Hygiejne på vandværket

Transkript

1 Hygiejne på vandværket Danske Vandværker 1

2 Hygiejne på vandværket Kompendium om elementær vandværkshygiejne. Af Jørgen Østermark, Ingeniør og Niels Grann, Danske Vandværker. Copyright: Danske Vandværker udgave 1. oplag Januar 2016 Forsidefoto: Bo Nymann Layout: Kim Lentz Svendsen Tryk: Køge Kopicenter Danske Vandværker Solrød Center 20 C 2680 Solrød Strand Tlf Mail [email protected] Web danskevv.dk 2 Danske Vandværker

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 5 Kapitel 1 Historisk bagrund og målsætning Modul 7 7 Kapitel 2 - Elementær viden om bakterier og mikroorganismer 12 Kapitel 3 - Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer 16 Kapitel 4 - Reaktion ved forurening med bakterier og mikroorganismer 18 Kapitel 5 Zoneinddeling Modul 8 21 Kapitel 6 Gode hygiejneregler Modul 9 29 Kapitel 7 Kvalitetssikring 31 Kapitel 8 Risikovurdering 33 Kapitel 9 - Risici fra kildeplads til forbruger 33 Vandværkets installationer 36 Grundvandsdannelsen 39 1: Kildeplads 40 2: Boringer 46 3: Bygningen 47 4: Behandlingssystemet 51 5: Beholderanlægget 53 6: Ledningsanlægget 54 7: Øvrige forhold 53 Kapitel 10 Ledelsessystemer 54 Kapitel 11 Bilag og litteraturhenvisning Danske Vandværker 3

4 Indholdsfortegnelse 4 Danske Vandværker

5 Kapitel 1 Historisk baggrund og målsætning Historisk baggrund og målsætning Historisk baggrund Allerede i oldtiden var man klar over betydningen af hygiejne, og den græske gudinde Hygieia, som var gudinde for sundhed, har lagt navn til. I middelalderen var der i Europa adskillige fatale følger af uhygiejniske boliger, mangel på personlig hygiejne og uhygiejnisk tilberedelse af fødevarer, som medførte at dødelige sygdomme blev spredt. Først omkring år 1700 var Robert Hook med et mikroskop i stand til at definere cellestrukturer, og dermed var han med til at lægge grunden til en større forståelse for mikroorganismer. Udviklingen i mikrobiologien gik dog langsomt, indtil den tyske læge Robert Koch omkring år 1900 udviklede en metode, der gjorde det muligt at isolere bestemte mikroorganismer fra andre. Målsætning for arbejdet med hygiejne på vandværket Hvad er målet? Formålet med kurset er at opbygge en grundlæggende forståelse for mikroorganismer, og hvordan de fungerer. Desuden er målet at øge både viden om og motivationen til at arbejde systematisk med at højne hygiejnen på og omkring vandbehandlingen. Vi skal trygt kunne drikke vores vand. Hvorfor er vort vand så vigtigt? Vi drikker det. Vi bruger det i den daglige madlavning. Vandet er første led i næsten al anden produktion af levnedsmidler. Mellem 98 og 100 procent af vores drikkevand kommer fra grundvand. Hvad vil vi ikke have i vores drikkevand? Bakterier, der er usunde, og som vi bliver syge af. Kemikalier og stoffer, som skader vores helbred og gør os syge. Spørgsmål, du får svar på Har I bakterier i jeres drikkevand? Hvad er mikroorganismer? Hvorfor skal I undgå forurening? Hvorfor får I forurening? Hvordan mindsker I risikoen forurening? Danske Vandværker 5

6 Modul 7 Sygdomsfremkaldende bakterier Reaktioner ved forurening Zoneinddeling I modul 7 sætter vi fokus på den grundlæggende viden om sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer. Du bliver også klædt på til at håndtere forskellige mikrobiologiske forureninger, så du kan reagere hensigtsmæssigt i en forureningssituation. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre, går vi frem skridt for skridt. Desuden får du kendskab til principperne i zoneinddeling, og hvilken hygiejneadfærd vandværket bør have i de tre hygiejnezoner: Grøn, gul, rød. Kurset er modul 7 af 9 i uddannelsen af den driftsansvarlige. 6 Danske Vandværker

7 Kapitel 2 Elementær viden om bakterier og mikroorganismer Elementær viden om bakterier og mikroorganismer Bakteriecellen Mikroorganismer er mikroskopiske, primitive, encellede organismer. Til denne gruppe hører bakterier, skimmelsvampe, protozoer, gær og virus. Levende organismer er kendetegnet ved: Stofskifte, vækst, formering og cellemembran. Virus betragtes ikke som en levende organisme. Bakterier Sporer Cytoplasma DNA Plasmider Plasmiderne (små cirkulære DNA-stykker) kan indeholde gener, der for eksempel gør bakterien modstandsdygtig over for antibiotika. Sygdomsfremkaldende (patogen) eller bakterier har ikke kønnet formering, men de formerer sig ved tvedeling. Bakterien kan få tilført nye, arvelige egenskaber på tre måder: Transformation, hvor kopier af fremmed DNA optages direkte fra omgivelserne. Konjugation, hvor kopier af plasmaer overføres fra en bakterie til en anden ved direkte kontakt. Transduktion, hvor bakterievirus overfører dele af DNA fra en bakterie til en anden. Cellevæg Cellemembran Ribosomer Flageller Bakterier er udover cellemembranen normalt også omgivet af en cellevæg. Uden om cellevæggen kan der være en slimkapsel. Mange bakterier er forsynet med svingtråde (flageller), som betyder, at bakterien er i stand til at bevæge sig i forskellige retninger afhængig af svingtrådenes placering. Bakterier er ikke forsynet med en cellekerne i modsætning til andre levende encellede organismer. Arvematerialet (DNA) befinder sig i cellekernen og hos bakterier frit i cytoplasmaet. Nogle bakterier danner sporer (frø). Sporerne er hvilestadie af bakteriecellen og dannes typisk, når miljøet for bakterien bliver for ugunstigt. Bakteriesporer er særdeles hårdføre og kan overleve ekstreme miljøforhold i adskillige år. Hvis miljøet ændres i gunstig retning, kan bakteriesporen danne en ny bakteriecelle. Vedhæftning (Biofilm) En del bakterier er forsynet med hår, der giver større vedhæftningsmuligheder. Det betyder, at der kan opbygges biofilm i blandt andet vandledninger. Biofilm er en tynd hinde af mikroorganismer. Biofilm findes overalt i naturen som belægninger på faste og fugtige eller våde overflader. I søer, vandløb og i havet findes biofilm blandt andet på sten og planter. Bakteriernes celleform Bakterier kan kun ses i mikroskop, da størrelsen normalt er på 0,2-10 µm (mikromillimeter). Virus findes ned til 0,01 µm og svampe op til 30 µm. Bakteriearterne opdeles ud fra formen i typisk fire grupper: Kokker (afrundede) Stave Spiriller Kommalignende Bakterierne ses oftest som kokker eller stave. Afhængig af delingsformen kan de ligge enkeltvis, side om side, i kæder eller i klumper (drueklaser). Danske Vandværker 7

8 Kapitel 2 Elementær viden om bakterier og mikroorganismer Cellevæggens primære funktion er at beskytte den tynde cellemembran mod det meget høje indre tryk i cellen det er typisk på 5-25 atm. Cellevæggen skal derfor være intakt. Går den i stykker vil cellen sprænges og gå til grunde. Bakterierne opdeles i to grupper afhængig af cellemembranens opbygning: Gram-negative (G-) Gram-positive (G+) Dette har betydning for et eventuelt valg af desinfektionsmiddel. Fordoblingstid Bakteriernes optimale temperaturområde er 0 o - 45 o C. En temperaturstigning på 10 0 C fordobler væksthastigheden. Det vil sige, at en bakterie er kendetegnet ved en eksponentiel vækst. Fordoblingstid = Hastighed for celledeling (generationstid). E. colibakterie Ved optimale betingelser vil en enkelt E. colibakterie være blevet til 1 x 10 9 celler efter 10 timer, svarende til (1 mia.) cfu (kolonidannende enheder). Escherichia coli, stavformet bakterie (ca. 1-2 µm), der kan leve med såvel som uden ilt i omgivelserne, og findes især i tarmen hos mennesker og dyr i et antal af ca. 1 mio. pr. gram tarmindhold. Bestemmelser af antallet af E. coli, populært kaldet colibakterier, bruges derfor for at konstatere, om ekskrementer har forurenet fødevarer, drikkevand og badevand. Kilde: Gyldendals denstoredanske.dk En bakterie består af: Ca. 70% vand og ca. 30% tørstof. Tørstoffet består af: 50% Carbon (C) 14% Nitrogen (N) 3% Fosfor (P) 1% Svovl (S) 0,5% Klor (Cl) 0,2% Jern (Fe) 20% Ilt (O) 8% Brint (H) 2% Kalium (K) 0,5% Calcium (Ca) 0,5% Magnesium (Mg) 0,3% andre stoffer 8 Danske Vandværker

9 Sådan formerer en bakterie sig For at bakterierne kan formere sig, skal følgende forhold være til stede: Næringsstoffer Vand: Råmateriale til opbygning af nye celler den nødvendige energi til opbygningsprocessen. Energikilder Nedbrydning af kulstofforbindelser Methan (CH4) Kulhydrater (sukker) proteiner. Sollys Iltning af uorganiske stoffer som jern (Fe) og svovl (S2) Ydre faktorer som Vand med 0,9% NaCl (Salt) Temperatur ph (6 8) Tryk Vedhæftningsmuligheder En bakteries aktivitet er kendetegnet på følgende måde: Nølefasen Vækstfase Stationær fase Dødsfase Vækst Tid En bakteries aktivitet: Det sker i de fire faser Antallet af bakterier er stabilt. Cellen vænner sig til de nye omgivelser. En voldsom vækst af bakterier, hvis følgende forhold er til stede: Vandets ph-værdi er mellem 6 og 8. Temperatur 37 o C. Der er næringsstoffer til stede. Vand og ilt. Antallet af bakterier er stabilt. Hvis bakterievæksten stiger, vil der være lige så mange bakterier, der går til grunde. Antallet af bakterier falder markant. Vær dog opmærksom på, at visse bakterier er i stand til at danne sporer, som vækker bakterierne til live, hvis forholdene igen bliver optimale. Danske Vandværker 9

10 Kapitel 2 Elementær viden om bakterier og mikroorganismer Bakteriernes stamtræ Der findes et utal af bakterier. Nogle er gavnlige og bruges i vid udstrækning i levnedsmiddelfremstillingen for eksempel ved brygning af øl, surmælksproduktion og visse ostetyper. Andre bakterier er sygdomsfremkaldende, for eksempel salmonellabakterier. Bacteroidetes Chlamydiae Proteobacteriaide Spirochetes Fusobacteria Epsion Beta Alpha Firmicutes Gamma Bacilli Molicutes Clostridia Actinobacteria 10 Danske Vandværker

11 Bakteriegrupper i drikkevandet I drikkevandet opdeles bakterierne i to grupper: Gavnlige og ønskede bakterier De gavnlige bakterier findes naturligt i grundvandet. Jo dybere grundvandsmagasin, des færre bakterier. Bakterierne opformeres i vandbehandlingsanlægget primært i vandværkets filtre. Ammoniumoxiderende Jernoxiderende Manganoxiderende Methanoxiderende Ferrobacillus og Gallionella, som fjerner jern og mangan. Til gruppen af sygdomsfremkaldende bakterie hører blandt andet: Lave temperaturer: Listeria og Campylobacter (tilhører bakteriegruppen, som kaldes psykrotrof (psykrofile bakterier). De kan overleve ved meget lave temperaturer og kan derpå udvikle sig meget kraftigt, når forholdene bliver optimale. Høje temperaturer: Clostridier og Legionella (tilhører gruppen af termoresistente bakterier) kan modstå høje temperaturer. De gavnlige bakterier kræver meget lidt ilt for at kunne formere sig. Antallet af gavnlige bakterier må dog ikke være for stort. Uønskede bakterier Store mængder grundvandsbakterier Bakterier, som ikke er naturlige grundvandsbakterier Tarmbakterier Sygdomsfremkaldende bakterier Danske Vandværker 11

12 Kapitel 3 Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer Bakterier findes alle steder i naturen: I vand, jord og luften, på og i planter, dyr og mennesker. Bakterier kan både have positive og negative egenskaber. Bakteriers positive egenskaber er: Naturens skraldemænd, som nedbryder organisk kræver materiale og eventuelt pesticider. Pesticider medfører dog, at der i grundvandet kan forekomme nedbrydningsprodukter af pesticider. En naturlig del af tarmfloraen, hud og slimhinder. Holder andre bakterier væk. Binder kvælstof fra luften. Udnyttes ved produktion af foder og fødevarer. Bakteriers negative egenskaber er: Kan fremkalde sygdom. Fordærver mad og drikkevarer. Ødelægger tænder. Giver slimede belægninger i rørinstallationer. Giver næring til andre bakterier. E. coli (Escherichia coli) Fækale colibakterier eller termoresistente (kan overleve høje temperaturer) coliforme bakterier. Naturlig tarmbakterie hos mennesker samt dyr og fugle (varmblodede). E. colibakterier er normalt ikke sygdomsfremkaldende (dog med undtagelse af E. coli 0157), men tyder på en frisk forurening af drikkevandet fra husspildevand, dyregødning eller lignende. Er en tarmbakterie med en størrelse på 2 µm forsynet med hår og svingtråde (flageller). Det er en varmblodsvariant af coliforme bakterier. Hvis en vandprøve viser fund af en indikatorbakterie af typen coliform, kan det tyde på en nylig fækal forurening fra varmblodige dyr. Clostridium perfringens Denne jordbakterie er tegn på forurening med overfladevand. Den er stavformet og en af de bakterier, som danner sporer, og er derfor særdeles hårdfør og vil selv om den tilsyneladende er død kunne gendannes, når forholdene bliver gode. Spredning og smitteveje Mennesker, dyr, fødevarer og vand kan alle være kilden til spredning af bakterier. Smitte kan spredes på to måder: Ved direkte kontakt (for eksempel håndtryk) eller indirekte kontakt (for eksempel kontakt med dørhåndtag eller telefon). Ved luftbåren smitte enten via væskedråber (aerosoler) eller støvpartikler. De vigtigste bakterier Coliforme bakterier Findes naturligt i jord, overfladevand og rådnede plantedele, men ikke i drikkevand. Tyder på en generel forurening (kontaminering) fra jord, overfladevand, spildevand eller gylle. Er normalt ikke sygdomsfremkaldende, men trives samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier og er dermed en indikatorbakterie. Bakterien er anaerob, det vil sige, at den kan overleve under forhold, hvor der ikke er ilt til stede. Enterokokker Enterokokker findes ligesom i E.coli i mennesker og dyrs tarmkanaler og er mere hårfør end E.coli. Enterokokker er et tegn på en ældre forurening med E. coli. Bakterien er kugleformet og er ret hårdfør. 12 Danske Vandværker

