Kompendium. Elementær vandværkshygiejne. foreningen af vandværker i danmark

Kompendium Elementær vandværkshygiejne foreningen af vandværker i danmark

Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 1. 2680 Solrød Strand www.fvd.dk fvd@fvd.dk Tlf. 56 14 42 42 Kompendium - Elementær vandværkshygiejne 1. udgave - 1. oplag December 2013 Jørgen Østermark FVD Opsætning og layout: November 2013 Tryk: Zeuner Grafisk Pris: Kr. 50,00

FORORD Dette kompendium omhandler hygiejnetekniske forhold i alle led fra boring til forbruger og beskriver bakteriologiske og praktiske forhold, som har betydning for vandværkets hygiejnestandard. Formålet er at styrke bevidstheden om og betydningen af, hvor vigtigt det er, at alle, der arbejder for vandforsyningen, til stadighed har blik for afvigelser fra god hygiejnepraksis og melder tilbage til bestyrelsen om forhold, der bør rettes. Intentionen med kompendiet er at give driftspersonale, vandværkspassere, bestyrelsesmedlemmer med driftsansvar og håndværkere, der arbejder på og ved vandværkets installationer, en grundig men kortfattet indføring i bakteriers indvirkning på vort drikkevand både de positive og de negative virkninger. Endvidere vil vandværkets forskellige installationer blive gennemgået på en sådan måde, at læserne bliver opmærksomme på ting, der skal udbedres. Er der behov for yderligere teoretisk viden, kan man med fordel gå på opdagelse i den litteratur, som er anført sidst i kompendiet. Kompendiet kan også med fordel anvendes af bestyrelsen i den daglige overvågning af vandværkets installationer, samt give inspiration til forbedringer og investeringer, der sikrer en fortsat høj hygiejnestandard på vandværket. Ole Wiil Landsformand Bent Soelberg Adm. direktør 3

Rettelsesblad Kompendium i Elementær vandværkshygiejne 1. udgave - 1. oplag 4

Rettelsesblad til: Kompendium i Elementær vandværkshygiejne - 1. udgave 1. oplag Side 8: Side 9: 2. kolonne, 2. linje. (En temperaturstigning på 10 0 C fordobler) Skema, Stationær fase: Antallet af bakterier er stabilt. Hvis der sker vækst af bakterier, vil der være lige så mange bakterier, der går til grunde. Side 19: Se tegning Boring By Grundvandets strømningsretning Side 30: Side 38: Billedet af en prøvehane, viser et bud på god prøvetagningshane. Skema rettelser i kolonnen Materielle værdier Konsekvens Vand til forbrugere Kvalitet Materielle værdier Lille = 1 Mellem = 2 Stor = 3 Reduceret Delvis svigt af forsyning (< 100 forbrugere ) Delvis svigt af forsyning (< 1000 forbrugere ) Total svigt af forsyning Kvalitetskrav Overskredet for ikke kritiske parametre Kvalitetskrav Overskredet for kritiske parametre Leverance af Sundhedsskadeligt vand < 10.000 10.000 1.000.000 > 1.000.000 5

Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Historisk baggrund og målsætning................................................ 6 Historisk baggrund................................................................................. 6 Målsætning... 6 Hvad er målet?... 6 Hvorfor er vort vand så vigtigt?... 6 Hvad vil vi ikke have i vores drikkevand?... 6 Spørgsmål, vi håber at svare på... 6 Myndigheder en medspiller eller modspiller?... 6 Kapitel 2. Mikroorganismer grundlæggende...7 Bakteriecellen... 7 Bakteriernes celleform... 8 Hvad består bakterier af... 8 Næringsstoffer:... 9 Energikilder... 9 Ydre faktorer som... 9 Bakteriernes stamtræ...10 Gavnlige og ønskede bakterier...10 Uønskede bakterier...10 Kapitel 3. Generelt fra boring til forbruger...11 Grundvandsdannelsen...11 Nedsivningshastighed...11 Vandværkets installationer...12 Råvandsstationer...12 Iltnings- og filteranlæg...13 Lukkede filter (tryk filtre)...13 Åbne filtre...13 Udpumpningsanlæg...13 Trykforhold...14 Kapitel 4. Bakterier fra boring til forbruger...15 Forekomst...15 Positive egenskaber...15 Negative egenskaber...15 Coliforme bakterier...15 E. Coli (Escherichia coli)...15 Clostridium perfringens...16 Grundvandsbakterier...16 Bakterier i overfladevand...16 Andre patogene organismer, virus og protozoer...17 Hvad vil vi ikke have i drikkevandet?...18 Andre uønskede stoffer i drikkevandet...18 Kapitel 5. Teknisk hygiejnisk gennemgang fra boring til forbruger...19 Indvindingsopland...19 Boringen...20 Råvandsstation...20 Råvandsledninger...22 Iltningsanlæg...22 Iltningstrapper...22 6

