Holbæk Kommunes kultur- og fritidspolitik Udkast februar 2011

Relaterede dokumenter
Holbæk Kommunes. kultur- og fritidspolitik

Kultur som kreativ motor, for det, vi vil

Kultur- og idrætspolitik

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Idræts- og fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Kulturstrategi Slagelse Kommune

Kultur- og Fritidspolitik

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Folkeoplysningspolitik

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Puls, sjæl og samarbejde

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folke. Oplysnings politik

KULTURPOLITIK (UDKAST)

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Udvalgsplan Kulturudvalget

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Kulturpolitk for Stevns Kommune

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Viborg Kommune i bevægelse

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik BLIVER LAYOUTET

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik UDKAST

Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Forord. På vegne af Byrådet

Børne- og Ungepolitik

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

RE-PUBLISHED 2018-strategi

Børne- og Ungepolitik

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Børne- og Ungepolitik

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Kultur og fritid for det hele menneske. Kultur- og Fritidspolitik

Børne- og Kulturchefforeningen

Transkript:

Holbæk Kommunes kultur- og fritidspolitik Udkast februar 2011

Indhold Forord side 3 1. Fremtidens udfordringer side 4 2. Vores overordnede ambitioner.. side 5 Udviklingsområder: 3. Kulturmuligheder for og med alle..side 7 4. Samarbejde og partnerskaber. side 8 5. Livsfaser og kultur- og fritidslivet. side 9 6. Kompetencegivende miljøer. side 10 2

Forord Kultur- og fritidslivet skaber glæde, energi og gejst. Vi mærker det, når vi jubler over en vunden fodboldkamp, spændt følger handlingen i en film, provokeres af et kunstværk, bevæger os i naturen eller fordyber os i en bog. Og vi mærker det, når vi er sammen med familie, kammerater og venner i den lokale forening. Med det for øje tager kultur- og fritidspolitikken afsæt i byrådets vision, og sætter fokus på det, vi vil. Af visionen fremgår det ( ) at vi vil arbejde for en kommune, hvor der er engagement og lyst til at bidrage, hvor vi understøtter en borgerkultur med plads til den enkelte og helheden, og hvor nytænkning og iværksætteri trives. Kultur- og fritidslivet er om noget det område, hvor vi har de bedste forudsætninger for at indfri disse målsætninger. Et særligt kendetegn ved kultur- og fritidslivet er nemlig, at det opstår på baggrund af lyst, engagement og frivillighed. Kultur- og fritidslivet er med andre ord summen af det, du og jeg, din nabo og alle andre gør den til. byrådet har prioriteret at arbejde med på kultur- og fritidsområdet. I den sammenhæng skal kultur- og fritidspolitikken først og fremmest ses som en invitation fra byrådet til alle interessenter i og udenfor - Holbæk Kommune. En invitation til, at vi i fællesskab omsætter politikken til handling ved at videreudvikle kultur- og fritidslivet i de enkelte lokalsamfund og i kommunen som helhed. Endelig en stor tak til alle, der har bidraget til formuleringen af denne politik. Det har været glædeligt at opleve, hvordan borgere, organisationer, erhvervsliv og kommunale medarbejdere med stort engagement har brugt tid på at dele ud af deres erfaringer, viden og ideer. Dette i forbindelse med temadage, på workshops, og ved at deltage i arbejdsgrupper. På vegne af byrådet I forvejen er vi her i kommunen beriget med et varieret kultur- og fritidsliv. Specielt fordi engagerede borgere og dygtige fagfolk har skabt interessante, vedkommende og gode kultur- og fritidsaktiviteter. Med kultur- og fritidspolitikken udpeger byrådet en retning for den udvikling, vi ønsker at understøtte. Politikken er derfor ikke udtømmende, men indeholder de væsentligste udviklingsområder, som Emrah Tuncer Formand for Udvalget for kultur og fritid Holbæk Kommune, februar 2011 3