13 Grundvandsbakterier Antallet af grundvandsbakterier er forholdsvis få. Det skyldes blandt andet, at temperaturen oftest ligger på 8-9 o C. Bakterierne i grundvandet er kuldetolerante (psykrofile). Grundvandsbakterier er naturligt forekommende og vil gennem vandbehandlingen opnå en vis vækst. Vi ønsker imidlertid ikke store mængder grundvandsbakterier, idet de kan medvirke til et forhøjet kimtal i drikkevandet. Bakterier i overfladevand I overfladevand er der generelt mange bakterier fra planter, fugle og dyr, der lever i vandet. Bakterietyperne er blandt andet: Coliforme bakterier E. coli Clostridium Perfringens (sporedannende) Enterokokker (fækale streptokokker). Opformeringsrate Temperatur i C Drabsrate Hvilestadium Opformeres Dør Danske Vandværker 13

14 Det vil vi ikke have i drikkevandet! Vandbårne bakterier E. coli Tegn på nyere, fækal forurening. Pseudomonas Enterokokker Clostridium perfringens Er en anaerob bakterie (vokser uden ilt), der findes i vand og jord. Kan give infektioner. Tarmbakterie, der er temmelig hårdfør. Er tegn på ældre forurening. Analyseres ved fund af E. coli. Sporedannende tarm- og jordbakterie, der tåler udtørring. Er tegn på en ældre forurening. Analyseres ved mistanke om overfladevand. Vandbårne bakterier Campylobacter Salmonella typhi Symptomer Alvorlig diarré Alvorlig diarré, tyfus S. paratyphi Alvorlig diarré, paratyfus E. coli 0157 Alvorlig diarré Yersinia Shigella Vibrio cholerae Alvorlig diarré Dysenteri Kolera Andre uønskede stoffer i drikkevandet Egentlige giftstoffer: De såkaldte toxiner. Organiske mikroforureninger herunder kemikalier. Klorerede opløsningsmidler, olieprodukter, PAH er (tjæreprodukter), chlor, fenoler, phthalater (blødgørere), detergenter (overfladeaktive stoffer for eksempel sæbe) og monomere (nedbrydningsprodukt fra plast). Uorganiske sporstoffer. Metaller og nedbrydningsprodukter fra desinfektion (for eksempel chlor). Sådan kan du styre de uønskede bakterier Først og fremmest skal du sikre, at de uønskede bakterier ikke kan trænge ind i rentvandssystemet. Hvis det alligevel sker, skal du gøre livet så surt for bakterierne som muligt. Det vil sige, du skal undgå, at bakterierne har næringsstoffer, såsom jord, olier, smøremidler, døde bakterier, lavt koncentreret sprit. 14 Danske Vandværker

15 Nogle bakterier kan danne sporer og er derfor særdeles hårdføre og kan overleve ekstreme miljøforhold i adskillige år. Biofilm er en tynd hinde af mikroorganismer og findes overalt i naturen. E-coli og coliforme bakterier findes ikke naturligt i vores vand. Hvis de findes, er det tegn på utætheder eller lavt hygiejneniveau. Danske Vandværker 15

16 Kapitel 4 Sådan bør du reagere ved forurening med bakterier og mikroorganismer Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer Drikkevandsbekendtgørelsen fastsætter kvalitetskrav til drikkevand blandt andet grænseværdier for de mikrobiologiske parametre, som du kan se i skemaet her: Parametre Enhed Afgang vandværk Ledningsnet Escherichia coli (E. coli) cfu / 100 ml i.m.* i.m.* Coliforme bakterier cfu / 100 ml i.m.* i.m.* Kimtal ved 37 o C cfu / ml 5 20 Kimtal ved 22 o C cfu / ml Enterokokker cfu / 100 ml i.m.* i.m.* Clostridium perfringens, herunder sporer cfu / 50 ml i.m.* i.m.* * i.m. betyder: Ikke målelig! Når du konstaterer en forurening Når du konstaterer en forurening (grænseværdierne er overskredet), bør du kontakte kommunen og aftale, hvad der skal se i det videre forløb. Reaktionerne kan være: Teknisk tilsyn, kildeopsporing, nye prøver, fastsætte et antal prøvesteder, eventuel kogeanbefaling og information til forbrugerne. Vejledning: Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Kommunen (og embedslægen) vil normalt tage afsæt i Naturstyrelsens vejledning Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Formålet med vejledningen er: At give en mere ensartet vejledning og rådgivning af landets kommuner i forbindelse med overskridelser af drikkevandets mikrobiologiske parametre. At angive de reaktioner, der bør sættes i gang, når de mikrobiologiske parametre er overskredet ved almene og ikke-almene vandforsyningsanlæg. At udpege de situationer, hvor der bør gives kogeanbefaling, samt hvad der forstås ved kogeanbefaling. Embedslægen skal altid inddrages, når der udstedes en kogeanbefaling, og når den ophæves igen. De praktiske og økonomiske konsekvenser af en forurening af ledningsnettet kan være ganske store, og det er derfor vigtigt, at vandværket overvejer, hvad der kan gøres for at undgå forurening i fremtiden. Statistik om mikrobiologiske forureninger Sundhedsstyrelsen har i de senere år opgjort antallet af forureningssager på vandværker, som styrelsen har været involveret i. Langt de fleste sager har været over kogeanbefalingsgrænsen. De to primære årsager til overskridelserne er: Fejl og mangler ved rentvandstanke. Reparationsarbejder forskellige steder på vandværket og i ledningsnettet. Derudover har en del af sagerne vist sig at være falsk alarm, fordi der var fejl ved prøvetagningen eller ved analyse på laboratoriet. Sådan undgår du en forurening? Fem forhold, som du bør overveje for at undgå forurening: Uddannelse: Er de personer, der er i kontakt med vandet tilstrækkeligt uddannede? Værktøj og maskiner: Er de rene og velegnede? Materialer: Er de godkendte og forsvarligt emballerede? Arbejdsmetoder: Er de velbeskrevet? Dit arbejdsmiljø: Er det egnet og tilstrækkeligt sikret? 16 Danske Vandværker

17 Opgave Besvar de 26 spørgsmål. Der er hjælp at hente i Vejledning om håndtering af overskridelse af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. God arbejdslyst. 1. Hvem er målgruppen for vejledningen? 2. Angiv de mulige reaktioner, når du konstaterer en mikrobiologisk forurening af vandet? 3. Hvad er et teknisk tilsyn? 4. Hvad er formålet med kildesporing? 5. Angiv mulige udtagningssteder for vandprøver ved kildesporing? 6. Hvordan defineres kogning? 7. Er kaffebrygning tilstrækkelig opvarmning af vandet, hvis der er udsendt en kogeanbefaling? 8. Hvordan kan der forekomme forhøjet kimtal efter desinfektion? 9. Hvilke forhold er afgørende ved udtagning af prøver til mikrobiologiske analyser? 10. Hvad er kravene til transport og opbevaring af prøver indtil analyse? 11. Nævn de mikrobiologiske parametre, der indgår i drikkevandskontrollen for almene vandforsyninger? 12. Hvornår skal der undersøges for enterokokker? 13. Hvornår skal der undersøges for clostridier? 14. Er fund af E. coli tegn på en nyere eller ældre fækal forurening? 15. Hvor findes coliforme bakterier naturligt? 16. Hvilken type bakterie er de mest kritiske i hygiejnisk henseende kimtal ved 22 0 C eller kimtal ved 37 0 C og hvorfor? 17. Hvem kan deltage i en følgegruppe eller koordinationsgruppe? 18. Hvordan skal du reagere efter et primært prøveresultat på 1-20 coliforme bakterier pr. 100 ml? 19. Hvor mange coliforme bakterier skal der typisk til, før der anbefales kogning af vandet? 20. Hvordan skal du reagere, når der er målt kimtal 37 0 C > pr. ml. i ledningsnettet efter tilsyn og afhjælpning? 21. Hvordan skal du reagere efter et primært prøveresultat ved fund af 1 E. coli pr. 100 ml? 22. Hvornår kan en kogeanbefaling ophæves? 23. Når en sag er afsluttet, er det ofte relevant at iværksætte forøget overvågning, så som? 24. Angiv rækkefølgen af følgende mikroorganismer med hensyn til reaktion ved forurening. Den mest risikofyldte angives først: Kimtal ved 22 0 C, E. coli, kimtal ved 37 0 C, coliforme bakterier. 25. Nævn nogle eksempler på situationer, hvor du kan bruge forurenet vand, selv om der er givet kogeanbefalinger. 26. Nævn nogle eksempler på situationer, hvor forurenet drikkevand ikke må bruges. Danske Vandværker 17

18 Kapitel 5 Zoneinddeling Zoneinddeling Hygiejnezoner på vandværket For at højne hygiejnen på vandværket kan du med fordel inddele vandværket i zoner. Det er ikke et krav, men en god ide at gøre det. Formålet med zoneinddelingen er at markere de forskellige hygiejnemæssige forholdsregler, der er hensigtsmæssige i de forskellige zoner. Her har vi valgt at markere hygiejnezonerne med farverne grøn, gul og rød. Farverne viser risikoen for forurening. Når du bevæger sig fra grøn til gul og fra gul til rød zone skærpes hygiejneforholdsreglerne gradvist. Lille forureningsrisiko Mellem forureningsrisiko Grøn zone: Hvor? Områder, der ikke har direkte eller indirekte adgang til åbne vandoverflader. Eksempelvis: Kontorlokaler Værksted Teknikrum Eventuelt lagerlokaler Grøn zone: Adfærd? Rent fodtøj eller overtræk Rent arbejdstøj Fokus på kropslig hygiejne Jævnlig oprydning og rengøring Brug almindelig sund fornuft Gul zone: Hvor? Områder, hvor der er indirekte adgang til åbne vandoverflader. Det vil typisk være i situationer, hvor der i forbindelse med reparationsarbejde kan være adgang til drikkevandet. Eksempelvis: Rørgang Pumpesal / maskinrum Lokaler med trykfiltre eller lukkede filtre Eventuelt lagerlokaler Gul zone: Adfærd? Fodtøj, som kun bruges i gul zone eller evt. overtræk Håndvask / afspritning Desinficere værktøj og komponenter Komponenter i hygiejnisk emballage Højt rengøringsniveau 18 Danske Vandværker

19 Høj forureningsrisiko Rød zone: Hvor? Områder, hvor der er direkte adgang til åbne vandoverflader og områder over åbne vandoverflader. Eksempelvis: Iltningstårne og trapper Åbne filtre Rentvandstanke Trykfiltre, der er åbne i forbindelse med vedligeholdelse og inspektion Rentvandsbeholder og tanke til genbrugsvand Højdebeholder og vandtårn Rød zone: Adfærd? Rent desinficeret fodtøj og engangsovertræksdragt. Heldragten må kun benyttes i gul eller rød zone Håndvask / afspritning Desinficeret værktøj og komponenter Komponenter i hygiejnisk emballage Højt rengøringsniveau Bakteriologisk kontrol efter service eller reparation Hygiejnesluse Når du bevæger dig fra gul til rød zone, bør adgangen ske via en hygiejnesluse. Det er en god ide at etablere et rent område for eksempel på en ny presenning, hvor du eller håndværkerne kan iklæde sig rent fodtøj og tøj og desinficere fodtøj eller vaders. Sådan kan du markere zonegrænser Hvis zonerne følger ruminddelingen: Skilte på døre. Mal døre i zonefarve. Farvet tape. Hvis zoner ikke følge ruminddelingen: Skilt på/over komponent. Mal komponent. Farvet tape. Danske Vandværker 19

20 Modul 8 Gode hygiejneregler I modul 8 får du et indgående kendskab til, hvordan du kan nedsætte risikoen for forurening på vandværket. Vi stiller skarpt på arbejdsgange i vandværket, og du får en række forslag til arbejdsbeskrivelser med fokus på god hygiejne. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at boringen bliver efterset eller pejlet, eller når der udføres reparationer i ledningsnettet. Ligeså er der forslag til, hvordan I kan informere om hygiejnezonerne og den ønskede adfærd i zonerne grøn, gul og rød. Kurset er modul 8 og 9 i uddannelsen af den driftsansvarlige. 20 Danske Vandværker

21 Kapitel 6 Gode hygiejneregler Gode hygiejneregler Drikkevand er en vigtig fødevare måske den vigtigste. Derfor er det vigtigt, at alle, der arbejder på vandværkernes anlæg har fokus på, at hygiejnen er i top, så risikoen for forurening reduceres mest muligt. Erfaringer viser, at de største risici for at forurene drikkevandet er: Indløb af overfladevand, spildevand eller regnvand. Indtrængen af smådyr, fugle, mus, rotter og insekter. Afsmitning fra rense- og smøremidler. Efterladelse af jord, rørstumper og andre genstande. Desuden er kvalitetsbekendtgørelsen vigtig. Den regulerer området meget tydeligt og kræver, at den driftsansvarlige er uddannet i at håndtere hygiejnen. Det er også et krav, at vandværket arbejder systematisk med at højne kvaliteten gennem kvalitetssikring. Hygiejneinstrukser Alle vandværker bør udarbejde deltaljerede beskrivelser for en række arbejdsgange i vandværket, hvor der er fokus på god hygiejne. Hygiejneinstrukserne bør udleveres til alle, der har deres gang på vandværket. Udarbejdning af hygiejneinstrukser er ikke lovpligtigt, men en god ide, som er med til sætte hygiejnen i fokus. Informer om jeres hygiejneregler Ved indgangsdøren til vandværket kan du hænge en kortfattet information op, der fortæller de besøgende om de hygiejneregler, der gælder på hele vandværket. 2. Personlig hygiejne God personlig hygiejne er vigtig. Hold derfor arbejdstøjet rent og brug overtræksdragt til arbejde, der sviner. Hav fokus på høj håndhygiejne overalt. Er du syg eller har åbne eller betændte sår, skal sårene være dækket af bandage eller beklædning, når du er i direkte kontakt med vandet. Bruge gummihandsker, når du arbejder i rød zone. 3. Lager og opbevaring Rør og formstykker, der opbevares på lager, bør ikke kunne udsættes for snavs eller skader. Løse rør bør stables, så de ikke hviler på eventuelle muffer. Opbevar rør, formstykker, ventiler, fittings og lignende i den emballage, som fabrikken har leveret, og fjern først afdækningen, når emnerne skal bruges. PVC- og PE-rør bør altid leveres med plastpropper fra fabrikken for at beskytte mod snavs. Plastpropperne bør ikke fjernes, før emnet er placeret i renden og klar til at blive tilsluttet. Plastpropperne beskytter ikke rørene 100% mod bakterier, men de holder det meste snavs på afstand. Det er allerbedst at opbevare komponenter, der skal i kontakt med vandet, indendørs. Beskrivelse af arbejdsgange i vandværket På de følgende sider er kan du læse 12 arbejdsbeskrivelser. 1. Håndhygiejne Høj håndhygiejne er central for at forhindre forurening. Forsøg viser, at hænder, der er grundigt vasket, hverken indeholder E. coli eller coliforme bakterier. Derimod ses der på en aftørret hånd med lidt jordrester, at den indeholder coliforme bakterier, og dermed er der også risiko for, at der også kan være E. coli. Danske Vandværker 21

