GRUNDVANDSREDEGØRELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDVANDSREDEGØRELSE"

Transkript

1 GRUNDVANDSREDEGØRELSE I Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 1 og i Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 2 stilles der krav om en kommunal redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande. Bekendtgørelsens og vejledningens formål er, at sikre at kommuneplanlægningen bidrager til forebyggelse af fare for forurening af nuværende og fremtidige grundvandsressourcer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Forbuddet gælder ikke arealer, der allerede er udlagt i kommuneplanen for disse virksomhedstyper og anlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden friholde afgrænsede boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet. Ovenstående kan fraviges såfremt det er godtgjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokaliseringen uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig. Desuden skal eventuel fare for forurening af grundvandet forebygges. Grundvandsredegørelsen skal fremgå af Kommuneplanen og skal: Omfatte hele kommunens OSD og indvindingsoplande, og skal som minimum beskrive vægtning af de statslige interesser, bymønster i forhold til OSD og indvindingsoplande, det særlige behov for udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer. Der skal ligeledes redegøres for uudnyttede arealudlæg i OSD og indvindingsoplande. Hvis kommunen inden for BNBO planlægger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, som medfører øget fare for forurening af grundvandet, skal kommunen redegøre for, at der er særlig planmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. Det gælder særligt faren for forurening med organiske mikroforureninger, herunder pesticider. Præsentere opdaterede kort om beliggenhed af OSD og indvindingsoplande, følsomme indvindingsområder (NFI og SFI) og BNBO. Beskrive grundvandsressourcens størrelse, naturlige beskyttelse og kvalitet mht. naturligt forekommende og evt. forurenende stoffer. Beskrive og vurdere forsyningssituationen i kommunen. I det omfang det er relevant, skal tillige forsyningssituationen i evt. kommuner man leverer vand til eller modtager vand fra beskrives og vurderes. Vurdere opfyldelse af miljømål i vandområdeplanerne og inddrage oplysninger fra vandområdeplanlægningen om grundvandets kvantitative tilstand og forholdet til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Vurdere konkrete nyudlæg i forhold til grundvandsinteresser, med udgangspunkt i listen i bilag 1 over forskellige former for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. 1 BEK nr af 21. december SVANA, december

2 Statslige interesser De statslige interesser som udmøntes i bekendtgørelsen 1 og tilhørende vejledning 2 og som gøres gældende i al fremtidig planlægning, herunder særligt nye arealudlæg til byudvikling, skal ses i relation til Frederikssund Kommunes planmæssige betragtninger samt de statslige interesser som f.eks. Fingerplanen, landskabelige og naturmæssige beskyttelsesinteresser mv., som Frederikssund Kommune allerede agerer i henhold til. I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen fremgår, at kommunerne gennem deres fysiske planlægning skal sikre, at landets grundvandsinteresser ikke forurenes og dermed sikre beskyttelsen af drikkevandsinteresser inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. De statslige interesser er funderet i princippet om, at den danske drikkevandsforsyning er baseret på grundvand, der er så rent, at det som udgangspunkt alene kræver en simpel vandbehandling. Frederikssund kommunes grundvandsforhold Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande uden for (OSD), Følsomme Indvindingsområder og BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 1 og i Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 2 skal sikre hensynet til den nuværende og fremtidige grundvandsressource igennem en styring af arealanvendelse og planlægning for byudvikling inden for OSD og indvindingsoplande som er beliggende uden for (OSD), følsomme indvindingsområder (SprøjtemiddelFølsomme Indvindingsområder (SFI) og NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI)) og BNBO. OSD udgør rygraden i den ressource, og er dermed ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse. Almene vandværker i Frederikssund Kommune I Frederikssund Kommune er beliggende 31 almene vandværker (+ ét af HOFOR s (Hovedstadens Forsyningsselskab) regionale vandværker som levere vand til hovedstaden) og 3 større kildepladser, hvoraf 2 tilhører HOFOR. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I disse områder indvindes der vand til almen vandforsyning og områderne skal ligeledes indeholde reserveområder til fremtidig indvinding til almen vandforsyning. Udpegningen af OSD i Frederikssund Kommune er sket i forbindelse med HURs Regionplan 2005 på grundlag af på det tidspunkt, alle indvindingsoplande og udpegede reserveområder. Staten reviderer udpegning af OSD løbende i form af tilhørende bekendtgørelser. I forhold til den oprindelige udpegning har staten foretaget mindre justeringer i Frederikssund Kommune. En stor del af Frederikssund Kommune er omfattet af OSD og indvindingsoplande. Udbredelsen af OSD i Frederikssund Kommune fremgår af Figur 1. På kortet fremgår det tydeligt, at store sammenhængende flader i den østlige del af kommunen og den sydlige del af Hornsherred er dækket af OSD. Indvindingsoplande i og uden for OSD 3 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017, december 2015, i henhold til 2a i lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 om planlægning (planloven) med senere ændringer.

