DELTAGER INFORMATION XTERRA AARHUS 7. JUNI 2015 Kære deltager Velkommen til XTERRA AARHUS 2015, der bliver det største Off-Road triathlon stævne nogensinde i Skandinavien. Der bliver derfor fuld fart på d. 7. juni, og vi kommer til at være ca. 750 deltagere, 75 hjælpere og en masse tilskuere samlet. Det er således meget vigtigt, at du læser følgende deltagerinformation rigtig godt igennem før stævnet, da vi ikke har mulighed for at svare på alle spørgsmål på dagen. Hvis du har spørgsmål, så læs vores FAQ på xterranordic.com Hvis du stadigvæk ikke har fundet et ordentligt svar, så kan du kontakte stævneleder Andreas Juul Jeppesen på jeppesen@running26.dk eller på tlf. 22869536. Adresse: Moesgaard Strand, Strandskovvej 2, 8270 Højbjerg Program d. 7. juni Kl. 07:00-17:30 XTERRA Aarhus Kl. 07:00 09:00 Sidste frist for afhentning af startnummer (Extended + Bike&Run) Kl. 07:00 11:00 Sidste frist for afhentning af startnummer (Classic) Kl. 07:00 09:15 Bike tjek-ind på Extended og Bike&Run Kl. 07:00 11:15 Bike tjek-ind Classic Kl. 09:30 Race-briefing Extended og Bike&Run Kl. 10:00 Start Extended og Bike&Run Kl. 11:30 Racebriefing Classic: Kl. 12:00 Start Classic heat 1 Kl. 12:15 Start Classic heat 2 Ca. 12:15 Første deltager i mål på Bike&Run Ca. 14:30 Første deltager i mål på Classic og Extended Ca. 17:00 Sidste mand i mål! Præmieoverrækkelse på de tre distancer vil ske løbende i løbet af eftermiddagen. Side 1 af 12
Udlevering af startnummer Vi har gennem Sportstiming sendt dig dit startnummer via mail, ligesom du kan finde det på startlisten til XTERRA Aarhus (den finder du på Sportstiming.dk). Du har mulighed for at afhente dit fysiske startnummer på følgende steder og tidspunkter: - D. 3. - 4. juni i tidsrummet 10.30-17.00 i LØBEREN i Aarhus. - D. 5. - 6. juni i tidsrummet 09.00-17.00 på stævnepladsen ved Moesgaard Strand. - D. 7. juni fra kl. 07.00 på stævnepladsen ved Moesgaard Strand. Vi anbefaler, at du gør alt, hvad du kan for at hente startnummer i god tid, og helst i dagene før XTERRA Aarhus. Det er helt fint, at man får en anden til at afhente startnummeret for dig. Følgende får du med i kuverten, når du afhenter startnummer: - Startnummer til løb - Startnummer til MTB - Klistermærke til cykel - Klistermærker til hjelm - Klistermærke til pose til skiftezonen - Sikkerhedsnåle - Strips til montering af startnummer på MTB - Chip - Chip-bånd Alt dette skal selvfølgelig medbringes d. 7. Juni til XTERRA Aarhus, hvor du også vil få anvisninger til, hvordan du monterer på cykel og hjelm. På dagen får du derudover udleveret følgende: - Badehætte - Stor pose til skiftezonen - Diverse ting og tilbud fra vores sponsorer Chippen skal bæres på anklen under hele stævnet (både under svømning, cykling og løb) og det er dit eget ansvar at sørge for, at du har den på, og at den er monteret korrekt. Har du ingen chip, får du ingen tid. Startnummeret til løb skal bæres på maven, og startnummeret til MTB skal monteres foran på styret. Skiftezonen er afspærret og vil være under opsyn under hele stævnet. For at få adgang til skiftezonen, skal du fremvise dit startnummer. Din plads til cykel og udstyr, er markeret med dit startnummer på bikeracken. Bemærk, at din cykel skal hænge i det tværgående rør i sadlen den må ikke læne sig op ad stativet eller parkeres med støtteben. Side 2 af 12
