Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 15. årgang nr. 3-2010

Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 15. årgang nr. 3-2010 Foto: Christian Roar Pedersen Kirken i sommerlandet Her er det pastor Kim Clemmensen på Nibe Festivalen Aalborg Stiftsavis nr. 3 2010 1

Det er en fejl, når præsten ikke har en telefonsvarer! Er præsterne for vanskelige at træffe? Stiftsavisens udsendte drak morgenkaffe med præst og bedemand i Støvring. Tekst og foto: Jens Dejgaard Jensen (jdj@hvejsel.eu) Bedemanden Kaj Kristophersen, ansat hos Bedemand Hans Landry, Støvring: Når vi hjælper en familie med et dødsfald, er noget af det første, vi skal finde ud af, et tidspunkt for højtideligheden. Og det er altså en stor fordel for alle, hvis vi kan få truffet aftale med præsten i løbet af timer i stedet for, at der går 2-3 dage. Pårørende, der ikke kan få aftalt et tidspunkt for højtideligheden, bliver meget frustrerede de kan ikke annoncere dødsfaldet, de kan ikke bestille plads til mindesammenkomst osv. Men vi har generelt ikke problemer med vores samarbejde med præsterne her omkring. Bedemand Kaj Kristophersen blev ringet op under mødet gode muligheder for kontakt er en nødvendighed i bedemandens arbejde. Sognepræst Kamma Jacobsen Graversen: Jeg har et stor tillid til de lokale bedemænd. Hvis de ringer på aparte tidspunkter, så er det fordi der er brug for at få aftalt en begravelse. Vi kan ikke være det bekendt, når vi ikke kan få aftale om begravelsestidspunkt på plads før efter 3-4 dage. Præster, der ikke vil bruge 2 minutter på at bekræfte en aftale i weekenden eller på deres fridag, gør livet besværligt både for de pårørende og sig selv. Thorvald Baggesen, bedemand. Præsten Kamma Jacobsen Graversen, sognepræst i Buderup-Gravlev sogn: Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor jeg ikke kan tage telefonen men hvis jeg ser, at Kaj eller en af hans kolleger har ringet eller indtalt en besked, så ringer jeg tilbage, uanset om det er min fridag. Det tager mig kun et øjeblik at afgøre, om jeg f.eks. kan tage en bisættelse torsdag kl. 13. Så får Kaj og familien fred til at fortsætte deres forberedelser. Her i sognet har vi en elektronisk kalender, hvor vores kordegn indtaster alle aktiviteter i kirkerne samt de ansattes fridage. Derfor kan jeg meget nemt og hurtigt afgøre, om vi har mulighed for at have en begravelseshandling på det ønskede tidspunkt, samt ikke mindst effektivt få fortalt kolleger om en forestående handling. Mon præsten træffes? Baggrunden for at Stiftsavisen mødtes med præst og bedemand, skyldes en udtalelse fra Danske Bedemænds formand, Lars Askholm. Han postulerede overfor en større forsamling på årets kirkegårdskonference, at der var præster, som var nærmest umulige at få fat i. Han forklarede, at ved dødsfald har de pårørende som noget af det første brug for at aftale tidspunktet for begravelsen og hvis der går 3 dage, før præsten er at træffe (eller kirkekontoret åbner), bliver der meget kort tid til familiens forberedelser. Mon præsten træffes? Susanne Wensien, Begravelsesforretningen Wensien, Bedsted: Her omkring har vi ingen problemer med at træffe præster, og hvem vi ellers skal træffe aftaler med. Mon præsten træffes? Aalborg Bedemand Aps: Her i byen er det et vilkår, at kirkekontorerne er lukket fra fredag til mandag. Men særligt ved påsken er det et problem; bare et par timers åbningstid påskelørdag ville være en stor hjælp. Mon præsten træffes? Bedemand Thorvald Baggesen, Hjørring: Der findes præster, som ikke er til at få fat i, men heldigvis ikke ret mange. Det er mest et problem i byerne, hvor kirkekontorerne er lukket fra fredag til mandag. I Hjørring og Brønderslev kan vi ringe på et mobilnummer et par timer om lørdagen det giver os mulighed for at fastlægge begravelsestidspunkter inden mandag. Og Thorvald Baggesen, som har flere filialer i Vendsyssel, fortsætter: Vi kan ikke være det bekendt, når vi ikke kan få aftale om begravelsestidspunkt på plads før efter 3-4 dage. Præster, der ikke vil bruge 2 minutter på at bekræfte en aftale i weekenden eller på deres fridag, gør livet besværligt både for de pårørende og sig selv. NYT OM PRÆSTER I AALBORG STIFT Nedenstående præster er fratrådt: 31 05 2010: Jens Fjendbo Jensen, brønderslev-serritslev 30 06 2010: Annelise Hejlskov, Farstrup-lundby-St. Ajstrup 31 07 2010: Christian Krüger, løkken 31 07 2010: Susanne Haastrup Holst, Sindal og fængselspræst 31 07 2010: line Vesterlund, Skørping-Fræer og gerding-blenstrup med 50 % i hver. 31 08 2010: Christian Kold Mortensen, Astrup-rostrup 31 08 2010: Svend Erik raabjerg, Ansgars Nyansatte præster 15 05 2010: Mikael byrial Jensen, romdrup-klarup (50 %) 01 06 2010: Sara Schouby Pedersen, Skibsted-lyngby 01 08 2010: Kathrine buus Christensen, Voer-Agersted 01 08 2010: Karsten Erbs, Vrenste-rubjerg-lyngby-Jelstrup i løkken Storpastorat 01 08 2010: line Vesterlund, Sønder Tranders (50 %) 01 09 2010: Claus Muld, brønderslev-serritslev 01 09 2010: Tove brogaard, løkken 2 AAlborg StiftSaviS nr. 3 2010

Strøtanker - Samarbejde over pastoratgrænser Tekst: lone olsen // Foto: Jens F. Munksgaard. Sammenlægning versus samarbejde Denne artikel handler ikke om sammenlægninger af små til større pastorater. Der er mange tiltag også i Aalborg Stift - på sådanne og en del forsøgsordninger er sat i værk. Men mindre kan også gøre det, og samarbejde på tværs af pastoratgrænser er da også i støbeskeen mange steder. I Thisted Provsti afholdes der således stormøder i efteråret mellem pastorater, der geografisk grænser op til hinanden, hvor ideer til samarbejdsformer og muligheder skal drøftes. Også Folkekirken må bøje sig for tidens devise om, at småt er godt, men stort er bedre! Rationalisering og centralisering har nu også meldt sin ankomst i Folkekirken. Det kan man have mange meninger om, - men samarbejde på tværs af teologiske skel og sogne-og pastoratskel undgår vi ikke. Også Folkekirken må bøje sig for tidens devise om, at småt er godt, men stort er bedre! Babysalmesang med sognepræst Ruth Folmersen i et samarbejde mellem fire pastorater i Sydthy Provsti. ikke alle kan alt, men alle kan noget De mange tiltag, der