22 Kapitel 6 Gode hygiejneregler 4. Biler og transport Biler bør holdes rene både ude og inde, og førerkabine og lastrum bør være ryddelige. Inddel eventuelt bilerne i et rent og ikke-rent område. Rent område Eksempelvis den øverste del af reoler, den ene side, den ene halvdel af lastrummet eller hele lastrummet. Ikke-rent område Eksempelvis den nederste del af reoler, den anden side, den anden halvdel af lastrummet eller trailer. Ved transport af rene vandværkskomponenter bør de pakkes ind i plast eller i lukkede plastkasser. Gravemaskinen må ikke spilde olie eller brændstof. Vær opmærksom på, om bilens batteri kan klare el-værktøjet, så entreprenøren undgår at have en benzindrevet generator i bilen. Tænk også på, om der er adgang til en reservepumpe og -generator. Husk sikkerhedsudstyr og arbejdsmiljø. Ved transport af snavset udstyr bør plastposens lukning sikres, så der ikke kan løbe væske ud i bilen. Alternativt kan snavset udstyr opbevares i en balje eller plastkasse. Generatorer og brændstofdunke bør ikke opbevares sammen med komponenter, der kommer i kontakt med vandbanen, da der over tid kan ske afsmitning til komponenterne. For at højne håndhygiejnen, kan der med fordel etableres en håndvask med varmt vand i bilen (VVS-bil m.fl.). Biler må ikke lække olie eller brændstof. 5. Graveentreprenør Fodtøj For at nedsætte risikoen for at der overføres E. coli- eller coliforme bakterier fra tidligere udførte gravearbejder, bør det fodtøj, som håndværkerne bruger, kun benyttes i vandværkssammenhæng. Graveudstyr Det udstyr, der bruges til gravearbejdet, skal være helt rent (fri for lort). Skovle til gravemaskiner og håndskovle samt stiger bør kun bruges til arbejde for vandværket. Alternativt bør skovle og stiger altid gøres grundigt rent med eksempelvis varmtvandshøjtryksrenser, inden arbejdet for vandværket går i gang. Dykpumper og slanger bør også kun bruges i vandforsyningen og rengøres efter brug. Krav til udgravning Det er vigtigt, at du stiller en række krav til udgravningen, når hovedledningen skal graves fri for at undgå, at der kommer jord ind i hovedledningen under arbejdet. Hoved- eller forsyningsledning: I det omfang det er muligt, skal der først lukkes helt for vandledningen, når den er fritlagt, og vandstanden er sænket mindst 10 cm under vandledningen. 22 Danske Vandværker

23 Hvis det er muligt graves et hul på eksempelvis mindst 100 cm i bredden og 120 cm i længden og 20 cm under vandledningen. På det dybeste sted etableres en sump, hvor dykpumpen nemt kan pumpe hullet tørt. Hvis der er blød bund, kan der eventuelt lægges sten for stabilisere underlaget og for, at vandet kan løbe til sumpen. Husk at sikre hullet forsvarligt, så det ikke falder sammen. Når man graver på hoved- og forsyningsledningen er det ekstra vigtigt, at der ikke kommer jord ind, fordi hoved- og forsyningsledningerne er sværere at skylle rene, inden forbrugerne bruger af vandet. På en stik- og jordledning, hvor der kun er en forbruger, er det nemmere, at skylle den igennem, når gravearbejdet er færdigt, inden forbrugeren bruger af vandet. 6. Reparationer på ledningsnettet Reparationsarbejde på ledningsnettet kræver stor påpasselighed for at undgå, at der trænger overfladevand ind i de eksisterende ledninger. Hold fokus på hygiejnen under og efter reparationsarbejdet. Se også afsnit om Graveentreprenør. Ventilerne bør lukkes langsomt, så I undgår turbulens i ledningsnettet. Det vil sige, undgå at aflejringer rives løs og giver snavset vand hos forbrugerne og forhøjet kimtalsværdier. Sidste ventil lukkes ikke helt, før ledningen er fritlagt, og vandstanden er under vandledningen. På den måde holdes et overtryk, og I undgår at overfladevandet siver ind. Rør og fittings, som skal bruges til reparationen, tjekkes for at se om der er trængt fremmedlegemer og snavs ind. Rørender holdes lukket så længe som muligt for at forhindre, at jord og grus trænger ind i ledningsnettet. Komponenter opbevares i original emballage længst muligt. Komponenter, der kommer i kontakt med vandbanen, bør altid desinficeres inden de monteres. Værktøj og mindre fittings opbevares i en spand - ikke på terrænet. Brug for eksempel en rød spand til rene ting og en grøn til beskidte. Hvis det er muligt, så gennemskyl ved nærmeste brandstander efter reparationen. Når ventilerne åbnes, bør det ske langsomt, så I undgår turbulens i ledningsnettet. På den måde undgår I, at biofilm rives løs med forhøjede kimtal til følge. For at undgå trykstød bør ventilerne først åbnes helt, når ledningen er vandfyldt. Kend vandets vej, så I lettere kan følge op ved en eventuelt senere forurening. 7. Ledningsbrud I forbindelse med ledningsbrud kan der let opstå panik, som fører til, at man lukker fuldstændigt for ledningsnettet. Det er uhensigtsmæssigt, da I dermed risikerer, at der kan trænge forurenet vand ind i ledningsnettet. Vær opmærksom på, at pumpesumpen skal være rigelig stor, så der er plads til, at afspærringsventilen kan åbnes og skylles, når det ødelagte ledningsstykke er fjernet. Under alle omstændigheder skal ledningen gennemskylles omhyggeligt efter reparation. Arbejdet afsluttes med en egenkontrol eller en bakteriologisk kontrol, som analyselaboratoriet foretager. 8. Udskiftning eller nye ledninger Samme som Reparationsarbejde på ledningsnettet samt suppleret med følgende: Styrbare underboringer af nye PE-ledninger bør have 100% tætte rørender, for eksempel ved at svejse et vandtæt trækskot på. Den nye vandledning kan med fordel gennemskylles med to desinficerede svampe. Mellem svampene skal der være fyldt med desinficeringsmiddel. Dette sikrer, at svamp nr. 2 altid er desinficeret. Gennemskyl vandledningen og gerne til egenkontrollen eller vandprøven er godkendt. Hvis ikke I kan vente på svar på prøven gennemskylles mest muligt. Derefter tages en vandprøve, der kan afklare vandets kvalitet. Hvert enkelt stik gennemskylles, inden det sluttes til ejendommen. Danske Vandværker 23

24 Kapitel 6 Gode hygiejneregler Gennemfør egenkontrol eller tag vandprøve hos nærmeste forbruger, efter arbejdet er afsluttet. 9. Udskiftning af målere Ved målerskifte er der selvfølgelig også fokus på hygiejnen. Overvej en særlig værktøjskasse og værktøj til dette formål. Både værktøj og værktøjskassen desinficeres inden start. Afmontering af gamle målere Hvis de gamle målere (omløbere) er synligt beskidte, skal de rengøres. Den gamle måler afmonteres, afproppes og håndteres forsigtigt. Hvis måleren skal sendes til test på et akkrediteret laboratorium, skal en eventuel kontraventil blive i måleren. Opsætning af nye målere Brug engangshandsker og desinficer den nye måler, pakninger og kontraventil inden montering. Tør omløberne af og tjek, at vandinstallationen er tæt. Monter plomberingsbøjle. Tjek at måleren og vandinstallationen fungerer korrekt. Forbrugeren opfordres til at lade den kolde hane, der er nærmest vandmåleren, løbe i 5 minutter for at skylle urenheder ud. Husk oprydning og rengøring Efter målerskifte ryddes op. Værktøjet rengøres og desinficeres, hvis det er synligt beskidt. Opbevar altid værktøjet i værktøjskassen ikke på gulvet eller bordet. 10. Boring: Vedligeholdelse og service Personer, der arbejder i råvandsstationen, skal bære en ny og fuldstændig ren engangsdragt. Hvis engangsdragten kommer udenfor hygiejnezonen, skal den kasseres og en ny tages i brug. Sæt en balje til fodbad og desinficering af komponenter ved indgangen til hygiejnezonen. Sæt en teltpavillon over råvandsstationen. Desinficer råvandsstationen med forstøversprøjte. Råvandstationen skal dampe af for at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden, inden arbejdet påbegyndes. Vær opmærksom på, om elektronikken kan tåle desinficeringsmiddel. Komponenter, der ikke kan tåle at blive oversprøjtet med desinficeringsmiddel, tørres af med en desinficeret klud. Alle komponenter, der afmonteres, bør lægges i poser, som forsegles. Komponenterne opbevares i hygiejnezonen. Kan udelades, hvis komponenterne skal på værksted. Pavillonen flyttes først, lige inden stigrørene tages op. Stigrørene trækkes gennem en strømpepose og lægges straks i strømpepose eller pakkes ind i en presenning. Strømpeposen skal forsegles med strips. Kan undlades, hvis stigrørene skal på værksted. Når alle stigrørene er taget op, dækkes borerørsflangen med en pose, og teltpavillonen flyttes igen ind over råvandsstationen. Hvis rørføring ikke samles samme dag, monteres en slutflange på forerøret for at sikre, at den er tæt natten over. Før komponenterne monteres igen, skiftes presenningen. Alle steder, som montøren og værktøjet har været i kontakt med, desinficeres. Brug kabelbånd eller brede strips, der er beregnet til formålet, når elkabler skal fastgøres til stigrør. Personer, der arbejder i hygiejnezonen med komponenter, der er i direkte kontakt med råvandet, skal sikre en høj hygiejnestandard, herunder håndhygiejne med vask og desinficering efter behov. Knive, kuglepenne, tuscher skal også desinficeres og bør derfor ikke opbevares i bukselommer eller jakke under engangsdragten. Overvej om boringen kun skal serviceres i tørvejr. Rengør råvandsstationen, før I åbner til grundvandet. Læg en presenning omkring råvandsstationen, og brug presenningen som hygiejnezone. 24 Danske Vandværker

25 Når råvandsstationen er samlet igen, skylles rørinstallation på ydersiden for at få eventuelle rester af desinficeringsmidlet skyllet af. Boringen renpumpes og først, når vandanalysen overholder kvalitetskravene for afgang vandværk, sættes boringen i drift igen. Hvis der kun er en boring renpumpes mest muligt, inden boringen sættes i drift. Vandprøver før og efter arbejdet Det er en god ide at tage en vandprøve, før arbejdet sættes i gang. Tag en igen efter 15 minutters renpumpning og en igen efter 14 timers renpumpning. Det giver et rigtigt godt før/efter billede af vandkvaliteten. Tag derefter nye prøver med ca. 4 dages mellemrum, indtil vandkvaliteten overholder kravene ved afgang vandværk. Ca. 1 uge efter renpumpningen er afsluttet, bør I overveje at tage en prøve for kimvækst, som kan opstå som følge af desinficeringen. Desuden skal I vurdere, om boringen kan klare renpumpning 24 timer i døgnet i flere døgn. 11. Tilsyn med filtre, iltning og beholdere Rengør adgangsvejen, før tilsynet sættes i gang. Presenningen lægges omkring eller ved adgangsvejen og bliver dermed en hygiejnezone. Sæt en balje ved indgangen til hygiejnezonen til brug for fodbad. Rentvandsbeholder Ved nedgangen til udendørs rentvandsbeholdere med udendørs adgang sættes teltpavillon over adgangsvejen. Adgangsvejen desinficeres med forstøversprøjte. Tøm lommerne for indhold, der kan falde ned i drikkevandet, og klæd om til engangsdragt. Hvis rentvandstanken/anlægget ikke er tømt for vand, skal du være ekstra opmærksom på faldulykker. Vandprøve før og efter Tag med fordel en vandprøve både før og efter tilsynet, for at se om vandkvaliteten er blevet påvirket i negativ retning. Hvis der er brugt desinficeringsmiddel, bør I også tage en prøve 1 uge efter. Hvis analyseresultat fra prøven ikke overholder kvalitetskravene, efter tilsynet er afsluttet, bør fokus på hygiejnen øges næste gang. Hvis engangsdragten kommer udenfor hygiejnezonen / gul zone, skal den kasseres og en ny tages i brug. Ved ophold i hygiejnezonen skal der føres en høj hygiejnestandard herunder håndhygiejne med vask og desinficering efter behov. 12. Manuel pejling af boring Pejleinstrumentet transporteres til boringen i en lukket pose eller plastkasse. Pejlerøret på boringen desinficeres. Engangshandske tages på den hånd, der styrer pejlebåndet. Pejlesonden / båndet desinficeres efterhånden som det sænkes ned i boringen og igen, når det trækkes op af boringen. Pejleinstrumentet desinficeres, inden det kommes i en ny, ren pose, som lukkes, eller i ny, desinficeret plastkasse. Sæt en prop i pejlerøret, så der ikke kan komme snavs i pejlerøret. Prøvetagning God håndhygiejne er essentielt ved prøvetagning. Vask og desinficer hænderne grundigt, før prøven tages. Alternativt brug engangshandsker. Perlator/slange afmonteres, og prøvehanen åbnes og gennemskylles med en jævn kraftig stråle til konstant temperatur, dog mindst 5 minutter. Prøvehanen lukkes. Prøvehanen flamberes. Prøvehanen åbnes til jævn stråle ikke for kraftigt ca. 1/4¼kraft og løber i 1 minut for at sikre, at hanen afkøles, inden prøven tages. Danske Vandværker 25