Parkering: Vi ser ud til at ramme en dejlig solskinsdag i Aarhus d. 7. Juni, hvorfor vi ikke vil være de eneste ved Moesgaard Strand. Der er ca. 500 parkeringspladser ved iskiosken/stævnestarten, og hvis vi hjælper hinanden, så er der plads til alle. Parkeringspladsen findes herunder: Vi anbefaler alle at komme i god tid, ligesom I meget gerne må indgå i interne kørselsordninger, så vi undgår, at alle kommer i én bil. Og til alle århusianere hvis I har mulighed for det, så må meget gerne nyde det (forhåbentligt!) dejlige vejr og tage MTB en til XTERRA Aarhus. Det vil give alle andre bedre muligheder for parkering. Stævnepladsen/EXPO/målområde: På stævnepladsen findes væske til opfyldning af drikkedunke, og der er toiletter, som kan benyttes inden start. Der vil være et bagageområde ved skiftezonen ved infoteltet, hvor du kan opbevare den bagage, du ikke skal have med i skiftezonen. Opbevaring af bagage sker på eget ansvar, men vil være hegnet ind og kun med adgang gennem infoteltet. Der er desuden samaritter og læge på pladsen, ligesom der er forplejning, borde/bænke og udstilling og salg af produkter. Side 3 af 12
Cykel-Indtjekning Der er indtjening af cykler i skiftezonen minimum 45 min. inden start på din distance. Du skal som minimum indlevere din cykel og din hjelm. Begge dele sikkerhedstjekkes (bremser kontrolleres, og hjelmen undersøges for brud). Du får ikke lov at deltage, hvis dit udstyr ikke består sikkerhedskontrollen. Derudover skal klistermærke til cyklen monteres. Og husk, det er kun tilladt at deltage på MTB. Dvs. ingen cross- eller almindelige cykler. Bagage og udstyr i skiftezonen: Det er kun tilladt at have bagage og udstyr med i skiftezonen, hvis det ligger i den udleveret skiftezone-pose. Side 4 af 12
Racebriefing Vi afholder racebriefing ved den store XTERRA målportal 30 min. før starten på din distance. Efter racebriefing går starten nede på stranden. Racebriefing er obligatorisk, da vi vil gennemgå alle vigtige detaljer omkring stævnet, så du skal være til stede. Væskedepot/forplejning Der vil være energidrik fra GU og vand m.m. i de tre væskedepoter. To ved skiftezonen, og én ude i starten af MTB-sporet, som EXTENDED-distancen rammer på begge omgange. Det er ikke muligt at have egen forplejning stående i væskedepoterne. I målområdet vil der være lækker mad fra Simply Cooking til atleterne og mulighed for at tilskuerne kan købe god mad også. Dertil er der energidrik fra RedBull og frugt. Derudover vil Lions Club servere fadøl og grillpølser, som kan købes til en billig penge, og hvor overskuddet går til velgørenhed. Toiletter Der er toiletter to steder på pladsen; vest fra skiftezonen og ved målområdet (se kort over stævnepladsen), ligesom der ved skiftezonen vil være opstillede toiletter og pissoir. HEAD Svømmeruten På grund af de lave vandtemperaturen har vi ændret svømmeruten, så den er en A-til- B rute langs strandkanten ved Moesgaard. Og dette gælder både CLASSIC- & EXTENDED-distancen, hvor vi fastholder henholdsvis 500 og 1000 meter svømning. Derfor starter vi med at gå i samlet flok nordpå op ad stranden, indtil vi er ved markeringsbøjen i vandet. Svømningen vil være vandstart, hvorfor alle deltagere starter i vandet, inden starthornet lyder. Derefter svømmer man på ydersiden af de markerede bøjer, indtil man når sidste bøje, hvorefter man drejer mod land og løber op i skiftezonen. CLASSIC-distancen slutter lige ud fra skiftezonen, imens EXTENDED slutter ca. 250 meter syd for skiftezonen. Procedure for starten: Alle går i vandet 2 min inden svømmestarten (husk din chip og badehætte!). Det er vigtigt, at du placerer dig ift. dit niveau, hvorfor uerfarne placerer sig selv bagerst, imens dem der vil kæmpe med om sejren starter forrest. Du skal bære den udleverede HEAD-svømmehætte. Ingen hætte ingen start. Det er tilladt at svømme med neoprenhætte, handsker og fødder, men det er IKKE tilladt at svømme andre hjælpemidler som f.eks. finger-paddles, pool buoy og svømmefødder. Side 5 af 12