Åbne iltningsanlæg med bundbeluftning...23 Lukkede iltningsbeholdere...23 Typiske problemer...23 Filtre...24 Åbne filtre...24 Lukkede filtre...25 Rentvandsbeholder...26 Vandtårne...27 Udpumpning...27 Forsyningsledninger...28 Kapitel 6. Hvordan finder vi en forurening?...29 Der foretages følgende:...29 Krav til prøvetagningen og prøvetagningsstedet...29 Hvordan skal prøvestedet være indrettet?...30 Hvilke haner bør man undgå...30 Hvordan kan den optimale prøvehane se ud?...30 Et typisk billede fra analyselaboratoriets prøveudtagning...30 Kapitel 7. Vejledning og bekendtgørelse...32 Begrænset kontrol...33 Udvidet kontrol...33 Kapitel 8. Håndtering af forurening...34 Når en forurening er konstateret...34 Hvordan undgår vi en forurening?...34 Hygiejneregler...34 Rengøring og desinfektion, opdelt efter virkning...35 Kemisk desinfektion...35 Eksempel på de forskellige desinfektionsmidlers virkning...36 Kapitel 9. Det daglige arbejde på værket og på ledningsnettet...37 Risikofaktorer...38 Indvindingsanlæg...38 Vandbehandlingsanlæg...38 Distribution...38 Fejl på forbrugers installation...38 Risikoanalyse...38 Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS), herunder den reducerede version....40 Skema 1...42 Skema 2...43 Hygiejneinstrukser...44 Zonering af vandværket...45 Ledningsanlæg, nyanlæg, renovering og reparation...46 Kapitel 10. Dokumentation...47 Bilag...47 Litteraturhenvisning:... 47 7

Kapitel 1. Historisk baggrund og målsætning Historisk baggrund Allerede i oldtiden var man klar over betydningen af hygiejne, og den græske gudinde Hygieia, som var gudinde for sundhed, lagde navn til. Op gennem middelalderen er der i Europa adskillige eksempler på, at uhygiejniske boliger, mangel på personlig hygiejne og uhygiejnisk tilberedelse af fødevarer har fået fatale følger ved spredning af dødelige sygdomme. Målsætning Hvad er målet? En grundlæggende forståelse af mikroorganismer. Øger motivationen for at højne hygiejnen på og omkring vandbehandlingen. Hvorfor er vort vand så vigtigt? Vi drikker det. Vi anvender det i den daglige madlavning. Vandet er første led i næsten al anden produktion af levnedsmidler. Vi skal være trygge ved vort vand. 99 % af vort drikkevand kommer fra grundvand. Hvad vil vi ikke have i vores drikkevand? Sygdomsfremkaldende bakterier. Helbredstruende kemikalier og stoffer. Spørgsmål, vi håber at svare på Har vi bakterier i vores drikkevand? Hvad er mikroorganismer? Hvorfor skal vi undgå forurening? Hvorfor får vi forurening? Hvordan får vi at vide, om vi har en forurening? Kontrol hvad fortæller det os? Myndigheder en medspiller eller modspiller? Hvordan mindsker vi risikoen forurening? Først omkring år 1700 var Robert Hook med et mikroskop i stand til at definere cellestrukturer og dermed lægge grunden til en større forståelse for mikroorganismer. Udviklingen i mikrobiologien gik dog kun langsomt indtil den tyske læge Robert Koch omkring år 1900 udviklede en metode, der gjorde det muligt at isolere bestemte mikroorganismer fra andre. 8

