Byudvikling i OSD det muliges kunst

Relaterede dokumenter
Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Grundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen

Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden

Grundvandsredegørelser i Skanderborg Kommune. Rikke Virring Sørensen, Geolog, Natur & Miljø

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

GRUNDVANDSREDEGØRELSE

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner

Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1

Erfaringer med BNBO og mbl. 24 i Egedal Kommune v. Eva Birch Karlsen. ATV Gå-hjem-møde Øst d. 6. maj 2019 Roskilde Rådhus

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE?

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Råstofindvindingens kvantitative og kemiske påvirkninger

Sønderborg Kommune

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Egedal Kommune. Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD. Bilag Kommuneplan 2013

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev

Transkript:

Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017: 2.1.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser [OSD], følsomme indvindingsområder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD skal som hovedregel friholdes for byvækst og ændringer i arealanvendelsen til mere grundvandsbelastende aktiviteter. Nuværende administrationsmodel (trinmodel) bortfaldt 1. juli 2016 De nye regler trådte i kraft 15. september 2016. 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 2 1

Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Det betyder, at der indenfor: OSD Indvindingsoplande udenfor OSD Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) - ikke må ske byudvikling, hvis det er en øget forureningstrussel (kemisk påvirkning) og en øget påvirkning af grundvandsdannelsen (kvantitativ påvirkning). 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 3 Ny vejledning ikke vedtaget endnu Vejledning om kommuners planlægning indenfor OSD og indvindingsoplande. Den nye administrationsmodel i forhold til den hidtidige trinmodel samlet set følgende ændringer: 1) Den nye administrationsmodel inkorporerer ny viden fra den afsluttede statslige grundvandskortlægning om bl.a. områder med stor grundvandsdannelse. 2) Den nye administrationsmodel tager højde for nye strengere regler for privates pesticidanvendelse i villahaver. 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 4 2

Ny vejledning Ikke vedtaget endnu 3) Den nye administrationsmodel indeholder en forenklet liste over virksomheder, med udgangspunkt i Miljøstyrelsens modernisering af miljøregler og opdateret viden om brancher og mulighed for at forebygge forurening via krav efter miljøbeskyttelsesloven. 4) Den nye administrationsmodel indeholder en forenklet model for så vidt angår redegørelseskrav til kommuneplanlægning. 5) Redegørelseskrav vedr. bl.a. grundvandsdannelse er udgået. 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 5 Udkast til vejledning - Pesticider og boliger Herudover betyder ændringer af regler om privates pesticidanvendelse, at regelret anvendelse af pesticider i villahaver ikke længere vurderes at udgøre en fare for forurening af grundvandet [3]. Dermed er boliger ikke længere en arealanvendelse, som udløser krav til kommunerne om redegørelse. 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 6 3

Udkast til vejledning - Pesticider og boliger - altså skal boliger der lægges i OSD og indvindingsoplande udenfor disse ikke grundvandsvurderes mht. kemisk forurening. Men hvad med tag- og vejvand mm.? Og hvad med let industri: kontorer, supermarkeder, transportvirksomheder, gartnerier osv. - skal de vurderes? 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 7 Udkast til vejledning - Pesticider og boliger Efter dialog med Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) blev det oplyst, at der vist nok alligevel skal ske en form for grundvandsvurdering af boligbebyggelse, fordi den ny bekendtgørelse siger: 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 8 4

Ny bekendtgørelse af 15. september 2016 2. Kommunalbestyrelsen skal friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse for udlæg af nye arealer i kommuneplanen til erhvervsformål eller anlæg og ændret arealanvendelse af eksisterende kommuneplanlagte arealer, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet. Ved vurdering af faren for forurening af grundvandet lægger kommunalbestyrelsen vægt på, om planlægningen omfatter virksomhedstyper, der sædvanligvis har oplag af, anvender eller frembringer forurenende stoffer eller stofgrupper, der er mobile i forhold til grundvandet. 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 9 Ny bekendtgørelse af 15. september 2016 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fravige stk. 1, såfremt det i en redegørelse for kommuneplanlægningens forudsætninger, jf. planlovens 11 e, er godtgjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. 01/11/2016 10 5

