NR. 9 // SEPTEMBER 2015 Aktuelt om: Sådan bekæmpes græsukrudt i korn Ny UK-udbytterekord er sat i raps på 7,2 ton/ha Frontløber: Kløver hæver udbyttet i pil - og hæmmer ukrudtet 1 STOR MEJETÆRSKER ERSTATTER 2 MINDRE 26/ Prøvekørt traktor: Valtra T214 Direct 36/ 10 såsæt etablerer raps pløjefrit 38/ Skræmmende alvorlig Septoria-resistens
JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS Angreb af skulpesnudebiller og bladribbesnudebiller er formentlig en af årsagerne til, at udbytterne i vinterraps har skuffet mange danske landmænd i år. Agrofoto. Englænder har høstet 7,2 ton raps pr. hektar 32 Ny verdensrekord: Den engelske landmand Steve Tuer har med et udbytte på 7,2 ton pr. hektar sat ny verdensrekord i vinterraps. Dermed er overliggeren hævet for de fire danske landmænd, som i løbet af den kommende vækstsæson skal dyste om at få verdensrekorden på danske hænder. Af Lars Kelstrup lke@landbrugsmedierne.dk tlf. 33 39 47 57 Det er skruet op for kravene til de fire danske landmænd, som har indledt jagten på verdensrekorden for udbytte i vinterraps. MAGASINET MARK SEPTEMBER 2015 5. august høstede den engelske landmand Tim Lamyman nemlig 6,7 ton vinterraps pr. hektar. Det var ny verdensrekord. Men blot et par uger senere kunne han konstatere, at hans landsmand Steve Tuer høstede Jagten på verdensrekorden I løbet af det næste år vil fire danske landmænd dyste om at slå verdensrekorden for udbytte i vinterraps. For at slå verdensrekorden skal de høste mere end 7,2 ton raps pr. hektar på et areal på minimum otte hektar. Jagten på verdensrekorden er alene et spørgsmål om at høste et så højt udbytte som muligt. Det handler således ikke om, hvad der er økonomisk optimalt under danske forhold. et imponerende gennemsnitligt udbytte på 7,2 ton vinterraps pr. hektar på 17 hektar på en mark på 21 hektar. Dermed er den verdensrekord på 6,31 ton pr. hektar, som den newzealandske landmand Chris Dennison slog for blot et halvt år siden, øget med knap et ton pr. hektar. Det stiller store krav til de fire danske landmænd, som dyster om at slå verdensrekorden. Efter en sæson hvor rapsen har set rigtig godt ud, men skuffede i høst, er de da også topmotiverede for at finde de vises sten, så rapsens udbyttepotentiale kan udnyttes bedre. For uanset at udbyttet i vinter-
raps generelt er øget gennem de senere år, så er der stadig en række forhold, vi ikke har fuldstændig styr på. Det viser erfaringerne fra England også. Her kunne Tim Lamyman således konstatere, at udbyttemåleren på mejetærskeren svingede fra 4,8 til 10 ton pr. hektar. 220 kg N pr. hektar Kigger man nærmere på de to engelske landmænds dyrkningsteknik, kan man se, at de begge har gødet vinterrapsen med 220 kg kvælstof pr. hektar. Tim Lamyman har gødet rapsen i alt syv gange: Tre gange i efteråret og fire gange i foråret. Mens Steve Tuer har gødet rapsen fem gange: Fire gange med urea fra 10. marts til 12. april plus én sprøjtning med flydende gødning i juni. BASF anbefaler Raps har stor gavn af en kontrolleret vækst i efteråret, og med Caryx styrkes rapsens rodnet og væk stpunk t samtidig med, at længdevæk sten reduceres. Størstedelen af rodens biomasse dannes i efteråret. Derfor er efterårsudviklingen uhyre vigtig for rapsen. Rodudviklingen er vigtig for vand- og næringsoptagelse, og giver en robusthed over for stress og udvintring. Rapsplanter behandlet med Caryx er kompakte, mørke og har en meget flad vækstform. Rodhalsen bliver tykkere og rodnettet større og dybere, og rapsen sidder mærkbart bedre fast i jorden. Den oplagrede energi i rod og vækstpunkt anvendes i foråret til en tidlig vækststart og dannelse af flere sideskud. Det er vigtigt, at Caryx anvendes på vinterrapsens 3-5 bladstadie - og ikke senere - med 0,5-0,7 liter pr. hektar afhængig af rapsens vækst og såtidspunkt. Sen såning Steve Tuer såede rapsen, som gav 7,2 ton pr. hektar 6. september. Det var relativt sent, og en til to uger senere end normalt. Han mener derfor, at vækstsæsonen og en sund jord har været meget afgørende