Konteringsvejledning AAU



Relaterede dokumenter
Vejledning om konteringsplan ved eksternt finansierede projekter

Vejledning i lukning af projekter i ØSS

I denne emnebeskrivelse kan du få hjælp til at håndtere omposteringer i SLS

Vejledning til Regnskabsafslutning. Periode- og Årsafslutning.

Side 1 af 16. Vedligehold decentrale stamdata i SKS

Vejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere)

Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten.

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Forretningsgange og procedurer for administration af eksternt finansierede projekter og indtægtsdækket virksomhed på AAU

Vejledning Bedste praksis Budget 2010 FADM. Endelig version

Vejledning PROPHIX 11. Lønbudgettering - Timelønnede template. Systemansvarlige Daniel Nygaard Ricken Økonomiafdelingen

Vejledning vedr. journalisering for eksternt finansierede forskningsprojekter

Brugermanual Lønbudgettering

Guide til ompostering af løn

Vejledning om bevillingsafregning for 2014

Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser. Juni 2018

Delegationsinstruks økonomi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Aktivitetsopdelt bogføring af afstemningsdifferencer på afstemningsprojekterne

1 KY-kontering

Å R S A F S L U T N I N G I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter

Regnskabsafslutning for finansår 2008

1. INDLEDNING 3 2. REKRUTTERING OG KOMPETENCEUDVIKLING PÅ INSTITUTTERNE OPSUMMERING AF ANBEFALINGER... 7

B R A N D S O F T B R A N D S O F T

Vejledning om tidsregistrering på projekter

IT-Universitetets kontoplan og vejledning

Vejledning om håndtering af donationer. Juni 2018

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Procedure for hjemskrivning af eksterne midler (delregnskab 4 og 5)

Intern Handel og Ompostering

Instruks Momshåndtering

Vejledning til Debitor Light.

Omkontering af kreditorfakturaer

Regnskabsinstruks for regnskabsafslutning for Norddjurs Kommune

Kladde Plus Ekstra Felter i Kladde Plus Gentag modkonto Konteringsvejledning Konto Tekst Privat...

Det kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses.

REGNSKABS OG DOKUMENTATIONSKRAV TIL PARTNERE I ICI PRO JEKTET

Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager

forskningsprojekter PROJEKTØKONOMI Version 2.0 P R O J E K T Ø K O N O M I D E C E M B E R S A G S N R

Flytning af registre eller ny kontostreng

Kontering i SLS og HR-Løn

SAGS- OG RESSOURCESTYRING

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr

AAU - Vejledning i administration af Internetskonti

Retningslinjer for administration af helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter og andre projekter mv.

Fase D.2 - Opsætning af registreringsramme i systemerne

Moderniseringsstyrelsen Kørselsplan for 2014 Version 1.0 Bemærkninger Opdateret

Kontering i SLS og HR-Løn

Om håndtering af donationer

Du har også mulighed for at udlæse faktisk bogførte tal fra et regnskabsår til et budgetark.

Vejledning om bevillingsafregning 2015

Vejledning om årsafslutning 2015

Notat AARHUS UNIVERSITET. Notat vedr. de forskningsunderstøttende midler (tidl. annuum), Institut for Klinisk Medicin

Guide til ressourceopfølgning

Sags- og ressourcestyring i Navision Stat

Opstilling af administrationsbudget for de eksisterende enheder i Fælles Borgerservice Valby

Konteringsvejledning, AU Økonomi og Bygninger (Ø&B)

Retningslinjer for Captia-journalisering på eksternt finansierede forskningsprojekter

Vejledning om årsafslutning Oktober 2016

Vejledning Brug af linjedetaljer i Prophix

Inspiration til registreringsrammer på FGU-institutionerne. April 2019

Ny vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af tilgodehavender og udlån

Vejledning om Bevillingsafregning Oktober 2016

Transkript:

1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden. I tabel 1 nedenfor er det illustreret, hvorledes AAU s kontostreng er opbygget. Det fremgår endvidere af tabellen, hvilke kriterier der er afgørende for anvendelsen af det enkelte segment - f.eks. om anvendelsen er bundet eller frivillig, eller om der er andre faktorer, der er afgørende for anvendelsen af det enkelte kontosegment. Tabel 1: Opbygningen af AAU s kontostreng Ciffer Segment Anvendelse 1 2 Underkonto Segmentet angiver underkonto i AAU s kontoplan. Segmentet er obligatorisk. 3 4 5 6 7 8 Artskonto Segmentet angiver type af indtægter/udgifter/aktiver/passiver og udspringer af Statens kontoplan. Segmentet er obligatorisk 9 10 11 12 13 Omkostningssted Segmentet indeholder AAU s organisatoriske struktur, herunder bevillingsenheder, som angiver det sted udgiften / indtægten skal knyttes til. Segmentet er obligatorisk på driftsposteringer 14 15 16 17 18 19 Projektnummer Segmentet anvendes til registrering af interne projekter og eksterne projekter på underkontiene 90, 95 og 97, hvor hvert projekt tildeles mindst et nummer, idet der kan foretages opdelinger i delprojekter. Projektnummer er obligatorisk ved kontering på underkontiene 90, 95 og 97. 1