finder sted i Folkekirken, kræver et bredt spektrum af evner og ideer, - og her har især landssogne med få ansatte stor glæde af at samarbejde. Såvel i Sydthy som i Thisted Provsti er der således én præst, der er rigtig dygtig til babysalmesang, og som tager rundt i provstiets kirker efterår og vinter og afholder babysalmesang for de interesserede. Det har været til stor inspiration for mig i mine sogne og til stor glæde for forældre og børn. Også samarbejde omkring konfirmandundervisningen kunne være en ide. Vi har som undervisere den samme opgave nemlig at vise/ pege på underet men vi har ikke alle samme evner. Nogen er god til alt det tekniske isenkram med powerpoint, sms-undervisning, nettet osv. andre har større evner indenfor fortælling, kreativitet osv. Her kunne man med fordel trække på hinandens spidskompetencer tværs over pastoratsgrænserne. Også mere spirituelle tiltag kunne med den rigtige præst i front være til gavn for flere pastorater. Imidlertid skal man ikke lukke øjnene for den fare der består i, at man på længere sigt kan komme til at lave en specialicering, så den favnende sognepræst glider helt ud af billedet. Det er nemlig en vigtig styrke for en sognepræst og dermed for hans/hendes menighed at kunne rumme både børn og forældre og bedsteforældre, at kende dem fra sin dagligdag og være en naturlig del af sognets liv i glæde og sorg, i fest og dagligdag. Imidlertid skal man ikke lukke øjnene for den fare der består i, at man på længere sigt kan komme til at lave en specialicering, så den favnende sognepræst glider helt ud af billedet. at gøre en dyd af nødvendighed Folkekirken er folkets kirke. Også et nødvendigt samarbejde om organister er på trapperne i Thisted provsti. Det kan være svært for ikke at sige umuligt at få en f.eks. 50% organiststilling besat i yderområderne ( den rådne banan, den grønne agurk eller hvad man nu foretrækker at kalde det!). Går man sammen i to pastorater vil man kunne tilbyde en større stilling og evt. en større løn. Det kræver imidlertid at man laver tætte samarbejdsrelationer omkring gudstjenestetidspunkter, og i den sammenhæng begynder det jo at berøre og påvirke menigheden direkte. Hvis man plejer at have f.eks. gudstjeneste kl. 9.00 og 10.30 og nu skal nøjes med én hver søndag skiftevis kl. 9.30 og 11.00, så tror jeg, at det er meget vigtigt at have sin menighed med sig. Andre tiltag, der direkte involverer menigheden i et sogn/ pastorat, skal således tænkes grundigt igennem. For Folkekirken er jf. navnet folkets kirke, ikke præsternes, stifternes eller ministeriets. frihed er det bedste guld Samarbejde pastorater imellem kan uden tvivl styrke det kirkelige livs mangeartede facetter, - men det må aldrig ske på bekostning af friheden. Enhver menighed har ret til at være forskellig fra nabomenigheden. For ethvert samarbejde beror først og sidst på de mennesker, det involverer. Så meget skal være i orden hvis det skal lykkes - evnen til at samarbejde, overholde aftaler, kemien mellem samarbejdspartnere, overbærenhed, tålmodighed osv. Enhver menighed har ret til at være forskellig fra nabomenigheden. Hvorfor gjorde vi egentlig det? Til sidst en lille anskuelsesfortælling: To drenge, Ib og Bo gik tur i skoven, da en skovsnegl krydsede deres vej. Den ene dreng, Ib, sagde til den anden Du får en halvtresser hvis du tør spise den snegl. Bo spiste den med stort besvær og fik sin seddel. Lidt efter så de endnu en skovsnegl. Du får dine 50. kr. tilbage, hvis du tør spise den lød det fra Bo. Ib åd med stort besvær den slimede skovsnegl - fik sin halvtresser tilbage og sagde efter lang tids tavshed - Hvorfor gjorde vi egentlig det? Videoen om sognesamarbejdet i Jammerbugt kan købes ved Aalborg Stiftsavis Forlag. Kr. 50,- + forsendelse AAlborg StiftSaviS nr. 3 2010 3

Ånd og lys over Lille Vildmose Maja Lisa Engelhardts har skabt et altertæppe til Mou kirke med motivet Skabelsen før ordet. Tekst: birgitte bech // Foto: Christian roar Pedersen inspiration fra mosen Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt er naturens fortrolige. Hun giver sig tid til sansningen af landskabets lys, farver og atmosfære, til hun har grebet det. Således har hun også ladet sig inspirere af egnen omkring Mou, der har Lille Vildmose som nabo. Hun har inddraget den sorte og brune jord, den gule okker og de røde jernforbindelser, tørv og mudderhuller i en abstrakt kunstnerisk fortolkning. Landskabet ligger der med sin sansbare stoflighed, men det peger også ud over sig selv. Naturen og dens farverige skønhed er anledning til undren: Tænk at naturen findes, at livet er opstået måske engang i et mudderhul -, tænk at naturen er kommet til bevidsthed, at den ikke bare er blind, men omfatter væsener med et åndeligt liv, med sans for skønhed og kunst, for sprog og betydning og for hvad der er helligt! Tænk at lyset er nyt hver morgen og oplader menneskers sind som et tegn fra livets kilde! En glitrende overraskelse Maja Lisa Engelhardts altertæppe fortæller historien om skabelsens første morgen, hvor lyset bryder frem og trænger mørket tilbage. Højre side af tæppet er struktureret med mørke og stærkt farvede lodrette formationer. Disse jordfarvede felter er vævet af et groft låddent materiale og fremtræder rå. Venstre side af tæppet er derimod opfyldt af vandrette gråhvide og rosahvide strøg med en anden blidhed i udtrykket. Dette lys har en overjordisk finhed over sig, idet der diskret er indvævet en spinkel tråd af sølv- eller platin. Det tindrer som en glædelig overraskelse for den, der kommer tæt på. Dette store, lyse felt sætter grænse for de mørke former og danner et klart skel mellem lyst og mørkt. Foran alteret gløder et bemærkelsesværdigt rødt strøg, som måske kan fortolkes som hjerteblod? Er det en reference til Guds store kærlighedserklæring til den skabte jord? Kredsen om det guddommelige lys Naturinspirationen forbinder sig i altertæppet med den bibelske tekst i 1. Mosebog, hvor der står: Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: Der skal være lys! Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket I mange af sine værker kredser Maja Lisa Engelhardt netop om det guddommelige lys. Lyset er Guds første skabning, men er også et fundamentalt billede på Gud selv, undertiden omtalt som det mystiske uskabte lys. Også i andre kirkeudsmykninger har Maja Lisa Engelhardt udfoldet skabelsesmotivet. Så sent som i 2010 har den katolske Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg fået 7 spændende glasmalerier, hvor hvert vindue giver en abstrakt 4 AAlborg StiftSaviS nr. 3 2010