1. Fremtidens udfordringer Kultur- og fritidslivet udspiller sig i en foranderlig verden. Samfundsudviklingen har betydet, at borgere har anderledes krav og forventninger til kultur- og fritidslivet end for bare 10-15 år siden. Selvorganiserede fritidsaktiviteter Den travle børnefamilie efterspørger øget fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud. En ny generation af unge er mindre trofaste overfor de traditionelle fællesskaber og foreninger, og tiltrækkes mere af aktiviteter af impulsiv og løs karakter. Og en ny gruppe af ressourcestærke ældre efterspørger kulturog fritidsaktiviteter i et hidtil uset omfang. Det betyder ikke at organiserede foreninger mister betydning de vil forsat være de væsentligste aktører. Men både organisationerne og kommunen skal indstille sig på, at selvorganiserede aktiviteter i stigende grad appellerer til alle aldersgrupper. Hjørnesten for dannelse og formidling af viden Den teknologiske udvikling har gjort adgangen til viden og information enorm. Det giver fantastiske nye muligheder, men det betyder samtidig, at vi i stigende grad har brug for redskaber, der hjælper os med at sortere og forholde os kritisk til viden. Her spiller biblioteket, museet, teateret, kunstudstillingen og andre kulturinstitutioner en vigtig rolle. Derfor er det vigtigt, at kulturinstitutionerne arbejder intenst med at levere relevante og vedkommende tilbud. Dette arbejde er allerede godt i gang, og kulturinstitutionerne vil stadig være hjørnesten for dannelse og formidling af viden. Men vi har fortsat brug for at have fokus på, at kulturinstitutionerne gør sig synlige, indgår i samarbejder med andre aktører og inddrager borgerne. Med andre ord skal kulturinstitutionerne bringe sig selv i spil også i sammenhænge, hvor vi normalt ikke ser dem. Prioritering nødvendig Den sidste, men en af de mest betydningsfulde udfordringer, er, at økonomien er presset. Vi kan ikke forvente, at kultur- og fritidsområdet fremover tilføres nye midler. Det betyder, at vi må prioritere. Hvis der skal være plads til faglig kvalitet og udviklingsinitiativer, må vi vælge noget til og dermed noget fra. Men det betyder også, at vi gennem samarbejde, partnerskaber og bedre udnyttelse af faciliteter skal sikre, at vi skaber gode tilbud og muligheder for kultur- og fritidslivet i Holbæk Kommune. Og vi skal udnytte tværkommunale samarbejdsaftaler på fx teaterog museumsområdet. 4

2. Vores overordnede ambitioner Kultur- og fritidspolitikken understøtter på den ene side nærhed og gode muligheder for aktiviteter lokalt. På den anden side er det vigtigt, at kommunen også har tilbud af høj faglig kvalitet. Borgerne skal være med! Vi skelner her mellem: Kultur for. Dvs. kultur- og fritidstilbud, hvor borgerne er tilskuere, og hvor fokus er på selve produktet eller oplevelsen. Det kan fx være en kunstudstilling eller en koncert. og Kultur med. Dvs. tilbud, der åbner op for deltagelse, og hvor fokus er på relationer og mødet mellem mennesker. Det er fx når borgere dyrker idræt i den lokale klub. I dag støtter vi aktiviteter af alle typer, men tyngden af de ressourcer, kommunen bruger på tilbud, bruges til kultur med. Sådan ønsker vi, at det fortsat skal være. I Holbæk Kommune skal borgerne være med. I forhold til kultur for er der behov for, at vi sætter fokus på Holbæks særlige styrker. Fremadrettet vil vi satse på en afgrænset indsats på kultur for, så vi kan bibeholde og udvikle et højt fagligt niveau. Og vi vil prioritere de indsatser, hvor kulturen for understøtter kultur med. En ny fortælling om Holbæk Kommune Kultur spiller en særlig rolle for identitet og sammenhængskraft. For den enkelte er kulturtilbud i stigende grad det, der giver livet mening og værdi. Og for fællesskabet er kulturelle oplevelser det kit, der binder kommunen sammen både lokalt og på tværs af by og lokalsamfund. Kulturen har derfor et stort potentiale i forhold til fortællingen om, hvad det vil sige at leve og bo i netop vores kommune. I Holbæk Kommune har vi brug for at skabe en ny fælles fortælling. Vi skal fortælle om og være stolte de forcer og potentialer, vi har. Og vi skal turde prioritere de indsatser, der enten gør eller kan gøre Holbæk stærk - både indadtil og udadtil. I den fortælling, vil det ofte være Holbæk by, der er kommunens naturlige centrum, som byen i dag er det for fx teater, musik og elitesport. Udvikling af satningsområder I andre sammenhænge vil centre af høj faglig kvalitet ligge i andre lokalområder. Sølyst, der ligger i Jyderup, er et godt eksempel på, at samtidskunst af høj kvalitet ikke nødvendigvis skal ligge i en større by. Det væsentlige er ikke, om et godt kulturtilbud geografisk er placeret det ene eller andet sted. Det afgørende er, at vi udnytter de enkelte lokalområders potentialer og muligheder, og udnytter de fordele, vi har af at arbejde og udvikle i fællesskab. Vi ønsker således at samle og fokusere den faglige indsats på kultur- og fritidsområdet. Byrådet vil derfor indlede en proces, hvor vi vil identificere og udvikle få satningsområder, hvor udvalgte institutioner skal fungere som drivkraft for hele kultur- og fritidslivet i Holbæk Kommune. Fremover vil færre kulturinstitutioner modtage støtte. Til gengæld vil nye satningsområder med fornyet styrke kunne skabe et stærkt fagligt fundament, der sætter Holbæk Kommune på landkortet både lokalt og nationalt. Fortsat fokus på den lokale forening Når det er fortalt, vil vi dog ikke glemme, at det for mange borgere i Holbæk Kommune er de lokale fællesskaber og livet i den lokale forening, der betyder noget. I Holbæk har vi altid været ekstraordinær ordinære var en af de opsigtsvækkende udtalelser fra den konference, der indledte arbejdet med kultur- og fritidspolitikken. Det beskriver et af Holbæks kendetegn, nemlig et fokus på hverdagslivet, på livet i foreningerne og rammerne omkring det. Derfor vil byrådet fortsat prioritere basisdriften i de enkelte lokalområder. 5

