SÅDAN SKAL KVÆLSTOF FORDELES

Transkript

1 NR. 2 // FEBRUAR 2016 FRONTLØBER I TYSKLAND Rodnettets dybde i efteråret afgør udbyttet Her betaler forsuring af gylle sig bedst Svensk rapsdyrkning Op til 80 pct. af udbyttet grundlægges i efteråret Nu kommer der mere gødning: SÅDAN SKAL KVÆLSTOF FORDELES på afgrøderne 16/ Sådan finder du den rigtige forpagtningspris 28/ Prøvekørt: Schäffer 9660T læssemaskine 42/ Nyt meldugmiddel i hvede er bedst i landsforsøg

2 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS Albin Gunnarson anbefaler ikke de svenske landmænd at sengødske rapsen med flydende kvælstof under rapsens blomstring. Privatfoto. Raps skal tankes fuld af energi i efteråret Svensk rapsdyrkning: Gødning kan tildeles ad én gang i foråret, og mikronæringsstoffer er bedre brugt i efteråret, mener svensk specialist i rapsdyrkning. Af Lars Kelstrup lke@landbrugsmedierne.dk tlf »I Sverige er vi udfordret af, at vi ikke må vækstregulere vinterraps. Og at vi maksimalt må tilføre 60 kg kvælstof pr. hektar i efteråret.«det fortæller Albin Gunnarson fra Sveriges Fröoch Oljeväxtodlare. Udgangspunktet for hans rådgivning er, at rapsen skal tankes fuld af energi i efteråret, da op til 80 procent af udbyttet, ifølge den svenske rådgiver, grundlægges i efteråret. Gødningsstrategien i foråret fastlægges ved at indsamle rapsblade lige inden vinteren sætter ind i efteråret. Indholdet af kvælstof i bladene sammenholdes med det forventede udbytte, samt en vurdering af hvor meget kvælstof jorden stiller til rådighed i foråret. Og så tildeles gødningen i foråret ad én gang. Er afgrøden meget kraftig, kan gødskningen ske senere end i en tynd og svagt udviklet raps. Albin Gunnarson mener ikke, at der er vundet meget ved at sengødske rapsen med en mindre mængde flydende kvælstof under rapsens blomstring - som nogle engelske landmænd praktiserer. Mangler rapsen næringsstoffer, skal den naturligvis have dem tilført. Han er overbevist om, at grundlaget Jagten på verdensrekorden I løbet af vækstsæsonen vil fire danske landmænd dyste om at slå verdensrekorden for udbytte i vinterraps. For at slå verdensrekorden skal de høste mere end 7,2 ton raps pr. hektar på et areal på minimum otte hektar. Jagten på verdensrekorden er alene et spørgsmål om at høste et så højt udbytte som muligt. Det handler således ikke om, hvad der er økonomisk optimalt under danske forhold. 38

