REFERAT Møde: Chaufførkontaktudvalg Mødedato & tid: Torsdag den 29. september 2016 Sted: Nordjyllands Trafikselskab, John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal, 9000 Aalborg Deltagere: Agnete Krog, Hals Rute- og Turistfart Torben Poulsen, Arriva Per Christophersen, Keolis Aalborg Jørn H. Jeppesen, Hjørring CityBus Ejner Immersen, Arriva Arly Nielsen, Hjørring Citybus Michael Olesen, Keolis Aalborg Jesper Christensen, Arriva Flemming Sloth, Keolis Aalborg (substitut for Lars Gaardbo) Jens Ole Thomsen, Hjørring Citybus Freddy Jepsen, Keolis Aalborg Henrik Larsen, Arriva Helene Birk Sørensen, NT Erik Frederiksen, NT Ole Schleemann, NT Jens Otto Størup, NT Heidi Livoni, NT (ref.) Afbud: Lars Gaardbo, Keolis Aalborg Adam Krzton, Arriva Jens Martin Christensen, De blaa busser Erik Juul Jensen, Keolis Tylstrup Thor Symonds, Fårup Rute- og Turistfart Claus Børsting, Arriva Bo Daugaard, Keolis Tylstrup Finn Madsen, Aalborg Kommune Mette Henriksen, NT DAGSORDEN 1. Godkendelse af dagsorden, mødereferat samt opfølgning på sidste møde 2. Tilbageblik på studieturen 2016 3. NT s Trafik- og Mobilitetsplan 4. NT s Budget 2017 5. Implementering af nyt køreplansystem 6. Meddelelser 7. Kommende møder 8. Eventuelt Side 1 af 5
1. Godkendelse af dagsorden, mødereferat samt opfølgning på sidste møde Jens Otto Størup bød velkommen og nævnte, at der var ekstraordinært mange afbud til mødet i dag. Det blev nævnt, at man gerne må sende en substitut. Jens Otto gennemgik dagsordenen med henblik på eventuelle tilføjelser. Der var følgende tilføjelser til eventuelt; Vejledning til kunder uden køreplaner og Cykler på linje 2. Der var ingen bemærkninger til sidste mødereferat. Opfølgning fra sidste møde: Der mangler krus og tallerkner i chaufførstuen på Hjørring Busterminal. NT har aftalt med Jens Ole Thomsen, Hjørring Citybus, at han vil sørge for at indkøbe de ting, som mangler. 2. Tilbageblik på studieturen 2016 I dagene den 13-15. september var en gruppe på 31 personer afsted på studietur til Holland, Luxembourg, Frankrig og Tyskland. Deltagere var bredt repræsentereret fra Entreprenørudvalget, CKU, Servicebestyrelsen og driftsgrupperne. På mødet fortalte Ole Schleemann om turen, som bød på 3 faglige emner: Førerløse busser i Wageningen, Holland. Busserne er i drift, men kan ikke køre i øjeblikket uden en steward, som kan gribe ind, hvis der sker noget. De største udfordringer i øjeblikket er forstyrrelser fra fugle, biler, gående. Busserne er tænkt som et tilbringer-middel fra fx et boligområde til terminalen/stoppesteder. 24 meters busser og BRT-løsninger i Luxembourg og Metz, Frankrig. Vi oplevede forskellige typer af busser både i forhold til kørsel, støj og komfort. Vi besøgte Keolis anlæg i Metz og så deres store anlæg med værksted og trafikovervågning. I Metz sidder chaufføren helt skærmet af og beskyttet. En læring fra Metz er, at check-in sker bag i bussen i stedet for på perroner. Samtidig stiger passagererne ind bag i bussen. El-busser i Hannover, Tyskland. Vi kørte en tur med el-bussen - og den kunne køre stærkt ;-) Vi fik et godt oplæg fra en engageret projektleder og hørte om nogle af de udfordringer, som de oplevede med el-busser. Fra deltagerne lød det, at det havde været en rigtig god tur og der var en stor ros til Jens Ole og Ole for god kørsel og servering. Særligt dagen i Metz med 24 meters busser og besøget i Hannover var særlig godt. Men måske vi ikke lige skal med bus rundt en anden gang. Jens Otto rundede punktet af og opfordrede os alle til at holde hinanden opdateret omkring kommunale/regionale tanker (såvel nationalt som internationalt), der kommer i forhold til nye løsninger i forhold til førerløse busser, 24 meter busser og el-busser. Særlig 24 meter busser Side 2 af 5
kunne være særlige interessante at overveje på flere strækninger i Aalborg fx til/fra Universitetet. 3. NTs Trafik- og Mobilitetsplan Processen med at lave NT s næste trafikplan er i gang, og hovedtemaerne i planen er: Det Nordjyske Hovednet Mobilitet for Alle Knudepunkter Elementerne i planen vil blive præsenteret og diskuteret på et temamøde den 16. november, og et udkast til planen sendes i høring hos kommuner og Region i februar 2017. Chaufførkontaktudvalget er meget velkommen til at deltage på temamødet, og udvalgets medlemmer har fået tilsendt en invitation. Ole Schleemann fortalte om indholdet, og processen for udarbejdelsen af Trafik- og Mobilitetsplan. Indholdet i planen er følgende 5 områder: 1. Tog overtagelse af regionaltog driften fra august 2017 2. Bus det nordjyske hovednet og koordinering mellem bus og tog 3. Flex Plustur (fra hjem til stoppested) og flextur (adresse til adresse) 4. Øvrige tilbud GoMore, delebiler, delecykler m.m. 5. Knudepunkter opgradering af togstationer og knudepunkter/multistoppesteder I øjeblikket arbejder NT på et nyt koncept, der hedder Plustur. I modsætning til Flextur er Plustur tænkt som et tilbringer-tilbud, hvor kunden kan tage en taxi fra (hjem)adresse til stoppested. Taksten er til kollektiv trafik takst og kan betales med rejsekort og kreditkort. Turen bestilles vis rejseplanen. Vi tester det inden så længe i Hjørring Kommune og Jammerbugt Kommune. Tidsplan for trafikplanen er revideret, og det forventes, at planen kommer i høring i foråret. Se slides fra mødet i bilag 1. 4. NTs Budget 2017 NT s budget har trukket overskrifter i den regionale presse, fordi NT er ved at udrulle en mere præcis metode til at fordele passagerindtægter på de enkelte ruter og dermed indtægter til kommunerne og Regionen ny model for indtægtsfordeling. Jens Otto Størup præsenterede de vigtigste elementer i NT s budget 2017 herunder udviklingen af vores indtægter fra kontantbilletter, rejsekort, periodekort og mobilbilletter. Der sælges færre kontantbillet, og flere kører på rejsekort. Det betyder dog, at indtægterne samlet set falder, da kontantbilletter er dyrere og rejser med rejsekort er billigere. Indtægter fra Periodekort har ligeledes været faldende fra 2014 dog er indtægter fra Ungdomskortet sta- Side 3 af 5
bilt stigende. Indtægter fra mobilbilletter købt på app er stigende, hvorimod at indtægter fra mobilbilletter købt på sms falder og stiger hen over året. Den nye indtægtsmodel bevæger indtægtsfordelingen fra en matematisk stikprøve model til en fakta-baseret model. Det betyder dog, at nogle kommuner fremadrettet får færre indtægter end tidligere. Det er aftalt med NTs bestyrelse og kommunerne, at den nye model indfases over flere år. Se slides fra mødet i bilag 1. 5. Implementering af nyt køreplansystem NT er i gang med at implementere et nyt køreplan- og administrationssystem. Det tidligere system, kaldet Trapeze, har NT brugt siden 1996, og det er tid at få et nyt system, da der er kommet nye funktioner til, og det gamle system var efterhånden svær at supportere til. Det nye system INIT er et tysk system, som NT har købt i fællesskab med andre danske trafikselskaber. Det, at trafikselskaberne anvender samme system, har mange fordele. Selve køreplandelen i det nye system blev idriftsat i forbindelse med køreplanskiftet i august måned og danner nu grundlag for bl.a. data i Rejsekortet og Rejseplanen. Systemet har 3 delsystemer: Køreplandelen minuttal og geografi Økonomidel kontrakt og afregning Analysedel rejsemønster og passagertal og systemet rummer flere data-systemer vedr.: geografi køreplaner vognløb afregning Rejseplanen stoppestedsstandere bussens pc Implementeringen er desværre ikke sket helt gnidningsfrit, og der har været fejlrettelser på fx: Manglende stoppesteder eller stoppesteder, der er byttet rundt Manglende ture Entreprenører, der mangler køreplaner Fejl i søgninger på Rejseplanen Det store fokus i øjeblikket er at få færdiggjort vognløbene i forhold til entreprenørernes kontrakter og afregning. Side 4 af 5
Se slides fra mødet i bilag 1. 6. Meddelelser På mødet orienteres om følgende meddelelser: Kreditsedler. NT har oplevet nogle kundesager, hvor kunderne har oplevet at blive afvist. NT forventer, at alle chauffører har kreditsedler i bussen, som de kan bruges i de tilfælde, hvor kunden (og særlig børn og unge) ikke har mulighed for at købe en billet. Status for renovering af Aalborg Busterminal. NT har søgt penge til at få renoveret og gjort busterminalen mere menneskelig. Projektet går ud på at lave en overdækning forud bygningen ved perronerne. Der kommer træer, kassebænke og belysning, så det bliver mere venligt, hyggeligt og trygt. Indgangen fra syd bliver lukket i byggeperioden og formentligt også perron 0. Renovering igangsættes indenfor et par uger og skulle gerne være færdig inden jul. Der bliver sendt yderligere information ud. 7. Kommende møder Næste møde finder sted torsdag den 8/12 kl. 9.30-13.00, som traditionen tro afsluttes med julebuffet på Papegøjehaven. Mødeplan for 2017 vil blive foreslået på næste møde. 8. Eventuelt Vejledning til kunder uden køreplaner Michael Olesen efterlyste en trykt køreplan for bl.a. korresponderende ruter, således han kan vejlede kunderne, når de skal skifte bus. Svar: Der er lavet en køreplan til chauffører - og Freddy Jepsen ville sørge for, at Michael får en køreplan. Cykler i linje 2 Henrik Larsen spurgte til, om de stadig skal medtage cykler. Prøveperioden er udløbet, men der har ikke været information om, de skal fortsætte. Svar: Aftalen var, at der kun skulle medtages cyklister på Metrobus 2 frem til køreplanskiftet, og så skulle projektet evalueres, før der kunne træffes en beslutning, om det skulle fortsætte. Dette er endnu ikke sket. Side 5 af 5