26 Kapitel 6 Gode hygiejneregler Prøveflasken åbnes, og låget til prøveflasken holdes nedad (må ikke lægges), så der ikke kan lande partikler på indersiden af låget. Prøveflasken fyldes 90%, flasken lukkes, prøvehanen lukkes, og prøvetagningsflasken dateres. Ryd og gør rent efter prøvetagningen og opbevar prøven på køl. Hvis du fylder brændstof på bilen umiddelbart før prøvetagning, kan det give afsmitning til prøven. Hav derfor fokus på hygiejne, før du tager prøven. Vær opmærksom på, at ydre forhold såsom støv og dyr kan påvirke prøveresultatet. Prøven skal analyseres senest 24 timer efter prøvetagning. Rengøring og desinfektion Rengøring: Fjerner snavs og enkelte mikroorganismer. Desinfektion: Fjerner eller dræber de fleste uønskede mikroorganismer. Desinfektion sker efter rengøring. Desinfektionsmidler kan nedbrydes af snavs og danne giftstoffer (toxiner). Sterilisation: Alle mikroorganismer fjernes. Kemisk desinfektion Desinfektion skal tages brug, når du arbejder i røde zoneområder, hvor du kommer i berøring med drikkevand og åbne kar. Typisk vil desinfektion ske i forbindelse med en alvorlig forurening, hvor det er utilstrækkeligt at skylle, og ALTID i samråd med embedslægen. Effektiviteten af desinfektion afhænger primært af: Koncentration (følg altid producentens anvisninger). Virkningstid. Temperatur. For hver 5-15 o C temperaturen hæves, fordobles drabshastigheden. Stoftype Gram positive bakterier Gram negative bakterier Sporer Svampe Virus Brintperoxid/ brintoverilte Klorforbindelser Alkoholer, f.eks. Ethanol 70% Biguaniderne, f.eks. Klorhexidin Kvarternære ammoniumforbindelser, f.eks. Rodalon / /- - +/- - Når du vælger desinfektionsmiddel, skal du være opmærksom på det miljø, hvor bakterierne har optimale betingelser f.eks. ph-værdien: E. coli har optimale betingelser ved ph 6,0 7,0 Skimmel Aspergillus har optimale betingelser ved ph 4,0 4,5 Godkendelse af desinfektionsmidler Det er vandværkets ansvar at vælge det rette desinfektionsmiddel og bruge det korrekt. Du skal have styr på, om et desinfektionsmiddel må bruges i en levnedsmiddelvirksomhed. Det kan du finde ud af i den gældende vejledning. Derudover skal du også sikre dig, om midlet er tilbagekaldt i henhold til gældende bekendtgørelse om godkendelse af desinfektionsmidler m.v. i fødevarevirksomheder m.v. Det er ikke alle midler, der behøver en godkendelse. Midlerne kan være generelt accepteret af Fødevarestyrelsen. Søg rådgivning, hvis du er i tvivl. 26 Danske Vandværker

27 Rengøring fjerner snavs. Desinficering fjerner bakterier. HUSK derfor at fjerne eventuel snavs inden desinficering. Undgå indløb/tilbageløb af vand ved lækage. Hold tryk på vandledningen indtil lækagen er fritlagt. Opbevar komponenter, der kommer i kontakt med vandbanen under gode hygiejnemæssige forhold. Højt fokus på hygiejnen, når I servicerer boringen, så forurening af hele vandforsyningen undgås. Danske Vandværker 27

28 Modul 9 Kvalitetssikring og risikovurdering Med modul 9 får du et indgående kendskab til, hvordan du kortlægger og sikrer kvaliteten af vandværkets produktionssystem. Desuden får du et indgående kendskab til, hvordan du vurderer risikoen for forurening af drikkevandet i de enkelte komponenter i produktionssystemet. Endelig bliver du klædt på til at kunne prioritere indsatsen efter, hvor stor risikoen for forurening er. Kurset er modul 9 af 9 i uddannelsen af den driftsansvarlige. 28 Danske Vandværker

29 Kapitel 7 Kvalitetssikring Kvalitetssikring Formålet med kvalitetssikring er at nedsætte risikoen for forurening og sikre en god kvalitet af drikkevandet. Kvalitetssikringsbekendtgørelsen omfatter alle almene vandværker det vil sige vandværker, som forsyner 10 eller flere forbrugere. Uddannelse til alle På alle almene vandværker - uanset størrelse skal den driftsansvarlige gennemføre et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne. Kvalitetssikring over kubikmeter Hvis vandværket leverer m 3 vand pr. år eller mere, skal der også indføres kvalitetssikring ved at: 1) Kortlægge hele vandværket samt kvaliteten af dette. 2) Kortlægge vandværkets driftsrutiner herunder arbejdsgange ved almindelig drift, rengøring, prøvetagning, reparation, nyanlæg o.l. 3) Vurdere risikoen for forurening af vandet i det samlede produktionssystem, fra de enkelte komponenter, uhensigtsmæssige konstruktioner og den samlede vedligeholdelsestilstand samt fra driftsrutinerne og prioritere indsatsen efter, hvor der er stor risiko for forurening. 4) Udarbejde en handleplan, som beskriver, hvordan og hvornår vandværket vil håndtere den prioriterede indsats. 5) Løbende følge op på og dokumentere, at de planlagte tiltag er gennemført. Naturstyrelsen har udarbejdet vejledningen Kvalitetssikring på almene vandforsyninger, som uddyber kravene i kvalitetssikringsbekendtgørelsen. Opstilling af mål I forbindelse med, at I indfører kvalitetssikring, bør I opstille mål for, hvordan I blandt andet vil øge fokus på at forebygge. Kortlægge hele vandværket Formålet med at kortlægge hele vandværket er, at I får overblik og kendskab til kvaliteten af vandværkets produktionsudstyr og arbejdsgange. Kvaliteten af de enkelte komponenter skal beskrives. Eksempelvis hvor gamle de er, hvornår de sidst er repareret, deres almene tilstand (revner, slid, rustangreb) og andre bemærkninger. Kvalitetsbekendtgørelsens bilag 2 har en liste med de typiske komponenter i vandværket, som skal kortlægges. Hovedgrupperne er: Kildeplads, boringer, bygning, behandlingssystem, beholderanlæg, udpumpningsanlæg og ledningsanlæg. Kortlægge driftsrutiner Når I kortlægger driftsrutinerne, højner I bevidstheden om de arbejdsgange, der er hensigtsmæssige på vandværket og andre steder i produktionssystemet. Erfaringer viser, at der er størst risiko for forurening i forbindelse med reparationer og vedligeholdelse. Derfor er det vigtigt, at I beskriver driftsrutinerne i en renoveringssituation nøje. De gode nye rutiner, som indføres som følge af kvalitetssikring, er nemmere at huske. De medvirker desuden til, at det er lettere for nye driftsansvarlige at overtage driften af vandforsyningen. Eksterne entreprenører skal informeres om de krav, I har til valg af materialer, samlemetoder, tilsyn og dokumentation. Samtidig bør I kræve, at entreprenører og samarbejdspartnere er uddannet til arbejde med fokus på den gode hygiejne. Mange vandværker har tidligere fokuseret på mængder, myndighedskontrol, inspektion, produktkontrol og stikprøver. Ved at øge fokus på kvalitet, egenkontrol, forebyggelse, proceskontrol og online målinger kan I reducere risiciene for forurening i vandværket. Danske Vandværker 29

30 Kapitel 7 Kvalitetssikring Vurdere risikoen for forurening Formålet er, at I vurderer de forhold, der udgør den største risiko forurening af drikkevandet. Der er to primære forhold, I skal fokusere på: Konsekvens og sandsynlighed. Hvis der er stor konsekvens og stor sandsynlighed for forurening, så risikoen for forurening stor. Omvendt, hvis der er lille konsekvens og lille sandsynlighed, så er risikoen tilsvarende lille. Udarbejd handleplan Når I har kortlagt vandværket og foretaget risikovurderingen, skal I udarbejde en handleplan, som beskriver, hvordan og hvornår I vil håndtere den prioriterede indsats. Det gælder både produktionsanlæg og arbejdsgange. Arbejdsgangene skal skrives ned, så de gode nye rutiner kan huskes fremadrettet. I bør udarbejde en forenklet hygiejneinstruks, som kan hænges op ved indgangen til vandværket. På den måde kan alle, der har deres gang på vandværket inklusiv gæster, læse, hvordan de skal forholde sig. Skabelon: Danske Vandværker har udarbejdet en Word skabelon til hygiejneinstruks, som han hentes på Løbende opfølgning og dokumentation I skal dokumentere, at I har overblik over de risici, der er for forurening. I skal ligeledes dokumentere, hvordan I løbende arbejder på at identificere nye risici og mindske de identificerede risici. Dokumentationen bør beskrive de konstaterede uhensigtsmæssigheder og de nødvendige investeringer, der skal til for at undgå fejl, som kan få hygiejnemæssige konsekvenser. Anlægsbudget Det giver overblik over det langsigtede investeringsbehov ved at operere med 60-årige anlægsbudgetter. Med en tidshorisont på for eksempel 60 år, får I naturligt overblik over udgifterne til: Nye boringer og større vedligeholdelsesopgaver. Udskiftning af ledningsnettet. Udskiftning af vandmålere hos forbrugerne. Større renoveringer på vandværket. Evt. bygning af nyt vandværk. Budgettet skal ikke vise, hvornår et givent anlægsprojekt skal gennemføres, men det skal vise hvilke anlægsprojekter, I kan forvente over en 60-årig periode. Det giver et godt udgangspunkt for at fastsætte vandprisen, så den kan dække de nødvendige investeringer. 30 Danske Vandværker

31 Kapitel 8 Risikovurdering Risikovurdering Risikofaktorer En risikovurdering viser de forhold, der udgør den største risiko for forurening af drikkevandet. Risikofaktorerne er mange, og her er oplistet en række eksempler: Risikogruppe 1: Indvindingsanlæg Forurening af grundvandsmagasinet. Overfladevand i tørbrønd. Manglende styring eller strømafbrydelse. Hærværk eller indbrud. Risikogruppe 2: Vandbehandlingsanlæg Forurening af luft til beluftningsanlæg for eksempel pollen, insekter og støv. Brug eventuelt posefiltre på indsugningssiden. Forurening via utætheder i rentvandstanke. Forurening via frie vandflader i filtre og rentvandstanke. Nedbrud af anlæg, udfald af automatik eller strømafbrydelse. Nedbrud af vandværkets udpumpningsanlæg. Forurening ved reparation af rør eller ventiler. Hærværk eller indbrud. Risikovurdering: Eksempel på hvor ofte går det galt Når du vurderer risici for forurening, der er konstateret, skal du forholde dig til to primære forhold: Konsekvens og sandsynlighed. Høj konsekvens og høj sandsynlighed er lig med stor risiko, modsat lav konsekvens og lav sandsynlighed er lig med lille risiko. Sandsynlighed Lille = 1 Mellem = 2 Stor = 3 Frekvens Mindre end 1 gang / år 1 10 gange / år Mere end 10 gange / år Se flere risikogrupper på næste side Eksempel på konsekvens af hændelsen Konsekvens Vand til forbrugere Kvalitet Materielle værdier Lille = 1 Delvis svigt af forsyning (< 100 forbrugere ) Kvalitetskrav overskredet for ikke kritiske parametre < Mellem = 2 Delvis svigt af forsyning (< 1000 forbrugere) Kvalitetskrav overskredet for kritiske parametre Stor = 3 Total svigt af forsyning Leverance af sundhedsskadeligt vand > Danske Vandværker 31

32 Kapitel 8 Risikovurdering Risikogruppe 3: Distribution Forurening fra frie vandflader i rentvandstanke eller højdebeholder. Tapning til slamsuger eller brandslukningskøretøj. Ledningsbrud eller reparation. Risikogruppe 4: Fejl på forbrugernes installation Ulovlige installationer (DS439 / EN1717 / Rørcenteranvisning 015) Forbrugernes interne højtryksanlæg til transport af kemikalier eller spildevand. Prioritering Et pointsystem kan bruges til at prioritere risici i forhold til hinanden. Konsekvens ganget med sandsynlighed = Risikoen er lille, mellem eller stor. Stor = Mellem = Lille = Lille = 1 Mellem = 2 Stor = 3 Sandsynlighed Derefter skal der udarbejdes en handlingsplan, som konkret beskriver de tiltag, der skal sættes i gang, så I ikke havner i de røde felter. Husk, at alle komponenter har en vis levetid, så det er vigtigt at vurdere, hvornår de skal udskiftes. 32 Danske Vandværker

33 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger Vandværkets installationer Indvindingsboringer Boringen er det første skridt på vandets vej fra undergrunden til forbrugerne. Der er ikke meget at se over jorden, hvor boringen er afsluttet enten i en underjordisk eller overjordisk råvandsstation. Råvandsstationer Der findes underjordiske og overjordiske (terrænliggende) råvandsstationer. Der er flere typer at vælge mellem, men alle skal opfylde kravene til tæthed og beskyttelse af de tekniske installationer. Det betyder, at gasserne ikke kan sive ud gennem råvandsstationens udluftningsrør. Vær derfor opmærksom og træf særlige forholdsregler, inden du går ned i råvandsstationer. Den overjordiske råvandsstation Fordel: Det er let at komme til installationerne. Ulempe: Den skal opvarmes, fordi installationen fryser i frostvejr, hvis der i en periode ikke bliver indvundet vand fra boringen. Den underjordiske råvandsstation Fordel: Temperaturen altid er over 0 0 C. Ulempe: Luftarter, der stiger op gennem udluftningen fra forerøret, kan være giftige eller have en massefylde større end almindelig luft. Danske Vandværker 33

34 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger Iltnings- og filteranlæg Affugtningsanlæg Afskærmede bassiner: Der bør installeres affugtningsanlæg for at undgå algedannelser på kolde flader. Placer affugtningsanlæg, så du ikke skal ind over vandfasen, når du skal vedligeholde og udføre reparationer. Åbne filtre Åbne iltningsanlæg giver mulighed for visuel overvågning. Men vær opmærksom på, at åbne iltningsanlæg hører til i rød zone, fordi det er muligt at komme i direkte kontakt med vandfasen. Derfor bør anlægget være afskærmet. Der bør ikke være vinduer eller andre åbninger til det fri i rummet med iltningsanlægget. 34 Danske Vandværker

35 Lukkede filtre (trykfiltre) Grundvandet bliver iltet af to årsager: Naturlige forekommende gasser i grundvandet afblæses. Ilt tilsættes vandet for smag og for at undgå anaerob bakterievækst. Lukkede iltningsanlæg er i gul zone. Kontrol med kvaliteten af vandbehandlingen foregår via monterede overvågningsinstrumenter. Beholderanlæg Beholderanlæg bør konstrueres, så der er mindst mulig sandsynlig for, at der kan trænge overfladevand, dyreliv eller andet ind. Der bør ikke være unødvendig rørføring for eksempel råvandsledninger og gulvafløb, som kan udgøre en risiko for forurening, hvis de bliver utætte. En eventuel rørgennemføring skal laves med materialer og metoder, der sikrer, at der over tid ikke gror rødder igennem. Rustfri ståltanke over terræn giver optimal mulighed for at inspicere anlægget. Udpumpningsanlæg Udpumpningsanlægget bør være indrettet, så der er direkte adgang ved reparation og vedligeholdelse. Som ved de åbne filtre bør der være affugtningsanlæg af hensyn til de installerede pumper, rør og den elektriske installation. Danske Vandværker 35

