Inspiration til registreringsrammer på FGU-institutionerne. April 2019
|
|
- Ernst Kirkegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspiration til registreringsrammer på FGU-institutionerne April
2 FORORD Resultatet af arbejdsgruppeforløbet Gevinster ved en fælles registreringsramme Som led i regeringens beslutning om, at FGU-institutionerne skal anvende statens fælles løsninger, blev der i efteråret 2018 nedsat en arbejdsgruppe med det formål at fastlægge principper for en fælles registreringsramme. Dette inspirationsmateriale er baseret på arbejdsgruppens arbejde og løsninger. Arbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter fra produktionsskoler, VUC, Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Arbejdsgruppen har gennemført fire workshops fra oktober til november Workshoppene har været brugt til at drøfte muligheder, udfordringer og løsninger for institutionernes interne styringsbehov og de eksterne styringsbehov i en fælles registreringsramme. Arbejdsgruppen er kommet frem til en fælles registreringsramme, der både understøtter de eksternt ministerielt fastsatte styringsbehov, fx til brug for finansiering og afrapportering til Undervisningsministeriet, samt sikrer mulighed for at tilpasse styringen lokalt på den enkelte FGU-institution. Ambitionen er, at en fælles løsning skal understøtte det administrative personale, sikre relevant ledelsesinformation og lette implementeringen af de fællestatslige systemer. Understøttelse af styring Vejledning og support Standardrapporter Ekstern opfølgning Lette implementeringen Registreringsrammen er opbygget, så den afspejler de styringsbehov, der eksisterer på FGUinstitutionerne. Ensartede registreringsmodeller muliggør en ensartet vejledning og support af det administrative personale. En fælles logik i registreringsrammen vil understøtte opsætning og udvikling af relevant ledelsesinformation til forskellige ledelsesniveauer. Registreringsrammen muliggør gennemsigtighed i omkostninger, hvilket sikrer mulighed for ekstern opfølgning. Lette implementeringen af fællesadministrative systemer (fx Navision, IndFak mv.) 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Registreringsrammer på FGU-institutioner 2 Dimensioner 3 Ledelsesinformation 4 Anbefalinger 3
4 1. GENERELT OM REGISTRERINGSRAMMER PÅ FGU- INSTITUTIONER 4
5 HVAD ER EN REGISTRERINGSRAMME? Generelt om registreringsrammer Eksempel på registreringer En registreringsramme er den infrastruktur, som anvendes til at holde styr på og skabe overblik over institutionens data. Den er fællesbetegnelsen for den datastruktur, som skal understøtte institutionernes styring, herunder budgettering, regnskabsføring, opfølgning, ledelsesinformation og afrapportering til Undervisningsministeriet. Registreringsrammen består af en række dimensioner, som anvendes til at organisere data. En dimension kan eksempelvis være Sted, hvis underliggende værdiliste indeholder en liste over de økonomiansvarlige i den pågældende institution. I det fiktive eksempel til højre indeholder dimensionen Sted tre geografiske afdelinger - Odsherred, Kalundborg og fælles administration - som alle hører under den samme FGU-institution. I en multidimensionel registreringsramme er der ikke entydig sammenhæng eller hierarki mellem dimensionerne, og der kan i princippet registreres på alle kombinationer af dimensioner. Nedenstående figur viser et eksempel på, hvordan de enkelte dimensioner kan kombineres i forbindelse med registreringerne. Når man anvender en multidimensionel registreringsramme, skal man under hver dimension vælge den værdi, som passer til den registrering, man vil lave. Formål Sted Aktivitet Uddannelse Odsherred afdeling Metalværksted Registrering 1 Ved hjælp af registreringsrammen er det muligt for den enkelte FGUinstitution at skabe gennemsigtighed i ressourceanvendelsen og synliggøre prioriteringsrummet i den enkelte institution. Ved at have gennemsigtighed i de aktiviteter, institutionen udfører, kan ledelsen sikre, at ressourcerne anvendes optimalt inden for de fastsatte formål. Særlige bevillinger Fællesudgifter Kalundborg afdeling Fælles administration Undervisning Køkken Registrering 2 5