Ciffer Segment Anvendelse 20 21 Stedkode Segmentet anvendes til angivelse af det sted hvor aktiviteterne er gennemført på de geografiske steder for både indtægter og omkostninger. Segmentet er obligatorisk. Dog er det frivillig om segmentet benyttes ved budgettering. 22 23 24 25 Formål Segmentet anvendes til angivelse af formålet med afholdelse af en udgift/indtægt. Segmentet er frivilligt 26 27 28 29 30 Analysenummer Segmentet anvendes i den interne økonomistyring, idet nummeret dækker over aktiviteter, særlige områder, forbrugstyper mv. Segmentet er frivilligt Kontoplanen i sin fulde længde ligger på Økonomiafdelingens hjemmeside. 2. Kontosegmenter og segmentværdier Nedenfor følger en uddybende beskrivelse af de enkelte segmenter i kontostrengen samt de kriterier, der gælder for anvendelsen af det enkelte kontosegment. 2.1 Underkonto Segmentet er obligatorisk og skal indeholde 2 værdier: Underkonto 10: Almindelig virksomhed Underkonto 11: Aktiviteter for institutionen Underkonto 12: Aktiviteter for hovedområdet Underkonto 13: Almindelig drift Underkonto 90: Indtægtsdækket virksomhed Underkonto 95: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Underkonto 97: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 2

Den obligatoriske anvendelse af underkontonummeret indebærer, at indtægter og udgifter vedrørende den enkelte underkonto regnskabsmæssigt bliver registreret i overensstemmelse med den bevillingsmæssige hjemmel på bevillingslovene. Oprettelse af underkonti i ØSS varetages af økonomiafdelingen. På økonomiafdelingens hjemmeside fremgår en fortegnelse over de underkonti, der p.t. anvendes på AAU. 2.2 Artskonto/regnskabskonto Segmentet er obligatorisk. Artskontosegmentet består af i alt 6 cifre. De 2 første cifre i artskontoen angiver de forskellige indtægts-/udgiftstyper (arter) og følger de grupperinger, der er angivet i den tidligere udgave af statens kontoplan. Artskontoen svarer til standardkontoen, som tidligere blev benyttet i bevillingslovene og i statsregnskabet. De næste 2 cifre er fastlagt i den tidligere udgave af Statens Kontoplan. De sidste 2 cifre anvendes af AAU af hensyn til en yderligere specifikation af artskonteringen. Oprettelse af artskonti i ØSS varetages af Økonomiafdelingen, hvor henvendelse om behov for ny konto kan ske til regnskabschefen. På Økonomiafdelingens hjemmeside fremgår en fortegnelse over de artskonti, der p.t. anvendes på AAU. 2.3 Omkostningssted Segmentet er obligatorisk på driftskonti og består af fem cifre. Omkostningsstedet refererer til de enkelte regnskabsmæssige enheder, som AAU er opdelt i og afspejler de organisatoriske enheder hele vejen ned i organisationen, fra niveau 1 (institutionsniveau) til faggruppe/afdelingsniveau, som er niveau 3,4 og evt. også 5. De 2-3 første cifre er instituttets/afdelingens stednummer, som genfindes i andre sammenhænge. Øvrige cifre er til disposition for instituttets/afdelingens underlæggende regnskabsmæssige enheder. Strukturen i segmentet følger AAU s organisationsstruktur; AAU Total Hovedområder Institutter / studienævn / afdelinger Kontorer / laboratorier / miljøer Oprettelse af omkostningssted i ØSS varetages af økonomiafdelingen, hvor henvendelse om behov for ny konto kan ske til regnskabschefen. På økonomiafdelingens hjemmeside fremgår en fortegnelse over de omkostningssteder, der p.t. anvendes på AAU. 3

