Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Transkript

1 Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

2 Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål August - oktober (Ca. 9 lektioner) Grundbog: Liv og religion 1 Carsten bo Mortensen Emne/fokus: Hvad er gud, kirke og kristendom? Hvad er bibelen? Fortællinger fra urtiden i det gamle testamente. Supplerende materiale: til emnet. Herunder samler. - fortællinger fra bibelen opgaver - dramatisering. - At eleverne gør sig tanker og forestillinger om begrebet gud. - At eleverne skaber sig viden om kristne forståelser af gud. - at kunne samtale om, hvad kirke og kristendom er. Oktober november (ca. 3 lektioner) Tværfagligt emne: Dyr. Bibelske fortællinger om dyr. - fortællinger fra bibelen opgaver - Lave dyr på forskellig vis. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente. - At eleverne stifter bekendtskab med bibelens dyr samt deres symbolik go betydning. - gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. December - januar (Ca. 6 lektioner) Emne: Hvad er glæde?(juletema) samt Jesus i den første tid(det nye testamente). Grundbog: Liv og religion 1 Carsten bo Mortensen samt Religion nu 1 Mette Dybdal m.fl. Supplerende materiale: til emnet. Herunder salmer. - fortællinger fra bibelen opgaver - tale med om indholdet af de bibelske fortællinger. - at eleverne gør sig tanker og forestillinger om begrebet glæde - både personligt og i en religionsfaglig sammenhæng. - at eleverne får indblik i julen som højtid og fest med dens traditioner. - at eleverne skaber sig viden om den kristne

3 juls budskab. Januar marts (ca. 6 lektioner) Emne: Hvad er fællesskab? Samt jødernes slægtshistorie(gamle testamente) Grundbog: Liv og religion 1 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. - højtlæsning af biblen opgaver. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente - at eleverne forholder sig til og overvejer begrebet fællesskab. - at eleverne ser religion som fællesskaber. - tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog. Marts - april (ca. 6 lektioner) Emne: Påske Samt Jesu undere(det nye testamente) April juni (ca. 9 lektioner) Emne: Hvad er godt og hvad er ondt? Samt Moses(Det gamle testamente) til emnet. Herunder salmer. Grundbog: Liv og religion 1 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. - højtlæsning af biblen opgaver. - højtlæsning af biblen opgaver. - sang og dramatisering. - samtale om og forholde sig til normer for samvær. - at eleverne får indblik i påsken som højtid og fest med dens traditioner. - gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. - at eleverne forholder sig til og overvejer begreberne godt og ondt. - at eleverne arbejder med etiske problemstillinger. - at eleverne får en begyndende forståelse for kristendommens og andre religioners måder at fremstille sondringen mellem

4 godt og ondt. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente. Lærer: Michael Guldberg

5 Årsplan Kristendomskundskab 2. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål August - oktober (Ca. 9 lektioner) Grundbog: Liv og religion 2 Carsten bo Mortensen Emne: Hvornår er man stærk? Samt De gammeltestamentlige konger. Supplerende materiale: til emnet. - fortællinger fra bibelen opgaver. - lave forskellige styrkeprøver. - at eleverne forholder sig til begrebet styrke. - at eleverne forholder sig til styrke som den kommer til udtryk i religionerne. - at eleverne forholder sig til symboler på styrke. Oktober november (ca. 3 lektioner) Tværfagligt emne: Dyr. Bibelske fortællinger om dyr. - fortællinger fra bibelen opgaver - Lave dyr på forskellig vis - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente - At eleverne stifter bekendtskab med bibelens dyr samt deres symbolik go betydning. - gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. December Januar (ca. 6 lektioner) Emne: Hvad er det at være anderledes? Samt Profeter og Jesus i den første tid. Grundbog: Liv og religion 2 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. Herunder salmer. - fortællinger fra bibelen -individuelle og fælles opgaver. - dramatisering - tale med om indholdet af de bibelske fortællinger. - at eleverne får et begyndende kendskab til, hvad profeter er for nogle religiøse(og anderledes) skikkelser. - at eleverne arbejder med Jesu syn på de udstødte mennesker i hans samtid. - at eleverne skal have udfordret og undersøgt deres

6 normalitetsbegreber. Januar marts (ca. 6 lektioner) Emne: Jesu Lignelser Marts - Juni (ca. 10 lektioner) Emne: Påske Samt Jesus sidste tid og tiden efter hans død. Grundbog: Liv og religion 2 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. til emnet. Herunder salmer. - fortællinger fra bibelen opgaver. - dramatisering - fortællinger fra bibelen opgaver - tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog - tale med om indholdet af de bibelske fortællinger. - at eleverne får indblik i påsken som højtid og fest med dens traditioner. - gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis. - kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente Lærer: Michael Guldberg