36 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger Grundvandsdannelsen Illustrationen viser den principelle udformning af jordlag under landjorden og havet. Lerlagenes tykkelse er meget forskellige: I den østlige del af landet er lerlagene kraftigst og visse steder i Jylland vest for højderyggen i praksis ikke-eksisterende. 36 Danske Vandværker

37 Jordlagene under Danmark er langt fra så ensartede som modellen viser, derfor er strukturen ofte langt mere kompliceret. Det betyder, at det er vanskeligt at søge efter grundvandsmagasiner, og at grundvandsmagasinerne visse steder er dårligt beskyttet mod nedsivning fra forureningskilder. Vi vil senere komme ind på disse forhold. Ca. 16% af den nedbør, der falder over landjorden, siver ned til grundvandsmagasinerne. Den resterende del fordamper, optages af planter eller ledes via dræn og vandløb tilbage til havet. Grundvandsdannelsen sker primært i de højtliggende udyrkede arealer og i skovområder. Grundvandsdannelsen er størst i vinterhalvåret fra oktober til marts på grund af: Nedbør er størst på denne årstid. Planter og træer optager mindre vand. Der er et minimum af fordampning. Kvaliteten af det grundvand, der dannes, afhænger i høj grad af de jordlag, som regnvandet siver igennem, og af hvor lang tid vandet er om at nå ned til grundvandsmagasinerne. I Danmark kommer % af drikkevandet fra grundvandsboringer. Nedsivningshastighed Groft sand: 10 m pr. døgn. Ler blandet med sand: 10 cm pr. døgn. Sandblandet ler: 1 cm pr. døgn. Ler og sprækkekalk: 1-2 mm pr. døgn. Indvindingsopland Lerlagene i Danmark er langt fra ens. De seneste to istider har i høj grad vendt rundt på lagene, og der er ofte sandlag, som kortslutter de forskellige vandførende lag. Det kan betyde, at overfladevand og forurening fra punktkilder kan trænge ind, hvis boringen for eksempel ligger tæt på gamle byområder, hvor kloakledninger kan være utætte. Tegningen viser et eksempel på, hvordan lagstrukturen kan se ud. Nedbør Vandværk Råvandsledning Iltning + filter Pumpe Rentvandsledning By Spildevand Rensningsanlæg Fordampning Nedsivning Sand 1 Sand 2 Sand 3 Boring Sand 2 Grundvandets strømningsretning Sand 3 Grundvand Rentvandstank Kvartærler (primært morænler) Sand 4 Kerteminde mergel Lellinge grønsandskalk Danske Vandværker 37

38 Strømningsretning Pilene midt i billedet viser grundvandets strømningsretning. I de kort, som de tidligere amter udarbejdede, kan I få oplysninger om grundvandets strømningsretning. Disse kort vil formentlig blive ajourført af de nuværende miljøcentre. Strømningshastighed Grundvandets strømningshastighed er forholdsvis begrænset fra 0,1 0,2 m pr. år. Dybden (under terræn) af de enkelte sandmagasiner kan variere en del: Sand 2 ligger i en dybde fra 0 20 meter. Sand 2 ligger i en dybde fra meter. Sand 3 ligger i en dybde fra meter. Sand 4 ligger i en dybde fra meter. Tegningen viser, at den vestlige boring både til sand 2 og sand 3 er særdeles udsat ved en overfladeforurening via sand 1. Den østlige boring kan også rumme en vis risiko, idet sand 4 visse steder i landet er saltholdig. Risikoen kan i høj grad nedsættes ved at bruge en mindre pumpe eller ved at forsyne den eksisterende pumpe med en frekvensomformer og dermed få en mindre sænkning i boringen. Det er alt andet lige bedre, at pumpen kører i 15 timer i døgnet med lavere ydelse frem for i fem timer med maksimal ydelse. Samtidig reduceres faren for nedsivning langs forerøret den såkaldte skorstenseffekt. Boring By Grundvandets strømningsretning Øst Sand 1 Vest Sand 2 Sand 1 Sand 1 Sand 2 Sand 3 Kvartær ler (primært morænler) Sand 3 Sand 4 Lellinge grønsandskalk Kvartær ler (primært morænler) Kerteminde mergel 38 Danske Vandværker

39 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger 1: Kildeplads Forureningskilder Under uheldige omstændigheder kan der være forøget risiko for forurening af grundvandet, hvis der tidligere har været eller stadig er aktiviteter fra følgende: Punktkilder Lossepladser, benzin- og olietanke, benzinstationer, nedsivningsanlæg, forskellig industri, gyllebeholdere, opfyldte råstofgrave og ubenyttede brønde og boringer m.fl. Linjekilder Jernbaner, spildevandsledninger, olieledninger, nedsivning af vand langs veje. Fladekilder Især landbrug, men også plantager, skove, gartneri og beboelsesområder. Staten har det overordnede ansvar for det grundvand, vi har til rådighed. Derfor er det ifølge vandforsyningsloven staten, som kortlægger både grundvandet og forureningskilder. Kommunen er den lokale vandmyndighed, som blandt andet udarbejder indsatsplaner og vandforsyningsplaner. Vandværkerne bør hente oplysninger om indvindingsopland og forureningskilder det kan du blandt andet gøre på 10 meters fredningsbælte omkring boringen Når et alment vandværk får en tilladelse til at lave en boring, fastsætter kommunen et fredningsbælte omkring boringen med en radius på 10 meter. Dette fredningsbælte udpeges efter miljøbeskyttelseslovens 24. Indenfor fredningsbæltet må der ikke gødes, bruges pesticider eller andre bekæmpelsesmidler. Der må heller ikke anbringes eller bruges andre stoffer, der kan forurene grundvandet. Fredningsbæltet skal være tydeligt markeret for eksempel med indhegning eller beplantning. 25 meters beskyttelseszone omkring boringen I 2011 blev der indført en 25 meters beskyttelseszone omkring almene vandværksboringer. Forbuddene i 25 meters zonen er anderledes end i 10 meters zonen, og begge zoner er derfor fortsat gældende. Indenfor 25 meters zonen må der ikke dyrkes, gødes eller bruges pesticider. Der er intet krav om, at 25 meters zonen skal være markeret. Forbuddene i 25 meters zonen gælder kun for erhvervsmæssige og offentlige formål. Det betyder for eksempel, at landmænd ikke må dyrke jorden. Omfatter zonen derimod en privat have, må der gerne anlægges en køkkenhave. Du bør afklare, hvordan geologien er i kildepladsen. Lerlag giver bedre beskyttelse end grus- og sandlag. Du bør vide, hvilke aktiviteter der er i området? Er der et konventionelt landbrug, som sprøjter tæt på kildepladsen? Der har været eksempler på, at en marksprøjte er væltet tæt på en boring. Er der virksomheder, der arbejder med miljøfarlige produkter? Find ud af om der er områder, hvor der er mulighed for forurening (V1 klassificeret) eller er konstateret en forurening (V2 klassificeret). 300 meters hygiejnezone omkring boringen Indenfor en afstand af 300 meter må der ikke være eller kunne: Nedsive husspildevand eller vejvand. Drænledning, der også bortleder spildevand. Mødding uden fast bund. Ensilageopbevaring på jorden. Losseplads eller opbevaringsplads for slam og skrot. Vertikale jordvarmeanlæg (bekendtgørelse om jordvarmeanlæg). Læs mere i DS442 om yderligere afstandskrav. Danske Vandværker 39

40 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger BNBO - Boringsnære beskyttelsesområde BNBO Et konkret eksempel Grundvandets strømningsretning Udstrækning af grundvandsmagasin 10 m zone 25 m zone At udpege det grønne areal på illustrationen som BNBO (BoringsNære BeskyttelsesOmråder) giver her ikke mening, fordi arealet er dækket af et 20 meter ensartet lerlag uden grusrevler. Det betyder kun gener for lodsejere og meningsløse erstatningssummer for vandværket. Det er langt mere væsentligt at udpege det blå areal, som omkranser det grundvandsmagasin, som fremgår af Naturstyrelsens grundvandskortlægning. Gammelt byområde Boring 300 m zone I dette område er der et gammelt byområde med kloakledninger, der er lagt i slutningen af Kloakledningerne er ikke særlig tætte på grund af borgernes og virksomhedernes brug af kemikalier, som rørmaterialet er ikke modstandsdygtigt over for. Desuden ligger byen ca. 450 meter opstrøms for boringen på en grusrevle (sand 1 magasin), som har direkte kontakt til det grundvandsmagasin, vandværket pumper fra. 2: Boringer Sænkningstragt ved indvinding Derfor er det væsentligt, at vandværket i samarbejde med kommunen tager hensyn til dette ved indsatsplanlægningen eller ved udvidelse af kildeplads. Når der indvindes fra en boring, opstår der en sænkningstragt. Hvis pumpen har meget stor kapacitet og kun kører nogle få timer i døgnet, dannes der et undertryk. (Se de kraftige røde linjer i illustrationen). Det medfører to risici: 1. Risiko for at den naturlige retning for grundvandsstrømningen ændres (rød vandret pil). Dermed vil en forurening nedstrøms for boringen blive katastrofal. 2. Der kan over tid dannes kanaler (de tynde røde linjer) fra jordoverfladen, og dermed vil en overfladeforurening sive ned til grundvandsmagasinet. For at opnå en mindre sænkningstragt (de blå linjer i illustrationen) kan du vælge en mindre pumpe, eller du kan sætte en frekvensomformer på den eksisterende pumpe, så den kører timer i døgnet. Sand 2 Sand 1 Sand 3 40 Danske Vandværker

41 Risiko: En overdimensioneret pumpe tiltrækker forurening. Konstatering: Få driftstimer i døgnet. Løsning: Udskift pumpen til en mindre eller monter en frekvensomformer. Skorstenseffekt ved dårlig eller manglende forsegling Hvis der opstår mellemrum mellem forerør og de omkringliggende jordlag, kan der løbe vand ned langs ydersiden af forerøret til grundvandet. Det kan også medføre uønsket vandudveksling mellem forskellige grundvandsmagasiner. Forerør Skorsten Risiko: En forurening, der måske kun kan måles periodevis - afhængig af nedbørsmængden og hvor ofte boringen er i drift. Konstatering: Vandanalyser samt seperationspumpning (indvinding fra to forskellige dybder) eller to boringer på samme kildeplads med forskellige parametre, men samme geologi. Løsning: Overboring med injektion af ny forerørsforsegling. Utætte samlinger i forerør Forerøret har som regel en længde (typisk seks meter), der betyder, det er sat sammen af flere rørstykker. Hvis samlingen ikke er lavet korrekt, er der risiko for, at der kan sive overfladevand ind. Risiko: Indsivning af overfladevand gennem utætte forerørssamlinger. Tilbagefyld Fuldt vandtryk Konstatering: Videoinspektion, vandanalyser, trykprøvning, vakuumtest. Løsning: Udforing, overboring, bandage ved større forerør. Forerørstætning Filtergrus Filter Danske Vandværker 41

42 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger Huller i forerør Det ovale felt i midten af billedet viser, at forerøret er gennemtæret. Forerøret er placeret i en kalkboring, og man kan se sprækkekalken gennem det hullede forerør. Utæt forerørsgennemføring (tørbrønd) Desuden sker der en nedsivning af overfladevand vist ved den mørke stribe i midten. Der er sandsynligvis flere huller højere oppe, idet den mørke stribe fortsætter opad. Gennemtæring Misfarvning som følge af vand, der er nedsivet. Risiko: Overfladevand, kondensvand, smådyr eller andre forureninger kan trænge ned i forerøret, eller grundvandet kan trænge op i overbygningen. Konstatering: Vand på gulvet eller bunden, trykprøvning, vakuumtest. Risiko: En forurening, der måske kun kan måles periodevis, afhængig af nedbørsmængden, og hvor ofte boringen er i drift. Konstatering: Videoinspektion, vandanalyser. Løsning: Udforing, overboring, bandage ved større forerør. I dag bruges en teknik, hvor et PE-rør forsynet med en særlig spids med en specialpakning bliver sænket ned i det eksisterende forerør. Derefter bliver cement under højt tryk pumpet ned til pakningerne, og hulrummet mellem det gamle og nye forerør såvel som opståede hulrum i undergrunden bliver fyldt. Udstøbningen foregår fra bund til top. Det er ikke en billig løsning, men set i forhold til det millionbeløb, som en ny boring ofte løber op i, kan det være en løsning. Inden man griber til en sådan løsning, er der tre forhold som skal være i orden: 1. Boringens kapacitet skal være tilstrækkelig. 2. Kvaliteten af vandet skal være i top. 3. Det gamle forerør skal være 8 eller større. NB: I bør beslutte, at foretage videoinspektion i boringerne med regelmæssige intervaller for eksempel hvert femte år, når boringen er blevet 10 år gammel. Løsning: Tætne omkring forerøret, hvis det er muligt. Eller hæve tørbrønden til terræn. Utæt forerørsforsegling eller kabelforskruning Risiko: Ved oversvømmelse af boringen, vil vandet løbe direkte ned i boringen. Konstatering: Ved at skille forerørsforseglingen ad, kan du vurdere pakningens tilstand. Trykprøvning af forerør. Løsning: Skift pakningen. Skift kabelforskruninger. (Brug flangeløsninger). Manuel pejling Alle boringer skal kunne pejles manuelt, og pejlerøret/-studsen skal have en diameter på mindst 25 mm, medmindre andet fremgår af tilladelsen,( jf. gældende brøndboringsbekendtgørelse). På alle boringer skal der påsættes et blivende kotemærke (boringsfikspunkt), der entydigt angiver, hvor måling af koten for boringen foretages. Kotemærket bruges desuden til at bestemme pejledybden fra kotemærket til grundvandsspejlet. 42 Danske Vandværker

