Information til patienten Ballonudvidelse og rensning af pulsårerne under samme operation (hybridoperation) Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i benets pulsårer skyldes aflejring af fedt og kalk i karvæggen med deraf følgende forsnævring eller tilstopning af blodkarrene. Åreforkalkning er arvelig, men tobaksrygning, usund kost med meget fedt, sukker og salt, for meget kolesterol i blodet, manglende motion, forhøjet blodtryk, sukkersyge og nyresygdomme er også disponerende faktorer. Åreforkalkningen kan føre til nedsat blodomløb i benet. Det giver smerter ved gang og i svære tilfælde også i hvile. I de sværeste tilfælde kan der opstå sår og/eller koldbrand i benet. Uden behandling er der i disse tilfælde risiko for forværring, og i værste fald kan det ende med, at benet skal amputeres. Hvem skal opereres i benets pulsårer med både ballonudvidelse og oprensning? Patienter, der har behandlingskrævende smerter ved gang, smerter i hvile eller sår på foden som følge af åreforkalkning i benets pulsårer. Hvordan foregår operationen? Ved hybridoperation fjerner karkirurgen kalkaflejringer i lyskens pulsåre. Desuden foretages en ballonudvidelse af bækkenets eller benets pulsårer alt afhængigt af, hvor forandringerne sidder. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Karkirurgen lægger et snit i lysken og frilægger pulsåren. Karkirurgen fjerner kalkaflejringerne i karvæggen og sætter en lille kile på pulsåren. Herved forsnævres pulsåren ikke, når den lukkes igen. Under samme operation indfører en karkirurg eller en røntgenlæge en plasticslange i pulsåren. Herigennem indsprøjtes et kontraststof, så lægen ved hjælp af røntgen kan lokalisere de forandringer, der skal behandles med ballonudvidelse. Ofte er det nødvendigt af indføre et rørformet metalgitter (en stent) for at stabilisere den ballonbehandlede pulsåre. Til slut lukkes huden med metalclips (agraffer). Hvor lang tid tager operationen? Selve operationen tager to til tre timer i sjældne tilfælde lidt længere. Efter operationen bliver du kørt på Opvågningsafsnittet, hvor du skal være nogle timer. Hvordan har jeg det efter operationen? Du kan have smerter i såret og benet. Det behandler vi med smertestillende tabletter. Det er vigtigt, at du kommer ud af sengen og ud at gå. Der kan komme anfaldsvise smerter af mere stikkende, sviende eller brændende karakter i lysken og på indersiden af låret. Den type smerter (neurogene smerter, der opstår på Side 1 af 5 Regionshospitalet Viborg Karkirurgisk Afsnit
grund af beskadigede nervebaner) er lidt vanskelige at behandle. De kan betyde, at du ikke altid kan være helt smertefri. Du kan have nedsat følesans i huden omkring operationssåret. Oftest kommer følesansen igen, men for nogle er tilstanden vedvarende. Benet kan hæve efter operationen. Du kan forebygge hævelsen ved at have benet højt, når du sidder og ligger. Nogle gange er det hensigtsmæssigt at behandle hævelsen med en forbinding eller støttestrømpe. Vi tager stilling til, hvad der er bedst for dit hævede ben et par dage efter operationen. Hvilke komplikationer kan der være? Der kan sive lymfevæske og komme blødning eller betændelse i såret. Dette kan give problemer med sårhelingen, og måske bliver det nødvendigt med endnu en operation. Du kan få problemer med hjertet. For eksempel uregelmæssig hjerterytme eller en blodprop, især hvis du har en hjertesygdom i forvejen. Du kan få problemer med lungerne, for eksempel lungebetændelse. Meget sjældent kan der ske en forværring af blodforsyningen til benet efter operationen. Måske bliver det nødvendigt med et andet indgreb afhængigt af forholdene. Før operationen bør risikoen for komplikationer altid vejes op mod gevinsten ved operation: En forlænget gangdistance, at hvilesmerterne i benet fjernes, og eventuelle bensår heler. R Er der noget jeg selv skal gøre inden operationen? Sørg for at spise sund og energirig kost for at undgå tab af muskelmasse og for at undgå infektion. Undgå alkohol og tobak, da det nedsætter sårhelingen og øger risikoen for infektion, hjerte- og lungeproblemer. Hvis du får medicin, skal du medbringe denne samt en opdateret medicinliste. Får du et af følgende medicinpræparater: Marevan, Marcoumar, Pradaxa, Xarelto, Eliquis, Efient, Brilique eller Clopidogrel, skal du tale med lægen om at holde pause med dette. Nogle får en blodprop-forebyggende indsprøjtning de dage, hvor de holder pause med medicinen. Dette aftales ved planlægningsbesøget i Karkirurgisk Ambulatorium. Hvordan forløber indlæggelsesdagen? Du møder til indlæggelse mellem klokken 9 og 10.30 dagen inden operationen. Det præcise tidspunkt vil fremgå af indkaldelsesbrevet. Her vil nedenstående foregå i lidt varierede rækkefølge: Du taler med en sygeplejerske, som også vil vise dig til rette. Du får taget blodprøver og hjertediagram (EKG). Du skal aflevere en urinprøve. Du skal eventuelt have taget røntgenbillede af lungerne, hvis du har en lungesygdom. Du kommer til at tale med en læge, som indhenter oplysninger til din journal. Du kommer til at tale med en karkirurg om muligt den karkirurg, der skal operere dig. Du kommer til at tale med en narkoselæge, der vil fortælle dig om de nærmere omstændigheder ved bedøvelsen. Side 2af 5