6 ARBEJDSGRUPPENS LØSNING Om løsningen Nedenfor ses arbejdsgruppens løsning på en fælles registreringsramme til FGU-institutionerne, der både imødeser institutionernes styringsbehov, systembehov, eksterne opfølgningsbehov ift. Undervisningsministeriet samt giver mulighed for tværgående opgørelse af omkostninger forbundet med uddannelse eller generelle fællesomkostninger på tværs af FGU-institutionerne. Den fælles registreringsramme for FGU-institutionerne består af nedenstående dimensioner. Dimensioner Beskrivelse Obligatorisk i IndFak Dimensionsværdier fastlægges centralt Forklaring Formål Institutionens kerneopgaver (identisk med Undervisningsministeriets CØSA-formål) X Formål omfatter de kerneopgaver, som institutionen løser. Formål kan fx være uddannelse, produktion mv., men også generelle fællesomkostninger. Værdilisten for formål fastlægges af Undervisningsministeriet. Sted Budgetansvar, fx skoler/underafdelinger X Sted benyttes til at bestemme, hvem der er ansvarlig for en given indtægt eller udgift. Sted vil typisk afspejle organisationsdiagrammet og kan være en institution, afdeling eller enhed. Institutionen fastlægger selv værdilisten for sted. Aktivitet Faste aktiviteter, fx værksteder eller værkstedsopgaver, fag mv. X Aktivitet benyttes til at isolere udgifter og indtægter til de faste tilbagevendende arbejdsopgaver. Institutionen fastlægger selv værdilisten for aktiviteter. Projekt Valgfri til tidsafgrænsede opgaver, fx studieture, atletikdag, juleafslutning mv. Konkrete tidsafgrænsede opgaver, elevaktiviteter eller lignende. Institutionen bestemmer selv, om de vil anvende dimensionen og fastlægger i givet fald selv værdilisten for projekt. Delregnskab Systemteknisk dimension X X For FGU-institutionerne vil dimensionen kun indeholde én værdi, hvor alle driftsposteringer automatisk posteres. Værdien 10 indgår i alle regnskaber, derfor skal institutionen ikke forholde sig til denne dimension. Statens kontoplan Udgiftens eller indtægtens art X X Finanskonto definerer udgiftens eller indtægtens art (løn, øvrig drift, mv.). Dimensionens værdiliste tager udgangspunkt i Statens kontoplan og er identisk for alle 27 FGU-institutioner. 6
7 2. DIMENSIONER 7
8 FORMÅL Om dimensionen Formålskontoplan Principper Formålsdimensionen understøtter de eksterne opfølgningskrav fra Undervisningsministeriet. Således er formålsdimensionen identisk med CØSA-formålene. Med formålsdimensionen skal omkostningerne splittes op i de kerneopgaver, som en aktivitet relaterer sig til. Det kan fx være omkostninger til uddannelsesretning, fællesomkostninger mv. Samtidig kan det også være omkostninger, som ikke direkte er et formål for den enkelte institution som fx særlige bevillinger og indtægtsdækket virksomhed. Værdier Formålsdimensionen er inddelt i følgende hovedformål: 1. Uddannelser 2. Indtægtsdækket virksomhed 4. Hjælpeformål 5. Fællesudgifter 6. Særlige bevillinger Krav Statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet er forpligtet til at anvende formålsdimensionen (CØSA) i deres registreringsramme. FGUinstitutionerne skal derfor løbende registrere omkostninger på de fastlagte værdier. Det er kun Undervisningsministeriet, der kan ændre på værdilisten i formålsdimensionen. 8
9 STED Om dimensionen Eksempler til inspiration Principper Steddimensionen henviser til dem, der har et økonomiansvar. Ofte vil dimensionen afspejle institutionens organisationsdiagram, og ansvaret kan være placeret centralt hos de enkelte skoleledere eller decentralt på produktionsværksteder, undervisningslinjer eller lign. Hver FGU-institution kan selv vælge, hvordan de ønsker at fordele økonomiansvaret, og her kan eksemplerne til højre anvendes som inspiration til, hvordan dimensionen kan bruges på forskellige måder. Værdier Dimensionsværdierne er tocifret, fx 10, 20 mv. Krav Det er obligatorisk, at institutionerne løbende bogfører på dimensionen, men dimensionsværdierne fastsætter institutionen selv ud fra eget ønske til styring af økonomiansvaret. Dimensionen anvendes til fakturafordeling i IndFak*. Holbæk afdeling Odsherred afdeling Kalundborg afdeling Fælles administration Metalværksted Autoværksted Køkken *IndFak er det fællesstatslige elektroniske fakturahåndteringssystem. 9
10 AKTIVITET Om dimensionen Eksempler til inspiration Principper Aktivitetsdimensionen benyttes til at opgøre omkostninger på de faste aktiviteter, som institutionen udfører. Det kan være forskellige uddannelsesaktiviteter, værksteder, undervisning mv. Det er op til den enkelte FGU-institution at definere de konkrete aktiviteter og dermed de dimensionsværdier, som dimensionen skal bestå af. Eksemplerne til højre kan anvendes som inspiration til, hvilke værdier institutionerne fx kan have i aktivitetsdimensionen. Værdier Dimensionsværdierne er tocifret, fx 15, 28 mv. Krav Metalværksted Autoværksted Køkken Gartneri Værkstedsdrift Undervisning Pædagogiske aktiviteter FGU-institutionerne skal løbende bogføre på dimensionen, da den er obligatorisk at anvende. Hver enkelt institution bestemmer dog selv dimensionsværdierne i aktivitetsdimensionen, så den kan tilpasses deres styringsbehov. 10