43 Risici ved råvandsstationer Der findes en række krav til, hvordan brønde og råvandsstationer skal udføres. Ligesom der er krav om at boringen skal indhegnes. Beskyttelse af råvandsstationen Risiko: Hvis pejlerøret ikke kan lukkes, er der risiko for smådyr, kondens og vand ved oversvømmelse. Løsning: Prop og eventuelt kuglehane. Utætte stigrør Stigrør, der er udført i galvaniseret stål eller rustfast gevindrør, kan gennemtæres. Det afhænger dog af grundvandets kemi. Risiko 1: Recirkulation af råvand, som bliver iltet, hvis utætheden er over vandspejlet. Kan resultere i okkerudfældning. Risiko 2: Ydelsen faldende. Mere forbrug af strøm. Gennemtæring af stigrør, tab af pumpe og ødelagt boring. Forudsætning 1: for konstatering: Kontraventil i dykpumpe. Manometer på vandrør før ventilen i råvandsstationen. Forudsætning 2: Flowmåler eller bi-elmåler. Konstatering 1: Trykprøv stigrør. Luk ventilen i råvandsstation. Start dykpumpe og stop efter ca. 15 sekunder. Manometeret skal holde trykket. Når prøvehanen åbnes, vil den ofte suge luft. Konstatering 2: Hvis der ses fald i den målte indvinding (ydelse pr. time). Mere forbrug af strøm pr. kubikmeter. Løsning 1: Udskift stigrør til et rustfrit materiale eller PE-rør. Skift også pakning, hvis den er utæt. Løsning 2: Udskift stigrør til et rustfrit materiale eller PE-rør. Skift også pakning, hvis den er utæt. En råvandsstation skal beskytte boringen og grundvandet mod forurening og indtrængning af overfladevand. Råvandsstationen skal være aflåst, uden afløb og skal beskytte installationen mod frost og mekaniske påvirkninger. Råvandsstationen skal udføres således, at opdrift eller sætninger ikke beskadiger konstruktionen, boringen, rørgennemføringer eller de øvrige installationer. Jordoverfladen skal i alle retninger have fald væk fra råvandsstationen, således at denne holdes tør. NB: Overvej alarm på dæksel eller dør. Farlige gasser fra undergrunden Vær også meget opmærksom på, at nogle af de luftarter, der kan komme op fra undergrunden, kan være dødelige, fordi de har en massefylde større end atmosfærisk luft. DERFOR: Gå aldrig ned i en tørbrønd, før du har sikret dig, at disse luftarter er blæst af. Brug en luftpumpe. Du kan også have en hjælper med, som kan løfte dig op af brønden med et hejseværk, hvis du bliver dårlig. De nyere overjordiske råvandsstationer har på nuværende tidspunkt kun givet anledning til få problemer. NB: Mange har flowmålere placeret i boringen, men hvis de sidder inde på vandværket så kan det også være at råvandsledningen er utæt. Danske Vandværker 43

44 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger Holdbarhed og rengøring Utætte brøndringssamlinger (tørbrønd) I en underjordisk råvandsstation (tørbrønd) er der ekstra mange forhold, som I skal opmærksom på. Råvandsstationen bør være udført i materialer, der er modstandsdygtige over for mekaniske påvirkninger, erosion samt kemisk og galvanisk korrosion. Materialerne skal så vidt muligt have glatte overflader, som forhindrer, at der kan samles fugt og snavs. Desuden skal materialerne være lette at holde rene og vedligeholde. Oversvømmelse Råvandsstationen skal placeres så højt i terrænet, at den er beskyttet mod oversvømmelse. Derfor bør I tage højde for den maksimale vandstand, som kan forventes i nærliggende vandløb og søer som følge af skybrud, tøbrud eller højvande. Risiko: Overfladevand, kondensvand eller andre forureninger kan trænge ind i brønden eller kan løbe ind i boringen gennem utætte forerørs forseglinger, utætte forerørsflangesamlinger, utætte kabelforskruninger eller utætte og åbne pejlerør. Risiko for stort indhold af jordbakterier ved vandanalyse. Konstatering: Vand på gulvet. Trykprøvning af forerør. Kontrol af mekaniske installationer. Løsning: Reparer utætheder. Før eventuelt en underjordisk råvandsstation over terræn. Dykpumpe - råvandspumpe Risiko: Manglende eller defekt kontraventil i dykpumpen, giver returløb af vand fra stigrør og vand fra råvandsledningen (og evt. sammenkoblet naboboring), hvis der ikke er ekstra kontraventil i råvandsstationen. Desuden er der risiko for, at biofilm fra råvandsledningen kommer ned i grundvandsmagasinet. Risiko: Oversvømmelse af lavt placerede boringer og råvandsstationer. Løsning: En underjordisk råvandsstation føres over terræn. Konstatering (gælder kun ved defekt kontraventil): Trykprøv stigrøret. Luk ventilen i råvandsstationen. Start dykpumpe og stop efter ca. 15 sekunder. Manometeret skal holde trykket. Hvis prøvehanen åbnes, vil den ofte suge luft. Løsning: Efterse dykpumpe. NB: Øget energiforbrug, fordi stigrør og råvandsledning skal fyldes to gange. 44 Danske Vandværker

45 Risici ved råvandsledninger En råvandsledning kan fra tid til anden få en ret omfattende belægning. Råvandsledninger med muffesamlinger kan medføre, at der bliver suget vand ind, hvis trykket i ledningen forsvinder som følge af en defekt kontraventil i pumpen. Ikke vakuumtætte samlinger Risiko: Overfladevand, der kan sive ind gennem ikke vakuumtætte samlinger for eksempel skyde- og indstiksmuffer. Aflejringer Konstatering: Vandanalyser. Mål trykfald i råvandsledningen. Trykprøvning af råvandsledningen. Dokumentation eller fakturaer i forbindelse med etableringen. Risiko: Belægninger betyder masser af næring til bakterier. Modtrykket, som råvandspumpen skal overvinde, bliver større og energiforbruget øges. Konstatering: Øget energiforbrug pr. indvundet kubikmeter. Reduceret ydelse pr. time. Løsning: Sende en rensegris gennem råvandsledningen. Det er nødvendigt at montere en sluse, hvor grisen sættes ind. Kontroller samtidig, at eventuelle ventiler har fuld gennemløbsåbning. Løsning: Ventil ved indgang til vandværk lukkes inden indvindingen stopper. Ventilen åbnes efter indvinding er startet. Udskift råvandsledning til en vakuumsikker PE-ledning gerne med svejsede samlinger. Utæt råvandsledning Risiko: Overfladevand kan sive ind gennem utætheder. Konstatering: Vandanalyser. Mål trykfald i råvandsledningen. Trykprøv råvandsledningen. Der dannes søer, når råvandspumpen kører. Løsning: Reparer huller. Udskift råvandsledning til PE-ledning gerne med svejsede samlinger. Hvis råvandsledningen er samlet i flere dimensioner, kan det blive en omfattende affære. Det kan blive nødvendigt at udskifte råvandsledningen med en svejset PE-ledning. Danske Vandværker 45

46 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger 3: Bygningen Tag og murværk Risiko: Ved utætheder i ventilationsriste, hætter og insektnet er der risiko for uønsket dyreliv og vand i vandværket. Konstatering: Undersøg ventilationsriste og insektnet 2-4 gange årligt og altid efter storm og kraftigt regnvejr. Vandanalyser. Løsning: Reparer defekter. Ventilation filtreret luft Et indsugningsfilter - for eksempel posefiltre - fjerner primært støv, pollen og insekter fra den luft, der blæses ind i iltningsbassinet. Billedet herunder viser med al ønskelig tydelighed behovet for filtrering. Risiko: Utætheder i tagkonstruktion og murværk kan medføre risiko for, at der trænger regnvand og slagregn ind i iltningstårn eller åbne filtre. Det kan også medføre uønsket dyreliv i vandværket. Fugtskader kan give skimmelsvamp og beskadiger desuden bygningsdele og komponenter. Konstatering: Undersøg tag og murværket 2-4 gange årligt og altid efter storm og kraftigt regnvejr. Vandanalyser. Løsning: Reparer skader og defekter i tag og murværk. Ventilation ufiltreret luft Hvis I ikke benytter filteret luft, bør I overveje det, for at undgå, at der bliver suget pollen m.m. ind. Hvis kompressoren er placeret i iltningsrummet, kan der suges falsk luft ind fra rummet. Luften kan indeholde svovlbrinte, som kan ende i vandet. Svovlbrinte har den kedelige egenskab, at den forhindre nitrificeringsprocessen og helt eller delvist dræber de jern- og manganoxiderende bakterier. Det medfører, at jern- og manganindholdet ved afgang vandværk vil overskride de tilladte værdier. Risiko: Ved tilstoppede filtre er der risiko for utilstrækkelig iltning og en voldsom belastning af kompressorens motor med fare for overophedning. Konstatering: Undersøg filtre og ventilatorer for eksempel 2-4 gange årligt. Løsning: Reparer eller udskift filtre. Vandanalyse. NB: Filterklasse EU7 er typisk tilfredsstillende. En mulighed er også at bruge ren ilt. 46 Danske Vandværker

47 Vinduer Sol- og dagslys og høj luftfugtighed bidrager til at give alger gode vækstbetingelser. Derfor bør der ikke være vinduer i forbindelse med åbne filtre. være høj, og dermed er der gode betingelser for alger og farlige sporedannende skimmelsvampe. Risiko: Dags- og sollys øger risikoen for, at alger og bakterier kan vokse. Konstatering: Forekomst af alger. Løsning: Afskærm eller fjern vinduer. Affugter Affugteren holder bygningen tør, så både el- og vandinstallationerne holder længere. Der findes to typer affugtere: Risiko: Manglende eller ikke korrekt affugtning kan give skader på bygningen og installationer. Sporer fra skimmelsvampe kan drysse ned i filteret, og der er risiko for at algevæksten øges. Konstatering: Kondens på installationer, i loftet og andre kolde flader. Måling af luftfugtigheden. Løsning: Etabler affugtning. Korrekt indstilling af affugter. Udskift tilstoppede filtre. NB: Placer aldrig affugteren over åbne filtre eller andre steder, hvor der er risiko for forurening. Ligeså bør affugteren placeres, så den er let tilgængelig i forbindelse med service. Vær opmærksom på, at et tilstoppet filter giver et højt energiforbrug. Kondensaffugteren arbejder efter kondenseringsprincippet (køleskabsprincippet). Absorptionsaffugteren fjerner vand fra en gennemstrømmende luftmængde. Over iltnings- og filterbassiner vil luftfugtigheden typisk 4: Behandlingssystem De fleste steder i landet indeholder råvandet større eller mindre mængder af jern eller mangan. Det giver nogle udfordringer i iltningsanlægget, fordi disse grundstoffer er tilbøjelige til at sætte sig i vores anlæg. Jern hæfter typisk til keramiske overflader og kunststofoverflader, mens mangan typisk hæfter til rustfrit stål. Det er imidlertid ikke helt enkelt at vælge materialer, fordi afsætninger i høj grad også er afhængige af råvandets surhed, hårdhed og andre kemiske forbindelser, som er naturlig forekommende. De firmaer, som bygger anlæg, har stor erfaring med hvilke materialer, der er bedst at bruge under de givne forhold. Trods denne ekspertise kan det være nødvendigt at afprøve forskellige materialer ved den endelige udformning af anlægget. Iltningstårn Ventilationshuller, der ikke er sikret mod slagregn, er en typisk fejl i iltningstårne. Manglende afskærmning kan også medvirke til, at der trænger insekter og ekskrementer fra fugle ind sammen med regnvand. Risiko: Forurening med E. coli eller coliforme bakterier. Konstatering: Vand løber ned af væggen fra ventilationshullerne inde i iltningstårnet. Vandanalyse. Løsning: Afskærm for slagregn. Etabler filtreret luft eventuelt med overtryk. Monter partikelfilter. Danske Vandværker 47

48 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger Iltningstrappe - iltningsbakke Voldsom belægning af okker på iltningstrappen kan medføre, at vandet strømmer uens ned af trappen. Dermed bliver vandet ikke iltet optimalt. Samtidig er der risiko for, at der dannes små stillestående søer på trappen. Det giver gode vækstbetingelser for uønskede bakterier. Iltningspisker (Stavoppisker) Store belægninger af mangan på propellen giver kraftige sprøjt på vægge og okkerslam i henstandsbeholder. Risiko: Dårlig iltning på grund af belægninger på propellen. Dårlig udluftning og sprøjt på væggene kan give algeog bakterievækst. Okkerslam i henstandsbassinet giver risiko for bakterievækst. Konstatering: Undersøg og rens propellen, iltningsrummet og henstandsbassin. Vandanalyser. Løsning: Før tilsyn og vedligehold iltpisker og henstandsbassin. Bedre ventilation. NB: Dårlig driftsøkonomi. Risiko: Dårlig iltning og sødannelse på trappen giver gode betingelser for vækst af uønskede bakterier. Konstatering: Undersøg iltningstårn, -trappe og -bakke. Vandanalyser. Bundbeluftning Meget svæv i vandet og uens luftbobler på vandoverfladen ses ofte. Det skyldes primært, at diffuser er stoppet, eller at anlægget er forsynet med rørfingre med okkerbelægning i hullerne. Der er ofte store mængder af okkerslam på bunden. Løsning: Fjern belægning. Renover iltningstårn, -trappe og -bakke. Ændre eventuelt design. Coplater Tilstoppede hulplader i indsatser og udfældning i afgasningstank er typiske problemer. Risiko: Tilstoppede hulplader og indsatser giver mangelfuld iltning af vandet. Der kan tilføres partikler og bakterier via luften ved manglende partikelfiltre. Udfældning i afgasningstank. Konstatering: Mål iltindholdet. Undersøg afgasningstank. Vandanalyser. Løsning: Rengør hulplader og afgasningstank. Monter partikelfilter. Rengør afgasningstank. Risiko: Dårlig iltning og okkerslam i bassinet giver risiko for bakterievækst. Tilførsel af partikler/bakterier via luft ved manglende partikelfilter. Konstatering: Tilsyn med beluftningsprocessen. Meget svæv i vandet. Uens luftbobler. Måling af iltindholdet. Vandanalyser. Løsning: Servicering af diffuseren og rørfingre. Tømning af bassin for okkerslam. Montering af partikelfilter. 48 Danske Vandværker