2.4 Projektnummer Projektsegmentet er på 6 cifre, og anvendes, når der er behov for - eller krav om - at udarbejde specificerede regnskaber for dele af bogføringen (herefter kaldet projekter). De enkelte opgaver/bevillingstilsagn under tilskudsfinansierede aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed, skal i henhold til Finansministeriets Budgetvejledning registreres særskilt, ligesom bevillingsgiver her oftest vil fordre særskilt regnskabsaflæggelse. Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter er derfor altid fordelt på projektnumre. Det er muligt at registrere medfinansiering (underkonto 10) med samme projektnummer som anvendes på underkonto 95 og 97. Derved kan man få et samlet overblik over hele projektet, både den eksternt finansierede del og medfinansieringen. Endvidere er det muligt på underkonto 95 og 97 at kombinere projektnumre med de øvrige segmenter som formål, stedkode og analysenummer. Vedrørende AAU s ordinære drift kan regnskabet helt eller delvis underopdeles i et antal projekter, hvis dette anses for hensigtsmæssigt af ledelsesmæssige hensyn. Oprettelse af projekter vedr. tilskudsfinansieret aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed foretages af Projektøkonomi. Oprettelse af projekter sker efter henvendelse til økonomiafdelingen. Ved oprettelsen tildeles hvert projekt et unikt 6-cifret nummer. At projektnummeret er unikt betyder, at der ikke eksisteres flere projekter med samme nummer. På økonomiafdelingens hjemmeside fremgår en fortegnelse over de projektnumre, der p.t. anvendes på AAU. Reglerne for oprettelse af projekter er følgende jf. blanketsamling på økonomiafdelingens hjemmeside: På underkonto 10 kan der oprettes projektnumre, der anvender projektnummer 7xxxxx. Projektnumre oprettes ved henvendelse til bogholderen hos økonomiafdelingen enten via mail eller fremsendelse af blanket til Ændring af kontoplan. På underkonto 90 skal der anvendes projektnummer. Mindre opgaver kan efter gældende regelsæt afvikles uden projektnummer. Projektnumre 7xxxxx må ikke benyttes. Projektnumre oprettes ved benyttelse af blanketterne Projektoprettelse IV jf. særskilt vejledning om Indtægtsdækket virksomhed. På underkonto 95 skal der anvendes projektnummer. Projektnumre 7xxxxx må ikke benyttes. Projektnumre oprettes ved benyttelse af blanket Projektoprettelse FIK eller projektoprettelse uden juridisk godkendelse. Der skal medsendes kopi af bevillingsskrivelse fra bevillingsgiver jf. særskilt vejledning om FIK-området. På underkonto 97 skal der anvendes projektnummer. Projektnumre 7xxxxx må ikke benyttes. Projektnumre oprettes ved benyttelse af blanket Projektoprettelse FIK eller projektoprettelse uden juridisk godkendelse. Der skal medsendes kopi af bevillingsskrivelse fra bevillingsgiver jf. særskilt vejledning om FIK-området. 4

Der kan ikke bogføres på et projektnummer, før instituttet får besked om, at projektet er oprettet. Eksisterende projekter skal lukkes, når projektaktiviteten og bogføringen heraf er afsluttet. Projekter lukkes efter skriftlig henvendelse fra projektet jf. vejledninger på FIK-kontorets hjemmeside under økonomiafdelingen. For yderligere oplysninger se vejledning om konteringsplan for eksterne finansierede projekter, under Projektøkonomi på Økonomiafdelingens hjemmeside. 2.5 Stedkode Segmentet er obligatorisk, dog er det frivilligt om segmentet benyttes ved budgettering Der kan benyttes nedenstående stedkoder på alle indtægts- og omkostningstransaktioner uanset underkonto. Dog er anvendelse af stedkode obligatorisk på alle lønkonteringer. Stedkoden kan ikke slå igennem på frikøb gennem timeregistreringssystemet, som vil frikøbe på stedkode 00 og også posteres på projektet på stedkode 00. Desuden slår stedkoden heller ikke igennem på overheadposteringer, der også benytter 00. Der benyttes følgende stedkoder: 00 Aalborg 01 Esbjerg 02 Ballerup/Sydhavnen 03 Hørsholm 04 Hirtshals 05 Frederiksberg Hensigten med stedkoderne er at være i stand til at opgøre, hvad et omkostningssted eller dele af et omkostningssted har af indtægter og omkostninger på relevante geografiske steder. Endvidere at kunne opgøre hvad aktiviteter har af indtægter og omkostninger på de geografiske steder. 2.6 Formål Segmentet er frivilligt. Det er muligt at bruge formålssegmentet til en opdeling i aktiviteter / opgaver. Der kan hentes inspiration i den eksisterende kontoplan for segmentet, i instituttets planlægning. 2.7 Analysenummer 5