fortolkning af en af skabelsens dage. Det er klart, at der er andre muligheder for at arbejde med fortolkning af lyset, hvor der males på gennemlyste vinduesruder. Bevægelsen fra det gamle til det nye testamente Maja Lisa Engelhardt inspireres angiveligt at naturen, af bibelen og af Søren Kierkegaards opbyggelige skrifter. Hvad bibelen angår, finder hun gudsåbenbaringer såvel i det gamle som det nye testamente. Hun maler for troens øje og viger ikke tilbage for de mest metafysiske motiver som den brændende tornebusk og det brændende bjerg. Ofte har hun struktureret sine kirkeudsmykninger sådan, at altertæppet viser det gammeltestamentlige motiv, mens altertavlen antyder en nytestamentlig Kristusåbenbaring. Menigheden, der knæler som nadvergæster, ser på tæppet symboler for den gamle pagt og begyndelsen. Når hovedet dernæst løftes, ser man op på symboler for den nye pagt og fuldendelsen. Således danner altertæppe og altertavle for den troende et før og et efter i forhold til Kristusbegivenheden. tresproget altertavle fra 1500tallet skulle bevares I Mou var udsmykningsopgaven en afgrænset udfordring, da det endegyldigt blev besluttet at bevare den gamle altertavle. Den er et historisk klenodie, skænket til kirken i 1582 af lensgreve Jørgen Lykke og hustru Beate Brahe. Som mange andre altertavler fra reformationsårhundredet har denne tavle Ordet som eneste motiv. I dette specielle tilfælde er tavlens tre rustrøde fløje prydet med nadverens indstiftelsesord skrevet fint med guldbogstaver på hele tre sprog: latin i midten og hhv. gammelt dansk og plattysk på fløjene. I den protestantiske kirke blev ordet fremhævet. Mennesket frelses ved ordet. Kristus er Guds ord, som meddeles de troende i prædikenen og i dåbens og nadverens sakramente. Maja Lisa Engelhardts tæppe med illustrationen af Skabelsen før ordet lægger nu op til nadverordet på den fine, gamle altertavle. Sognepræsten i Mou Hanne Moesgaard Skjesol har berettet om Maja Lisa Engelhardts store respekt for opgaven. Hendes udgangspunkt var det eksisterende rum med altertavle og prædikestol. Når jeg står i Mou kirke, så er det ikke min person det handler om. Så er det Mou kirke. Det harmoniske helhedsindtryk bevidner hendes loyalitet over for rummet. Igennem 2008 blev Mou kirkes nye altertæppe vævet i Paris efter Maja Lisa Engelhardts malede forlæg. Efter en omfattende renovering både ude og inde kunne menigheden endelig i januar 2009 tage et særdeles indbydende kirkerum i brug: Let og lyst i sin farveholdning, vægtigt og gennemtænkt i sit symbolsprog, ældgammelt og helt nutidigt. Guddommeligt På Børglum Kloster har man genoplivet en tradition fra middelalderen, nemlig Kildemarkedet. Her kan man købe mad lavet over åben ild, plantefarvet garn, hjemmesmedet værktøj og meget andet. Børglum Klosterkirke bidrog med en smuk og festlig Spillemandsmesse søndag den 22. august 2010 - se billederne side 6 og 7. Tekst: Jens Dejgaard Jensen (jdj@hvejsel.eu) Ved Spillemandsmessen stod organist Lise-Lotte Kristensen for musikalsk ledelse, sognepræst Niels Clemmensen ledede liturgien. Messehagelen er kopi af en bispekåbe fra 1400-tallet, der findes afbildet i Århus Domkirke. Foto: Allan Mortensen. Spillemandsmessen er komponeret over den romerskkatolske messe, men tilpasset en dansk folkekirkelig gudstjeneste. Der er spillemandsmusik, salmer, vekselsang mellem kor og menighed, prædiken, bønner, nadver og folkedans. Deltagerne i den 1½ time lange gudstjeneste gjorde god brug af det 6 sider lange program. Musikken Koret Canticum og de 4 spillemænd blev dirigeret af organist Lise-Lotte Kristensen, Grenaa. Spillemændene ved denne opførelse er alle professionelle musikere: Taras og Olga Danylyuk (violiner), Hans Bovin (kontrabas), samt Heidi Steg (harmonika). Guddommeligt smukt var det mange gange, men måske især under forbønnerne, der svarer til kirkebønnen efter prædikenen. Sognepræst Niels Clemmensen fremsagde en bøn, under ganske sagte musikledsagelse. Og efter hver bøn sang kor og menighed, nu til fuld styrke fra musikken: Gud lad dit rige komme, Gud lad din vilje ske. akustik Børglum Klosterkirke har en fantastisk akustik til sang Efter Spillemandsmessen var det tid til at besøge Kildemarkedet. Markedet, der har håndværk fra middelalderen som tema, holdes nu for 3. år. Foto: Jens Dejgaard Jensen. og musik. Her har der været munke, som måske har sunget vekselsang i forbindelse med de daglige messer indtil reformationen. Der er hvælv, de er høje, og mere kyndige ud i akustikken end Stiftsavisens udsendte kan sikkert sætte formel på rummets fortræffeligheder. Sognepræst Niels Clemmensen er tydeligvis vant til at underordne sig rummets lyd. Også uden moderne hjælpemidler høres han klart. Men rummets efterklang kræver en teknik, som han mestrer: At tale langsomt. Tydeligt. Med pauser. Komponisterne Ivan Bjerre Damgaard og Michael Sommers musik må fremhæves. Den er meget smuk sammen med teksterne af Holger Lissner. Messen blev første gang opført på Danske ge i Roskilde i 2004, og er siden Kirkedaopført mange steder i landet, og nu for 2. gang i Børglum Klosterkirke. Ivan Bjerre Damgaard modtog i 2007 en Danish Music Award som årets komponist indenfor Folk-genren, for sin rolle i Spillemandsmessen. Se og hør mere om messen og musikken på www.jpnmusic. dk. Postludium Gudstjenesten startede med en Scottish, hvor dansere fra Tårs og Omegns Folkedanserforening dansede op gennem kirken, ført an af Taras Danylyuk på violin. Og menigheden blev danset ud af kirken med en polka. Parate til livet og kildemarkedet udenfor Børglum Klosterkirke. AAlborg StiftSaviS nr. 3 2010 5

Spillemandsmessen på Børglum Kloster har det hele: Bøn - Spillemandsmusik - Folkedans - Kor Foto fra Kildemarkedet: Allan Mortensen.