Vi vil gøre brug af naturens potentialer Endelig er et centralt omdrejningspunkt for den historie, vi vil skabe for Holbæk Kommune, at vi udnytter kommunens geografiske placering og sætter fokus på kommunens naturgivne muligheder. Det gælder fx is- og morænelandskabet på Midtsjælland, Åmosen, Fælleden og ikke mindst Holbæk fjord. Disse områder indeholder hver især fine potentialer, som vi fremadrettet vil udnytte mere aktivt i udvikling af et kultur- og fritidsliv. Med disse overordnede ambitioner som drivkraft og med fremtidens udfordringer in mente har byrådet udvalgt fire udviklingsområder der udfoldes i de følgende afsnit. 6

3. Kulturmuligheder for og med alle Alle borgere i Holbæk Kommune skal have mulighed for at deltage i og skabe alsidige kultur- og fritidstilbud. Det gælder både i forhold til udbuddet af tilbud, og måden hvorpå tilbud organiseres og integreres i hverdagen. Mål: Kulturinstitutioner skal være aktive medskabere af kulturtilbud for og med alle borgere: Vi vil derfor fortsat understøtte kulturinstitutionernes arbejde med at åbne sig for borgerne. Vi skal sammen finde veje til at gøre viden om kultur og kulturhistorie relevant og interessant for flere. Det skal vi gøre gennem inddragelse, og ved at møde borgerne, hvor de er. Mål: Anvendelse af lokaler og faciliteter optimeres og harmoniseres så flest muligt får gavn heraf: Holbæk Kommune vil støtte bredden gennem medlems- og lokaletilskud. Vi vil fremadrettet prioritere, at så mange som muligt får mulighed for at anvende kommunens lokaler og idrætsfaciliteter. Det betyder, at vi vil optimere og synliggøre fx haltider. Og det betyder, at med mindre der er særlige forhold, der taler herfor, vil borgere og foreninger skulle deles om lokaler og faciliteter. Kommunen sikrer midler til renoveringer, udbygninger og vedligeholdelse af eksisterende faciliteter og anlæg gennem årlige budgettildelinger. Det skal ske på en måde så fremtidens behov tænkes ind og indpasses i fremtidige renoveringer og udbygninger. Mål: Vi vil skabe kreative og rekreative rum, der understøtter selv- og uorganiserede aktiviteter i både byrum og naturområder: Kultur for alle handler også om at skabe steder og rum, der åbner sig for alle. Hvor ingen har en privilegeret adgang, ingen er vært, og hvor der er plads til mødet mellem mennesker og kreativ udfoldelse. Vi vil derfor have øget fokus på at skabe og synliggøre kreative byrum, bedre adgang til naturområder og rum der indbyder til fysisk udfoldelse og selvorganiseret aktivitet. Mål: Vi vil gennem en aktiv og opsøgende indsats i højere grad nå gruppen af ikke-deltagere : I dag er det omkring 80 % af os, der jævnligt anvender kultur- og fritidstilbud. 20 % gør det sjældent eller aldrig. Samtidig ved vi, at kulturtilbud har stor betydning for menneskers fysiske og mentale helbred. Også for dannelse og læring spiller kultur- og fritidslivet en stor rolle. For byrådet er det vigtigt, at kultur- og fritidstilbud i stigende omfang, når ud til alle. Også til ikke-brugerne. Vi vil derfor prioritere indsatser, der finder nye veje til at inddrage grupper, der ikke er allerede er aktive. I den forbindelse vil vi bl.a. styrke kunsten i det offentlige rum. 7