49 INKA beluftning Typiske problemer er dårlig udluftning, tilstoppet hulplade og okkerslam i henstandsbeholder. Trykfiltre - lukkede filtre Automatisk luftudlader Iltning og beluftning af vand Spredesystem Navneskilt med serienummer Manometer Prøvehane Manometer Prøvehane Dysebund Pneumatisk aktuator Risiko: Partikler og bakterier kan tilføres ved brug af ufiltreret luft. Alge- og bakterievækst på hulplade i og bundslam. Konstatering: Undersøg iltningsrummet, henstandsbeholderen og hele beluftningsprocessen. Iltmåling. Vandanalyser. Løsning: Bedre ventilation. Service på belufteren. Tøm bassin for okkerslam. Monte partikelfilter. NB: Vær opmærksom på at luft- og vandmængde skal være tilpasset hinanden. Iltningstank som indsats Risiko: Dårlig iltning på grund af tilstoppet bundbeluftning. Tilførsel af partikler og bakterier via luft ved manglende partikelfilter. Konstatering: Iltmåling. Vandanalyser. Løsning: Service på bundbelufteren. Monter partikelfilter. I områder, hvor der er højt jernindhold i grundvandet, afsættes der okker både ved indblæsningsdyserne i bunden af beholderen og i udluftningsrøret i beholderens top. Det er derfor nødvendigt at rense begge dele med jævne mellemrum, så det nødvendige udluftningstværsnit er til stede for af sikre afblæsning af metan og eventuelt svovlbrinte. Vær opmærksom på, at den tilførte luftmængde skal svare til den råvandsmængde, der ledes ind i filtret det gælder både de åbne og lukkede iltningsanlæg. Luftmængden bør tilpasses vandets indhold af jern og mangan, og iltindholdet hos forbrugerne skal være mindst 5 mg/l. Hvis der er for højt iltindhold i det vand, der forlader vandværket, medfører det ekstra strømforbrug. Et andet kendt fænomen er skylleluftfordelingen i disse tanke. Modstanden langs tanksiderne er større end i midten, hvilket kan skabe kanaler inde i filtermassen. Derved nedsættes filtrets renseevne væsentligt over tid. Det er en god ide at montere turbiditets målere for at holde øje med, at filtrets kapacitet er tilfredsstillende. Ofte vil en hensigtsmæssig placering af disse målere betyde ret lange følerrør, og da disse har en tilbøjelighed til at opsamle okkerslam, skal de renses med jævne mellemrum. Danske Vandværker 49

50 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger Det er ikke et krav, at der skal være en gulvalarm, som reagerer, hvis der står vand på gulvet i vandværkets behandlingsanlæg. Men det er en god ide at gøre det, især ved de anlæg, hvor rentvandstanken er under ombygning. Der kan strømme meget store vandmængder ud ved rørbrud, og du kan ikke være sikker på, at afløbet kan tage disse mængder. Dermed er der risiko for, at vandet finder ned i rentvandstanken. Risiko: Dårlig iltning af vandet på grund af tilstoppede huller i beluftningsrør og dyssebund. Partikler og bakterier kan tilføres via luft ved manglende partikelfilter. Defekt luftudlader forhindrer afgasning og et stabilt vandspejl. Defekt vakuumbryder kan tømme filteret for vand. Konstatering: Turbiditetsmåler. Iltmåler. Vandanalyser. Inspicer luftudlader og vakuumbryder. Løsning: Service på beluftningsrør og dyssebund. Monter partikelfilter. Service på eller udskift luftudlader og vakuumbryder. Overvåg luftpude. Åbne filtre Over iltnings- og filterbassiner er luftfugtigheden typisk ret høj og dermed er der risiko for algedannelse og meget farlige skimmelsvampe, som er sporedannende. De kan drysse ned i filtrene og kan dermed komme med ud i vandet til forbrugerne. I koldtvandsledninger er det et mindre problem, men sporerne fra flere typer skimmelsvampe er så hårdføre, at de kan overleve i almindelige varmtvandsbeholdere. Uanset hvor omhyggelig forbrugeren er med at tørre af efter et brusebad, er der mikroskopiske revner og ujævnheder, hvor sporerne kan sætte sig. I et optimalt miljø med varme og høj luftfugtighed kan de dermed udvikle sig til nye skimmelsvampe. Når du har afskærmet de åbne filtre på vandværket, er det relevant at sikre, at der sker en udtørring for at forhindre alger og skimmelsvampe. Risiko: Materialer fra vægge eller lofter kan drysse ned. Eventuelt dyreliv har direkte adgang til vandet. Konstatering: Undersøg filtre. Vandanalyser. Løsning: Afdæk eller afskærm de åbne filtre. Vær opmærksom på affugtning. NB: Sørg for, at affugterne er monteret hensigtsmæssigt i forhold til service, så håndværkerne ikke skal ind over de åbne filtre. Vær opmærksom på filtrering af luften i forbindelse med ventilation. Kapselblæser - Sidekanalsblæser Risiko: Uden et partikelfilter har partikler og bakterier let adgang til anlægget. Konstatering: Undersøg anlæg. Vandanalyser. Løsning: Monter partikelfilter. Kompressor Skruekompressor - Stempelkompressor Risiko: Uden finfiltre og køletørrere kan olie, partikler eller bakterier via trykluft tilføres. Konstatering: Undersøg anlæg. Vandanalyser. Løsning: Monter finfilter og køletørrere. Skift til oliefri kompres. 50 Danske Vandværker

51 Slambassin - Overløbsrør Løsning: Installer tilbagestrømningssikring. Indhegn bassin. NB: Der bør monteres vandlås eller kontraventil for at forhindre luftindsugning ad denne vej. Genbrug af filterskyllevand Nogle vandværker genbruger skyllevandet enten af miljømæssige årsager eller for at spare på udgifter til spildevandsafledning. Risiko: Hvis afløbet eller overløbet ikke er sikret forsvarligt, kan dyr finde vej ind. Ligeledes kan overfladevand ved høj vandstand trænge ind. Konstatering: Videoinspicer skyllevandsledningen og overløbsrøret. Risiko: Skyllevandet er ikke bundfældet tilstrækkeligt. Stor mængde af bundfald. Tilfører bakterieholdigt råvand til fornyet vandbehandling. Konstatering: Turbiditetsmåler. Vandanalyser. Løsning: Øget henstandstid. Tømning af bassin. Service på membrananlæg, UV-anlæg. 5: Beholderanlægget Rentvandsbeholdere med glatte overflader nedsætter bakteriernes mulighed for sætte sig. Derfor er de bedre end betonbeholdere. Opbygget af elementer Risiko: Overfladevand og uønsket dyreliv kan trænge gennem et utæt tag eller utætte pakninger mellem elementerne. Konstatering: Inspicer den synlige udvendige del og den indvendige del. Udtør rentvandsbeholder. Vandanalyser. Løsning: Reparer tagdug. Udskift fuger. Overtryk kan reducere risikoen. Støbt på stedet Det kræver stor ekspertise at støbe en rentvandsbeholder, som er vandtæt. Konstatering: Inspicer den synlige udvendige del og den indvendige del. Eventuel udtørring af rentvandsbeholder. Vandanalyser. Løsning: Reparer utætheder eventuelt ved injektion. Overtryk kan reducere risikoen. Vandtårn Mange af landets arkitektoniske og smukke vandtårne er i de sidste år taget ud af drift. Byerne er vokset, så vandtårnet ikke rummer tilstrækkeligt med vand. I den samme periode er der kommet særdeles effektive pumpesystemer, der er i stand til at holde et stabilt tryk på ledningsnettet. En anden årsag er, at især de ældste vandtårne var uhensigtsmæssigt konstrueret, hvilket betyder, at de ikke kan udskifte vandet i beholderen og dermed bliver vandkvaliteten dårlig, når der er maksimalt forbrug. Risiko: Overfladevand og uønsket dyreliv kan sive ned som følge af utætheder i taget og ventilationen. Indsevet vand Risiko: Ved en dårlig støbning (stenreder eller støbeskel) eller revner i betonen, er der risiko for at overfladevand og uønsket dyreliv kan sive ind. Konstatering: Undersøg tårnet både udvendigt og indvendigt. Vandanalyser. Løsning: Reparer defekter. Nedlæg vandtårnet, hvis det kan undværes. Danske Vandværker 51

52 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger Unødvendig rørføring utætte rør eller kabelgennemføring Utætheder i forbindelse med rør- eller kabelgennemføringer er et typisk problem i rentvandsbeholdere af beton. Støbejernsrør med blytætninger har været forbudt i flere årtier. Risiko: Der kan tilføres snavset vand, overfladevand eller dyr, hvis der mangler opkant og pakninger. Konstatering: Undersøg rentvandsdæksel. Vandanalyse. Løsning: Udskift rentvandsdæksel. Monter gummipakning. Overløb Risiko: Der kan trænge dyr ind, hvis der ikke er sikret mod overløb. Overfladevand kan trænge ind ved høj vandstand. Tærede overløbsrør giver lavere vandstand i rentvandsbeholderen, og der er øget risiko for, at der kan trænge overfladevand ind. Konstatering: Videoinspicer overløbsrør. Risiko: Der tilføres ikke rent vand, hvis der er tæring på rørføringen i rentvandsbeholder. Rødder og dyr kan trænge ind ved rørgennemføringer. Konstatering: Undersøg rentvandsbeholder. Vandanalyse. Løsning: Fjern unødvendig rørføring - forny rørinstallationen. Reparer defekter. Undersøg jævnligt. Løsning: Installer tilbagestrømningssikring. Fjern overløbsrør og etabler elektronisk overvågning. Ventilation For at en rentvandsholder kan ånde, er det vigtigt, at udluftningsrørene er tilstrækkeligt store, og at der er monteret filtre, som beskytter mod insekter. Forældet dæksel til rentvandsbeholder Dæksler til rentvandsbeholdere bør have en opkant på mindst 10 cm med en gummipakning. På den måde undgår I, at vand på gulvet løber ned i beholderen. Risiko: Hvis insektnettet på udluftningsrøret er for grovmasket eller defekt, kan der trænge dyr ind i rentvandsbeholderen. Konstatering: Kontroller insektnet. Vandanalyse. Løsning: Udskift eller monter et finmasket insektnet. Monter partikelfiltre. 52 Danske Vandværker

53 6: Ledningsanlægget Ledninger samlet med skyde- eller indstiksmuffer PVC-ledninger er typisk samlet med muffesamlinger. Det er for så vidt udmærket, når der er tryk på ledningsnettet. Men når trykket falder, er der fare for, at der kan trænge udefrakommende vand og dermed jordbakterier ind i ledningssystemet. Det skyldes, at mufferne ikke nødvendigvis kan klare det vakuum, der opstår. Ledningsarbejde Ved ledningsarbejde er der øget risiko for forurening. Det viser Sundhedsstyrelsens statistik og erfaringer fra flere vandværker, der har taget vandprøver efter ledningsarbejder. Særlig risiko er der i de tilfælde, hvor trykket tages af ledningen, og den åbnes for at udskifte et stykke revnet PVC-ledning. Risiko: Der kan suges overfladevand ind, når der mangler tryk eller vakuum. Konstatering: Ledningsnet dokumentation. Vandanalyser. Løsning: Hold tryk på ledningsnettet. Udskift samlinger eller ledningsnet til PE-ledninger - gerne svejsede ledninger. Døde ledninger Døde ledninger, det vil sige vandledninger, hvor vandet ikke udskiftes, bør undgås, fordi det kan påvirke vandets kvalitet. Risiko: Bakterier kan tilføres ved uheld og lavt hygiejnefokus. Konstatering: Vandanalyser. Løsning: Højt hygiejnefokus. Risiko: Vækst af bakterier. Misfarvning af vandet. Dårlig smag. Konstatering: Ledningsnet dokumentation. Vandanalyser. Kalibreret ledningsnetmodel. Løsning: Sløjf døde ledninger. Ved byggemodninger kan kombinerede anboringsbøjle og stikledningsventil være en løsning. Danske Vandværker 53

54 Kapitel 9 Risici fra kildeplads til forbruger Forbrugernes vandinstallation Vandværkets driftsansvarlige har adgang til alle vandinstallationer på forbrugernes ejendom. Det kræver legitimation men ikke retskendelse. Det fremgår af Vandforsyningslovens 64, stk. 1. og yderligere præciseret i Naturstyrelsens normalregulativ pkt og Hvis du har mistanke om, at der er ulovlige eller mangelfulde instal lationer hos forbrugeren, eller hvis der er risiko for en tilbagestrømning fra forbrugeren, skal du skride ind (DS/ EN 1717 i kategori 3 5). Køge-sagen fra 2007 ønskes ikke gentaget. Landbrug, gartnerier, tandlæger og industri, der bruger drikkevand i produktionen, udgør også en øget risiko ved tilbagestrømning af vand, som enten er blevet påvirket, eller der er sket en tilsætning til vandet (medicin, gødning osv.). Derfor anbefales det, at I gennemgår sådanne forbrugeres vandinstallationer med udgangspunkt i rørcenteranvisning : Øvrige forhold Vandværkets elektroniske styring I de seneste år har mange vandværker taget elektronisk styring i brug. Det letter den daglige drift. Mange steder er der imidlertid ikke det nødvendige fokus på disse systemer. Vær opmærksom på, at elektronik også har en begrænset levetid. Hvor mange har en pc eller en mobiltelefon, som er mere end fem år gammel? Vandværkets PLC er med tilhørende komponenter til automatisk filterskylning kan svigte. Det anbefales, at I sikrer, at vandværkets elektroniske styring kan serviceres, og at der med garanti kan skaffes reservedele. Prøvehane (falske overskridelser) Det er vigtigt, at prøvehaner er placeret korrekt og er lavet af egnede materialer, så I kan have tillid til de vandprøver, der blive taget. Risiko: Hane lavet af materialer, der giver afsmitning til vandet eller er monteret ukorrekt eller placeret uhensigtsmæssigt. Konstatering: Produktbeskrivelse og godkendte prøvehaner. Vandanalyse. Løsning: Monter prøvehaner korrekt og placer dem hensigtsmæssigt. Prøvehaner skal være lavet af materialer, der er egnet til drikkevand. 54 Danske Vandværker

55 Kapitel 10 Ledelsessystemer Ledelsessystemer Danske Vandværker tilbyder to ledelsessystemer: Et digitalt og et manuelt. Begge ledelsessystemer lever op til naturstyrelsens krav. Digitalt ledelsessystem - Tethys Danske Vandværker har hjulpet Tethys ApS med at udvikle et webbaseret og brugervenligt ledelsessystem, der gør det nemt for vandværket at følge op på de løbende opgaver og vedligeholdelse. Tethys lever op til myndighedernes krav, og systemet bygger på de råd, vejledninger og skabeloner, som du kan finde i Danske Vandværkers kursusmaterialer. Med Tethys har du altid styr på dagens opgaver, fuld dokumentation, risikovurdering og løbende opfølgning af opgaver, der skal løses på vandværket. Det hele i ét brugervenlig og overskueligt webbaseret værktøj, der altid er tilgængeligt. Tethys er et ledelsesværktøj, der er skræddersyet til vandværkets opbygning, størrelse og behov. Tethys holder styr på alle driftsopgaver, både dem, som skal klares i dag og dem, som kommer om tre måneder. Det giver en bedre og mere struktureret og smidig ledelse og drift på vandværket, og det sikrer samtidig, at viden om vandværket ikke går tabt, hvis en driftsleder eller ansvarlig eksempelvis stopper. Tethys er baseret på brugerstyret udvikling. Tethys bliver aldrig færdigt, fordi brugerne opfordres til løbende at komme med input til udvikling, så Tethys passer til de krav, som vandværkerne og myndighederne løbende stiller. Læs mere om Tethys på Manuelt ledelsessystem Region Midt i Danske Vandværker har udarbejdet en manuel version af et ledelsessystem. Ledelsessystemet kan tilpasses det enkelte vandværks opbygning og redigeres efter den enkelte bestyrelses ønsker og behov. Det manuelle ledelsessystem består af en række dokumenter, som du henter, udfylder og gemmer på din pc. Du kan også printe dokumenterne ud, udfylde dem manuelt og sætte dem ind i et ledelsesringbind. Vandværket skal indsætte sine egne aktuelle takstblade, regulativer, planer og vedtægter i visse afsnit (afsnittet er i disse tilfælde skabeloner). Du kan hente det manuelle ledelsessystem på Danske Vandværkers hjemmeside Danske Vandværker 55