for, at han har høstet så godt. På ejendommen ved Northhallerton i Yorkshire dyrker han 405 hektar og har en svineproduktion med 600 søer plus slagtesvin. Tidligere var der mælkeproduktion på ejendommen, og det mener han har stor betydning for, at jorden er sund og har et højt indhold af organisk materiale. Forhold som Steve Tuer mener har bekommet rapsen godt i år, hvor vinteren var mild, og hvor rapsen klarede sig godt gennem en tør periode i april og maj. En optælling af plantetallet i foråret viste, at der var 35 planter pr. kvadratmeter. Selvom afgrøden ikke er vækstreguleret, var der ifølge Steve Tuer ikke problemer med lejesæd. Det mener han skyldes strategien for N-tildelingen. Danske erfaringer Fælles for de fire danske deltagere verdensrekordforsøget er, at deres raps har set rigtig godt ud i løbet af vækstsæsonen, og at den har skuffet ved høst. Opgørelsen af de gennemsnitlige rapsudbytter på de fire ejendomme viser, at de har høstet mellem 4,5 og 5,5 ton pr. hektar.»vi har høstet på den rigtige side af fem ton pr. hektar, og korrigerer vi for olieindholdet, vil jeg tro, at vi lander på cirka 5,5 ton pr. hektar på de 120 hektar, vi har høstet i år.«fortæller Michael Levy fra Kalsbøl Gods. Han har på en enkelt mark høstet over 6 ton pr. hektar, men er opmærksom på at angreb af skulpesnudebiller og bladribbesnudebiller kan have kostet udbytte på nogle af markerne. På Kalsbøl har angreb af bladribbesnudebiller dog ikke været så kraftige, at der var lejesæd i rapsen i høst. På Svenstrup & Giesegaard Landbrug mener driftsleder Henrik Severin, at et køligt forår og en tør periode sidst i vækstsæsonen kan have kostet udbytte på nogle af markerne - og at det kan have været afgørende for at rapsen skuffede og gav cirka 4,7 ton pr. hektar i gennemsnit på cirka 600 hektar. Derudover vil han ikke udelukke, at svampesygdomme også kan have reduceret udbyttet på dele af arealet. Selvom han sprøjtede alt rapsen mod svampesygdomme én gang, og et mini-forsøg med to svampesprøjtninger i en af markerne viste, at to sprøjtninger ikke øgede nettomerudbyttet. På Gammeleje har driftsleder Sten Sigersted høstet i gennemsnit cirka fem ton pr. hektar på 63 hektar. Det svarer til udbyttet i 2014. Hos Lars Langskov Nielsen, Fionia Agro, svinger udbyttet fra 4,7 til 5,5 ton pr. hektar på 365 hektar. Han regner derfor med, at gennemsnitsudbyttet kommer til at ligge på cirka 5 ton pr. hektar. Vækstregulering af raps i efteråret Vækstregulering af vinterraps i efteråret er en forsikring mod udvintring. Vækstreguleringen medfører nemlig, at planterne ikke strækker sig så meget og, at vækstpunktet derfor bliver tættere på jordoverfladen, og planten dermed er mindre udsat for frostskade. Det er kun Juventus og Caryx, der er godkendt til vækstregulering af raps i efteråret. Orius og Folicur Xpert er godkendt til bekæmpelse af rodhalsråd (phoma) i efteråret, og ved brug af disse midler opnås der samtidig en vækstregulerende effekt. Bemærk i øvrigt, at det ikke er tilladt hverken at bruge eller opbevare Folicur EC 250 efter 30. august 2015. Tyske erfaringer Ifølge landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Seges, så findes der enkelte tyske forsøg fra tidligere år, hvor der er opnået større merudbutter for vækstregulering om efteråret, fordi vækstregulering forbedrede overvintringen. I disse forsøg blev der fundet både flere overlevende planter og flere planter, som i foråret skød normalt fra hovedskuddene. Ved frostskade skyder planterne ofte fra siden, hvis de overlever. I forsøg uden udvintring er der i mange forsøg ikke opnået rentable merudbytter ved at vækstregulere rapsen i efteråret. Graddagemodel Såtidspunktet har stor betydning for, hvor kraftig rapsen bliver i efteråret, men temperaturen har også stor betydning. Der findes en graddagemodel, som kan hjælpe til at vurdere, hvor sent man kan så vinterraps, men der er ikke udviklet en model, som kan afgøre, hvilke marker der skal vækstreguleres. Graddagemodellen kan dog anvendes til at vurdere, om det samlede antal graddage for vinterens indtræden bliver væsentligt over de 500-550 graddage, som normalt vil føre til, at man bør vækstregulere vinterrapsen. Læs mere på næste sider Mød de fire deltagere MAGASINET MARK SEPTEMBER 2015 33
JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS 4 LANDMÆND JAGTER Svenstrup & Giesegaard Landbrug I/S. Fionia Agro I/S Henrik Severin, driftsleder. Sigtede efter 25 planter pr. kvadratmeter»vi har sået vinterraps i perioden fra 15-29. august og har sået i alt 450 hektar. Rekordrapsen blev sået 21. augsut,«fortæller Henrik Severin. Han tilføjer, at han gerne ville have sået rekordrapsen 10. august, men han mener ikke, at der er noget forgjort i at så 21. augsut. Både fordi det lykkedes at lave et rigtig godt såbed, og fordi der kom regn kort tid efter etableringen. Årsagen til den sene såning var, at høsten trak ud. Derfor blev rekordrapsen flyttet til en mark, hvor der lige var høstet vårbyg, og hvor der ikke er dyrket raps i mange år.»der var rigtig meget halm efter vårbyggen. Derfor harvede vi to gange, inden vi såede med vores Horsch Fokus,«fortæller Henrik Severin. Rekordrapsen er etableret med 30 cm mellem rækkerne. Sorten var DK Exception, og udsædsmængden blev tilpasset efter at etablere 25 planter pr. kvadratmeter. Ved såningen blev der placeret i alt 50 kg kvælstof pr. hektar. 80 procent af kvælstoffet blev placeret i harverillen i 27 cm dybde, mens de resterende 20 procent blev placeret ved frøene. Samme fremgangsmåde er brugt på de øvrige rapsmarker, hvor der dog kun er placeret 36 kg N pr. hektar. Dagen efter såningen af rekordrapsen blev der bekæmpet ukrudt med 0,2 liter Comand og 0,5 liter Stomp pr. hektar. På de marker, hvor der var særlig risiko for angreb af snegle, blev der i forbindelse med såningen spredt fem kg sneglegift pr. hektar. Spildkorn bekæmpes med Agil eventuelt ved en splitsprøjtning. Den sene såning gør, at Henrik som udgangspunkt ikke regner med at vækstregulere rapsen i efteråret, men på rekordrapsen vil han køre med en kombination af Caryx og Juventus. Lars Langskov Nielsen. Ekstra harvning gav perfekt såbed»vi såede rekordrapsen 19. august. Det var en uge senere end planlagt. Men vi skulle lige have halmen fra vinterbyggen ernet,«fortæller Lars Langskov Nielsen. Han blev færdig med at så raps sidst i august. Dermed har han til den kommende sæson sået 310 hektar vinterraps. Det er 40 hektar mindre end planlagt. Lars Langskov Nielsen tror dog ikke, at udsættelsen af såningen på rekordmarken bliver afgørende for udbyttet. Erfaringen er nemlig, at udbyttet i højere grad bestemmes af selve etableringen, og hvor meget nedbør der falder i løbet af foråret og sommeren. Det mener han også kommer til at gælde for rekordrapsen, som er sået på jomfruelig rapsjord med JB 5.»Vi fik lavet et perfekt såbed på marken med rekordrapsen. Blandt andet fordi vi harvede en ekstra gang og lod marken ligge en dag, inden vi såede,«fortæller Lars Langskov Nielsen. På rekordmarken såede han sorten DK Exception og sigtede efter at etablere 30 planter pr. kvadratmeter.»sidste år etablerede vi 35 planter pr. kvadratmeter. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal længere ned, men tør ikke tage for store ryk på én gang. Derfor har vi etableret 30 planter pr. kvadratmeter i år,«siger Lars Langskov Nielsen. Forud for pløjning blev der nedfældet 50 kg kvælstof pr. hektar i form af svinegylle på rekordrapsen. Derudover er der spredt 100 kg NPK 21-3-10 pr. hektar 1. september. Dermed får rekordrapsen i alt 70 kg N pr. hektar i efteråret. Ukrudtet blev bekæmpet med 0,2 liter Comand og 0,44 liter Stomp pr. hektar dagen efter sånigen. Derudover bliver der bekæmpet spildkorn med Agil. Endnu har han ikke besluttet, om han vil vækstregulere rapsen i efteråret, men på rekordmarken vil han køre med Caryx eventuelt suppleret med Juventus. 34 Henrik Severin såede rekordrapsen 21. august. MAGASINET MARK SEPTEMBER 2015 Sen såning har medført, at Lars Nielsen ikke fik sået de sidste 40 hektar raps.
