24102014AS ipad for let øvede modul 7 Skype Skype er et program, der gør det muligt at kommunikere med en anden person med både billede og lyd. Kommunikationen sker over internettet, og der er gratis at bruge. Man kan også ringe til såvel fastnet som mobiltelefoner og sende sms'er til lave takster det gælder dog ikke danske telefonnumre. Og man kan sende (gratis) video-beskeder. ipad'en er født med FaceTime, men det virker udelukkende mellem Apple-enheder, det blev gennemgået i modul 1. FaceTime ligner Skype. Dette modul tager formentlig ½ kursusgang. Det er bedst at øve det sammen med en anden. Installer Skype Installer Skype for ipad fra App-Store. Du skal have et brugernavn og en adgangskode til SKYPE parat. Apps ændres næsten hele tiden, og det er derfor muligt, at skærmbillederne ser anderledes ud. Du bliver blandt andet bedt om at udfylde din e-mail adresse samt at tage stilling til, hvorvidt du til modtage nyheder og særlige tilbud fra Skype. Du vil altid senere kunne vælge at modtage nyheder mv. Da man normalt kun skyper med personer, man kender, er det ikke særlig nødvendigt at angive mange personlige oplysninger. Vælg log ind nederst på skærmen. Tryk til sidst på Opret konto. Senere skal du tillade, at Skype bruger mikrofonen, og det præciseres, at Skype ikke kan anvendes til nødopkald. ipad for let øvede, modul 7 Side 1 Skype
Skype testopkald Du kan straks afprøve Skype ved at foretage et test-opkald. Tryk på Skype testopkald. Tryk på Taleopkald for at teste lyden, (lodret pil). Indtal en besked, når du bliver bedt om det. Under testopkaldet kan du fra venstre: * tænde og slukke for mikrofonen * justere lydstyrken * symbolet med de 9 felter symboliserer et tastatur, det skal bruges ved telefon-opkald * knappen med taleboblen er beregnet til chat. Det fungerer som chat på Facebook. * Opkaldet afsluttes ved at trykke på det røde telefonrør. Prøv de forskellige muligheder. Foretag gerne flere testopkald, indtil du er fortrolig med dette. Kontaktpersoner Man kan udelukkende foretage video-opkald til de kontaktpersoner, man har på Skype. Derfor skal du allerførst finde en kontaktperson. ipad for let øvede, modul 7 Side 2 Skype
Tryk på +-tegnet, Og vælg Søg i Skypebiblioteket. Der er mulighed for at søge på navn, e-mail-adresse eller skype-navn. Her er indtaster Hansen i søgefeltet. Det giver rigeligt med muligheder. Det kan i flere tilfælde være vanskeligt at finde den rigtige. Hvis man kender kontaktpersonens mailadresse, er det nemmere at søge på den. Tryk på vedkommendes navn. Her står personens navn Og her er SKYPE-navnet Tryk på Tilføj kontakt for oven til højre. Når du trykker på Tilføj kontakt, kommer et Kontaktanmodningsskema frem. Det anbefales at skrive en forklarende (personlig) tekst i anmodningen. Vent på accept fra din kontakt. Den person, du tilføjer som kontaktperson, skal godkende din anmodning, før I kan begynde at tale sammen. Opret din samarbejdskursist som kontaktperson. ipad for let øvede, modul 7 Side 3 Skype
Slette kontaktanmodning og -person Nogle gange får man en kontaktanmodning fra en aldeles ukendt person, og det er sandsynligvis fup eller måske nærmere et ønske om at få fat på nogle penge. 1. Hold fingeren et stykke tid på kontaktpersonens navn, de begynder at dirre, og der kommer en cirkel med X i øverste venstre hjørne af personens billede. 2. Tryk på på X'et. 3. Derefter skal det bekræftes, at du vil fjerne personen, tryk på FJERN. 4. Og kontaktpersonen er slettet. 5. Personernes billeder holder op med at dirre, når der trykkes på OK i øverste højre hjørne. Video-opkald Se listen over kontaktpersoner Alle dine kontaktpersoner vil normalt vises på skærmen, når du åbner for Skype. Hvis vedkommende har et billede, vises det også. Der er forskellige symboler ved kontaktpersonerne: De personer, du har sendt kontaktanmodning til, vises med med et x i symbolet til venstre for personen. Det samme er tilfældet, hvis personen er off-line. Det grønne flueben ud for dine kontaktpersoner angiver, at personen er online, og at du kan ringe vedkommende op. Når du har afsluttet dette modul, kan du oprette det nødvendige antal kontaktpersoner. ---ooooooo--- ipad for let øvede, modul 7 Side 4 Skype