56 Kapitel 11 Bilag og litteraturhenvisning Bilag A: Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg I medfør af 56 a og 84, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for indførelse af kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg ved indførelse af en ledelsesmæssig ramme, der sikrer systematiske arbejdsrutiner med henblik på at forebygge forurening af drikkevandet. 2. Et alment vandforsyningsanlæg skal foranledige, at den driftsansvarlige for et alment vandforsyningsanlæg gennemfører et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne jf. bilag Et alment vandforsyningsanlæg, der leverer m 3 vand pr. år eller mere, skal indføre kvalitetssikring ved: 1) At kortlægge hele vandforsyningen samt kvaliteten af denne, jf. bilag 2. 2) At kortlægge vandforsyningens driftsrutiner, herunder arbejdsgange ved almindelig drift, rengøring, prøvetagning, reparation, nyanlæg o.l. 3) At vurdere risikoen for forurening af vandet fra det samlede produktionssystem, herunder fra de enkelte komponenter, uhensigtsmæssige konstruktioner og den samlede vedligeholdelsestilstand samt fra driftsrutinerne og prioritere indsatsen efter, hvor der er stor risiko for forurening af vandet. 4) At udarbejde en handleplan, som beskriver, hvordan og hvornår forsyningen vil håndtere den prioriterede indsats, som følger af punkt 3. 5) At løbende følge op på og dokumentere, at forsyningen har gennemført de planlagte tiltag. 4. Et alment vandforsyningsanlæg, der leverer mere end m 3 vand pr. år skal opfylde kravene i 3 ved at indføre ISO22000 eller systemer, der bygger på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points) som for eksempel Dokumenteret Drikkevandssikkerhed eller tilsvarende systemer. 5. Et alment vandforsyningsanlæg skal underrette kommunalbestyrelsen om indførelsen af kvalitetssikring jf. 2-4 og arten af denne senest 6 måneder efter indførelsen. 6. Kvalitetssikring, jf. 2-4, skal være indført senest 31. december Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder 2-6. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft 14. februar Miljøministeriet, den 8. februar 2013 Ida Auken/ Thorbjørn Fangel Bilag 1 Kursus i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandforsyningshygiejne skal indeholde følgende delelementer: 1. Vandværkets opbygning 2. Boringer 3. Vandbehandling 4. SRO 5. Beholderanlæg 6. Udformning og indretning af vandværk 7. Indretning af ledningsnet 8. Vandkvalitet 9. Beredskab og forsyningssikkerhed 10. Forebyggelse af forureninger 11. Kvalitetssikring af en vandforsyning 12. Elementær viden om sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer 13. Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer 14. Viden om risiko for forurening af komponenterne i vandforsyningens produktionssystem 15. Identifikation af fare for forurening i vandforsyningssystemet 16. Gode hygiejneregler 17. Reaktion ved forurening med bakterier og mikroorganismer 56 Danske Vandværker

57 Bilag 2 Eksempler på komponenter, der kan indgå i kortlægningen af vandforsyningens produktionssystem: A. Kildeplads 1. Grundareal 2. Aflåsning 3. Hegn 4. Beplantning B. Boringer 1. DGU-nr. 2. Borejournal 3. Pejlbarhed 4. Aflåsning 5. Udluftning 6. Tørbrønd 7. Overbygning 8. Stigrør 9. Forerør 10. Forerørsforsegling 11. Råvandsmåler 12. Råvandspumpe 13. Filterrør 14. Kontraventil 15. Ventil 16. Råvandsledning 17. Gruskastning 18. Lerspærre 19. El-kabel C. Bygning 1. Tag 2. Murværk 3. Fundament 4. Gulve 5. Vinduer 6. Udluftning 7. Tagrende/afledning af regnvand 8. Affugter 9. El-tavle 10. Styresystem 11. SRO-anlæg 12. Alarm 13. Tyverialarm 14. Telefon D. Behandlingssystem 1. Iltningstrappe 2. Kompressor iltning 3. Beluftningsanlæg 4. Kapselblæser 5. Åbent sandfilter 6. Trykfilter 7. Kompressorfilter 8. Skyllepumpe 9. Slambassin E. Beholderanlæg 1. Rentvandsanlæg 2. Murværk/materiale 3. Aflåsning 4. Indhegning 5. Ventilation 6. Overløbsrør 7. Beskyttelse af ventilationsåbning 8. Beskyttelse af overløbsrør F. Udpumpningsanlæg 1. Frekvensstyrede pumper 2. Hydrofor 3. Membranhydrofor 4. Elektronisk vandmåler G. Ledningsanlæg 1. Kort over ledningsanlæg 2. Hovedledning 3. Forsyningsledninger 4. Stikledninger 5. Vandmålere hos forbrugere 6. Trykforøgerstation 7. Trykpumpe 8. Højdebeholder 9. Stophane 10. Elektronisk flowmåler H. Andet Danske Vandværker 57

58 Kapitel 11 Bilag og litteraturhenvisning Bilag B: Ordliste Aerob bakterie: Bakterie, der vokser ved tilstedeværelse af ilt. Akkrediteret: Godkendt via DANAK. Anaerob bakterie: Bakterie, der vokser uden ilt. AOC: Ses i vejledning fra Miljøstyrelsen nr.9243 af 21. maj Assimilerbart organisk carbon den biotilgængelige del af opløst kulstof, der kan udnyttes af bakterier. Bactericid: Bakteriedræbende. Carbon: Kulstof. CFU: Colony Forming Units. Clostridium perfringens, herunder sporer: Konstant bestanddel af den normale tarmflora hos dyr, mennesker og i den naturlige jordbundsflora. Kan overleve i form af sporer og derfor ideel til påvisning af ældre fækal forurening. Accepteres ikke i drikkevand - dels på grund af oprindelse og dels fordi den ved opformering i levnedsmidler kan give anledning til levnedsmiddelbåren forgiftning. Bestemmes kun ved mistanke om overfladevandspåvirkning. Coliforme bakterier: Naturligt forekommende gruppe af bakterier i miljøet bl.a. i jord, forrådnede plantedele og overfladevand. Som regel ikke sygdomsfremkaldende. Tilstedeværelse i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/ eller jord, men ikke nødvendigvis på fækal forurening. På grund af indikationen for fækal forurening kaldes bakteriegruppen indikatorbakterier. Ved forekomst skal der foretages yderligere undersøgelser Colilert: Metode til bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli. DDS: Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed. Desinfektion: Proces, hvor man uskadeliggør (dræber og fjerner) så mange mikroorganismer og vira som muligt, så en infektion ikke kan opstå. Detergenter: Overfladeaktive stoffer f.eks. sæbe. E. coli: Kaldes også termotolerante coliforme bakterier eller fækale colibakterier. Naturlig bestanddel af bakteriefloraen i menneskers og varmblodede dyrs tarmkanal. Bidrager til bearbejdelse af affaldsstoffer, produktion af K-vitamin og næringsoptagelse. I menneskelig afføring udgør E. coli typisk ca. 10% af tyktarmsbakterierne. Har en kort levetid i naturen og forekomst i drikkevand indikerer en frisk forurening med tilløb fra kloak, septiktank, mødding, gylletanke eller lignende. Er normalt ikke sygdomsfremkaldende, men er derimod indikator for andre mikroorganismer i afføring (fæces) med risiko for sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Enterobakterie: Escherichia og Klebsiella = coliforme. Salmonella, Yersinia og Shigella = patogene. Proteus, Serratia og Erwinia = ødelæggende for fødevarer. Esherichia, Salmonella, Yersinia og Shigella = egentlige tarmbakterier. Enterokokker: Kaldes også fækale streptokokker. Er naturlige medlemmer af tarmfloraen, og indikerer - lige som E. coli - fækal forurening med vand fra kloak, mødding eller lignende. Er derimod i stand til at overleve og formere sig udenfor tarmkanalen, når der er passende temperatur og næring. Derfor mere robuste end E. coli og kan anvendes til påvisning af en forurening, der i tid ligger længere tilbage end overlevelsestiden for E. coli. Enterokokker måles normalt kun i drikkevand ved fund af E. coli. Eukaryoter: Se skema bagest i ordlisten. Fakultativ anaerob: Vokser både med og uden tilstedeværelse af ilt. Flagel: Fimrehår (bevægeligt eller ubevægeligt). 58 Danske Vandværker

59 Fordoblingstid: Eksponentiel funktion, hastigheden for celledeling; n = (lognt logn0) / log2. Fækal forurening: Forurening fra afføring. HACCP: Hazard Analysis Critical Control Point oversættes ofte til Risiko-analyse og Kritiske kontrolpunkter. Dette er en arbejdsmetode, hvis sigte er at identificere og kontrollere farer og risici indenfor fødevarehåndtering. Hydro-carbon: Organisk stof, der består af kulstof og hydrogen (kulbrinte). i.m.: Ikke målelig. Indikatorbakterie: Indikerer tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier fra mave-/tarmkanalen. Kimtal ved 37 0 C: Et samlet mål for de bakterier, der kan vokse ved menneskets legemstemperatur. Bakterierne kan være sygdomsfremkaldende eller ledsaget af bakterier, der kan være sygdomsfremkaldende. Kimtallet skal derfor være så lavt som muligt i det drikkevand, der forlader vandværket. På ledningsnettet kan højere værdier forekomme på grund af opformering, især ved store installationer, hvor vandtemperaturen øges. Kimtal ved 22 0 C: Udtryk for vandets indhold af bakterier, der dels er naturligt forekommende og dels kan formere sig ved relativt lave temperaturer. Jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier med flere, lever af jordens og vandets indhold af organisk stof. Sjældent sygdomsfremkaldende, men er uønskede i for stor mængde, blandt andet af hensyn til svage personer. Pludselige ændringer i kimtallet observeres og en større forekomst af disse bakterier tyder på en forurening med overfladevand og/ eller jordvand. Er nøjsomme i forhold til næringsstoffer og kan formere sig i filtre og rentvandstanke, hydroforer og lignende steder, hvor silikater og okker udfældes på grund af partikelvedhæftning. Kontaminering: Forurening. Mesofile: Optimumtemperatur ved C og kan ikke formere sig ved køletemperatur under ca. 5 0 C. Mange patogene bakterier er mesofile. PAH: Polycyclisk hydrocarbon. Indikator for tjæreprodukter. Patogen: Sygdomsfremkaldende. Pesticider: Bekæmpelsesmidler f.eks. sprøjtemidler. ph: Surhedsgrad. De fleste bakterier har ph optimum ved 6,0 7,5. Phthalater: Blødgøringsmidler. Prokaryoter: Se skema bagest i ordlisten. Proportional: I samme forhold. Pseudomonas aeruginosa: Kan ved gunstige vækstbetingelser være sygdomsfremkaldende for mennesker, særligt overfor personer med nedsat immunforsvar. Er i stand til at gro i diesel og flybenzin, hvor bakterien er kendt for af kunne anvende hydro-carbon som næringskilde, hvilket medfører mikrobiel nedbrydning. Er en tarmbakterie, der ligesom clostridier indikerer en ældre fækal forurening. Parameteren skal kun bestemmes ved mistanke om overfladevandspåvirkning. Psykrotrof: Kuldetolerante, der i nogle tilfælde vokser helt ned til frysepunktet. Species: Arter. Sterilisation: Drab af mikroorganismer. Danske Vandværker 59

60 Kapitel 11 Bilag og litteraturhenvisning Termofile: Varmeelskende, der ikke vokser ved temperaturer under 30 0 C og med optimal vækst ved temperaturer over 40 0 C. Termoresistent: Evne til at overleve meget høje temperaturer. Termotolerant: For eksempel E. coli og fækale enterokokker. THM: Trihalomethaner. Toxin: Giftstof. Turbiditet: Uklarhed. Virulens: Evne til at fremkalde sygdom. Ligheder og forskelle mellem prokaryote og eukaryote celler Prokaryoter Eukaryoter Typiske organismer Bakterier Svampe, planter, dyr Størrelse ~ 0,1-10 µm ~ µm (sædceller, er, hvis man ser bort fra halen, mindre) Cellekerne Ingen reel kerne Reel cellekerne med dobbeltlaget membran DNA Ét cirkulært kromosom Lineære molekyler (kromosomer) Cellebevægelse Mitochondrier (energicenter) Flagel konstrueret af flagellin Ingen Flagel og cilia konstrueret af tubulin Mindst ét Kloroplast (grønkorn) Ingen Findes i alger og planter Organisation Encellede organismer Encellede eller flercellede organismer med specialiserede celler Celledeling Simpel celledeling (binær fission) Mitose (ukønnet/simpel) og Meiose (kønnet/reduktionsdeling) 60 Danske Vandværker

61 Bilag C: Gram positive og negative bakterier Danske Vandværker 61

62 Kapitel 11 Bilag og litteraturhenvisning 62 Danske Vandværker

63 Herudover følgende løse bilag Gældende: Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Gældende: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Gældende: Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Folder: God hygiejne. Litteraturhenvisning: Mikrobiologi - Teori og Praksis Torben Skou og Gunnar Søgaard Jensen Forlaget Systime ISBN-13: Vandforsyning Erik Karlsen og Inga Sørensen m.fl. 3. udgave 2014 Nyt Teknisk Forlag ISBN: Naturstyrelsens vejledning juli 2014 om Kvalitetssikring på almene vandforsyninger. Danske Vandværkers kompendium: Drift af vandforsyning. Danske Vandværker 63

64 Solrød Center 20 C 2680 Solrød Strand [email protected] Sekretariatets åbningstid Mandag-torsdag: Fredag: Danske Vandværker