Segmentet er frivilligt. Segmentet kan med fordel bruges til opdeling i aktiviteter, hvor der ikke er brug for yderligere opdeling af aktiviteten. Ønskes der en flerdelt opsplitning af en aktivitet, så kan man bruge formål-analysenummer eller projektnummer-analysenummer eller endnu mere deltaljeret formål-projektnummer-analysenummer, Søg i hele segmentet inden man beder om oprettelse af nye analysenumre. 3. Typer af konti i ØSS Der benyttes 3 typer af konti under de enkelte segmenter; Konteringskonti - Her foretages al postering/bogføring af regnskabs- og disponeringsbeløb (bevillinger kan evt. posteres her) - Konti har fuld cifferlængde - Konti er det laveste og mest detaljerede niveau i segmenterne Summeringskonti - Konti består af mindre antal cifre end fuld cifferlængde - Konti kan ikke benyttes til kontering (bogføring) - Konti summerer konteringer (bogføringer) på flere konteringskonti - Konti benyttes kun i forbindelse med udtræk (skærm/rapport) fra ØSS Bevillingskonti - anvendes kun til postering (bogføring) af bevillinger / budgetter - er en slags skyggekonti til summeringskonti - konti har fuld cifferlængde 6

4. Vigtige forhold vedr. Intern Handel Konti til brug for intern handel Intern Handel og Omposteringer bruges til omkontering af ordinære driftsarter, indtægtsfordeling samt intern salg/køb af varer og tjenesteydelser Se kontoplanen på Økonomiafdelingens hjemmeside Omkontering I forbindelse med omkonteringer er det vigtigt, at den oprindelige fulde kontostreng anvendes ved konteringen. Der skal anvendes standard Omkostningsbilag, der ligger under Blanketter Øvrige blanketter på økonomiafdelingens hjemmeside. Bilag vedr. omkontering af løn fremsendes til lønkontoret og øvrige omkonteringsbilag til bogholderiet. Her anvendes ikke Intern Handelskonti, da der ikke er tale om et salg af et ressourcetræk fra alm. virksomhed til projekter, men omplacering af en oprindelig regnskabspostering. Overhead (tilskudsfinansierede aktiviteter, uk95 /97) Arterne 71x/76x Bruges til overheadkontering og Intern Handel mellem uk10 og uk90-95-97. Når månedens udgifter er bogført, så beregnes og bogføres overhead på alle projekter centralt hos økonomiafdelingen. Overhead beregnes med den sats, der er angivet i bevillingen, kontrakten/samarbejdsaftalen m.v. Interne bidrag Arterne 811x/861x og 812x/862x. Brugers til opkrævning af Interne Bidrag mellem niveau 1 og niveau 2. Altså mellem administrationen og fakulteterne. Herunder ligger ADM-bidrag, AUB-bidrag, ITS-bidrag og Lokale-bidrag. Disse konteringer skal gå i nul på universitetsniveau. Handel på hovedområdet Arterne 813x/863x Bruges til handel inden for eget fakultet. Dvs. på fakultetet til opkrævning af bidrag og mellem institutter på eget hovedområde. Disse konteringer skal gå i nul på hovedområdeniveau. Handel med andre hovedområder Arterne 814x/864x og 815x/865x. Brugers til handel mellem hovedområderne. Fx opkrævning af telefoni, porto samt bestillingsopgaver hos TF. Disse konteringer skal i budgettet forhandles på plads, så de går i nul på universitetsniveau. Intern Institut Arterne 85x. Bruges udelukket inden for eget institut. Disse konteringer skal gå i nul på institutniveau. 7

5. Øvrige forhold Ved flytning mellem projekter på samme underkonto anvendes normale udgifts- og indtægtskonti Det er ikke muligt at overføre indtægter fra underkonto 10 til 95 og 97. Art 21xxxx og art 29xxxx må kun anvendes på underkonto 10 Alle indtægter vedr. f.eks. salg af rapporter, deltagerbetaling, refusion af rejseudgifter m.v. - selv om indtægterne udspringer af et projekt - indtægtsføres på relevant 21xxxx eller 29xxxx-konto på underkonto 10. Hvis der til indtægten er afholdt udgifter, skal disse også konteres på underkonto 10. Det er kun udgifterne til de aktiviteter som dækkes af det modtagne tilskud(som indtægtsregistreres på artskonti 63xxxx og 65xxxx i takt med udgiftsafholdelsen), som skal bogføres på projektet på underkonto 95 eller 97. Felter, der i forbindelse med en kontering ikke benyttes, kan lades være blanke. Det er således ikke nødvendigt at påføre nuller. Dette klares af ØSS. 8