Hvis du oplever problemer undervejs på svømningen og skal have hjælp, rækker du en arm i vejret. Der er kajakker, paddleboards og motorbåde, der følger svømmerne. Se svømmeruterne herunder: Skiftezone T1 Vis hensyn til og vær opmærksom på de øvrige deltagere i skiftezonen. Alle vil gerne have et godt stævne, og alle vil gerne have en god tid, men det udelukker ikke, at man ser sig for og tager hensyn til de andre. Der vil være dommere i skiftezonen, og usportslig optræden vil blive straffet. Du må gerne løbe i skiftezonen, men du må ikke cykle. Din hjelm skal være spændt fast på hovedet, inden du forlader skiftezonen. Brug nu det sekund på at spænde den med begge hænder det kan ikke betale sig at løbe af sted og prøve at spænde den med én hånd. Det er som nævnt ikke tilladt at cykle i skiftezonen. Du må derfor først sætte dig op på cyklen, når du har passeret mount-line, der er tydeligt markeret. Det samme gælder på vej tilbage i skiftezonen; her skal du træde af cyklen inden du passerer mount-line og trække cyklen i skiftezonen. Side 6 af 12
Tegning over skiftezonen T1/T2: MTB Ruten Det er obligatorisk at have en godkendt cykelhjelm på hovedet under hele cykel-delen. Ingen hjelm betyder ingen deltagelse! Du skal huske at køre efter forholdende vær især opmærksom på ruten, hvis der er vådt. Og husk at smil til dine modkørende. Det er lovpligtigt at overholde færdselsloven også når man kører cykelløb. Du må ikke modtage hjælp på cykelruten. Dvs. hjælp til punkteringer eller mekaniske fejl og til forplejning uden for depotområdet. MTB-ruten er 25 km og har masser af højdemeter og tekniske passager. Hvis du ikke kan cykle op og ned af bakkerne undervejs, og i stedet vælger at trække cyklen, så skal du trække mest muligt til højre, så der er mulighed for at overhale. På EXTENDED-distancen skal der køres 2 runder. Der er væskedepot i forbindelse med, at man skal ud på anden tur. Det er samme depot, man benytter, når man påbegynder cyklingen. Side 7 af 12
Kort over MTB-ruten: Markering på MTB Ruten Ruten krydser veje 7 steder, hvor hjemmeværnet vil være til stede og sikre trafik du skal dog selv være ekstra opmærksom, når der krydses veje (det vil være skiltet). Ruten krydser også hinanden et par steder, og her kræves også ekstra opmærksomhed. Der vil være officials til stede, som vil markere, hvem der har fortrinsret. På steder hvor ruten krydser hinanden, vil det altid være dem som er længst på ruten, der har fortrinsret. Som deltager skal du altid følge officials anvisninger. Et par steder køres mod hinanden på bred vej her skal du holde til højre. Vi kører på det officielle MTB spor, som vil være ekstra godt markeret på dagen i form af pile og små flag, ligesom der vil være 25 officials på ruten. Ruten vil blive markeret i løbet af fredagen d. 5. juni og vi vil derudover kontrollere ruten om morgenen d. 7. juni. Vi kan dog ikke tage ansvar for sabotage, så vi anbefaler folk at sætte sig ind i ruterne på forhånd. Vi regner selvfølgelig ikke med, at sabotage bliver aktuelt. Side 8 af 12
Skilte, du vil møde undervejs: Skiftezone T2 Du må først tage din hjelm af, når du kommer ind i skiftezonen. Cyklen hænges op på din nummererede plads, og hjelmen lægges på plads i posen sammen med cykelskoene. Der løbes ud af skiftezonen samme vej, som man kom ind efter svømningen. Der vil være væske depot ved udgangen af T2. Løberuten Løberuten er på 5 km med 200 højdemeter, og det bliver en hård udfordring for alle. CLASSIC og Bike&Run skal igennem løberuten 2 gange. EXTENDED tager 3 runder. Løberuten vil markeres med pile og flag. Side 9 af 12