Skole-Kirke-Samarbejdet Tekst: Sara P. bundgaard og Søren bo Svendsen. Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted provstier Der har været mange hænder, der skulle trykkes, navne og ansigter, der skulle huskes, erfaringer, der skulle gøres, skoler, der skulle besøges, og kilometer, der skulle køres i det halve skoleår, der er gået siden Sara P. Bundgaard blev ansat som skole-kirkekonsulent i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier i november 2009. De tre provstier, samt Thyholm og ca. 60 skoler danner rammen om Skole-Kirke-Samarbejdet, hvor der lægges op til at styrke det lokale samarbejde mellem skolen og kirken. Skole-Kirke-Samarbejdet i de tre provstier gennem tidens løb, og videreudvikle det samarbejde som allerede er i gang. Sara P. Bundgaard. at være til stede i lokalsamfundet Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er blandt andet, at give eleverne forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, og i forhold til andre. Mulighederne for at opnå dette er mange, og rammen er bred, i dette arbejde. Der er utallige emner, der kan dykkes ned i og tages op i de undervisningsmaterialer, der udarbejdes til skolerne. Til dette skoleår er der blandt andet lagt vægt på bibelske fortællinger for de yngste, tro og viden, julekalender og juleforestillinger, højtider, salmesangsprojekt, og etiske udfordringer. Formidlingen af det kristendomsfaglige stof skal være vedkommende, nyttigt, fagligt relevant, kreativt og interessant for både elever og lærere. Formidlingsopgaven, og det at gøre opmærksom på, at Skole-Kirke-Samarbejdet er til stede i lokalsamfundet, er det, som er den spændende udfordring i arbejdet som skolekirkekonsulent. Samspil et vigtigt Derudover fylder mødet med mennesker en anden stor del af arbejdsopgaven, hvilket beriger og sætter nye processer i gang. Samspillet er vigtigt i forhold til at blive inspireret, tænke nyt, tænke anderledes og blive udfordret. Jeg ser derfor frem til, at bygge videre på det arbejde der har været gjort i forhold til Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier Konsulent Sara P. Bundgaard Tlf. 23 43 23 37, sapb@km.dk www.skolekirkesamarbejdet.dk Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Kommune Vel kan vi strides om guder og penge Og dømme hinanden til ensomhed. Sammen forbliver vi stadig så længe, Vi lever og bor på det samme sted. (Ebbe Kløvedal Reich 1994) En fælles forståelse af og viden om vores kulturelle identitet er forudsætningen for en gensidig menneskelig respekt. Formidling af vores fælles kulturgrundlag er derfor vigtige elementer når vi lever og bor på det samme sted. Traditioner og påvirkning fra kristendommen og kirkens historiske, sociale og værdimæssige rolle op igennem historien danner i vid udstrækning vores fælles kulturelle fundament. Viden og kundskab er nødvendige faktorer når man som menneske skal tage stilling til livsværdier og etiske normer. Skoletjenesten som folkekirkens ansigt udadtil Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Kommune ser det Nutidige motiver til biblens fortællinger studeres på Esbjergevangeliet. derfor som sin opgave at skabe, sikre og udvikle kontakten mellem skole og kirke i Aalborg Kommune og tilbyde projekt og undervisningsmateriale om kirken, dens historie og kulturelle rolle. Skoletjenestens arbejde er en vigtig del af folkekirkens arbejde og ansigt udadtil og samarbejdet med skolerne i kommunen sker naturligvis på skolens præmisser og indenfor skolens rammer. De lokale præster og menighedsråd vil naturligt kunne indgå i dette samarbejde. Indtil udgangen af 2009 var Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Kommune, som den eneste af stiftets skoletjenester, organiseret under Aalborg Stift. Fra januar 2010 er skoletjenesten etableret som et samarbejde mellem de 4 provstier, der dækker Aalborg Kommune. Jens Rasmussen, der er uddannet lærer og igennem en lang årrække har været ansat som forstander på Østvendsyssel Ungdomsskole i Dronninglund, ansat som konsulent på fuld tid pr. 1. maj. informationsfolder og hjemmeside Skolerne i Aalborg Kommune har modtaget en informationsfolder om skoletjenesten, ligesom en ny hjemmeside, kan findes på adressen: www.skolekirke-aalborg.dk. I efteråret 2010 vil skolerne få tilbudt, at konsulenten kommer på besøg på skolerne. dels for at præsentere skoletjenesten, dens aktuelle projekter og tilbud, og dels for på sigt at opbygge et netværk for undervisere. Tilbud om kurser for lærere, præster m.fl. vil derfor også være en del af de kommende arbejdsopgaver. I kraft af kommunens store geografiske udstrækning vil skoletjenesten arbejde for at de tilbud og projekter der udbydes tilgodeser dette. Jens Rasmussen. Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Kommune Konsulent Jens Rasmussen, Tlf. 24 94 46 46, skoletjenesten.aalborg@gmail.com www.skole-kirke-aalborg.dk Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Folkekirkens skoletjeneste i Frederikshavn har nu eksisteret i to år og er kommet godt i 8 AAlborg StiftSaviS nr. 3 2010