Kapitel 2. Mikroorganismer grundlæggende Bakteriecellen Mikroorganismer er mikroskopiske, primitive, encellede organismer. Til denne gruppe hører bakterier, skimmelsvampe, protozoer, gær og virus. Levende organismer er kendetegnet ved: Stofskifte, vækst, formering og cellemembran. Virus betragtes ikke som en levende organisme. Bakterierne er normalt udover cellemembranen omgivet af en cellevæg. Uden om cellevæggen kan der være en slimkapsel. Mange bakterier er forsynet med svingtråde (flageller), som betyder at bakterien er i stand til at bevæge sig i forskellige retninger afhængig af svingtrådenes placering. En del bakterier er forsynet med hår, der giver større vedhæftningsmuligheder. Bakterier er i modsætning til de øvrige nævnte levende encellede organismer ikke forsynet med cellekerne. Arvematerialet (DNA) befinder sig i cellekernen og hos bakterier frit i cytoplasmaet. Plasmiderne (små cirkulære DNA stykker) kan indeholde gener, der f.eks. gør bakterien modstandsdygtig over for antibiotika eller gør den sygdomsfremkaldende (patogen). Bakterier har ikke kønnet formering, men formerer sig ved tvedeling. Bakterien kan få tilført nye, arvelige egenskaber på tre måder. Transformation, hvor kopier af frem med DNA optages direkte fra omgivel serne. Konjugation, hvor kopier af plasmaer overføres fra en bakterie til en anden ved direkte kontakt. Transduktion, hvor bakterievirus over fører dele af DNA fra en bakterie til en anden. 9

Nogle bakterier er i stand til at danne sporer inde i bakteriecellen, der nedbrydes når sporen dannes. Sporene er hvilestadie af bakteriecellen og dannes typisk, når miljøet for bakterien bliver for ugunstigt. Bakteriesporer er særdeles hårdføre og kan overleve ekstreme miljøforhold i adskillige år, og hvis miljøet ændres i gunstig retning vil bakteriesporen danne en ny bakteriecelle. Bakteriernes celleform Bakterier kræver brug af mikroskop idet størrelse normalt er på 0,2 til 10 µm. Virus findes ned til 0,01 µm og svampe op til 30 µm. Bakteriernes optimale temperaturområde er 0 o C 45 o C. En temperaturstigning på 100 C fordobler væksthastigheden. Dvs. at bakterien er kendetegnet ved en eksponentiel vækst. Fordoblingstid = Hastighed for celledeling (generationstid) Eks. E. coli Ved optimale betingelser vil en enkelt E. coli bakterie være blevet til 1 x 109 celler efter 10 timer, svarende til 1.000.000.000 cfu (kolonidannende enheder). Bakterierne opdeles i to grupper afhængig af cellemembranens opbygning: gram-negative (G-) og gram-positive (G+). Dette har betydning for eventuelt valg af desinfektionsmiddel. Ud fra formen opdeles bakteriearterne typisk i fire grupper: kokker (afrundede), stave, spiriller eller kommalignende former. Oftest forekommer bakterierne som kokker eller stave. Afhængig af delingsformen kan de ligge enkeltvis, side om side, i kæder eller i klumper (drueklaser). Cellevæggen har den primære funktion at beskytte den tynde cellemembran mod det meget høje indre tryk i cellen, som typisk er fra 5 til 25 atm. Den skal derfor være intakt. Går den i stykker vil cellen sprænges og gå til grunde. Hvad består bakterier af ca. 70 % vand ca. 30 % tørstof som består af: 50 % Carbon (C) - 20 % Ilt (O) 14 % Nitrogen (N) - 8 % Brint (H) 3 % Fosfor (P) - 2 % Kalium (K) 1 % Svovl (S) - 0,5 % Calcium (Ca) 0,5 % Klor (Cl) - 0,5 % Magnesium (Mg) 0,2 % Jern (Fe) - 0,3 % andre stoffer For at bakterierne kan formere sig, skal følgende forhold være til stede: 10

Næringsstoffer Vand råmateriale til opbygning af nye celler den nødvendige energi til opbygningsprocessen. Energikilder Nedbrydning af kulstofforbindelser. Methan (CH4) Kulhydrater (sukker) proteiner Sollys Iltning af uorganiske stoffer som jern (Fe) og svovl (S2) Ydre faktorer som Vand med 0,9 % NaCl (Salt) Temperatur Tryk Vedhæftningsmuligheder Bakteriernes vækst er karakteriseret på følgende måde: Nølefasen Eksponentiel fase Stationær fase Dødsfase Vækst Tid En grov beskrivelse af de fire faser Nølefasen Eksponentiel fase (vækstfasen) Stationær fase Dødsfasen Antallet af bakterier stabilt. Cellen vænner sig til de nye omgivelser. En voldsom vækst af bakterier, hvis følgende forhold er til stede: Vandets ph- værdi er mellem 6 og 8 Temperatur 37 o C Der er næringsstoffer til stede Vand og ilt Antallet af bakterier stabilt. Hvis der sker vækst af bakterier, vil der også være bakterier, der går til grunde. Antallet af bakterier falde markant, men man skal dog være opmærksom på, at visse bakterier er i stand til at danne sporer, som vækker bakterierne til live, hvis forholdene igen bliver optimale. 11