Foretage video-opkald Vælg den kontaktperson, du vil have kontakt med. 1. Kontaktpersonen skal være online, for at du kan foretage et opkald til vedkommende. 2. Tryk på billedet, og der kommer oplysninger om kontaktpersonen, I dette eksempel er teksten engelsk. Men sammenlign med den kontaktperson, du finder. 3. Her er et grønt ikon med et flueben, det viser at kontaktpersonen er online. 4. Disse 4 grønne felter, du skal bruge: Video-Call til Video-opkald og Voice-call til Taleopkald. 5. Til venstre er der (måske) et foto af kontaktpersonen. 6. Og til højre de personlige oplysninger, som kontaktpersonen har oplyst. 7. Foretag videoopkald tryk på det grønne felt med teksten Videoopkald. 8. Følgende billede vises: * Navnet på den person, du ringer til. 9. Nederst på skærmen er der en række symboler: Ved at trykke på kamerasymbolet, får du en ny menu frem: Vælg mellem front-kameraet og bagsidekameraet. Eller du kan lukke helt for kameraet. 10. De øvrige symboler kender du fra testopkaldet. 11. Slå lyden helt fra ved at trykke på det blå mikrofonsymbol. 12. Reguler lydstyrken ved at trykke på højttaler-symbolet. 13. Taleboble-symbolet er til chat, tilsvarende Beskeder eller Facebook. Prøv selv. 14. Med det røde telefonrør afsluttes samtalen. 15. Prøv at finde ud af, hvad de tre vandrette streger i cirklen yderst til venstre betyder. 16. Symbolerne forsvinder under samtalen, men kaldes frem ved at trykke på skærmen. ipad for let øvede, modul 7 Side 5 Skype
Modtage videopkald. 17. Hos modtageren af video-opkaldet kommer en tilsvarende navnet på afsenderen frem. 18. Nederst på skærmen er en række symboler: * det røde telefonrør afslutter samtalen, * det grønne telefonrør starter samtalen som telefonsamtale altså uden billede og * det grønne kamera starter samtalen som videosamtale. Opkaldet starter 19. Når opkaldet starter, er der to billeder på skærmen: Et lille billede, der viser det, som den anden part i samtalen ser, det skulle gerne være dig. Og et stort billede af det, den anden part vælger at vise dig. 20. Afslut opkaldet ved at trykke på det røde telefonrør. Det er på samme måde som ved testopkaldet. 21. Foretag nogle opkald til hinanden, indtil I er fortrolige med Skype. Telefonsamtaler med Skype Du kan enten foretage en telefonsamtale med dine kontaktpersoner, nøjagtig som før, blot tryk på den grønne knap Taleopkald. Denne service er gratis. Eller du kan telefonere til alle telefoner. - Bortset fra nødopkald. Det kræver, at du har en Skype-kredit. Køb af Skype-kredit Tryk på dit navn for oven til venstre. Og din Profil kommer frem. Man kan købe en Skype-kredit. Det mindste beløb for køb er p.t. kr. 32,-. Det trækkes fra det gave- eller kreditkort, der er tilknyttet din Apple-ID. ipad for let øvede, modul 7 Side 6 Skype
Tryk på Tastatur-symbolet. Indtast telefon-nummeret. Og tryk til sidst på den grønne opkaldstast, for neden i midten. Taksterne for samtaler er lave undtagen for samtaler til danske telefoner. Man kan f.eks. finde oplysninger om taksterne ved at søge på Safari efter Priser Skype. Man kan tegne månedsabonnement eller betale pr. minut. Lige nu koster det 2 cent pr. minut at ringe til USA. Afinstallere Skype Det er ikke muligt selv at deaktivere eller afinstallere Skype. Hvis du ikke længere vil bruge din Skype-konto: 1. Fjern først alle dine personlige oplysninger fra din profil. (F.eks. navn, løn, fødselsdato) Dette vil sikre, at andre mennesker ikke kan søge efter dig i Skype ved at bruge personlige oplysninger såsom dit fulde navn, e-mail eller telefonnummer (selv om de stadig vil være i stand til at søge efter dit Skype-navn). 2. Gå ind på Profil, og gå punkterne i gennem et for et. Erstat oplysningerne med XXXX (fordi tomme felter ikke kan gemmes). Og tryk til sidst på Gem. Slet derpå app'en. Hvis du vil have dit Skype-navn fjernet, skal du kontakte Skype kundeservice. Det kan tage op til to uger for at fjerne dit navn fra telefonbogen. Når dit Skype-navn fjernes, vil det stadig blive vist på listerne over personer, som har tilføjet dig som deres kontaktperson. Kun de kan fjerne dig fra deres kontaktliste. De vil dog ikke være i stand til at kontakte dig på Skype. E:\iPad ios 8 2014\Modul 7 Skype\Modul 7 ios8 vers1.odt Copyright 2014 Arne Slagor & Karin Pedersen ipad for let øvede, modul 7 Side 7 Skype