7 Årsplan Kristendomskundskab 3. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål August - oktober (Ca. 7 lektioner) Grundbog: Liv og religion 3 Carsten bo Mortensen Emne: Hvad er løgn? Supplerende materiale: til emnet. - fortællinger fra bibelen opgaver. - dramatisering - At eleverne bliver bekendt med forståelser af begrebet løgn. - at eleverne diskuterer og tager stilling til, hvorfor der findes løgn og et behov for at bruge løgnen. - samtale om og forholde sig til normer for samvær. Oktober December (ca. 8 lektioner) Emne: Paulus og de første kristne. Januar - februar (ca. 6 lektioner) Emne: Hvad er et mirakel? Grundbog: Liv og religion 3 Carsten bo Mortensen Samt Under samme himmel 3 Rebakka Bærnholdt m.fl. Supplerende materiale: til emnet. Grundbog: Liv og religion 3 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. Herunder - fortællinger fra bibelen opgaver. - dramatisering - spil om Paulus - fortællinger fra bibelen -individuelle og fælles opgaver. - dramatisering - tale med om indholdet af de bibelske fortællinger. - at eleverne får en viden om, hvordan kristendommen tog sin begyndelse. - at eleverne får kendskab til store personligheder inden for kristendommen. - at eleverne får et kendskab til den symbolik, som de første kristne benyttede. - at eleverne får kendskab til både folkelige og forskellige religioners forståelser af det mirakuløse. - at eleverne gennem arbejdet med mirakler stifter bekendtskab

8 Februar marts (ca. 4 lektioner) Emne: Hellige steder. April - Juni (ca. 10 lektioner) Emne: Da danskerne blev kristne. salmer Grundbog: Liv og religion 3 Carsten bo Mortensen Supplerende materiale: til emnet. Grundbog: Under samme himmel Rebekka Bærnholdt Supplerende materiale: til emnet. - fortællinger fra bibelen opgaver. - fortællinger fra bibelen opgaver. med centrale personer i kristendommen. - at eleverne får øje på og viden om hellige steder. - at eleverne får en begyndende forståelse for begrebet hellig. - samtale om, hvad kirke og kristendom er. - at eleverne stifter bekendtskab med nogle af de centrale skikkelser inden for kristendommen. Lærer: Michael Guldberg

9

10 Årsplan Kristendom 4. klasse FAG: kristendom KLASSE: 4. ÅR: 12/13 Lærer: LT HOVEDEMNE Livsfilosofi og etik Uge Med udgangspunkt i det faglige stof øver eleverne sig gennem fantasi og refleksion i at udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Eleverne præsenteres for forskellige menneske- og natursyn, som de kommer til udtryk i fx myter og sagn, skabelsesberetninger, evolutionsteori, familieliv og reklamer. Gennem iagttagelser og drøftelser udvikles elevernes sans for, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er vurderinger. udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. Vi fokusere på: Godt og ondt. Sorg og glæde. Sandhed og løgn. Skyld og ansvar. Tro og tvivl. Uge 41: Emneuge Uge 42: efterårsferie

11 HOVEDEMNE De 5 verdens religioner Uge Et grundlæggende indblik i religionerne med fokus på den enkelte religions særegenhed. Evt.: sammenligne med kristendommen som perspektivering Primært eget materiale. Eleverne skal også selv producere et produkt. Fx PowerPoint, planche eller andet. At eleverne stifter bekendtskab med nogle centrale tanker inden for de 5 verdensreligioner. At eleverne får indsigt i religionernes opbygning og særegenhed. At eleverne lærer om forskellige måder at anskue verden på. Uge 47: Faguge HOVEDEMNE De 5 verdens religioner De 5 verdensreligioner fortsættes. Uge Uge 52: Juleferie HOVEDEMNE

12 Nordisk mytologi Uge 1-6 Se tegnefilmen: Valhalla Evt. bogen: Nordiske guder af Knud Erik Larsen eller Verden bliver til af Kaj Himmelstrup At eleverne får kendskab til den religion der herskede før kristendommen kom til Danmark og på denne måde får en større forståelse for de historiske og religiøse brydninger der udspandt sig i Danmark i forbindelse med kristendommens indførelse. At eleverne får kendskab til de grundlæggende tanker i nordisk mytologi. At eleverne får en fornemmelse af sammenhængen mellem religion og historie At eleverne får mulighed for at reflektere over denne Uge 7: Faguge Uge 8: Vinterferie