Bakteriernes stamtræ Som det fremgår findes der et utal af bakterier. Nogle er gavnlige og anvendes i vid udstrækning ved levnedsmiddelfremstilling som f.eks. ved brygning af øl, surmælksproduktion og visse ostetyper. Andre er sygdomsfremkaldende som f.eks. salmonellebakterier. I drikkevandet opdeler vi ligeledes bakterierne i to grupper: Gavnlige og ønskede bakterier Disse findes naturligt i grundvandet. Jo dybere grundvandsmagasin, des færre bakterier. Bakterierne opformeres i vandbehandlingsanlægget primært i vandværkets filtre. Ammoniumoxiderende Jernoxiderende Manganoxiderende Methanoxiderende Ferrobacillus og Gallionella som fjerner jern og mangan Disse bakterier kræver meget lidt ilt for at kunne formere sig. Antal af gavnlige bakterier må dog ikke være for stort! Uønskede bakterier Store mængder grundvandsbakterier Bakterier, som ikke er naturlige grund vandsbakterier Tarmbakterier Sygdomsfremkaldende bakterier Til sidstnævnte gruppe hører bl.a. Listeria og Campylobacter. Disse hører til den gruppe af bakterier, man kalder psykrotrof (psykrofile) bakterier, som kan overleve ved meget lave temperaturer og efterfølgende udvikle sig meget kraftigt, når forholdene bliver optimale. I den anden del af temperaturskalaen har vi de termoresistente bakterier som f.eks. Clostridier og Legionella, som er i stand til at modstå høje temperaturer. 12

Kapitel 3. Generelt fra boring til forbruger Grundvandsdannelsen Snittet viser den principielle udformning af jordlag under landjorden og under havet. Lerlagenes tykkelse er meget forskellige: tykkest i den østlige del af landet og i praksis ikke-eksisterende visse steder i Jylland vest for højderyggen. Jordlagene under Danmark er langt fra så ensartede som snittet viser, idet isen har flyttet omkring på de oprindelige lag. Derfor er strukturen ofte langt mere kompliceret, hvilket ofte gør søgning efter grundvandsmagasiner særdeles vanskelig, og det betyder samtidig, at grundvandsmagasinerne stedvis er dårligt beskyttede mod nedsivning fra forureningskilder. Vi vil senere komme ind på disse forhold. Af den nedbør, som falder over landjorden, siver kun ca. 16 % ned til grundvandsmagasinerne. Den resterende del fordamper, optages af vegetationen eller afledes gennem dræninger og vandløb tilbage til havet. Grundvandsdannelsen sker primært i højtliggende udyrkede arealer og i skovområder, hvor der som oftest ikke findes dræninger, og samtidig optager vegetationen langt mindre vand end på dyrkede arealer. Grundvandsdannelsen er størst i vinterhalvåret fra oktober til marts af følgende tre årsager: Den jævnt faldende nedbør er størst på denne årstid. Vegetationen optager minimum vand. Der er et minimum af fordampning. Kvaliteten af det dannede grundvand afhænger i høj grad af de jordlag, regnvandet siver ned igennem, samt af den tid vandet er om at nå ned til grundvandsmagasinerne. I Danmark kommer 98 100% af drikkevandet fra grundvandsboringer. Nedsivningshastighed Groft sand: 10 m pr. døgn. Ler blandet med sand: 10 cm pr. døgn. Sandblandet ler:1 cm pr. døgn. Ler og sprækkekalk: 1-2 mm pr. døgn. 13