Esbjergevangeliet og fortællingen fanger børn i alle aldre. gang. Jeg lægger stor vægt på det lokale samarbejde. Besøger skolerne, hvor jeg taler med lærerne om, hvilke tilbud de kunne være interesseret i. Disse besøg resulterer bl.a. i kurser, hvor jeg giver ideer til, hvordan man kan arbejde med et givet emne. Emnerne har i skoleåret 09/10 været: Hvordan kan man arbejde med bibelske fortællinger på første klassetrin, Højtider og Kirkehistorie med udgangspunkt i kirkens arkitektur og udsmykning. Kurserne har været vel besøgt og det idekatalog, jeg har lavet til de enkelte emner, er efterfølgende blevet brugt og efterspurgt på skolerne i Provstiet. Projekt Esbjergevangeliet Et projekt jeg specielt vil fremhæve, er udstillingen af Esbjergevangeliet. Esbjergevangeliet er titlen på et kæmpe vægmaleri, som Erik Hagens har malet til uddannelsesinstitutionen CVU Vest i Esbjerg. Vægmaleriet befinder sig i foyeren og dækker et areal på i alt 135 kvadratmeter. I 2006 blev der lavet en reproduktion trykt på stofbannere. Disse har siden da været vist rundt om i landet af de forskellige skolekirketjenester. Esbjergevangeliet tager sin begyndelse i paradisets have og slutter med påsken. Kunstneren leder os igennem hele Bibelhistorien. Der er i alt mere end 150 skriftsteder anført på maleriet. Man møder fortællinger fra Det Gamle Testamente: uddrivelsen fra Paradis, Jakobsstigen og Kain og Abel og fra Det Nye testamente bl.a. Bebudelsen og Jesu fødsel. Esbjergevangeliet er kunstnerens bud på et Danmarksbillede. De bibelske fortællinger er udgangspunktet, men de fortælles gennem nutidige motiver. F.eks. skildres Jomfru Maria som enlig mor i en etværelses lejlighed og ærkeenglen Gabriel er blevet til en transistorradio med vinger. Under motivet er der en henvisning til skriftstedet om Bebudelsen. Fra 6. maj til 29. juni 2010 var Esbjergevangeliet ophængt i Abildgårdkirken. Knap 600 store og små mennesker har formelt set det store vægtæppe: Skolebørn, menighedsrådsmedlemmer, sognebørn, kunstinteresserede, spejdere m.fl. Nogle blev der ikke plads til. Nogle har været inde for at se det på egen hånd. I alt 24 skoleklasser fra 1.-8. klasse har fået tilsendt undervisningsmateriale og efterfølgende besøgt kirken for at se og høre mere om billedtæppet. Hver fremvisning har varet ca. to timer og har bestået af et oplæg fra undertegnede, arbejde med opgaver specielt formuleret til de enkelte klasser og til sidst en opsamling, hvor vi i fællesskab forsøgte at svare på de mange hvorfor-spørgsmål. Det nye skoleår indledes med et projekt: Salmesang i landsogne, der gennemføres som et samarbejde mellem skoler, præster og organister det glæder jeg mig til. Inger Røgild. Folkekirkens skoletjeneste i Frederikshavn Provsti Konsulent Inger Røgild Tlf 21 78 20 44, inger.roegild@skt-frederikshavn.dk www.skt-frederikshavn.dk Skole-Kirke-Tjenesten i Hjørring Skole-Kirke-Tjenesten i Hjørring (SKT) blev oprettet i oktober 1997 i henhold til 43 i Lov om menighedsråd som et samarbejde mellem 16 menighedsråd i daværende Hjørring Provsti. Et væsentligt incitament for oprettelsen, var ikke mindst, at der rundt i landet blev gjort positive erfaringer med folkekirkelige skoletjenester i lighed med andre skoletjenester Formålet med SKT var og er stadig, at styrke og støtte samarbejdet mellem den lokale folkekirke og de lokale skoler. Samarbejdet bygger på folkeskolens formålsparagraf, som betoner, at elever skal gøres fortrolige med dansk kultur, hvori det kristne værdigrundlag er et vigtigt element. I 2005 bliver kristendomskundskab igen gjort til prøvefag, hvilket er med til at skærpe interessen om faget. Mange forskellige aktiviteter Udviklingen i SKT har været præget af en aktiv udvikling med udgivelser af mange tematiserede undervisningsmaterialer på egen foranledning og i samarbejde med andre folkekirkelige skoletjenester. Udover undervisningsmaterialer, som primært lærere og i et vist omfang præster gør brug af, er SKT kendt for at samarbejde med andre virksomheder og institutioner og dermed tilbyde lærere og elever relevante ekskursioner. Heraf kan nævnes Esbjergevangliet, som har været udstillet på Vendsyssel Kunstmuseum. På Vendsyssel historiske Museum, kan der for tiden opleves udstillingen Bryllup den tredje i serien Livets Milepæle, hvor den første handlede om Fødsel/Dåb, den anden om Konfirmation og den fjerde, som kommer næste år om Livets afslutning.. Et andet spændende tiltag har været udgivelse af et undervisningsmateriale for 5.- 7. klasse om Klostre og Klosterliv. Her er Børglum Kloster et meget relevant ekskursionsmål, hvor SKT tilbyder at betale rundvisningen. Også ekskursion Saltsyderiet på Læsø indgår som tilbud i den udgivne Årplan; her vil eleverne få mulighed for selv at opleve syde-processen og få fortalt den historiske beretning om et af munkenes initiativer, samt om Kirkens interesse i at udvinde det hvide guld, hvilket fik katastrofale naturhistoriske følger. Gensidig hjælp SKT tilbyder i sagens natur hjælp på de områder, hvor den lokale præst med sin faglighed kan perspektivere undervisningen. SKT vægter, at de projekter, der indgås samarbejde om, er udsprunget af et behov for gensidigt samarbejde. I dag dækker SKT 30 skoler i Hjørring og Læsø Kommuner, hvilket i geografisk udstrækning er identisk med Hjørring Nordre og Søndre Provstier Når faget kristendomskundskab således i visse sammenhænge kan opleves i en bredere kontekst væk fra klasseværelset, vil det utvivlsomt tilføre undervisningen en konkret og ofte lokalhistorisk dimension. I denne proces vil SKT fortsat leve op til at være en aktiv samarbejdspartner. Søren Bo Svendsen. Søren Bo Svendsen (vikar under Inger Brinkmanns sygdomsperiode) AAlborg StiftSaviS nr. 3 2010 9