Se kort over løberuten: Info og beskrivelse til de forskellige distancer: Extended starter ca. 750 meter nord for stævnepladsen med vandstart. Svømningen på 1000 meter foregår langs strandkanten ned til ca. 250 meter syd for skiftezonen. Herefter løber man på stranden op til skiftezonen, hvorefter der skiftes til MTB, hvor der skal køres to omgange på MTB-ruten. Efter anden gennemkørsel køres ind i skiftezonen, hvor der skiftes til løbesko. Der løbes nu tre omgange på løberuten, før du ender i mål og kan kalde dig XTERRA-Warrior af Aarhus 2015. Bike&Run starter samme sted som Extended nord for stævnepladsen dog på stranden og ikke i vandet. Den første del af Bike&Run er en løbetur på de sidste 1000 meter af løberuten, hvor man bl.a. passerer et lavt å-udløb, inden man rammer skiftezonen. Vi anbefaler derfor løbesko til den første del. Herefter cykler man én runde, inden der igen skiftes til løbeskoene, hvor løberuten skal gennemføres to gange, inden man efterfølgende får en medalje trukket over halsen. Classic starter med at svømme 500 m. langs strandkanten. Herefter løbes der direkte i skiftezonen, hvor der skiftes til MTB. Så står den på én Side 10 af 12
omgang på MTB-ruten, inden der skiftes til løbesko, hvorefter løberuten skal gennemføres to gange, inden du vil modtage publikums hyldest. Finisher Zone Når du kommer i mål får du overrakt din medalje. Du kan få et måltid mad hos Simply Cooking. Der vil også være Red Bull, vand og frugt samtidig med at Lions Club tænder op i grillen og fadølsanlægget, med pølser og øl til billige penge. Overskuddet går til velgørenhed. Der vil være mulighed for at kigge rundt i XTERRA, HEAD- og GUshoppen. Under stævnet spiller Red Bulls egen DJ op til den helt rigtige XTERRAstemning for både tilskuere og atleter. Affaldszonen Det er forbudt at smide skrald i naturen. Hvis man smider med geler, dunke m.m., så vil det blive håndhævet. Der vil på cykel- og løberuten være en affaldszone, som er det eneste sted, hvor du må smide med affald. Alt affald (hvorpå dit startnummer er skrevet) og som smides i affaldszonen, vil være med i lodtrækningen om en fed præmie. Vi fortæller nærmere om dette tiltag til race-briefingen. Efterfølgende afhentning af cykel og udstyr i skiftezonen Når du er kommet i mål, kan du afhente din cykel i skiftezonen. Der er kun adgang for officials og deltagere med startnummer i skiftezonen. Du skal beholde dit startnummer og vise det frem, både når du vil ind i skiftezonen for at hente dine ting, og når du forlader den. Bemærk, at der måske er andre, der stadig er i konkurrence, selvom du er færdig vis derfor ekstra meget hensyn, og undgå at gå i vejen for dem. Vores officials vil kontrollere, om nummeret på cyklen stemmer overens dit startnummer, så det er den rigtige cykel, man får med hjem. Præmier Der uddeles præmier til de bedste på de 3 distancer. Der vil ligeledes være en masse lodtrækningspræmier og spurtpræmier. Vinderne af lodtrækningspræmier kan ses i informationsteltet i målområdet. Der vil derudover være en Instagram-konkurrence, hvor det bedste billede med #xterraaarhus og #xterranordic vil vinde en præmie. Billeder/video Der kommer til at være massiv dækning til XTERRA Aarhus. DR1 kommer forbi med et stort kamerahold, og der vil derudover være 6 fotografer og tre kamerafolk til at forevige XTERRA Aarhus 2015. Alt dette vil du efterfølgende kunne finde på vores Facebook-profil XTERRA Aarhus. Side 11 af 12
Resultater Resultaterne vil være tilgængelige på Sportstiming på følgende link: https://www.sportstiming.dk/results/individualresults.aspx?id=1291 Efter løbet kan du udskrive dit diplom fra resultatsiden på Sportstimings hjemmeside. Skulle du have spørgsmål inden stævnet, kan du sende en mail til: jeppesen@running26.dk VI GLÆDER OS! Vi ses d. 7. juni til XTERRA AARHUS Side 12 af 12