Du skal have hårene fjernet i operationsfeltet dvs. fra lidt over navlen og ned til en hånds bredde over anklen på den relevante side (se illustration). Hårene i lysken og det øverste af kønsbehåringen skal også fjernes. Du må gerne selv fjerne hårene med elektrisk klipper, men vi hjælper dig også gerne. Du skal have en blodprop-forebyggende indsprøjtning i maveskindet om aftenen. Du skal faste fra midnat, men du må gerne drikke vand og saft indtil klokken 06. Hvis du har diabetes, skal saften være uden sukker. Hvordan forløber operationsdagen? Du skal i brusebad klokken 06 og vaske dig som beskrevet i den udleverede pjece. Herefter tager du det hospitalstøj på, som personalet har udleveret til dig. Bruger du neglelak, bedes du fjerne den inden operationen Du må gerne medbringe briller, høreapparat og tandprotese til Operationsafsnittet. Du kan ikke have kontaktlinser, ur og smykker med på Operationsafsnittet. Vi kan opbevare penge og smykker i et aflåst skab, indtil du kommer tilbage til Karkirurgisk Sengeafsnit. Men vi opfordrer dig til kun at medbringe et lille beløb. Du skal have din sædvanlige morgenmedicin samt smertestillende medicin. Narkoselægen kan dog have bestemt, at der er enkelte præparater du ikke skal have på operationsdagen. Sygeplejersken taler med dig om, hvad du skal have og sørger for, at du får det. Du bliver hentet af en serviceassistent og kørt på Operationsafsnittet. I forbindelse med operationen får du væske gennem et drop i hånden. Du bliver forsynet med et blærekateter. Efter operationen bliver du kørt på Opvågningsafsnittet. Her vil personalet pleje dig, indtil du er helt vågen. Herefter kører en serviceassistent dig tilbage til Karkirurgisk Sengeafsnit til fortsat observation, pleje og behandling. Det er generelt ikke muligt at få besøg af pårørende, mens du er på Opvågningsafsnittet, men de er velkomne, når du er tilbage i sengeafsnittet. Hvordan forløber dagene efter operationen? Blærekateteret fjernes som regel dagen efter operationen. Du skal op at gå omkring i afsnittet. Plejepersonalet vil hjælpe dig. Har du brug for det, kan du få instruktion af en fysioterapeut. Så længe du er indlagt, vil du hver dag få en blodprop-forebyggende indsprøjtning i maveskindet. Der er stuegang alle hverdage om formiddagen og i weekenderne efter behov. Hvis du har spørgsmål, er det en god idé at stille dem til lægen ved stuegang. Hvis vi skønner, det er nødvendigt, får du målt blodtrykket på ankler og tæer. Side 3af 5
Du bliver løbende informeret, og din udskrivelse planlægges i samarbejde med hjemmeplejen, hvis der er behov for det. Du kan forvente at være indlagt cirka 3-4 dage. Dagene efter udskrivelsen? Hvis du stadig har smerter på udskrivelsesdagen, lægger vi en smertebehandlingsplan for dig. Lette smerter er normale i helingsperioden. Søg læge, hvis du får feber; hvis der kommer rødme i eller omkring operationssåret; hvis det begynder at væske fra såret, eller du får stærke smerter i benet. Metalclips/agraffer i huden i lysken fjernes 10-14 dage efter operationen. Du bedes selv aftale tid hos egen læge til dette. Vi udleverer en tang, som du skal have med til lægen. Hvad er vigtigt at gøre for at nedsætte risikoen for yderligere åreforkalkning? Blodprop-forbyggende behandling Da åreforkalkning ikke kun er en sygdom i benene, er det vigtigt at forebygge dannelse af blodpropper i hjerne og hjerte. Derfor skal du resten af livet tage hjertemagnyl eller Clopidogrel. Hjertemagnyl og Clopidogrel nedsætter blodpladernes evne til at klumpe sig sammen. Kolesterolsænkende behandling Du skal også regne med at tage kolesterolsænkende medicin resten af livet. Vi anbefaler, at du jævnligt får kontrolleret dit kolesteroltal hos din egen læge, for eksempel hvert halve år, og at dit totalkolesteroltal ikke er over 4. Kolesterolsænkende medicin bremser udvikling af åreforkalkning og forebygger ligeledes dannelse af blodpropper. Andre sygdomme Har du forhøjet blodtryk eller sukkersyge, er det vigtigt, at disse sygdomme er velregulerede. Begge sygdomme forværrer åreforkalkningen. Blodtrykket og blodets sukkerindhold skal kontrolleres af din egen læge eller eventuelt af en anden hospitalsafdeling med speciel viden om disse sygdomme. Kost Det vigtigt at spise sund og varieret kost samt at få tilstrækkeligt at drikke. (se i de udleverede pjecer om kost og livsstil). Rygning Er du ryger, er rygestop vores bedste råd til dig. Generelt går det bedst for de patienter, der ikke ryger. Du kan få vejledning i rygestop, hvis du har behov for det. Alkohol Moderat alkoholindtagelse er ikke skadelig. Drik ikke mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Højst 7 genstande om ugen for kvinder og højst 14 genstande om ugen for mænd. Motion Det er vigtigt at styrke kredsløbet og fysikken. Din fysiske aktivitet skal løbende øges. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man rører sig 30 minutter daglig. Side 4af 5
Skal jeg til kontrol? Du bliver indkaldt til kontrol i Karkirurgisk Ambulatorium efter cirka halvanden måned. I den forbindelse vil du få målt blodtrykket på ankler og tæer - sidstnævnte dog kun, hvis der ikke er mærkbar fodpuls. Med venlig hilsen personalet Karkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Viborg Side 5af 5