Vandværkets installationer Råvandsstationer Råvandsstationer kan opdeles i underjordiske eller overjordiske. Der er flere typer at vælge imellem, som alle er gode, når de opfylder kravene til tæthed og beskyttelse af de tekniske installationer. Om man vælger den ene eller anden type er ofte et spørgsmål om temperament. Den underjordiske råvandsstation har den fordel, at temperaturen altid er over 0 o C. Ulempen er at luftarter, der stiger op gennem udluftningen fra forerøret, kan være giftige eller have en massefylde større end almindelig luft, hvilket betyder, at disse gasser ikke kan undvige gennem råvandsstationens udluftningsrør. Der skal derfor tages specielle forholdsregler, inden man går ned i råvandsstationer o. lign. Den ovenjordiske råvandsstation har den fordel, at det er let at komme til installationerne. Ulempen er, at man er nødsaget til at forsyne stationen med opvarmning, idet installationen fryser i frostgrader, hvis der i en periode ikke indvindes fra stationen. Omkring begge typer råvandsstationer er der fastlagt følgende. Fredningsbælte med radius 10 meter. Beskyttelseszone med radius 25 meter. Der må ikke dyrkes erhvervsmæssigt inden for beskyttelseszonen. Ydermere må der i en afstand af 300 m ikke være nedsivningsanlæg. 14

Iltnings- og filteranlæg Lukkede filter (tryk filtre) Iltning af grundvandet tjener to formål: Afblæsning af naturlige forekommende stoffer i grundvandet. Tilsætte ilt til vandet for smagen og at undgå anaerob bakterievækst. Lukkede iltningsanlæg udmærker sig ved at være i gul zone, så længe der ikke foretages indgreb i installationen. Man er ved disse anlæg henvist til at føre kontrol med kvaliteten af vandbehandlingen via monterede overvågningsinstrumenter. Åbne filtre Åbne iltningsanlæg giver mulighed for visuel overvågning. Men man skal være opmærksom på, at disse anlæg hører til rød zone, hvor der er fare for at komme direkte i kontakt med vandfasen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at anlæggene er forsynet med afskærmning. Rummet bør ikke være forsynet med vinduer eller anden åbning til det fri. Ved afskærmede bassiner bør der installeres affugtningsanlæg for at undgå algedannelser på kolde flader. Af hensyn til reparation bør disse anlæg placeres på en sådan måde, at man ikke skal ind over vandfasen ved reparation og vedligeholdelse. Udpumpningsanlæg Udpumpningsanlægget bør være indrettet, så det er muligt at komme til på en nem måde gerne med direkte adgang af hensyn til reparation og vedligeholdelse. Som ved de åbne filtre bør der være affugtningsanlæg af hensyn til de installerede pumper og rør samt den elektriske installation. 15

Trykforhold Trykforholdende i ledningsnettet er i høj grad afhængig af lokale forhold, ikke mindst terrænforholdende i vandværkets forsyningsområde. Det kan mange steder være nødvendigt at inddele området i flere trykzoner, hvilket medfører øget tilsyn med og vedligeholdelse af pumper og styringer placeret forskellige steder. 16

Kapitel 4. Bakterier fra boring til forbruger Forekomst Bakterier forekommer alle steder i naturen: I vand, jord og luften, på og i planter, dyr og mennesker. Bakterier kan både have positive og negative egenskaber. Positive egenskaber Naturens skraldemænd som nedbryder organisk materiale og evt. pesticider. Sidstnævnte medfører dog, at der i vores grundvand evt. kan forekomme nedbrydningsprodukter af pesticider. Er en naturlig del af tarmfloraen, hud og slimhinder. Holder andre bakterier væk. Binder kvælstof fra luften. Udnyttes ved produktion af foder og fødevarer. Negative egenskaber Kan fremkalde sygdom. Fordærver mad og drikkevarer. Ødelægger tænder. Giver slimede belægninger i rørinstallationer. Giver næring til andre bakterier. Et simplificeret stamtræ for de farligste bakterier. Et simplificeret stamtræ for de farligste bakterier. Kimtal ved 37 o C Enterobakterier Coliforme bakterier Findes naturligt i jord, overfladevand og rådnede plantedele, men ikke i drikkevand. Tyder på en generel forurening (kontaminering) fra jord, overfladevand, spildevand eller gylle. Er normalt ikke sygdomsfremkaldende, men trives samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier, og dermed en indikatorbakterie. E. Coli (Escherichia coli) Fækale colibakterier eller termoresistent (evne til at overleve høje temperaturer) coliforme bakterier. Naturlig tarmbakterie hos mennesker og dyr / fugle (varmblodede). Med undtagelse af E. Coli 0157 er disse normalt ikke sygdomsfremkaldende, men tyder på en frisk forurening af drikkevandet fra husspildevand, dyregødning eller lignende. Er en tarmbakterie med en størrelse på 2 µm forsynet med hår og svingtråde (flageller). Det er en varmblodsvariant af coliforme bakterier. Enterokokker Coliforme bakterier Når man i en vandprøve finder en indikatorbakterie af coliform type, kan det tyde på en nylig fækal forurening fra varmblodige dyr. E. Coli 17