11 PROJEKT Om dimensionen Eksempel til inspiration Principper Projektdimensionen kan benyttes til at opgøre omkostninger på tidsafgrænsede eller tværgående opgaver, som har et kendt sluttidspunkt. Det kan fx være tidsafgrænsede projekter i værkstederne, et IT-projekt, en studietur eller lign. Værdier Det er arbejdsgruppens anbefaling, at dimensionen er 6-cifret, og at projekter oprettes fortløbende. Studietur til Berlin Juleafslutning Atletikdag Krav Det er ikke et krav at bogføre på dimensionen, og projekter kan frit oprettes på de enkelte FGU-institutioner efter behov. Det anbefales dog, at afsluttede projekter spærres, når de ikke længere skal anvendes. 11
12 DELREGNSKAB Om dimensionen Værdiliste Principper Dimensionen er en systemteknisk nødvendighed for at kunne bruge Navision Stat og for at kunne afregne a-skat, pension mv. i Statens Lønsystem. Institutionernes løbende bogføringer bliver automatisk registreret på et delregnskab, uden institutionen skal gøre noget. FGU-institutionerne får kun én dimensionsværdi Værdier Dimensionen vil kun indeholde én værdi, hvor alle driftsposteringer automatisk posteres. Delregnskab 10 Krav Det er et systemteknisk krav, at der findes mindst én værdi i dimensionen delregnskab. 12
13 STATENS KONTOPLAN Om dimensionen Finanskontoplan for FGU Principper Finanskontoen anvendes til at definere udgiften eller indtægtens art (fx løn, konsulentydelse, it osv.). På baggrund af de afholdte workshops i arbejdsgruppen er finanskontoplanen fastlagt pba. Statens kontoplan. Den er dog tilpasset FGU-institutionernes særlige behov fx udbetaling af skoleydelse, momshåndtering ved salg af varer fra værksteder mv. Værdier Dimensionsværdierne er sekscifret fx , mv. Krav FGU-institutionerne skal ligesom de øvrige statslige selvejende institutioner anvende Statens kontoplan. Institutionerne skal således løbende registrere driftsposteringer på dimensionen. 13
14 3. LEDELSESINFORMATION 14
15 BEDRE BESLUTNINGSGRUNDLAG Sammenhængende ledelsesinformation Eksempel på standardrapport Ledelsesinformation kan dannes pba. registreringsrammen Ved at anvende registreringsrammens dimensioner ved bogføringer bidrager det til et bedre beslutningsgrundlag for ledelsen af den enkelte FGU-institution og kan bakkes op med udarbejdelsen af ledelsesinformation i form af standardrapporter. Standardrapporter til FGUinstitutionerne FGU-institutionerne får med registreringsrammen mulighed for at udarbejde styringsrelevant ledelsesinformation og anvende standardrapporter i LDV og Power-BI. Det vedrører fx økonomiopfølgning, lønfremskrivning, fakturaopfølgning mv. Det vil blive muligt at udarbejde nøgletal på månedsopfølgninger til bestyrelser og ledelse, løbende opfølgninger til økonomiansvarlige, uddannelsesomkostninger pr. studerende, fællesomkostninger mv. 15
16 4. ANBEFALINGER 16
17 GODE RÅD Sørg for: Undgå at: Registreringsrammen sander til og bliver overkompliceret at holde registreringsrammen ved lige For at sikre en anvendelig og relevant registreringsramme er det vigtigt at sørge for løbende opdatering og vedligeholdelse. Det kan være svært at vurdere præcist, hvornår registreringsrammen trænger til en opdatering. Derfor anbefales det, at man udnævner en administrator for registreringsrammen, som har overblikket og kan vurdere, hvornår en opdatering er nødvendig. 200 aktiviteter 75 steder Samlet registreringsramme 500 artskonti 350 projekter...at sikre stabilitet i registreringsrammens struktur Opsæt så vidt muligt objektive kriterier for oprettelse og spærring af dimensionsværdier, fx en beløbsmæssig grænse i Navision Stat, Indfak og RejsUd eller en minimumsgrænse til forventede registrerede timer i tidsregistreringssystemet (hvis man anvender sådan et). Det er samtidig nødvendigt at holde registreringsrammen simpel og overskuelig, hvorfor det anbefales, at administratoren løbende spærrer værdier, der ikke længere er relevante. Sted Central Øst Vest Overflødig viden og gentagelser Artskonti Sted Artskonto Husleje Central Central Husleje Øst Øst 1610 Husleje Husleje Vest Vest Ved anvendelse af en steddimension bliver den frie specifikation i dette tilfælde redundant viden. 17
18 Vil du vide mere? Læs mere Kontakt os Læs mere om registreringsrammen Få råd og sparring Hvis du vil læse mere og få gode råd til, hvordan din institution kan udarbejde en styringsrelevant registreringsramme, kan du læse vores vejledning om den sammenhængende registreringsramme, som du finder på Hvis du har spørgsmål til den fælles FGU-registreringsramme eller ønsker sparring, er du velkommen til at skrive til os på 18