3 Et indvindingsopland til en boring er defineret som det område i magasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen. Indvindingsoplandet er endvidere defineret af de strømlinjer, som markerer grænsen mellem vand, der indfanges af indvindingsboringen, og vand der ikke indfanges. 4 For alle vandværker i Frederikssund Kommune, er der beregnet indvindingsoplande, inden for hvilke der fra kommunens side er fokus på at begrænse grundvandstruende aktiviteter. Indvindingsoplande er dynamiske og indbyrdes afhængige strukturer. Således kan de gældende indvindingsoplande ændres, i takt med at der meddeles indvindingstilladelser i kommunen og indvindingsstrukturen ændres. Indvindingsoplandene til almene vandforsyninger er genberegnet ved hjælp af Frederikssund Kommunes lokale grundvandsmodel. Oplandene er vedtaget som nyt administrationsgrundlag i 2015 og vil løbende blive genberegnet og indarbejdet i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse. I det omfang, genberegnede indvindingsoplande er beliggende uden for OSD, opnår de beskyttelsesniveau svarende til indvindingsoplande i OSD. De gældende indvindingsoplande i Frederikssund Kommune ligger som spredte, langstrakte formationer i det sydlige Hornsherred og i store dele af den nordøstlige del af kommunen. De genberegnede indvindingsoplande øst for Frederikssund by er ligeledes langstrakte formationer. Et nordligt indvindingsopland ved Vinge Nord, deles i to af Sillebro Å, som må formodes at trække en del af grundvandet til sig. Figur 1: Drikkevandsinteresser, Følsomme indvindingsområder, indvindingsoplande og BNBO i Frederikssund Kommune. Følsomme indvindingsområder 4 Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. (Naturstyrelsen oktober 2012, side 3.)