Kommentar om skimmelsvamp Skimmelsvamp i præsteboligerne er en stor udfordring for kirkekasserne, men det alvorligste problem er præstens vilkår som lejer med tjenesteboligpligt Af Thyge Jakobsen, bygningskonsulent for præsteboliger i Aalborg stift Baggrund Artiklen om skimmelsvamp i sidste udgave af Stiftsavisen giver anledning til denne kommentar. De økonomiske konsekvenser er en vigtig faktor for menighedsrådene og provstierne, men det må ikke have første prioritet, hvis helbredet står på spil for en præst eller dennes familie. Skimmelsvamp er et problem, som altid har eksisteret, men bliver mere og mere synligt i vore præsteboliger. Skimmelvækst kan være til ubodelig skade for disponerede personer, der i en kortere eller længere periode må opholde sig i de berørte bygninger. Svampenes sporer, celler og stofskifteprodukter kan medføre indeklimagener. Skimmelsvampe er en kilde til spredning af allergener, mykotoxiner og flygtige organiske komponenter samt cellevægskomponenter. Disse komponenter fra skimmelsvampen kan medføre allergier, irritationer og giftvirkninger m.v. Hvis der er mistanke om angreb i en bolig, er det derfor bydende nødvendigt øjeblikkeligt at skåne beboerne for skadelige påvirkninger og iværksætte en Uge 27 var rødhus klit feriecenter rammen om 39 familiers ferie gennem folkekirkens feriehjælp. Fælles for alle familierne var, at de ikke havde mulighed for at komme på ferie, hvis ikke de havde fået dette tilbud fra deres sogn. Ugen bød på udflugt til bl.a. Fårup Sommerland, blokhus, dyrepark. På rødhus Klit feriecenter blev badeland, legeplads, sportsplads og strand flittig brugt af både børn og voksne. Til rødhus feriecenter skal der lyde en stor tak for god og venlig service hele ugen. undersøgelse af bygningen for evt. udbedring af skaderne. Et eksempel Allerede før jul kunne jeg næsten ikke klare at være på mit kontor Sådan beskrev sognepræsten sine problemer, da jeg som nyansat bygningskonsulent fik den første indeklimasag i slutningen af 1980 erne. Det blev en langstrakt og kontroversiel udfordring for alle involverede parter: Menighedsråd, provstiudvalg, stiftsøvrighed, kirkeministerium, teknologisk institut, praktiserende læge, lungeklinik, rådgivende ingeniør, allergologisk laboratorium angrebet af en type skimmel, som er med på negativlisten. Skimmeltyper, man ikke kan undlade at bekæmpe, da de er skadelige for helbredet, selv om de berørte personer ikke altid vil opleve symptomer eller være bevidste herom. Eksempelvis er der registreret skimmel i præsteboliger, som i flere generationer har fungeret uden problemer. Selv om angrebet tydeligvis ikke er af nyere dato, kan der spontant optræde helt uforudsete reaktioner, når der kommer nye beboere i bygningen. Skimmel er til stede i både ældre og helt nye huse, hvis manglende murpap mellem sokkel og ydermur, eller fx et utilstrækkeligt drænlag i gulvkonstruktionen. Men også nyere huse med byggetekniske løsninger, der lever op til Byggeskadefondens anbefalinger, kan mod forventning vise sig at volde problemer. Det skyldes måske udførelsen af håndværksmæssige detaljer, der senere viser sig at befordre skader. Årsagen er ofte den traditionelle varmeisolering og beklædning på indvendig side af ydervæggen. Dette betragtes normalt som en forbedring af huset, men indgår der organiske undersøgelser, anbefalinger til udbedring og indhøstede erfaringer bliver ikke opsamlet eller formidlet til en større kreds. Næste gang problemet melder sig, er der måske valgt nye medlemmer ind i menighedsrådet, ligesom provst og provstiudvalg kan være udskiftet. Ørding menighedsråd på Mors tog sidste år initiativ til et seminar om kirkernes indeklimaproblemer. På mødet blev emnet belyst meget bredt med en række indlæg fra et ekspertpanel, som med stor indsigt kunne formidle en række aspekter i forbindelse med forebyggelse af skimmel i kirkerne. Den efterfølgende debat mellem panelet og deltagerne i salen var befordrende og gav inspiration til den fremtidige indsats i kirkerne. Præsteboligernes problemer var ikke på dagsordenen, men der blev udtrykt behov for en og embedslæge. materialer i konstruktionen, vejledning, eventuelt en dreje- Det er ferie! de nødvendige betingelser Efter mere end 10 års kamp (og er opfyldt, primært fugt og kan der dannes grobund for bog for korrekt håndtering af flere afslag undervejs) Uge 27 lykkedes var Rødhus kondens, klit evt. feriecenter kombineret med rammen skimmel, om når 39 der familiers tilføres fugt ferie det gennem stigende antal sager, hvor en det for præsten at få en erstatningsbolig. Men manglende opvarmning og/eller eller opstår kondens. præstebolig bliver inficeret. folkekirkens problemet sluttede feriehjælp. Det ferie! ventilation. Det er vigtigt at få udvekslet alle ikke her. Trods omfattende Den seneste måned er der ak- Hvad kan vi gøre relevante erfaringer på bolig- indsats mod skimmel Fælles kunne for alle tuelt familierne Uge 27 var melding om var, Rødhus 3 nye at tilfælde de klit ikke feriecenter Der havde er behov mulighed rammen for en koordineret for om at 39 komme familiers på ferie, gennem området, både på det tekniske den næste præst hvis heller ikke de havde af folkekirkens skimmelsvamp fået dette i feriehjælp. nordjyske tilbud fra deres opsamling sogn. af erfaring på stifts- og lægefaglige plan. Det er ikke tåle