Clostridium perfringens Forekomst af denne jordbakterie er tegn på forurening med overfladevand. Den er stavformet og en af de bakterier, som danner sporer, hvorfor den er særdeles hårdfør og vil selv om den tilsyneladende er død kunne gendannes, når forholdene bliver gode. Bakterien er anaerob, dvs. at den kan overleve under forhold, hvor der ikke er ilt til stede. Bakterier i overfladevand Overfladevand er karakteriseret ved, at der generelt er mange bakterier fra planter, fugle og dyr, der lever i vandet. Bakterietyperne er bl.a: Coliforme bakterier E. Coli Clostridium Perfringens (sporedannende) Enterokokker (fækale streptokokker) Grundvandsbakterier Antallet er forholdsvis få, bl.a. fordi temperaturen oftest ligger på 8-9 o C. Bakterierne i grundvandet er kuldetolerante (psykrofile). De er naturligt forekommende og vil gennem vandbehandlingen opnå en vis vækst. Når vi ønsker disse bakterier skyldes det, at de er: Ammoniumoxiderende Jernoxiderende Manganoxiderende Methanoxiderende Fjerner jern og mangan (Ferrobacillus og Gallionella) Vi ønsker imidlertid ikke store mængder grundvandsbakterier, idet dette vil være skadeligt under vandbehandlingen og kan betyde forhøjet kimtal i drikkevandet. 18

Andre patogene organismer, virus og protozoer Andre patogene organismer, virus og protozoer Patogene bakterier er sygdomsfremkaldende. Patogene Andre patogene bakterier organismer, sygdomsfremkaldende. virus og protozoer Noro virus Patogene bakterier er sygdomsfremkaldende. Andre patogene organismer, virus og protozoer Noro virus Noro virus Patogene bakterier er sygdomsfremkaldende. Noro virus Protozoer Protozoer Giardia Protozoer Protozoer Giardia Giardia Giardia Cryptosporidier Cryptosporidier Cryptosporidier Cryptosporidier Temperaturens effekt på legionellabakterier i vand Temperatur Temperatur ens effekt ens effekt på Temperatur på legionellaba ens effekt legionellaba kterier i kterier på i vand vand legionellaba kterier i vand 19

Hvad vil vi ikke have i drikkevandet? Hvad vil vi ikke have i drikkevandet? Vandbårne bakterier E. Coli Tegn på nyere, fækal forurening Pseudomonas Enterokokker Clostridium perfringens Tarmbakterie, ret hårdfør, tegn på ældre forurening, analyseres ved fund af E. Coli. Sporedannende tarm- og jordbakterie, tåler udtørring, tegn på ældre forurening, analyseres ved mistanke om overfladevand. Patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier Symptomer Camphylobacter Alvorlig diarré Samonella typhi Alvorlig diarré, tyfus S. paratyphi Alvorlig diarré, paratyfus E. Coli 0157 Alvorlig diarré Yersinia Alvorlig diarré Shigella Dysenteri Vibrio cholerae Kolera Andre uønskede stoffer i drikkevandet Egentlige giftstoffer, de såkaldte toxiner. Organiske mikroforureninger, herunder kemikalier. Klorerede opløsningsmidler, olieprodukter, PAH er (tjæreprodukter), chlor, fenoler, phthalater (blødgørere), detergenter (overfladeaktive stoffer, f.eks. sæbe) og monomere (nedbrydningsprodukt fra plast). Uorganiske sporstoffer. Metaller og nedbrydningsprodukter fra desinfektion (f.eks. chlor). 20