13 HOVEDEMNE Kristendom i Danmark Uge 9-12 Der læses og samtales om, at dansk evangeliskluthersk kristendom er én kristendom, og at der også findes fx katolsk kristendom i Italien og Spanien og ortodoks kristendom i Grækenland og Rusland. Der fokuseres på reformationen, først og fremmest Luthers opgør med middelalderkirkens opfattelse af pavens betydning, og opfattelsen af forholdet mellem tro og gerning. Dernæst på, hvordan reformationen forløb i Danmark. Afsluttende læses om hvordan folkekirken er nævnt i grundloven og hvordan den er organiseret. Der tales også om, hvilke opgaver folkekirken løser, og det undersøges, hvordan den fx præsenterer sig med hjemmesider på internettet. At eleverne forstå forskellen på de forskellige former for kristendom. At de får et indblik i reformationens forløb. At de kender nogle af folkekirkens opgaver. At de får et indblik i folkekirkens nutidige image. Uge 13: Påskeferie HOVEDEMNE Ritualer Uge Hvilken funktion har ritualer i forhold til fællesskabsfølelsen inden for en kultur og i relation til den enkeltes eksistens? Der er fokus på en lang række ritualer af verdslig og religiøs karakter. Kende til forskellige typer ritualer. Forstå betydningen af ritualer for forskellige folkefærd. beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange

14 HOVEDEMNE Religiøse bygninger og symboler Uge Religiøse bygninger - hvor er gud i islam, jødedom og kristendom (protestantisk kristendom) Kristendommen: Hvad er kirke, ej en bygning men der hvor gudsfolk er samlet i hans navn, modsat de At eleverne kender til forskelle og ligheder i forståelsen af gud i de tre religioner. At eleverne får en fornemmelse af forskellen på jødedom og kristendommens forståelse af synagoge og kirke. At eleverne får en begyndende forståelse for religiøse bygningers betydning i nogle religioner. Uge 24: Emneuge. HOVEDEMNE Religiøse bygninger og symboler Uge Religiøse bygninger - hvor er gud i islam, jødedom og kristendom (protestantisk kristendom) Kristendommen: Hvad er kirke, ej en bygning men der hvor gudsfolk er samlet i hans navn, modsat de At eleverne kender til forskelle og ligheder i forståelsen af gud i de tre religioner. At eleverne får en fornemmelse af forskellen på jødedom og kristendommens forståelse af synagoge og kirke. At eleverne får en begyndende forståelse for religiøse bygningers betydning i nogle religioner. Sommerferie!!!! Aktiviteter og materialer Vi vil ikke anvende et bogsystem i undervisningen, men vil i stedet bruge materialer, som egner sig specielt til de emner vi skal beskæftige os med. Det være sig fi lm, tekster, internetaplikationer eller det ovennævnte spil. Meget af arbejdet vil være organiseret som gruppe- og projektarbejde, hvor eleverne i mindre grupper samarbejder om at opnå den viden vi søger.

15 Mål Der arbejdes hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til anvendelse af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal blandt andet medvirke til, at eleverne bliver i stand til at se tilværelsen i et bredere perspektiv. Antal timer 1 lektion ugenligt. Evaluering: Evaluering vil variere alt efter emne og fokus. Evaluering vil oftest ske gennem dialog. Eleverne vil ikke blive evalueret meget på konkrete kundskaber. Jeg ønsker at fokus i år skal ligge på at eleverne lærer at reflekterer over små og store spørgsmål i livet. Dette er svært at evaluere på. Derfor har jeg valgt i denne årsplan ikke at lave konkrete evalueringsmetoder. Der vil være fokus på den formative, dialogiske evaluering.

16 Årsplan FAG: Kristendom KLASSE: 6. ÅR: 12/13 Lærer: NØ HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Bibelske fortællinger Tre store religioner August Kopierede artikler gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen HOVEDEMNE

17 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det Elsker - elsker ikke? September - oktober Liv og Religion 6 religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik Moderne folketro Oktober november Liv og Religion 6 give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd Bibelske fortællinger genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen

18 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik Bøn November december Liv og Religion 6 udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik Hvad vil det sige at ofre? Januar - februar Liv og Religion 6 udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd Bibelske fortællinger gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer

19 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Reformationen Marts - april Liv og Religion 6 Bibelske fortællinger gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det Myter og dommedag Maj - juni Liv og Religion 6 religiøse sprogs virkemidler Bibelske fortællinger gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente og forholde sig til centrale fortællinger i et historisk perspektiv formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange.

20 Årsplan FAG: Kristendom KLASSE: 7. ÅR: 12/13 Lærer: NØ HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Bibelske fortællinger Ansgar og Kristendommens indførsel i Danmark Kopierede artikler kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning August diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund

21 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag Hvad er religion? September - oktober Liv og Religion 7/8 diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Bibelske fortællinger diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen

22 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Bibelske fortællinger Nye og gamle religioner Oktober november Liv og Religion 7/8 forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner.

23 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt Frihed og ansvar November december Liv og Religion 7/8 grundlag identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier Bibelske fortællinger diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen

24 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik Angst og håb Januar - februar Liv og Religion 7/8 identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier Bibelske fortællinger diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen

25 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag Tillid og tvivl Marts - april Liv og Religion 7/8 identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier Bibelske fortællinger forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen

26 HOVEDEMNE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier Vækkelser Maj - juni Liv og Religion 7/8 diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner.