()6HUNO ULQJRPGHQIRUHVOnHGH UHIRUPDI(8 VNHPLNDOLHSROLWLN5($&+ (UNO ULQJYHGWDJHWDI()6 (NVHNXWLYNRPLWpL%UX[HOOHVG PDUWV 162 EØF Lovforslaget om REACH (Registrering, Evaluering and Aut orisation af Kem ikalier) finder anvendelse på de 30.000 kem ikalier der produceres eller im port eres i og til den Europæiske Union i m ængder over 1 ton pr. år. Ved at vedtage forslaget d. 29. oktober 2003 handlede EU-Kom m issionen i henhold til to hovedform ål. Det første er at opnå et højt beskyttelsesniveau for m enneskers sundhed og for m iljøet. Det andet er at frem m e et effektivt fungerende indre m arked og øge konkurrencedygtigheden for kem iindustrier i EU. Den Europæiske Faglige Sam m enslut ning m ener, at REACH forslaget udgør et væsentligt bidrag til bæredygtig udvikling, og at det er i overensstem m else m ed de forpligtelser som EU og dets m edlem slande påtog sig i Lissabon og Göt eborg. Der er flere grunde til, at den foreslåede reform er vigtig. For det første vil forslaget blive udm ønt et i en forordning i stedet for et direktiv og vil derfor finde anvendelse på de 25 m edlem slande, så snart den træder i kraft. REACH vil erstatte om kring 40 eksisterende direktiver og påvirke m ange forskellige sektorer. Det vedtagne syst em vil ikke kun pålægge producenterne (i kem i industrier) forpligtelser m en også en lang række brugere af kem ikalier (f.eks. i byggebranchen, træindustrien, bilindustrien, tekstilindustrien, landbruget, servicefagene, m iljø- og sundhedssektoren, I T-indust rien osv.). REACH vil sandsynligvis også få en betragt elig indflydelse på den gældende lovgivning, der har til form ål at beskytte arbejdstagere, der eksponeres for påvirkninger fra farlige stoffer i de forskellige berørte sekt orer, navnlig ved at : Gøre kem isk sikkerhedsinform ation offentligt tilgængeligt på baggrund af en overbevisning om, at dette er noget borgerne har krav på Håndhæve en effektiv distribuering af inform ation til downstream -brugere og deres ansatte for at søge at reducere risici for erhvervssygdom m e at m an erstatter de m est skadelige stoffer m ed m indre skadelige stoffer gennem restriktive godkendelsesprocedurer m ed henblik på at m inim ere risici
2 REACH følger den frem gangsm åde der defineres i den Europæiske Fællesakt, og som har til form ål, at udviklingen af det indre m arked skal finde sted idet m an sam tidig udviser respekt for arbejdstagerrettigheder og arbejdstageres beskyttelse i forbindelse m ed arbejdsm iljøet. EFS m ener, at downstream -brugere på sam e m åde som producenter og im port ører af kem iske st offer skal være ansvarlige for alle sikkerhedsrelaterede aspekter i forbindelse m ed deres produkt er i den del af produkt ets levetid, som de er involverede i, inklusive genbrug og bortskaffelse. De pågældende 30.000 stoffer skal nødvendigvis registreres hos det kom m ende Europæiske Kem ikalieagent ur. I nden for ram m erne af dett e system vil producent erne frem over være forpligtiget til at tilvejebringe den inform ation, der er nødvendig for at sikre en sikkerhedsm æssigt forsvarlig anvendelse af deres produkter, før disse kan m arkedsføres i EU. EFS hilser vedtagelsen af princippet om om vendt bevisbyrde velkom m en og kan kraftigt tilslutte sig denne vedtagelse. EFS opfordrer alle de økonom iske akt ører til at anerkende principperne for registrering og agtpågivenhedspligt som overordnede principper. EFS m ener også, at m an bør frem m e en udvikling hvorved andre betænkelige stoffer også inkluderes i aut orisationsprocessen. EFS kræver at arbej dstagerrepræsentant er gøres til m edlem m er af det frem tidige Europæiske Kem ikalieagent ur på trepartsniveau, fordi EFS m ener, at arbejdsgivernes og fagforeningernes engagem ent og initiativer for at sikre bedre arbejdsm iljøstandarder er en afgørende forudsæt ning for, at Lissabon strat egien kan blive en succes. I denne forbindelse er større fortrolighed m ed gode frem gangsm åder afgørende. EFS skal understrege at fortsat og konstruktiv social dialog m ellem arbejdsm arkedets parter, både på europæisk og på nationalt plan, er en vigtig forudsætning for at forbedre im plem enteringen af eksisterende lovgivning om beskytt else og uddannelse af arbejdstagere. EFS skal også bem ærke, at REACH vil frem m e innovation. Dett e er af afgørende betydning for den europæiske økonom i som helhed og herunder især for kem iindustrien. Denne industri m å udbygge sine evner til at finde m oderne løsninger for frem tiden ved at udvikle kriterier, som indebærer respekt for m iljøet og social ansvarlighed. For at leve op til de krav, der blev opstillet i Johannesburg i 2002, m å den Europæiske Union tage skridt til at sikre, at principperne i REACH anerkendes internationalt for på den m åde at sikre, at den globale konkurrence finder st ed på ret færdige vilkår.
3 Der er et uopsæt teligt behov for, at m an på europæisk plan analyserer de krav, som dett e stiller i forbindelse m ed at definere og finansiere F&U i den offentlige og i den private sektor. På sam m e m åde er især sm å og m ellem store virksom heder (SMV) nødt t il at opnå en st ørre forst åelse af den specifikke indv irkning, som REACHforordningen vil få på beskæftigelsen, hvis de ikke form år at vedtage hensigtsm æssige, præventive foranstaltninger eller m idlertidige foranstalt ninger. Disse foranstalt ninger burde gå hånd i hånd m ed en deling af om kost ninger, risici og finansieringsordninger m ellem producent er og brugere, og især m ellem de store kem ikoncerner, SMVer og SMI er. Dett e kan navnligt gøres ved at lett e SMEers og SMI ers anvendelse af de regler, der finder anvendelse under REACH system et ved hjælp af ut vet ydige og enkle frem gangsm åder, som gør det m uligt for dem at begrænse deres om kostninger. På baggrund af ovennævnt e forhold og krav vil EFS og dets m edlem sorganisationer ikke nøjes m ed fortsat at overveje disse anliggender og foretage yderligere foranstaltninger, m en vil også m ed baggrund i bilagets 1 indhold at gøre tiltag til at opstille specifikke forslag, som tilsigter en forbedring af REACH ved en fælles sikring af både m iljøbeskytt else og borgeres og arbejdstageres sundhed, og derm ed bidrage til en bæredygtig udvikling. 1 EFS/ EØF162JD/ HB 29/ 03/ 2004
4 %,/$*7,/()6(5./ 5,1*(1205($&+ 9LPHQHUDWGHUXGRYHU()6HUNO ULQJHQHUEHKRYIRUDWRYHUYHMH QRJOHDIHOHPHQWHUQHLUHIRUPIRUVODJHWQ MHUHPHGKHQEOLNSnDW IRUEHGUHGHWVLQGKROG9LKDULGHQWLILFHUHWI OJHQGHGLPHQVLRQHUL IRUELQGHOVHPHGKYLONHYLPHQHUDWGHUHUEHKRYIRUHIWHUWDQNHRJ KDQGOLQJ 1. Agtpågivenhedspligt På hvilken m åde bør det overordnede princip om agtpågivenhedspligt ( duty of care ) genintroduceres i REACH-system et, således at det dækker stoffer, der ikke hører ind under den pågældende Forordning, navnlig stoffer som produceres og im port eres i m ængder, der ikke overskrider registreringsgrænseværdien på 1 ton om året? Bør vi ikke garantere rett en til at kræve, at producent er og im port ører gør rede for, hvilke kilder de har anvendt til at kategorisere et givent stof som ufarligt, og lade disse kilder være tilgængelige for de respektive m yndigheder på opfordring? 2. Registrering Hvad vil konsekvenserne blive, hvis m an slækker på de krav, der stilles i forbindelse m ed produktion og im port af stoffer i m ængder på m ellem 1 og 10 ton pr. år? Er der ikke en fare for, at undtagelse fra kravet om udfærdigelse af en kem ikaliesikkerhedsrapport for de 20.000 respektive st offer (2/ 3 af de stoffer, der skal registreres i m edfør af REACH), vil udgøre et stort tilbageskridt m ht. sundhed og sikkerhed for de arbej dstagere, der udsætt es for påvirkninger fra farlige stoffer? Ville risikostyringen ikke blive forbedret, hvis m an indførte følgende foranstaltninger?: Hvis kravet om udfærdigelse af en kemikaliesikkerhedsrapport gjaldt for alle stoffer, som produceres og importeres i mængder på mellem 1 og 10 ton pr. år. Hvis nedenstående tests 2 blev påkrævet i forbindelse med produktion og import af stoffer i mængder på mellem 1 og 10 ton pr. år: 1. Akut toksicitet 2. Algevæksthæmmende test 2 Se den frivillige forpligtelse udfærdiget i 1997 af den tyske kem iindustri ( VCI), som fastsætter at disse data skal stilles til rådighed indenfor 5 år for alle st offer, der produceres i m ængder over 1 t on per år.
5 3. Biologisk nedbrydelighedstest 3. Vurdering Hvis m an skal værne om kvaliteten af den inform ation, der foreligger fra producent er og im port ører, er m an så ikke nødt til at deltage i debatten om kring m uligheden for og gennem førligheden af at indføre et program for kvalitetskontrol i REACH? Kunne et sådant syst em dække både t oksikologiske data og eksponeringsdata? 4. Autorisation Under det nuværende REACH-syst em finder godkendelsesproceduren anvendelse på følgende farlige kem ikalier: CMR, PBT og vpvbs 3. Burde m an ikke udvide denne ordning, således at den også dækker andre kem ikalier, der er ligeså farlige - såsom stærke hud- og respiratoriske og sensibilisatorer? 5. Sammenfald mellem REACH og den lovgivning, der regulerer arbejdstagerbeskyttelse. Det er vigtigt at huske på, at den gældende lovgivning der regulerer beskyttelsen af arbejdstageres sundhed og sikkerhed m od de risici, der er forbundet m ed kem ikalier fortsat er gældende. REACH vil derfor gælde uden præjudice for m inim um sdirektiverne 89/ 391/ EØF 4, 90/ 394/ EØF 5 og 98/ 24/ EF 6. I denne sam m enhæng er der behov for at se på de potentielle uoverensstem m elser m ellem nogle af de bestem m elser, der planlægges i forbindelse m ed REACH syst em et og eksisterende lovgivning, der regulerer arbejdsm iljøet på arbej dspladsen? Bør vi overveje m uligheden for og gennem førligheden af indførelsen af bestem m elser i REACH, som sigter på at understøtt e de forskellige direktiver om arbejdsm iljø? Bør vi især søge at m ødes m ed de relevant e parter m ed henblik på at overveje, hvordan bestem m elserne ang. forpligtelserne i forbindelse m ed godkendelse, i m edfør af direktiv 98/ 24/ EF og de bestem m elser, der findes i m edfør af REACH-system et kan gøres fuldstændigt forenelige? 'RZQVWUHDPEUXJHUHRJ609HU 3 CMR: carcinogene, m utagene eller toksiske virkninger på forplantningsevnen; PBT: persist ente, bio- kum mulative og t oksiske; vpvb; persistent e og m eget bio- kum mulative. 4 Ram m edirektiv om arbejdsm iljø 5 Direktiv om beskytt elsen af arbejdstagere m od de risici, der er relateret til eksponering for carcinogene stoffer på arbej dspladsen 6 Direktiv om beskytt elsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed m od de risici, der relaterer sig til kem iske m idler på arbej dspladsen
6 Når m an tænker på, at et stort antal europæiske virksom heder har begrænsede m uligheder for at gøre noget, er der så ikke behov for at overveje m uligheden for at bede de relevant e m yndigheder om at tilrettelægge en støt teordning for at lette im plem ent eringen af REACH-system et især for SMVer og downstream -brugere. 7. Indvirkning på beskæftigelse, sundhed og europæiske forskningsprogrammer EFS overvej er også hvilken indvirkning indførelsen af REACH lovgivning kunne få på beskæftigelse og sundhed i de m ange forskellige berørt e sektorer. Hvis en sådan indvirkning skulle evalueres på ny, ville EFS gerne involveres i dette. Kunne m an også forpligte sig til at vurdere den potentielle indflydelse, som REACH kunne få på definitioner af europæiske forskningsprogram m er i frem tiden?