Kapitel 5. Teknisk hygiejnisk gennemgang fra boring til forbruger Vi vil i dette afsnit se på de mulige risici og fejlkilder, som kan give anledning til forurening af vores drikkevand. Indvindingsopland Som tidligere beskrevet er lerlagene i Danmark langt fra homogene. De seneste to istider har i høj grad vendt rundt på lagene, og der forekommer ofte sandlag, som kortslutter de forskellige vandførende lag og kan give anledning til indtrængning af overfladevand eller forurening fra punktkilder f.eks. hvis boringen ligger tæt ved gamle byområder, hvor kloakledninger kan være utætte. Indvindingsopland Grundvandets strømningshastighed er forholdsvis begrænset fra 0,1 0,2 m pr. år. Dybden af de enkelte sandmagasiner kan variere en del: Sand 2 ligger i en dybde fra 20 40 meter Sand 3 ligger i en dybde fra 60 80 meter Sand 4 ligger i en dybde fra 100 140 meter Som billedet illustrerer, vil den vestlige boring både til sand 2 og 3 være særdeles udsat ved en overfladeforurening via sand 1. Den østlige boring kan også rumme en vis risiko, idet sand 4 visse steder i landet er saltholdig. Risikoen kan i høj grad minimeres ved at anvende en mindre pumpe eller ved at forsyne den eksisterende pumpe med en frekvensomformer og dermed få en mindre sænkning i Vest Øst Billedet viser et eksempel på, hvordan lagstrukturen kan se ud. Pilene midt i billedet viser grundvandets strømningsretning. Man kan i de kort som de tidligere amter lod udføre få oplysninger herom. Disse kort vil antagelig blive ajourført af de nuværende miljøcentre. boringen. Det er alt andet bedre, at pumpen kører i 15 timer i døgnet med lavere ydelse frem for i 5 timer med maksimal ydelse. Det vil samtidig reducere faren for nedsivning langs forerøret den såkaldte brøndboreskorsten. 21

Boringen Forerøret kan være udsat for tæring. Hvis boringen er mere end 10 år gammel, bør man hvert femte år foretage en fotoinspektion for at sikre, at dette stadig er intakt. Fotoet her er taget indvendigt i et forerør sat i en kalkboring. Som det ses kan man tydeligt se sprækkekalken gennem det borttærede forerør. Inden man griber til en sådan løsning, er der tre forhold som skal være i orden: 1. Vandboringens kapacitet skal være tilstrækkelig. 2. Kvaliteten af vandet skal være i top. 3. Det gamle forerør skal være 8 eller større. Råvandsstation For at beskytte mod indtrængning af overfladevand og forurening, samt beskytte de mekaniske installationer, skal der omkring forerøret indrettes en såkaldt råvandsstation? Desuden fremgår det af billedet, at der foregår en nedsivning af overfladevand vist ved den mørke stribe i midten. Der er sandsynligvis flere huller højere oppe, idet den mørke stribe fortsætter opad. Nu er gode råd dyre: Skal man etablere en ny boring eller er det muligt at reparere den eksisterende? Der findes i dag teknikker, hvor man nedsænker et PE-rør forsynet med en særlig spids med specielpakninger i det eksisterende forerør for herefter at pumpe cement under højt tryk ned til pakningerne og fylde hulrummet mellem det nye forerør og det gamle under udfyldning af de opståede hulrum i undergrunden. Udstøbningen foregår fra bund til top. Det er ikke en billig løsning, men set i forhold til det millionbeløb, en ny boring ofte løber op i, kan det være en løsning. En ældre, underjordisk råvandsstation, hvor det tydeligt kan ses, at samlingerne mellem brøndringene ikke er tætte med det til følge, at der står vand i bunden af brønden. Man kan også se, at ikke alle bolte er monteret i borerørsflangen så mon pakningen under flangen er intakt? Er der mulighed for, at den stigning af overfladevandet, som står i brønden, kan løbe ned i boringen, når pumpen arbejder, så der efterfølgende kan måles jordbakterier (Clostridium perfringens) i drikkevandet? Er udluftningen forsynet med et tætmasket net, så bænkebidere og lignende ikke kan komme ind og efterfølgende suges ned i boringen? Også i de nyere råvandsstationer af kunststof er renlighed vigtigt, og det er en ringe ulejlighed, at håndværkere gør rent efter sig, når de har været nede i brønden. Et særligt forhold, man skal være opmærksom på, er, at nogle af de luftarter, der kan komme op fra undergrunden, har en massefylde større end atmosfærisk luft og er dødelige. 22

DERFOR: Gå aldrig ned i brønden før man f.eks. med en luftpumpe har sikret sig, at disse luftarter er blæst ud. Eller man har hjælpere, som med et sikkerhedstov kan trække personen op af brønden. Se Bekendtgørelse 473 af 7. oktober 1983. De nyere ovenjordiske råvandsstationer har på nuværende tidspunkt kun givet anledning til få problemer. Der har dog været problemer med, at fundamentet ikke har været tilstrækkeligt stabilt med sætninger og hulrum under betonpladen til følge. De seneste par strenge vintre har derudover haft til følge, at installationen er frosset under længere stilstandsperioder. Det er ikke tilstrækkeligt blot at isolere stationen, men også nødvendigt med en el-radiator monteret i huset. Omkring råvandsstationen er der fastlagt følgende. Fredningsbælte med radius 10 meter. Beskyttelseszone med radius 25 meter. Der må ikke dyrkes erhvervsmæssigt inden for beskyttelseszonen. Ydermere må der i en afstand af 300 meter ikke være nedsivningsanlæg. 23

