere og forsta historiske begivenheder og problemstillinger bedømmelseskriterier deres bredere kronologiske sammenhæng Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger af historiske processer i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng Kan tage ansvar for egen læring Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Overordnet indhold. Kurset giver de studerende kronotogisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og.. processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode før 1750. Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings Undervisnings- og arbejdsform. og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Prøveform Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. 7
Gruppepreve eller individuel prøve Gruppeprøve. Omprøve: Individuel bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min, inkl. votering. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Historie og teori (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Dansk Valgkursus 5 ECTS Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk koritekst Kan forstå og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunder. tværfagligt orienterede, arbejdsmader og brug af teorier Kan omsætte forskellige historiefaguge teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemstillinger Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det 19-20. århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmader Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Individuel prøve Alle Intern 8
TiteL Historie før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans Læringsudbytte/ Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse a rb ej dss itu a ti one Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk.. problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig... sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 9
Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Alle Ekstern TiteL Lange Linjer efter 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Kursus 10 ECTS har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter 1750. har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden. kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelle Læringsudbytte/. begivenheder og udviktingstinjer dansk/nordisk og europæisk/global bedømmelseskriterier historie efter 1750. kan indplacere forskellige fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng. kan på grundlag af den anbefalede litteratur og kursusundervisningen indplacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk og historiografisk sammenhæng. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og. processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode efter 1750. Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtlige fremlæggelser og oppositioner. Prøveform Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutter inkl. votering. Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve Ingen Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Historie efter 1750 (Historie) 10
.. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvva[gt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750. Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling. Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans. Læringsudbytte/ Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale. Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder. Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist. Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines. Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse a rb ejd ss t u at i one r. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: i studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider ii
Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen at projektrapporten. Alle Ekstern 5.2 2. semester Formål 2. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Breddeku rser (10 ECTS) i filosofi historie, videnskabshistorie, videnska bsteori, teoretisk filosofi eller pra ktisk filosoti* Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) * Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning at 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, der ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkendelsesteori, skal i stedet tage kurset Teoretisk filosofi: Metafysik og erkende[sesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi under dobdekurserne. Titel Breddekursus i fitosofihistorie (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læri ngsudbytte/ bedømmelseskriterier Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofi historisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskni ngsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. 12
Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfett. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende tit flere forskellige problemstiltinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type fitosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt...... Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige,..... faglige spørgsmal og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. 13
Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et praktisk filosofisk forskningsfe[t. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstitlinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstiltinger indenfor dette. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventiatisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik pà kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt). Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Tite[ Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS 14
Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosofisk forskn ingsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfett Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og problemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. Undervisnings- og arbejdsform L Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 5
.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tt kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtljge eksamen. Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Breddekursus i videnskabshistorie (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmetseskriterier. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og probtemstiltinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle pro b le mst i [tinge Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige ti[gange til et videnskabshistorisk forskningsfett Kurset skat give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende tit flere forskellige problemstitlinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken tit i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse tit hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet 16
for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være pà 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel. Breddekursus i videnskabsteori (Fi[osofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Vaigkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler 17
Intern Titel Dybdekursus i filosofihistorie (Filosofi & skabsteori) Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/. indenfor et konkret fi[osofihistorisk emneomrade bedømmelseskriterier... forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Fitosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling at filosofien på tværs at opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres..... værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie pa Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning at filosofiske hovedværker at filosofihistoriens store skikkelser, I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen at en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturtiste, resu mé/a bstract, samt evt, bilag). Alle Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Læringsudbytte/. Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk bedømmelseskriterier... filosofisk problemstilling. 18
Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenfor et konkret praktisk filosofisk emneområde. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Overordnet indhold Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstitlinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold tit hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandte bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de centrale begreber og argumenter, evt. med henblik pa argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Læringsudbytte/. Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk bedømmelseskriterier... filosofisk problemstilling. 19
.. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret teoretisk filosofisk emneområde. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Læringsudbytte/. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden bedemmetseskriterier... for et konkret videnskabshistorisk emneomrade. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Kompetence 20
.. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tallets naturvidenskab. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. sempnardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi Et skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/. for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade. bedømmelseskriterier..... Forholde sig kritisk og selvstændigt tit ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. Overordnet indhold skabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. 21