Grundvandsdannelse Det skal vurderes for boliger, virksomheder mm. om en høj befæstelsesgrad (huse, parkeringsarealer, veje mm. der er uigennemtrængelig eller semipermeabel) kan hindre eller i forhøj grad mindske grundvandsdannelsen. Mindsket grundvandsdannelse vil dog sjældent være hindrende for byudvikling, da der i udkast til vejledningen står: Klimaudvikling, hvorved Danmark generelt får øget nedbør og større grundvandsdannelse, samt faldende vandindvinding betyder, at det kun er, hvor grundvandsdannelsen lokalt måtte være ringe, at kommunen også skal inddrage betydningen af ændringer i arealanvendelsen for grundvandsdannelsen i planlægningen. 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 11 Virksomhedsliste Skal altid vurderes Udkast til vejledning: I kommunens planlægning, der omfatter virksomhedstyper, der sædvanligvis har oplag af, anvender eller frembringer forurenende stoffer eller stofgrupper, der er mobile i forhold til grundvandet,., skal kommunen konkret vurdere arealanvendelse på baggrund af ønskerne til planlægning med udgangspunkt i virksomhedslisten for arealanvendelse, der udgør en fare for forurening af grundvandet. Listen er ikke udtømmende. Der er generelt ikke grundlag for en forbudsliste for virksomhedstyper ved udlæg af arealer i kommune - og lokalplaner. Derimod er der grundlag for at være opmærksom på virksomheder, som uanset størrelse udgør en væsentlig risiko for grundvandsforurening ved uheld, hvor der f.eks. sker spild af mobile forureningskomponenter. 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 12 6

Virksomhedsliste Virksomhedstyper der ikke længere skal vurderes: Biogasanlæg Solcelleanlæg Vindmølleanlæg 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 13 Byudvikling i råstofgrave Nitratsårbarhed og dermed NFI afgrænses ud fra tykkelsen af det akkumulerede, reducerede (ikke-iltede) lerdæklag: Under 5 m dæklag: Stor nitratsårbarhed 5-15 m dæklag: Nogen nitratsårbarhed Over 15 m dæklag: Lille nitratsårbarhed Samt om der er oxiderede vandtyper A og B, samt C1 med stigende sulfat. 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 14 7

Byudvikling i råstofgrave Det betyder, at råstofindvinding ikke ændrer på nitratsårbarhed og NFI, og dermed mulighed for byudvikling: Hvis der fjernes iltede lerlag i form af overjord. Hvis der fjernes ikke-iltede lerlag i form af overjord, hvor der allerede er nogen eller stor nitratsårbarhed med 5-15 m og under 5 m lerdæklag. Hvis der fjernes ikke-iltede lerlag i form af overjord, så der stadig er over 15 m lerdæklag. Hvor der ved fjernelse af overjord går fra over 15 m lerdæklag til under 15 m lerdæklag, kan det blive nitratsårbart og dermed også sårbart overfor byudvikling. 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 15 NIRAS konklusion efter at have kørt sager igennem En grundvandsredegørelse for hele kommunen skal stadig laves Boliger og let erhverv kan som regel lade sig gøre, undtagen hvor f.eks. en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse siger det er særlig sårbart (MBL 26 a) eller Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) (MBL 24) Der skal stadig ses på nødvendighed af placering og eksisterende restrummelighed Der kan, sandsynligvis, ikke længere findes erstatnings-osd En vurdering af et konkret projekt kan foretages forholdsvis hurtigt og overkommeligt 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 16 8

NIRAS konklusion efter at have kørt sager igennem 24: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. 26a: Naturstyrelsen skal hermed orientere kommunerne om, at kommunalbestyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens 26 a kan pålægge ejeren af en ejendom rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Der ydes fuldstændig erstatning for pålægget. Bestemmelsen vil således kunne anvendes i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår. Et påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 26 a forudsætter, at der er vedtaget en indstasplan, jf. vandforsyningslovens 13 og 13 a, at kommunen kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende område er følsomt for pesticider, og at påbuddet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 17 Perspektiv Idekatalog over virkemidler: Befæstelse, nedsivning, håndtering af tag- og vejvand, pesticidsårbarhed mm. Udviklingsprojekter om nedsivning af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i nye byområder Katalog over virkemidler og lovgivning for pesticidhåndtering 01/11/2016 PRESENTATION OF NIRAS 18 9