4. Samarbejde og partnerskaber I Holbæk Kommune vil vi skabe kultur sammen med borgerne. Byrådet ønsker at fremme muligheder og samarbejde med borgere og organisationer. I den optik er kommunen blot én blandt flere aktører i virkeliggørelsen af kulturpolitikken. Det betyder, at vi prioriterer initiativer og kulturaktiviteter, der skabes på baggrund af borgeres eller organisationers eget initiativ. Mål: Vi iværksætter tværkommunale projekter og initiativer, der udvikler kultur- og fritidslivet, fx på teater og museumsområdet: Vi ønsker at understøtte et fælles engagement i kommunen, der bygger på en fælles forståelse af, at vi alle er afhængige af hinanden kommune, foreninger, virksomheder, professionelle og amatører. Kultur- og fritidssekretariatet vil sammen med andre kommunale institutioner arbejde på at inspirere og understøtte foreninger og borgergrupper til aktivt at kunne udnytte sådanne samarbejdsrelationer. Vi kender det i dag fra teateret, hvor skoler i hele kommunen har glæde at et samarbejde med Fair Play. Sådanne partnerskaber skal vi have flere af i fremtiden. Partnerskaber skal også indgås med det private erhvervsliv. Kultur og oplevelsesøkonomi har et stort vækstpotentiale, og vi skal arbejde hen imod en afdækning af mulighederne for at udnytte denne vækst - lokalt og i samspil med de øvrige kommuner i kulturregion Midt- og Vestsjælland. Mål: På satningsområder indgås partnerskaber, som understøtter øvrige kommunale indsatser i forhold sundhed, uddannelse, erhvervs og/eller bosætning: På satningsområderne vil de involverede institutioner have en særlig rolle og forpligtigelse. De skal proaktivt indgå i samarbejder med kommunale institutioner, organisationer og borgere og derigennem løfte og berige kulturlivet sammen med andre. 8 8

5. Livsfaser og kultur- og fritidslivet Kultur- og fritidspolitikken tager udgangspunkt i, at vi igennem livet har forskellige behov, ønsker og ressourcer. Vi vil særligt prioritere kommunens midler til aktiviteter for børn og unge samt sundhedsforebyggende forebyggende indsatser for ældre rette mod såvel fysisk og psykiske lidelser. Det betyder, at andre grupper af borgere i højere grad skal klare sig uden en kommunal støtte. Et vigtigt aspekt er også arbejdet med at forbedre sundhedstilstanden i kommunen. Foreningslivet spiller allerede en aktiv rolle i forhold til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde det arbejde vil vi understøtte! Samtidig skal der fortsat udvikles spændende og kompetencegivende koblinger mellem kultur- og fritidsområdet og sundhedsområdet, børnehaver, skoler og andre institutioner, herunder ældreområdet. Og vi skal fremadrettet undersøge, hvordan vi bedst muligt understøtter en sund livsstil. Mål: Børn og unge skal introduceres til en bred vifte af kulturelle tilbud. Aktiviteter skal være for, med og af børn: Kulturforståelse er ikke en medfødt egenskab. Kommunens indsats skal bestå i at give børn og unge muligheder for at opleve verden på en anden måde og dermed opnå ny viden og nye erkendelser. Børn og unge har særligt behov for at blive støttet i deres udvikling og anerkendt som individer. For forældre, foreninger og kommunen ligger der en særlig opgave i at sikre, at børn og unge tilvejebringes et godt grundlag for at kunne udvikle deres identitet og personlighed. Kulturtilbud spiller i den sammenhæng en ganske særlig rolle og det er vigtigt, at børn introduceres til og lærer om kulturens mangfoldighed og forskellige udtryksformer. ressourcer. I den sammenhæng er et forpligtende samspil med folkeskolen helt afgø rende her når vi flest mulige børn, og her har vi kvalificeret personale. Og vi skal sætte fokus på, at kulturtilbud skal være både for, med og af børn. Mål: Der skal skabes rum til en eksperimenterende ungdomskultur: Ungdomskultur giver de unges handlemønstre og tankesæt en stemme. Ungdomskultur kan ofte betragtes som en modkultur, der bliver en arena for selvstændiggørelse og personlig udvikling. Denne udvikling skal understøttes ved at give eksperimenterende rammer, hvor de unges udtryk sikres plads til udvikling. En plads som samtidig kan vise sig at være værdifulde input til udvikling af kreative kompetencer, som efterspørges i hele vort samfund. Mål: Den stigende andel af ældre får mulighed for kulturel og fysisk udfoldelse. Den sundhedsforebyggende indsats prioriteres: I de kommende år vil flere ressourcestærke ældre både efterspørge og være i stand til at skabe nye kultur og fritidsaktiviteter. Her ligger en ressource, som vi skal søge at gøre nytte af i forhold til at skabe et aktivt kulturog fritidsliv. Ikke bare i forhold til de ældre selv, men også på tværs af generationerne. Mange ældre vil kunne få et sundere og rigere og sundere liv, hvis de aktivt deltager i kultur- og fritidslivet. Derfor vil vi prioritere sundhedsforebyggende tilbud til de ældre, der har brug for det. For børn i udsatte situationer, kan kulturoplevelser være et middel til at bryde negative mønstre og sætte fokus på muligheder og 9