3 for et stort udbytte fastlægges i efteråret. Derfor mener han, at det er mere aktuelt at tilføre mikronæringsstoffer i efteråret på marker, hvor der kan være mistanke om mangel. BASF anbefaler En vækstregulering med Caryx i foråret skal foretages i begyndende strækning, når rapsplanterne er cirka 30 centimeter høje. Er der ingen vækst ved behandlingen med Caryx, vil midlet blive udtyndet i plantevæsken, og der opnås ikke en tilstrækkelig vækstregulerende effekt. Caryx kan anvendes, selvom der opleves lettere frostgrader om natten, så længe der er vækst i planten. Caryx reducerer strækningsvæksten og dermed højden af afgrøden og minimerer risikoen for lejesæd. Planten bruger mindre energi på strækningsvækst, derved stimuleres sideskudsudviklingen. Således opnås en kraftigere buskning af afgrøden. Denne opbygning af rapsplanten giver potentielt flere blomster, skulper og frø pr. plante. Succes grundlægges i efteråret»vi har lavet forsøg, der viser, at den optimale N-tilførsel til vinterraps i efteråret er 71 kg N pr. hektar. Men det kræver, at rapsen er sået rettidigt. Det vil sige midt i august. For man kan ikke rette op på en for sent sået afgrøde ved at tildele den ekstra kvælstof i efteråret,«siger Albin Gunnarson. Han tilføjer, at de svenske forsøg tilmed har vist, at gødskning med en NPK med bor og mangan i efteråret giver en bedre overvintring, end hvis rapsen blot gødes med en NS-gødning. Den samme effekt ses ved gødskning med husdyrgødning. Og det skyldes ifølge Albin Gunnarson, at planterne ikke er stressede, hvis de når at udvikle et stort rodnet, og er velforsynet med næringsstoffer, når vinteren sætter ind. De svenske forsøg har samtidig vist, at det ved rettidig såning og en god udvikling af rapsen i efteråret er muligt at flytte 40 kg N pr. hektar fra foråret til efteråret ved tildelinger på 180, 200 og 220 kg N pr. hektar. 235 kg kvælstof pr. hektar»en højtydende svensk rapsafgrøde optager cirka 235 kg kvælstof pr. hektar i løbet af vækstsæsonen. Det er cirka 15 kg N pr. hektar mindre end en tysk rapsafgrøde, og det skyldes klimaet. Udfordringen er at fastlægge, hvor meget kvælstof der er til rådighed i jorden på et givent tidspunkt i løbet af vækstsæsonen. Og at time N-tildelingen i forhold til det,«siger Albin Gunnarson. For at kunne pejle sig ind på hvor meget kvælstof rapsen skal have tilført i foråret, anbefaler han, at man indsamler og vejer bladprøver fra rapsen i efteråret. Prøverne indsamles ved at klippe bladene af rapsen på én kvadratmeter, når væksten går i stå i efteråret. Resultatet af bladprøverne sættes ind i en formel, hvor man ved at indtaste det forventede udbytte samt N-min indholdet i jorden kan beregne, hvor meget kvælstof afgrøden skal tilføres i foråret. Formlen gør det samtidig muligt, at beregne hvor meget det koster at gøde rapsen med for lidt eller for meget kvælstof. Formlen er lagt ud på hjemmesiden www. svenskraps.se/oljevaxt/kvavevag.asp, så de svenske landmænd selv kan taste værdierne ind. Og se hvordan det ændrer den anbefalede gødningsstrategi i rapsen på deres ejendom. Skeptisk over for planteanalyser i foråret»rapsen skal have gødning fra vækststart i foråret, men i veletablerede afgrøder er der ingen grund til at køre for tidligt,«siger Albin Gunnarson. Han vil hellere bruge N-sensorer til at fastlægge N-tilførslen end planteanalyser i foråret.»det går typisk tre dage, inden man har resultaterne af planteanalyserne. I løbet af de få dage kan rapsen være blevet 20 cm højere, og situationen i marken kan derfor være en helt anden,«siger Albin Gunnarson. Han er spændt på, hvordan rapsen på de svenske marker klarer sig gennem vinteren. For ligesom i Danmark voldte etableringen af rapsen problemer for en del landmænd, ligesom snegle var hårde ved rapsen. Derfor er der stor forskel på, hvor godt rapsen står i Sverige - selv over korte geografiske afstande. Albin Gunnarson repræsenterer Sverige i rapskampen ved DLG-Feldtage i Hassfurt lidt nord for Nürnberg juni Arkivfoto: Lars Kelstrup. 39

4 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS 4 LANDMÆND JAGTER Henrik Severin, driftsleder. Ekstra N ændrer ikke strategi i rekordraps»ekstra kvælsto vote ændrer ikke gødningsstrategien i rekordrapsen. Men på de øvrige rapsmarker regner jeg med at øge N-mængden med cirka 30 kg N pr. hektar,«fortæller Henrik Severin. Han er særdeles godt tilfreds med rekordrapsen, som var dækket af et tyndt lag sne, da frosten var værst i januar. Tilmed havde vækstregulering med Caryx i efteråret medført, at rapsens vækstpunkt sad tæt på jordoverfladen, så afgrøden ikke var så udsat for barfrost. Endnu har Henrik Severin ikke lagt sig fast på, præcis hvor meget kvælstof rekordrapsen skal have. Han har dog lagt sig fast på, at han vil dele gødskningen i tre til fire tildelinger.»vi placerede 50 kg N ved såningen. Ved rapsens vækststart i foråret regner jeg med at tilføre cirka 100 kg N. Derefter venter jeg til hen i april måned, inden jeg tilfører yderligere cirka 70 kg N pr. hektar. Derudover vil jeg tildele flydende gødning, når jeg bekæmper svampesygdomme i rekordrapsen under blomstringen. Der regner jeg med at køre med to gange med kg N pr. hektar,«siger Henrik Severin. Dermed regner han med at komme op på at give rekordrapsen samlet cirka 250 kg N pr. hektar. Det er noget mere end i den øvrige raps. Her regner han med at øge N-tilførslen med cirka 30 kg N, i forhold til hvad han plejer at gøde med. Mængden afstemmes efter, hvordan rapsen står på den enkelte mark. Lars Langskov Nielsen. Overvejer stadig at skifte mark»den regn, vi fik lige efter såning af rekordrapsen, gør, at jeg stadig overvejer, om jeg skal flytte rekordforsøget fra marken med DK Exception til en anden mark, hvor jeg har sået Einstein,«siger Lars Langskov Nielsen. For at gøre beslutningen lettere tog han i efteråret planteanalyser fra de to marker. Det bragte ham dog ikke tættere en belsutning.»i efteråret indsamlede jeg bladanalyser ved at klippe bladene af på en kvadratmeter i både Exception og Einstein og veje bladmaterialet. Friskvægten var 1,3 kg i Exception og 2,0 kg i Einstein. Det viste sig dog, at tørstofindholdet var højere i Exception end i Einstein, så de to sorter havde optaget den samme mængde kvælstof i efteråret,«fortæller Lars Langskov Nielsen. Han vil derfor gøde de to marker ens ved første tildeling og først senere beslutte hvilken af de to marker, der skal plejes ekstra intensivt i forsøget på at slå verdensrekorden. Al rapsen hos Lars Langskov Nielsen fik 25 ton gylle pr. hektar i efteråret og skal derfor ikke have gylle i foråret.»vi har høstet gode udbytter i rapsen i de senere år. Derfor vil jeg ikke ændre drastisk på dyrkningsstrategien, men med ekstra N-kvote vil jeg tildele rapsen lidt mere gødning. Samtidig er jeg meget opmærksom på ikke at gøde for tidligt, så jeg risikerer lejesæd. Det gælder også i kornafgrøderne,«siger Lars Langskov Nielsen. 40 Rekordrapsen udviklede en kraftig pælerod i efteråret. Lars Langskov med to rapsplanter af sorterne Exception (th) og Einstein.