at opholde sig i huset der præsteboliger, heraf de 2 fra eller landsplan. mindre vigtigt at skabe bred langt om længe Ugen blev opgivet bød og på udflugt slutningen Fælles til for af bl.a. 1800-tallet alle Fårup familierne og den Sommerland, De var, fleste at præsteboliger de Blokhus, ikke havde med dyrepark. mulighed forståelse På Rødhus for at komme på fer for, at enhver præstebolig skal brugt leve af op til de almene afhændet af menighedsrådet. Klit feriecenter 3. hvis blev fra midten ikke badeland, af 1960 erne. havde legeplads, fået dette angreb sportsplads tilbud af skimmelsvamp fra og deres strand bliver sogn. flittig både børn og voksne. renoveret (sommetider flere krav i Bygningsreglementet om Problemer mange steder Hvorfor Ugen bød går det på udflugt galt til bl.a. gange), Fårup nogle bliver Sommerland, solgt og Blokhus, sundhed og dyrepark. sikkerhed, så På præ-rødstefamilierne og strand hele med sindsro flittig kan brugt a Der har været flere Til Rødhus alvorlige feriecenter Hovedparten Klit feriecenter skal af skader blev lyde opstår badeland, en stor enkelte tak nedrevet/genopført. legeplads, for god og sportsplads venlig service angreb af skimmelsvamp i både ældre bygninger, børn og hvor voksne. det Skiftende menighedsråd og ugen. bo og leve i deres tjenestebolig i præsteboliger i Aalborg stift. kniber med fugtisolering mellem provstiudvalg inddrager en uden indeklimagener. Til murværk Rødhus og feriecenter den fugtige skal række der specialister lyde en undervejs, Alvorlige skal forstås på den Billed galeri: stor tak for god og venlig service hele måde, at bygningerne har været undergrund. Det kan være men resultaterne af deres ugen. hørt i våbenhuset Det er ferie! Billed galeri: 10 AAlborg StiftSaviS nr. 3 2010

Næstekærligheden stor i Ræhr Det gik over al forventning da, sognepræsten i Ræhr i Thy samlede ind til et nystartet asylcenter i Hanstholm lørdag den 17. juli 2010. Tekst og foto: Christian roar Pedersen Cykler, legesager og massevis af tøj blev slæbt fra bilerne og hen til de frivillige ved indsamlingsbordene. Sæk efter sæk hobede sig op. Gårdspladsen foran præstegården i Ræhr summede af liv. En del kørte igen med det samme, mens andre blev hængende og fik en kop kaffe. Kagerne var bagt af en flok kvinder fra asylcenteret, og de nød det sociale samvær med thyboerne i det gode vejr. Folk kom langvejs fra. Enkelte helt fra Holstebro. De havde hørt om indsamlingen i radioen og syntes det var en god ide. Det havde sognepræst Mariann Dyhrberg Christensen ikke forventet, da hun tog initiativ til indsamlingen. Hun frygtede at komme til at sidde alene sammen med sine forældre og præstekollegaen Finn Feilan foran sin præstegård. Alle mennesker, voksne som børn, har brug for åndehuller og gode oplevelser. Det gik dog over al forventning, og Mariann Dyhrberg Christensen skønner, at 250 personer nåede forbi i løbet af de tre timer, som indsamlingen varede. Over 20 trailerfulde blev kørt til asylcenteret, hvor udlændingene hjalp med at få tingene på lager, så de senere kan fordeles på en fair måde til de rigtige familier. Det indsamlede var generelt af en god kvalitet; noget Folkekirke TV AALBORG STIFT Folkekirke TV i Aalborg Stift kan ses på Kanal Nord (samme kanal som TV2/Nord Plus) på disse tidspunkter: Mandag 15.30 Magasin/talkshow Tirsdag 15.30 Præstens Værksted onsdag 22.00 Magasin/talkshow Torsdag 22.30 Præstens Værksted Fredag 22.30 Magasin/talkshow lørdag 21.00 Magasin/talkshow Søndag 08.00 Præstens Værksted Desuden kan du se Folkekirke TV på Youtube: http://www.youtube. com/user/folkekirketv Eller du kan finde Folkekirke TV på facebook: http://www.facebook. com/group.php?gid=140963849253030 KANAL MIDT-VEST Folkekirken sender på Kanal Midt-Vest på følgende tidspunkter: Mandag 21.15-21.30 Præstens værksted Tirsdag 15.00-15.30 Udsendelse 1 onsdag 16.30-16.45 Præstens værksted (g) Torsdag 15.00-15.30 Udsendelse 2 Torsdag 21.15-21.30 Præstens værksted (g) Fredag 13.15-13.30 Præstens værksted (g) lørdag 15.00-15.30 Udsendelse 1 (g) Søndag 15.00-15.30 Udsendelse 2 (g) FK-TV, Herning, 9721 5930 / fkg@pc.dk / www.fkg.dk Hanstholm Acylcentrets kvinder havde bagt kager, da sognepræsten samlede ind til centret ved præstegården i Ræhr. var endda helt nyt og ubrugt som f.eks. mærkevarejeans med prisskiltet på. - Det kommer til at klinge hult at prædike næstekærlighed i kirken, hvis folkekirken ikke går ind og støtter op om nogle mennesker, som er de svageste, siger Mariann Dyhrberg Christensen som forklaring på indsamlingen. Og hun fortsætter: - Alle mennesker, voksne som børn, har brug for åndehuller og gode oplevelser, og det er det, vi håber at kunne give. For Mariann Dyhrberg Christensen er det det kristne budskab, der har været drivkraften, og indsamlingen viser ifølge hende, at der ikke behøver at skulle en masse til for at gøre meget for andre. Mariann Dyhrberg Christensen Mariann Dyhrberg Christensen er 31 år, og er startet som sognepræst i Hansted-Klitmøller-Ræhr-Vigsø den 15. april 2010. Det er hendes første præsteembede. Hun er gift med rumæneren Marius, og sammen har de datteren Terezia og bor i præstegården i Ræhr. Stagstrup Kirke Stagstrup Kirke, vejkirke, beliggende ved hovedvej 11 i Sydthy, præsenterede i juni måned en ny folder om kirken. Folderen er skrevet af sognepræst Frits Erik Jensen og cand.mag Else Bisgaard og billederne er taget af Henrik Bolt-Jørgensen. Folderen er en fin guide ved besøg i kirken. AAlborg StiftSaviS nr. 3 2010 11