19 19
Implementering af fælles systemer. April 2019
Implementering af fælles systemer April 2019 Dagsorden Velkommen og præsentation Hvilke systemer implementeres Status implementeringen Organisatorisk implementering Registreringsrammen Implementeringen
Læs mereDen økonomiske registreringsramme - Inspiration og anbefalinger. Juni 2019
Den økonomiske registreringsramme - Inspiration og anbefalinger Juni 2019 Forord Hvad er en god registreringsramme? Registreringsramme er en fællesbetegnelse for den datastruktur, der organiserer og giver
Læs mereGod-morgen -møde om den styringsrelevante registreringsramme. - Relevante processer på vejen til en styringsrelevant registreringsramme -
God-morgen -møde om den styringsrelevante registreringsramme - Relevante processer på vejen til en styringsrelevant registreringsramme - 1. oktober 2015 DAGSORDEN Velkomst Relevante processer på vejen
Læs mereFase D.2 - Opsætning af registreringsramme i systemerne
Fase D.2 - Opsætning af registreringsramme i systemerne D.2.1: Opsætning af dimensionsværdier i Navision eller andet ERP-system D.2.2: Indlæsning til Navision med D.2.3: Oprettelse af Sager og Sagsopgaver
Læs mereMiljøstyrelsens registreringsramme
Miljøstyrelsens registreringsramme Oplæg til gå-hjem møde Linda Drengsgaard & Sidsel Hviid Hvem er vi og baggrunden for styringskonceptet 1. januar 2017: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning klar som
Læs mereBilag 2: Styringsrelevant registreringsramme
Bilag 2: Styringsrelevant registreringsramme August 2015 INDLEDNING Styringsrelevans Hensigten med en registreringsramme er at understøtte styringsbehovene. Derfor kan opsætningen af en registreringsramme
Læs mereLøn- og omkostningsfordeling
Løn- og omkostningsfordeling Inspirationsmøde 2. november 2015 DAGENS EMNE SE EVT. MERE Bilag 3 fra inspirationsmaterialet om sammenhængende styring: Løn- og omkostningsfordeling Vejledning til Udgiftsfordelings-
Læs mereRegnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger
Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING
Læs mereFællesstatsligt budgetsystem
Fællesstatsligt budgetsystem Informationsmøde den 28. september 2017 September 2017 PROGRAM Punkt Indhold Oplægsholder 1 Velkomst og program Vicedirektør Maria Hald Damborg 2 Hvorfor et budgetsystem Kontorchef
Læs mereØkonomistyring i staten
Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i
Læs mereVejledning til løn- og omkostningsfordeling i LDV. Januar 2017
Vejledning til løn- og omkostningsfordeling i LDV Januar 2017 FORORD Statslige institutioner udfordres af stadig strammere rammer. Faldende bevillinger og stigende forventninger fra borgere og samfund
Læs mereVejledning om den sammenhængende registreringsramme. Juni 2017
Vejledning om den sammenhængende registreringsramme Juni 2017 FORORD Hvad er en god registreringsramme? En registreringsramme er den infrastruktur, som anvendes til at holde styr på og skabe overblik over
Læs mereEnkel og værdiskabende styring og sammenhæng til de nye fællesstatslige IT-systemer
Enkel og værdiskabende styring og sammenhæng til de nye fællesstatslige IT-systemer Til statslige topledere September 2018 KOM GODT IGANG MED DE NYE FÆLLESSTATSLIGE IT-SYSTEMER I de kommende år implementeres
Læs mereKonteringsvejledning AAU
1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.
Læs mereBilag 3: Løn- og omkostningsfordeling
Bilag 3: Løn- og omkostningsfordeling August 205 INDLEDNING Potentiale for større gennemsigtighed Gennemsigtighed i økonomien opnås ved, at der er bedre kendskab til de samlede omkostninger ved den faglige
Læs mereIndstillinger af ØS LDV
Indstillinger af ØS LDV Indledning Denne vejledning omhandler rapporten Indstillinger af ØS LDV, hvorfra I tilgår webapplikationerne til at foretage ændringer i jeres ØS LDVs opsætning. Herved kan I løbende
Læs mereBudgetopfølgning økonomimedarbejder
Budgetopfølgning økonomimedarbejder Januar 2019 MODST/BIG Generelt Dette er en gennemgang af indholdet af rapporten Budgetopfølgning økonomimedarbejder. Rapporten har til formål at give overblik over institutionens
Læs mereInspirationspapir vedrørende konteringsunderstøttelse
Januar 2012 Inspirationspapir vedrørende konteringsunderstøttelse Formål: Det er en rigtigt god ide at sætte sig ind i de muligheder, der er i systemerne, for hjælp til brugernes valg og angivelse af kontering.