4 Staten udpeger områder som er særligt følsomt over for nitrat og sprøjtemidler (NFI og SFI). Nitratfølsomme- og Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder er udpeget i OSD områder og indvindingsoplande uden for disse. Udpegningen er uafhængig af arealanvendelsen. Områderne fremgår af Figur 1. De viste områder er alle NFI. Der er ikke er udlagt SFI i Frederikssund Kommune. Nitratfølsomme Indvindingsområder Udpegning af NFI er sket i forbindelse med den geologiske og geofysiske kortlægning, der er foretaget af OSD områderne i kommunen. Som et led i den statslige grundvandskortlægning, blev Frederikssund Kommunes NFI-udpegning genberegnet i december Det skete bl.a. på baggrund af Frederikssund Kommunes grundvandsmodel, som indeholder detaljerede oplysninger om grundvandsdannelsen i Frederikssund Kommune. Staten reviderer udpegning af NFI løbende i form af tilhørende bekendtgørelser NFI-områderne er udpeget af Naturstyrelsen på grundlag af: Stor grundvandsdannelse Ringe dæklag over magasinet Fund af nitrat i grundvandet Jordens evne til at nedbryde nitrat. Til forskel fra OSD, der dækker store sammenhængende områder, er NFI mere varierende i størrelse. NFI er desuden mere spredt og pletvist forekommende i kommunen end OSD. BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) BoringsNære BeskyttelsesOmråder er et nærområde omkring en vandværksboring, som kan nyde særlig beskyttelse og hvor vandkvaliteten overvåges med henblik på at opdage evt. forurening inden den forurener vandværksboringen. Zonens udbredelse er afhængig af geologi, indvindingsmængde, naturlig beskyttelse og grundvandsmagasinets egenskaber. Frederikssund Kommune har i 2016 vedtaget at forvaltningen skal anvende BNBO kortlægningen til fremtidig planlægning og administration, så der ikke etableres eller påbegyndes nye grundvandstruende aktiviteter indenfor arealerne. De udlagte BNBO er fremgår af Figur 1. Grundvandsdannelse Det primære magasin, hvorfra drikkevand indvindes i Frederikssund Kommune, er kalken. Områder med meget stor grundvandsdannelse til kalken er derfor de vigtigste områder, da de udgør ressourcen i kommunens vandforsyning nu, såvel som i fremtiden. Den hidtidige registrering af grundvandsdannelsen er sket med vekslende detaljeringsgrad, i forbindelse med indsatsplanlægningen over en årrække. Frederikssund Kommunes detaljerede grundvandsmodel giver, i forhold til den hidtidige kortlægning, et mere detaljeret og ensartet billede af, hvor grundvandsdannelsen sker i kommunen. Modellen viser, hvor der i kommunen findes områder med hhv. meget stor, stor, middel, lille samt negativ grundvandsdannelse til kalken. Stor grundvandsdannelse vurderes i Frederikssund Kommune at ske, hvor der via nedsivning infiltreres 5 mere end 100 mm vand til det primære magasin pr. år. Negativ grundvandsdannelse sker, hvor vandet strømmer op fra det primære magasin, til de overliggende grundvandsmagasiner samt til vandløb og søer. Grundvandets kvalitet Grundvandets kvalitet er beskrevet i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland. Kvaliteten vurderes ud fra analyser af vandets indhold af bl.a. pesticider og nitrat. De terrænnære grundvandsforekomster er alle klassificeret som ukendt med hensyn til den kemiske tilstand. Kvaliteten af vandet i de regionale magasiner svinger og er enten klassificeret med problemer med nitrat eller klorerede opløsningsmidler. Få steder er kvaliteten klassificeret som god. Der er ikke alarmerende fund af nitrat eller klorerede opløsningsmidler generelt i magasinerne. Der er lokale punktkilder som Region Hovedstaden håndterer efter Jordforureningsloven. Det er kun kortlagt dybe magasiner i det nordlige Hornsherred og i den sydøstlige del af Hornsherred hvor forlængelsen af Søndersødalen strækker sig ind. Dybe magasiner har ikke hydraulisk kontakt med overliggende recipienter. Grundvandets kvalitet er her angivet som god. 5 En infiltration på 100 mm. pr. år svarer til m 3 pr. ha årligt.