Søg tilskud til inspiration! Kirken i en global verden Det mellemkirkelige Stiftsudvalg indbyder alle interesserede til årsmøde i Brønderslev kirkecenter bredgade 104, 9700 brønderslev fredag den 26. november kl. 18.00-21.30 DELtaGELSE i MØDEt ER GRatiS incl. MiDDaG (dog excl. drikkevarer) Har I gang i mellemkirkelige aktiviteter eller vil I gerne, men mangler penge? Skal nogle af sognets unge besøge jeres venskabsmenighed og har brug for økonomisk støtte? Vil du gerne hente ny inspiration på en international konference, men lader være, fordi den er for dyr? Program: Kl. 18.00: Middag (gratis) Kl. 19.00: Dialogkonsulent Harald Nielsen, Danmission: at være kristen i Ægypten Harald nielsen vil blandt andet fortælle om vilkårene for de kristne kirker, der bliver lejlighed til at besøge på dén studietur Det mellemkirkelige Stiftsudvalg planlægger til Ægypten i efteråret 2011. Harald nielsen, der tidligere bl.a. har været generalsekretær for Danmission, har et indgående kendskab til de kristne kirker i Ægypten. Kl. 19.30: tre korte: Indtryk fra: - studietur til Sydslesvig - 5 måneders undervisning i nigeria - Tværkulturel sommerlejr i det nordjyske Så kan Det mellemkirkelige Stiftsudvalg måske hjælpe! Stiftsudvalget har til opgave at fremme mellemkirkelige aktiviteter, som kan styrke kontakten til andre kirker og menigheder både i Aalborg stift og i andre dele af verden - og bringe ny inspiration og nye idéer til arbejdet i menighederne i Aalborg Stift. Det gør udvalget blandt andet ved at yde økonomisk støtte til venskabskontakter, konferencer og internationale møder. Kl. 20.00: valg til Det mellemkirkelige Stiftsudvalg Det nuværende mellemkirkelige Stiftsudvalgs funktionsperiode udløber den 31. marts 2011. Inden da skal der vælges medlemmer til et nyt stiftsudvalg. nærmere oplysninger om valgprocedure m.v. sendes direkte til menighedsrådene Kl. 20.30: Beretning om Det mellemkirkelige Stiftsudvalgs arbejde i aalborg stift beretning om Folkekirkens mellemkirkelige råd regnskab Kl. 21. 15: afslutning i kirken ved biskop Henning toft Bro Tilmelding senest fredag den 19. november til sekretær for Det mellemkirkelige Stiftsudvalg, studenterpræst Christen Staghøj Sinding, Furrebyvej 12, 9480 løkken css@km.dk, Tlf. 40 34 90 96. DVD fra Aalborg Stiftsavis Forlag Kr. 50,- Side 1 FORÆR SOGNETS fra kirken Denne salmebog er en gave til dig MINIKONFIRMANDER der, hvor du bor. i skolen, Du kan bruge den til morgensang og når I synger i klassen. går til Du kan også tage den med, hvis du and kirkeklub, eller hvis du er mini-konfirm n. kirke i ste jene udst ilieg fam er - og når der Salmer til Skole, Hjemkan& dukirke spørge til Skole, Hjem & Kirke Kalkmalerier i Jetsmark Kirke 8:56 09/05/05 Salmer bog 200625 - Omslag til salme Har I et mellemkirkeligt projekt, som I synes fortjener økonomisk opbakning, kan I sende en ansøgning til stiftsudvalgets formand: sognepræst Niels Grymer, Klintevej 18, 9000 Aalborg, e-mail: ngr@km.dk. Der er ikke noget ansøgningsskema eller faste ansøgningsfrister. Ansøgninger behandles på udvalgets 4-5 årlige møder, så send jeres ansøgning i god tid inden I skal bruge pengene. Har I spørgsmål, inden I sender en ansøgning, er I velkommen til at kontakte stiftsudvalgets sekretær: studenterpræst Christen Staghøj Sinding på mail: css@ km.dk eller telefon: 40 34 90 96. Hvis I synger derhjemme, re, dine forældre og dine bedsteforæld der er om de kender nogen af de salmer, i denne bog. Kr. 20,- Hvis ikke, kan du måske lære dem et par stykker + forsendelse Aalborg Stiftsavis Forlag DVD en kan bestilles hos Aalborg Stiftsavis Forlag, Kirkevej 40, 7760 Hurup Thy, tlf. 97 95 11 84 eller pr. mail: jfm@km.dk Prisen er plus forsendelse. Kan bestilles hos -6-2 87-990014 AalborgISBN Stiftsavis Forlag, Kirkevej 40, Salmer til Skole, Hjem & Kirke 7760 Hurup Thy, tlf. 97Forla 95 g11 84 Hæftet sælges fra Aalborg Stiftsavis Tlf. 97 95 11 84 p Thy jfm@km.dk pr. mail: 7760 Huru Kirkevej 40,eller Sa lm e r til Skole, Hjem & Kirke E-mail: JFM@km.dk 11 73 er Fax 97 95Prisen plus forsendelse. AALBORG STIFTSAVIS Redaktør: lone olsen Kragholmvej 8, 7742 Vesløs Tlf. 97 99 30 45 lo@km.dk i redaktionen: Jens F. Munksgaard Tlf. 97 95 11 84 jfm@km.dk birgitte bech Tlf. 98 18 76 74 birgittebech@stofanet.dk Jens Dejgaard Jensen Tlf. 97 95 13 55 jdj@hvejsel.eu niels Clemmensen Tlf. 98 99 40 24 ncl@km.dk Kamma J. graversen Tlf. 24 47 18 14 kjgr@km.dk Ekspedition og abonnement: Kirkevej 40-7760 Hurup Thy Tlf. 97 95 11 84 Fax 97 95 11 73 jfm@km.dk Mariann Dahl Amby Tlf. 97 92 17 50 mda@km.dk Christian roar Pedersen Tlf. 23 20 30 99 crpe@km.dd Bestyrelse: Formand: biskop Henning Toft bro Provst Jens-Anders Djernes Civilingeniør Poul Jacobsen Priser 2010: Årsabonnement 1 (40 eks. pr. nr.) 2.436 kr. Årsabonnement 2 (20 eks. pr. nr.) 1.475 kr. Årsabonnement 3 (5 eks. pr. nr.) 457 kr. Årsabonnement 4 (1 eks. pr. nr.) 150 kr. Årsabonnement 5 (30 eks. pr. nr.) 1.964 kr. læserbreve, debatindlæg eller forslag til manuskripter kan indsendes til redaktøren. Indlæg til næste nummer af Aalborg Stiftsavis skal være redaktøren i hænde senest den 15. oktober 2010. næste nummer af Aalborg Stiftsavis udkommer til advent 2010. aalborg Stiftsavis udkommer 4 gange årligt Sats og tryk: Dantryk A/S, Hurup Thy