Læs mereStatens Budgetsystem [INSTITUTION] Marts 2019
Statens Budgetsystem [INSTITUTION] Marts 2019 2 Bordet rundt Hvad skal vi have ud af mødet? 1. Vi rammesætter dagens møde Vi skal forventningsafstemme, ikke gennemgå systemet 2. I giver en introduktion
Læs mereBudget- og lønopfølgning direktion
Budget- og lønopfølgning direktion Januar 2019 MODST/BIG Generelt Dette er en gennemgang af indholdet af rapporten Budget- og lønopfølgning direktion. Rapporten har til formål at give institutionens direktion
Læs mereKender du dine styringsbehov? - Overvejelser og øvelser
Kender du dine styringsbehov? - Overvejelser og øvelser Maj 2018 Målgruppe Inspirationsmaterialet henvender sig til økonomi- og stabsfunktioner med helt eller delvist ansvar for institutions styringsmodel,
Læs mereEN NY MÅDE AT TÆNKE ØKONOMI PÅ INFORMATION OM OVERGANGEN TIL AU'S NYE ØKONOMISTYRINGSMODEL
EN NY MÅDE AT TÆNKE ØKONOMI PÅ INFORMATION OM OVERGANGEN TIL AU'S NYE ØKONOMISTYRINGSMODEL 3 SÅ ER VI I GANG Aarhus Universitet er ved at overgå til en ny økonomistyringsmodel. Universitetet har indtil
Læs merea. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt
Aktstykke nr. 133 Folketinget 2016-17 133 Finansministeriet. København, den 12. januar 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt
Læs mereInspiration til sammenhængende styring
Inspiration til sammenhængende styring August 2015 INDHOLD 1. INTRODUKTION 3 2. GENNEMSIGTIGHED I FÆLLESOMKOSTNINGER 5 3. STYRING MED FOKUS PÅ KERNEOPGAVERNE 10 4. BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE LEDELSESINFORMATION
Læs mereDer er ikke tale om regler og krav, men om inspirationsmateriale, som I kan tilpasse efter behov.
Intern Budgettering Koncept for intern budgettering skal understøtte jeres budgetlægning og opfølgning. Det indeholder materiale om budgetprocesser, den interne kontoplan, ledelsesinformation og systemunderstøttelse.
Læs mereBudgetopfølgning fagchef
Budgetopfølgning fagchef Januar 2019 MODST/BIG Generelt Dette er en gennemgang af indholdet afrapporten Budgetopfølgning fagchef. Rapporten har til formål at give overblik over institutionens økonomi ved
Læs mereLøn- og omkostningsfordeling i LDV
Side 1 af 21 Løn- og omkostningsfordeling i LDV ØSY/SAR/ØST 26/1-2017 Overblik Formål Dokumentet giver en overordnet beskrivelse af funktionaliteten af løn- og omkostningsfordeling i LDV, herunder den
Læs mereØkonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl.
Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. opgavesplit Beslutningsprocessen Beslutningsprocessen med hensyn til fastlæggelse af de nye standardiserede processer
Læs mereRessourceregnskab. Et initiativ i forlængelse af styringsanalyse
Ressourceregnskab Et initiativ i forlængelse af styringsanalyse Formål At styrke informationsgrundlaget for styring af uddannelsernes kvalitet både centralt og decentralt sikre øget åbenhed og gennemsigtighed
Læs mereInformationsmøde om budgetsystemet (SBS) Tirsdag den 8. maj 2018
Informationsmøde om budgetsystemet (SBS) Tirsdag den 8. maj 2018 Dagsorden Punkt Indhold Oplægsholder 1 Velkomst og program Vicedirektør Maria Damborg Hald 2 Hvorfor budgetsystem Systemejer Thomas Jensen
Læs mereIntroduktion til IndFak - FGU. Webinar April 2019
Introduktion til IndFak - FGU Webinar April 2019 1 IndFak Best Practice IndFak understøtter Best Practice processer Indkøb implementeres i særskilt spor 2020 (mørkegrøn) Kan anvendes med fakturamodulet
Læs mereLeverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV
Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS
Læs mereI denne emnebeskrivelse kan du få hjælp til at håndtere omposteringer i SLS
Ompostering i SLS Side 1 af 10 I denne emnebeskrivelse kan du få hjælp til at håndtere omposteringer i SLS Indhold 1. Kontostreng... 2 2. Ompostering... 3 3. Løndele til ompostering... 4 4. Ompostering
Læs mereSAGS- OG RESSOURCESTYRING
SAGS- OG RESSOURCESTYRING Navision Stat 5.3 August - september 2012 præsen TATION 1 PROGRAM Kort om konverteringen Terminologi bag sags- og ressourcestyring i Navision Stat 5.3 Basisopsætninger Sager og
Læs mereUdvalgsrapport. Udvalget for fælles kontoplan for videregående uddannelsesinstitutioner
Udvalget for fælles kontoplan for videregående uddannelsesinstitutioner September, 2018 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk
Læs mereVejledning. Målgruppe: rapportadministratorer og brugere af LDV. Indstillinger af LDV. Januar Vejledning Indstillinger af LDV Side 1 af 15
Vejledning Indstillinger af LDV Målgruppe: rapportadministratorer og brugere af LDV Januar 2019 Vejledning Indstillinger af LDV Side 1 af 15 Indledning Vejledningen her omhandler rapporten Indstillinger
Læs mereUddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014
Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013
Læs mereBilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration
Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering
Læs mereFra rapporten kan rapportadministrator tilgå følgende indstillingsfunktioner: Bemærk, at der løbende vil blive udarbejdet nye indstillingsfunktioner.