5 VERDENSREKORDEN Sten Sigersted, driftsleder. Udfordringen er at øge frøvægten»rapsen står fantastisk og har ikke taget skade af frosten,«fortæller Sten Sigersted. Han tilføjer, at rapsen er cirka 20 cm høj, og at vækstpunktet sidder tilpas lavt til, at det tynde lag sne har kunnet beskytte afgrøden mod frosten i januar. Det eneste, der har kunnet true rapsen, er derfor gæs og svaner, som har udviklet sig til at være en plage på Gammeleje. Skaderne er dog ikke så slemme i rekordmarken. Sten Sigersted gav rekordrapsen, som var sået efter frøgræs, 97 kg N pr. hektar i efteråret. Planen er, at rekordrapsen skal have 160 kg N pr. hektar i foråret. Det sker ved at gøde med en NPK-gødning med svovl ved vækststart og ved at tilføre cirka 50 kg N pr. hektar i form af flydende gødning ved begyndende strækning. Derudover skal rekordrapsen gødes med to gange 15 kg N pr. hektar i forbindelse med bekæmpelse af svampesygdomme. Den sene gødskning sker for at øge frøvægten. De øvrige rapsmarker på Gammeleje får samlet cirka 200 kg N pr. hektar. De er ikke sået efter frøgræs og har derfor fået 70 kg N i efteråret.»de seneste år har rapsen stået fantastisk godt og har set ud, som om den vil give over seks ton pr. hektar. Den har dog skuffet en anelse. Formentlig fordi frøene har vejet for lidt. Det håber jeg, at jeg kan rette op ved at udskyde den anden gødskning en anelse og ved at sengødske med flydende gødning under blomstringen,«siger Sten Sigersted. Johan (fraværende) og Michael Levy. Sen gødskning kan skade rapsknopperne»rapsen står rigtig fint, og vækstpunktet sidder, hvor det skal. Udfordringen bliver at få valgt den rigige strategi i forhold til kvælstoftildelingen,«siger Michael Levy. Rapsen fik 63 kg N pr. hektar i efteråret, og det forventer han, er spist op i foråret. Ikke mindst på rekordmarken hvor rapsen er sået efter rødsvingel. Derfor overvejer han at tage N-min prøver for at pejle sig ind på, hvor meget kvælstof rapsen skal have ved første tildeling.»jeg vil nok skrue en anelse ned for N-mængden ved første tildeling, og udskyde anden tildeling lidt i forhold til hvad vi tidligere har gjort,«siger Michael Levy. Det sker for at undgå, at rapsen bliver for bladrig. Omvendt er han opmærksom på, at tre uger uden regn efter den sidste tildeling kan medføre, at rapsen kommer til at mangle kvælstof, fordi gødningen ikke er tilgængelig for planterne. Ved den sene gødskning af rapsen er han også meget opmærksom på, at gødningskornene ikke må skade rapsknopperne. Han regner med at tildele rekordrapsen to gange kg flydende N pr. hektar i forbindelse med bekæmpelse af svampesygdomme under blomstringen. Derved kommer rekordrapsen op på at få i alt kg N pr. hektar. Resten af rapsen på Kalsbøl Gods får godt 200 kg N pr. hektar. Eventuelt mere hvis der er udsigt til, at det kan betale sig både i forhold til udbyttepotentialet og i forhold til den forventede afregningspris for rapsen. Et snit på langs af rapsstænglerne viser, at vækstpunktet sidder lavt. Michael Levy er tilfreds med at rapsen har et lavtsiddende vækstpunkt. 41