Råvandsledninger En råvandsledning kan fra tid til anden få en ret omfattende belægning, som kan medføre, at modtrykket, som råvandspumpen skal overvinde, bliver meget stort, og dermed vil energiforbruget øges tilsvarende. Belægningerne vil samtidig betyde masser af næring til bakterier. Jern hæfter sig typisk til keramiske og kunststofoverflader, mens mangan hæfter typisk hæfter sig til rustfrit stål. Det er imidlertid ikke helt enkelt, når man skal vælge materialer, idet afsætninger i høj grad også er afhængige af råvandets surhed, hårdhed og andre kemiske forbindelser, som er naturlig forekommende. Der er imidlertid blandt de firmaer, som opbygger anlæg, en stor erfaring i hvilke materialer, der under de givne forhold er optimale at anvende. Trods denne ekspertise kan det være nødvendigt at afprøve forskellige materialer ved den endelige udformning af anlægget. Det er muligt med en såkaldt rensegris at fjerne sådanne belægninger. Det vil være nødvendigt at montere sluser til indsættelse af grisen og samtidig sikre sig, at evt. ventiler har fuldt gennemløbsåbning. Hvis råvandsledningen er samlet i flere dimensioner, kan det blive en omfattende affære. For at undgå at der kommer forurenet vand ind gennem utætheder/samlinger, er det vigtigt at opretholde trykket på ledningsnettet. Iltningsanlæg De fleste steder i landet indeholder råvandet større eller mindre mængder af jern eller mangan. Dette giver nogle udfordringer i vores iltningsanlæg, idet disse grundstoffer er tilbøjelige til at sætte sig i vore anlæg. Iltningstrapper En af de typiske fejl, man ser ved iltningstrapper, er en voldsom belægning af okker, som medfører at vandet strømmer uensartet ned af trappen og dermed giver en dårlig iltning af vandet. Samtidig risikerer man, at der dannes små stillestående søer på trappen, hvilket giver gode betingelser for vækst af uønskede bakterier. Manglende rengøring og udluftning, er et typisk problem med iltningstrappe. 24

Åbne iltningsanlæg med bundbeluftning Formålet med et indsugningsfilter er primært at fjerne støv, pollen og insekter fra den luft, man blæser ned i iltningsbassinet. Billedet herunder viser med al ønskelig tydelighed behovet for filtrering. Bakterier fra aflejringer vil indblæses med luften videre i systemet. Svovlbrinte har den kedelige egenskab, at den helt eller delvist dræber de jernoxciderende bakterier med det til følge, at jernindholdet ved afgang vandværk vil overskride de krævede værdier. Udblæsningsåbning fra iltningsrummet skal være frit i hele sin udstrækning og insektnet skal være intakt. Lukkede iltningsbeholdere Typiske problemer I områder med højt indhold af jern i grundvandet er der en tilbøjelighed til afsætning af okker både ved indblæsningsdyserne i bunden af beholderen samt udluftningsrøret i beholderens top. Det er derfor nødvendigt at rense begge dele med jævne mellemrum, så det nødvendige udluftningstværsnit er til stede for af sikre afblæsning af metan og evt. svovlbrinte. Man bør både ved åbne og lukkede iltningsanlæg være opmærksom på, at den tilførte luftmængde skal svare til den råvandsmængde, man leder ind i filtret. Indsugningsfiltre til højtrykskompressorer kræver særlig opmærksomhed. Ved det viste eksempel er filtret tilstoppet, hvilket medfører to ting. Dels en voldsom belastning af kompressorens motor med fare for overophedning. Luftmængden bør tilpasses dels til vandets indhold af jern og mangan og dels til det forhold, at iltmængden i vandet ude hos forbrugeren skal være mindst 5 mg/l. For stor iltmængde i det vand, der forlader vandværket, medfører ekstra strømforbrug. Hvis kompressoren er placeret i iltningsrummet, kan det medføre, at kompressoren indsuger falsk luft fra rummet, som typisk indeholder større eller mindre mængde af svovlbrinte, som efterfølgende blæses ned i vandet. 25