Indstillinger af LDV Indledning Denne vejledning omhandler rapporten Indstillinger af LDV, hvorfra I tilgår webapplikationerne til at foretage ændringer i jeres LDVs opsætning. Herved kan I løbende tilpasse
Læs mereIndberetning af formålsog årsregnskab Brugervejledning 1.0
Indberetning af formålsog årsregnskab 2017 Brugervejledning 1.0 Indhold 1 Indledning... 5 2 Klargøring af formåls- og årsregnskab... 5 2.1 Find frem til rapportpakken... 5 2.2 Hovedmenuen til formåls-
Læs mereVejledning om konteringsplan ved eksternt finansierede projekter
Vejledning om konteringsplan ved eksternt finansierede projekter PROJEKTØKONOMI Version 1.0 P R O J E K T Ø K O N O M I M A J 2 0 1 3 Version Udgivelsesdato Ændringer 1.0 Maj 2013 Ny 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereLønopfølgning - fagchef
Lønopfølgning - fagchef Januar 2019 MODST/BIG Generelt Dette er en gennemgang af indholdet afrapporten Lønopfølgning - fagchef. Rapporten har til formål at give et løbende overblik over forbruget af løn
Læs mereIndkøbskuben (NS_Indkøb) Denne kube anvendes til at se de indkøb der er foretaget.
Indkøbskuben (NS_Indkøb) Denne kube anvendes til at se de indkøb der er foretaget. Du kan se kubens indhold med Excel og udarbejde dine analyser i Excel. Der er anvendt drillthrough funktionalitet på kuben.
Læs mereHvilke opgaver understøtter Navision Stat 5.1? Hvornår vil Navision Stat 5.1 blive implementeret?
Navision Stat 5.1 Hvilke opgaver understøtter Navision Stat 5.1? Regnskabsregistrering, budgettering, likviditetsstyring, kreditoradministration, debitoradministration, afstemninger og omkonteringer. Hvornår
Læs mereOpsætningsworkshop - Navision og IndFak. April/maj 2019
Opsætningsworkshop - Navision og IndFak April/maj 2019 Dagsorden Fælles opstart 10:00-10:30 Velkomst og program Status på FGU opgavelisten Opdeling formiddag 10:30-12:15 Gruppe 1 Navision Stat Gruppe 2:
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering
Læs mereIndberetning af formålsog årsregnskab Brugervejledning 1.0
Indberetning af formålsog årsregnskab 2018 Brugervejledning 1.0 Indhold 1 Indledning... 5 2 Klargøring af formåls- og årsregnskab... 5 2.1 Find frem til rapportpakken... 5 2.2 Hovedmenuen til formåls-
Læs mereLeverings- og vedligeholdelsesvilkår. for. Økonomistyrelsen lokale datavarehus ØS LDV
Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Økonomistyrelsen lokale datavarehus ØS LDV Økonomistyrelsen Landgreven 4, postboks 2193 DK-1017 København K (i det følgende benævnt Økonomistyrelsen) 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkrivelse. Målgruppe: rapportadministratorer i LDV samt den indsigtsansøgende. Indsigtsbegæringsrapport. Juli Side 1 af 5
Skrivelse Indsigtsbegæringsrapport Målgruppe: rapportadministratorer i LDV samt den indsigtsansøgende Juli 2018 Side 1 af 5 1. Skrivelse om Indsigtsbegæringsrapport Denne skrivelse beskriver udformningen
Læs mereKonteringsvejledning, AU Økonomi og Bygninger (Ø&B)
Konteringsvejledning, AU Økonomi og Bygninger (Ø&B) Miniguide til rigtig kontering: 1. Vælg det rigtige EAN nummer ved bestilling af varen. For Ø&B er det 5798000420229. Er der anvendt det forkerte EAN
Læs mereRettet 9. september 2005
1. Indledning Dette supplement er udarbejdet som et bilag til PV6 Overgang til drift og har til formål at konkretisere og beskrive de forhold, som en institution skal være opmærksom på ved tilpasning af
Læs mereOpstartsmøde for implementering af Statens Budgetsystem. Marts 2019
Opstartsmøde for implementering af Statens Budgetsystem Marts 2019 Dagens program 10.30-10.45 Velkommen Poul Taankvist Direktør, Moderniseringsstyrelsen 10.45-11.00 Implementeringsforløbet Simon Schulian
Læs meredet samfundsvidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2013
det samfundsvidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 213 Forord Denne folder forklarer fakultetets budgetmodel og beskriver hovedtallene i fakultetets budget for 213. Budgetmodellen er en
Læs mereBemærk! Det er ministerområdernes ansvar at registreringen foretages korrekt, herunder at det sker på de korrekte konti..