VERDENSREKORDEN I/S Gammeleje Kalsbøl Gods Sten Sigersted, driftsleder. Rekordrapsen får 100 kg N pr. hektar i efteråret»vi såede rekordrapsen 5. og 6. august. Det var ikke mere end lige, at vi kunne holde ploven i jorden, da vi pløjede rødsvinglen om. Men vi fik lavet et perfekt såbed ved at køre med såmaskinen lige efter ploven og ved at pakke jorden med en crosskill-tromle,«fortæller Sten Sigersted. Han tilføjer, at han gerne ville have placeret gødning i forbindelse med såningen, men, at han ikke er i stand til det med sit Horsch Pronto såsæt og, at han derfor brugte 50 kg flydende N32 i forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen med 0,25 liter Comand og 0,44 liter Stomp pr. hektar. Derudover har han spredt yderligere 50 kg kvælstof pr. hektar i form af en NPK 17-5-10 først i september.»sidste år lavede vi et mini-forsøg i rapsen efter rødsvingel, hvor vi tildelte henholdsvis 40, 80 og 100 kg N pr. hektar. Det viste, at rapsen stod bedst, hvor den havde fået 100 kg N pr. hektar i efteråret,«fortæller Sten Sigersted. Dermed skruer han N-mængden på de 44 hektar raps efter rødsvingel op fra 80 til 100 kg N pr. hektar i efteråret. På de øvrige 65 hektar med raps spreder han cirka 70 kg N pr. hektar. I rekordmarken har han sået DK Explicit, og med en udsædsmængde på 1,5 kg pr. hektar kan han konstatere, at der er 28 planter pr. kvadratmeter. Det er han tilfreds med. Selvom rapsen var bejdset med Cruiser, bekæmpede han rapsjordlopper 26. august. Derudover har han vækstreguleret rapsen med 0,8 liter Caryx pr. hektar, da rapsen havde fire blade. Senere tager han stilling til, om vækstreguleringen skal suppleres med Juventus. Da rekordrapsen er sået efter rødsvingel, skal han ikke bekæmpe spildkorn. Dermed kan han nøjes med at bekæmpe græsukrudt med Kerb senere på efteråret, når temperaturen bliver tilstrækkelig lav til det. Johan (fraværende) og Michael Levy. Overvejer om 63 kg N pr. hektar er nok»vi såede rekordrapsen 14. august og sigtede efter 30 planter pr. kvadratmeter. Vi fik lavet et rigtig fint såbed, selvom det var efter rødsvingel, på en mark med JB 8 jord,«fortæller Michael Levy. Marken på i alt 24 hektar blev disc-harvet, inden den blev pløjet og pakket med en Väderstad Rexius Twin og tilsået med en Väderstad Rapid.»Jorden var ikke så tør, som jeg havde frygtet, da vi fik 80 mm nedbør i juli. Det gjorde, at jorden ikke var hårdere, end vi kunne håndtere knoldene,«siger Michael Levy. I forbindelse med såningen placerede han 300 kg NPK 21-3- 10. Senere tager han stilling til, om han vil følge op med yderligere tilførsel af kvælstof i form af en NPK-gødning. Dermed får rekordrapsen enten 63 eller cirka 75 kg N pr. hektar. Kalsbøl Gods har etableret i alt 90 hektar vinterraps i dette efterår. På rekordmarken faldt sortsvalget på DK Exception. Da udsæden ikke var bejdset, er der sprøjtet mod rapsjordlopper. Samtidig er der blevet holdt godt øje med snegle, som kan være et stort problem efter frøgræs. Foreløbig, har de dog ikke voldt problemer. Endnu er det ikke besluttet om rapsen på Kalsbøl skal vækstreguleres for at holde vækstpunktet nede, men på rekordrapsen bliver der kørt med enten Caryx eller Juventus. Da rekordrapsen er efter rødsvingel, bliver det ikke nødvendigt at sprøjte mod spildkorn. Senere på efteråret bliver det besluttet, om der er behov for at bekæmpe græsudkrudt med Kerb. Sten Sigersted såede rekordrapsen lige efter ploven. Rapsen på Kalsbøl blev sået med en Väderstad Rapid. Arkivfoto. MAGASINET MARK SEPTEMBER 2015 35