6. Kompetencegivende miljøer Kultur- og fritidslivet spiller en vigtig rolle for at stimulere og udvikle kompetencegivende miljøer. Kompetence skal her ikke forstås i snæver forstand som udelukkende faglige kompetencer, men også som almene og personlige kompetencer, der knytter sig til medmenneskelig forståelse og demokrati. Mål: 2-3 identitetsskabende satningsområder udvælges til at være kommunens kulturelle lokomotiv: Til at understøtte denne udvikling, vil vi udvælge to til tre satningssområder, der skal være drivkræft for kultur- og fritidslivet. Et satningsområde vil bestå af et eller nogle få institutioner, der udvikler sig på et højt fagligt niveau. De skal proaktivt indgå i samarbejder med borgere og organisationer i Holbæk Kommune og dermed løfte og berige kulturlivet. Men det er også vigtigt, at Holbæk kommune på satningsområderne markerer sig som faglige centre, der på et højt niveau kan indgå i regionale, nationale og endda internationale sammenhænge. Vi vil også arbejde for, at foreninger, kulturog uddannelsesinstitutioner, folkeoplysningsforbund med flere sammen bidrager til at understøtte kompetencegivende miljøer for kommunens borgere. Kulturtilbud har en vigtig rolle i forhold til at supplere traditionelle uddannelser. Dels kan unge som gamle her tilegne sig væsentlige kompetencer og skabe sig vigtige netværk. Dels understøtter bl.a. folkeoplysningsaktiviteter og biblioteker voksen- og efteruddannelserne. Mål: Der laves en udviklingsplan for fremtidens bibliotek: Det er vigtigt, at bibliotekets rolle og muligheder videreudvikles. Biblioteket er om noget det sted, der mærker, at den digitale tidsalder har gjort sit indtog. Derfor vil vi inden udgangen af 2012 lave en udviklingsplan for fremtidens bibliotek. Udviklingsplanen skal blandt andet indeholde en plan for, hvordan biblioteket sikrer faglighed, og forholde sig til, hvorledes museer og lokalarkivers formidling af historiske og kulturelle rødder kan inddrages. I den sammenhæng det væsentligt at se på bibliotekets samarbejde med folkeoplysningen. Folkeoplysningens muligheder og potentialer vil desuden blive yderligere belyst, når den ventede nye lovgivning på området foreligger (i løbet af 2011). Mål: Der udvikles en strategi for talentudvikling: Vi vil i de kommende år udvikle en strategi for talentudvikling. Fokus skal være, at det enkelte barn i højere grad får mulighed for at arbejde med netop dets interesseområder - hvad enten det handler om idræt, drama, musik eller noget helt fjerde. Det kunstneriske vækstlag skal støttes bl.a. gennem samarbejde i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Yderligere skal der lokalt i kommunen skabes fleksible rammer for, at talenter får mulighed for at udvikle sig. Kulturelle aktiviteter kan dermed også medvirke til at skabe kreativitet og innovation kompetencer som vort samfund efterspørger voldsomt i disse år. 10