FAQ INDKØB 15. april 2009 KUN/MAI/CDN Regelsættet: 1. Hvornår skal der angives en indkøbskategori? Indkøbskategorien skal benyttes på alle driftsrelaterede udgifter. Det vil oftest være udgifter, som bogføres
Læs mereIndberetning af formålsog årsregnskab 2014. Brugervejledning 1.0
Indberetning af formålsog årsregnskab 2014 Brugervejledning 1.0 1 Indledning Indhold 1 Indledning... 3 2 Klargøring af formåls og årsregnskab... 3 2.1 Find frem til rapportpakken... 3 2.2 Hovedmenuen til
Læs mereKonteringsvejledning, Økonomi og Bygninger (Ø&B) 2015
Konteringsvejledning, Økonomi og Bygninger (Ø&B) 2015 Miniguide til rigtig kontering: 1. Vælg det rigtige EAN nummer ved bestilling af varen. For Ø&B er det 5798000420229. Er der anvendt det forkerte EAN
Læs mereHR-Løn masseindberetning. Spar tastearbejde og benyt HR-Løns muligheder for at indlæse regneark
HR-Løn masseindberetning Spar tastearbejde og benyt HR-Løns muligheder for at indlæse regneark Oktober 2014 1 Introduktion I denne vejledning kan du læse, hvordan du gør, når du skal indberette ensartede
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning
Læs mereVejledning til opsætning af dimensionsafhængigheder i RejsUd
Vejledning til opsætning af dimensionsafhængigheder i RejsUd Side 2 af 8 1 Objektforbindelser Denne vejledning viser, hvordan dimensionsafhængigheder (eller objektforbindelser, som det kaldes i RejsUd)
Læs mereIndstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet
for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring
Læs mereIndberetning af formålsog årsregnskab 2013. Brugervejledning 1.0
Indberetning af formålsog årsregnskab 2013 Brugervejledning 1.0 1 Indledning Indhold 1 Indledning... 3 2 Klargøring af formåls og årsregnskab... 3 2.1 Find frem til rapportpakken... 3 2.2 Hovedmenuen til
Læs mereEt sammenhængende styringsparadigme
Et sammenhængende styringsparadigme Dagens tema: Et sammenhængende styringsparadigme Offentlig økonomi- og virksomhedsstyring er en kompleks størrelse, der kræver stor indsigt i organisationen for at udvikle
Læs mereStrategisk styring med resultater i fokus. September 2014
1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-
Læs mereTemperaturmåling - Økonomistyring i staten
Temperaturmåling - Økonomistyring i staten 22. marts 2013 Resultater 2012 Som led i Finansministeriets arbejde med at implementere god økonomistyring i staten gennemføres en årlig, kvantitativ undersøgelse
Læs mereIndhold. Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration
Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration 3 6 6 8 Gyldighedsperiode og rapportering 9 Påtegning 9 Kvartalsvis opfølgning
Læs mereForetages drillthrough på feltet Lønbeløb vises: Løngruppe, Delregnskab, Dato, Artskonto, Finanskonto, Lønbeløb samt regnskabsdimensionerne.
Afstemningskuben (Afstemning) Denne kube anvendes til at afstemme de transaktioner der sendes fra Statens Lønsystem (SLS) og RejsUd til Navision Stat. Det er kun regnskabsdimensionerne fra Navision Stat
Læs mereIT-Universitetets kontoplan og vejledning
IT-Universitetets kontoplan og vejledning Alle fakturaer skal, for at blive betalt, konteres. På grundlag af bogførte fakturaer m.v. kan der trækkes regnskabsrapporter fordelt på udgiftens art og underopdelt
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.
Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen
Læs mereNotat. Styrket økonomistyring. Den Aarhus Kommune
Notat Den 18-10-2012 Aarhus Kommunes deltagelse i Økonomistyringsprojekt tilrettelagt af KL, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Som led i økonomiaftalen
Læs mereDen nye styringsdagsorden i den offentlige sektor
Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden
Læs mereFlytning af lønudgifter ved Ressort
Side 1 af 8 Flytning af lønudgifter ved Ressort I denne vejledning kan du få hjælp til at håndtere flytning af lønudgifter når du er del af en ressortomlægning. Indhold 1. Indledning... 2 2. Uddata...
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning
Læs mereIndkøbskuben (NS_Indkøb) Denne kube anvendes til at se de indkøb der er foretaget.
Indkøbskuben (NS_Indkøb) Denne kube anvendes til at se de indkøb der er foretaget. Du kan se kubens indhold med Excel og udarbejde dine analyser i Excel. Der er anvendt drillthrough funktionalitet på kuben.
Læs mereFAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Bilag vedr.: Budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn Forslag Senest ajourført 6. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 2. BUDGETANSVAR...3
Læs mereBilag 3 Administration af brugeradgang
Bilag 3 Administration af brugeradgang Dette bilag indeholder dels en oversigt over, hvordan institutionerne har adgang til brugeradministration for de forskellige systemer og dels informationer, som kan
Læs mereNedenfor følger en kort gennemgang af de to elementer i aftalen.
Dagsordenpunkt Placering af en institution til Forberedende Grunduddannelse i Beslutning Baggrund Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgik 13.10.2017
Læs mereServicebeskrivelse for Statens BI LDV. Juni 2019
Servicebeskrivelse for Statens BI LDV Juni 2019 Indhold 1. Indledning og beskrivelse af løsningen 3 1.1 Forretningsområdet 3 1.2 Kunder og brugere 3 1.3 Funktionalitet 3 2. Ansvarsdeling mellem parterne
Læs mereSag Revisionsprotokollat til årsrapport 2017 REGNSKABSSEKTIONEN
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 94, d. 4. april 2018 Pkt. 4. Bilag 1 SAGSNOTAT 15. MARTS 2018 Sag Revisionsprotokollat til årsrapport 2017 REGNSKABSSEKTIONEN ENHEDEN FOR REGNSKAB OG EKSTERN
Læs mereNOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver
Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 252743 Brevid. 1981093 Ref. MAWA Dir. tlf. 46 31 30 67 Mariewaar@roskilde.dk NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets
Læs mereSagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår
Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en
Læs mereSingle sign-on til statens systemer. April 2019 version 5
Single sign-on til statens systemer April 2019 version 5 Velkommen Formålet med i dag er, at I skal vide, hvad der kræves at tilslutte sig MODST SSO hvornår I bliver berørt af MODST SSO Agenda for dagen
Læs mereInformationsmøde om det fællesstatslige budgetsystem (SBS) Marts 2019
Informationsmøde om det fællesstatslige budgetsystem (SBS) Marts 2019 Program Velkomst Grundlæggende om Statens Budgetsystem Systemopsætning (forberedelse til det bilaterale møde) Systemdemonstration Implementeringsforløb
Læs mereSamarbejdsaftale om implementering af Statens Budgetsystem
Samarbejdsaftale om implementering af Statens Budgetsystem 4. marts 2019 SBS Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre forventningsafstemning, ansvarsdeling og rettidig planlægning forud for implementeringen
Læs mere1 KY-kontering 26.11.2013
1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5
Læs mereGrundlag for rammestyring i Dragør Kommune.
Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereSide 1 af 16. Vedligehold decentrale stamdata i SKS
Side 1 af 16 Vedligehold decentrale stamdata i SKS Indholdsfortegnelse Side 2 af 16 1. Indledning... 3 2. Generelt om stamdata i SKS og vedligeholdelse af disse... 3 2.1. CENTRALE STAMDATA... 4 2.2. DECENTRALE
Læs mereNorddjurs Kommunes fælles drejebog for implementering af organisationsændring/flytning af medarbejder.
Norddjurs Kommunes fælles drejebog for implementering af organisationsændring/flytning af medarbejder. Økonomisk sekretariat og It- og digitaliseringsafdelingen har med direktionens godkendelse, nedsat
Læs mereHjemmeplejen. Københavns Kommune. Udførerenheden September 2009. Udfører september.docx. Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Hjemmeplejen Udførerenheden September 2009 Udfører september.docx
Læs mereFormål med IndFak. Staten skal have ét system til håndtering af indkøb og fakturaer Procesbesparelser ved at automatisere arbejdsgange og kontroller
Inspirationsdag Uni-C 4/6-2012 Formål med IndFak Staten skal have ét system til håndtering af indkøb og fakturaer Procesbesparelser ved at automatisere arbejdsgange og kontroller Ind: Mål om at der i stor
Læs mereSvar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet
Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet Side 1 af 8 Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) har stillet de fem nedenstående spørgsmål til folkeskolernes
Læs mereWorkshop 2 Implementering af IndFak2. marts 2015 1
Workshop 2 Implementering af IndFak2 1 DAGSORDEN 1. Formål 2. IndFak 2 organisationsoversigt 3. Kontrol af stamdata (Manuel faktura) 4. Administration og Fakturaadministration 5. Tilføj brugere til kontorer
Læs mereUndervisningsnote 2: Sammenhængen mellem bogføring og regnskab
HA, 3. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnote 2: Sammenhængen mellem bogføring og regnskab Valdemar Nygaard Temaet vil blive gennemgået med udgangspunkt i lærebogens kapitel 2. Indledning: Den nye
Læs mereProcedure for hjemskrivning af eksterne midler (delregnskab 4 og 5)
Procedure for hjemskrivning af eksterne midler (delregnskab 4 og 5) Når der skal hjemskrives indbetalinger fra eksterne finansieringskilder (bevillingsgivere og samarbejdspartnere mv.), skal det ske ved
Læs mereVejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser. Juni 2018
Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser Juni 2018 Indhold 1. Indledning 3 2. Interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg
Læs mereEnkel og værdiskabende styring
Enkel og værdiskabende styring Publikation for offentlige ledere Januar 2018 HVORFOR ENKEL OG VÆRDISKABENDE STYRING? En hverdag med mange bundlinjer Som leder skal du forholde dig til mange hensyn. Strategiske
Læs mereForsøgsvilkår nr. 2 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Dato: 6.
Forsøgsvilkår nr. 2 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Dato: 6. f ebruar 2019 Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Flere store samarbejder
Læs mereKLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og blandt andet få adgang til relevante data.
Læs mereUdpegning, sammensætning og betjening af FGU-bestyrelser
Udpegning, sammensætning og betjening af FGU-bestyrelser KL har i forbindelse med udpegning, sammensætning og betjening af bestyrelserne for de nye FGU-institutioner bedt Undervisningsministeriet uddybe
Læs mere