5 Grundvandsressourcens størrelse I Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland er der ikke lavet en opgørelse af ressourcens størrelse i aktuelle mængder. I vandområdeplanen forudsætter god kvantitativ tilstand, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en længere ikke overstiger den tilgængelige grundvandsressource (vandbalance). Vest for Fjorden Ifølge Vandområdeplanens opgørelse har ressourcen i Hornsherred god tilstand. Tidligere opgørelser fra Frederiksborg Amt angiver en meget stor restressource i Hornsherred på 7-10 mio. m 3, og undersøgelser foretaget med Frederikssund Kommunes lokale grundvandsmodel en restressource i Hornsherred på op til 4 mio. m 3 og dermed et stort potentiale for indvinding af drikkevand. Øst for Fjorden Ifølge Vandområdeplanens opgørelse er store dele af ressourcen øst for Roskilde Fjord overudnyttet. Der kan være en ressource til rådighed øst for fjorden, da HOFOR har lukket Havelse kildeplads. En ny Havelse kildeplads er flyttet mod nord og er under opbygning i Hillerød kommune. Frederikssund Kommune øst for Fjorden er beliggende i den nedre del af vandløbssystemerne som derfor er rimelige robuste i forhold til vandindvinding. VVM undersøgelsen i forbindelse med HOFORs forlængelse af eksisterende vandindvindingstilladelser viste ikke nogle væsentlige miljøkonsekvenser i Frederikssund Kommune, men udtalte at der skulle være opmærksomhed ved udvidelse af eksisterende eller nye vandindvindingstilladelser. For at bekræfte denne grundvandsressource, og for at sikre en bæredygtig indvinding på begge sider af fjorden, skønnes det at være nødvendigt med en ny og mere detaljeret kortlægning af ressourcen. Opfyldelse af miljømål for grundvand I Vandområdeplanerne er der opstillet miljømål for henholdsvis grundvandets kvantitative og kvalitative tilstand. For grundvandets kvalitative tilstand er der opstillet to miljømål: god kemisk tilstand og god kemisk tilstand og vending af trend. For grundvandets kvantitative tilstand er der opstillet ét miljømål: god kvantitative tilstand. For de områder hvor der er henholdsvis dårlig kemisk tilstand eller dårlig kvantitativ tilstand er tidsfristen for opnåelse af god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand udskudt og vil blive behandlet i næste Vandområdeplan. I forbindelse med udarbejdelse af vandindvindingstilladelser til indvindere i Frederikssund Kommune vil kommunen respektere de opsatte miljømål. Dette vil ligeledes ske med arbejdet med grundvandsbeskyttelse og anden sagsbehandling i kommunen som kan have indvirkning på de opsatte miljømål. Grundvandets naturlige beskyttelse Den naturlige beskyttelse af grundvandet opgøres som den samlede tykkelse af lerlag mellem overfladen og kalken. Den lertykkelse, der fremgår af lertykkelseskortet (se Figur 2), er således ikke tykkelsen på ét lerlag, men kan være summen af flere tyndere lag, og kvaliteten af den naturlige beskyttelse kan derfor variere. Der er således meget store variationer i beskyttelsen af grundvandet i kommunen, og der er store områder uden god naturlig grundvandsbeskyttelse. Lertykkelseskortet for Frederikssund Kommune viser, at der generelt er en begrænset lertykkelse i området omkring Frederikssund og Lille Rørbæk, samt i et bælte på tværs af Horns Herred omkring Jægerspris og Kyndby.

6 Figur 2: Tykkelse af lerlag (summeret). Udarbejdet af Frederiksborg Amt i forbindelse med grundvandskortlægning. Forsyningssituationen i Frederikssund Kommune Al vand i Frederikssund Kommune indvindes lokalt. De lokale vandværker indvinder ca. 3 mio. m 3 årligt, hvilket også vurderes at være niveauet for den fremtidige indvinding. I Frederikssund Kommune indvinder HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) vand til Slangerupværket, fra 2 kildepladser. HOFOR eksporterer ca. 3 mio. m 3 vand årligt, ud af kommunen til HOFORs aftagerkommuner, som primært er andre kommuner i hovedstadsområdet. Frederikssund Kommune har endvidere erhvervsindvindere og afværgeanlæg med en samlet tilladelse på 1.4 mio. m 3 og en aktuel indvinding på 0,85 mio. m 3 årligt. Indsatsplaner En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er en handlingsplan, der koordinerer aktiviteter for at beskytte grundvandet i et bestemt område. En indsatsplan er baggrunden for, og et prioriteringsværktøj for, at vandværkerne kan investere i grundvandsbeskyttelse i deres indvindingsområde. Planen angiver, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de gennemføres. En vedtaget indsatsplan er en aftale mellem aftaleparterne om disse forhold. I Frederikssund Kommune er der pt. udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for 97% af OSD områderne fordelt på 9 indsatsplaner. I det videre arbejde vil det blive sikret, at der fortsat er overensstemmelse mellem indsatsplanerne, Kommuneplanen og Vandområdeplanerne. Det er kommunens hensigt at revidere indsatsplanerne hvert 5. år. Planmæssige betragtninger - Bymønster og OSD Frederikssund Kommunes bymønster består af Frederikssund by og Vinge, som kommunens regionale center og dermed største vækstområde. Hertil kommer kommunecentrene Slangerup, Jægerspris og Skibby samt landsbyerne. Bymønsteret i Frederikssund Kommune sammenholdt med udpegningerne af OSD viser, at

7 Frederikssund by stort set er beliggende uden for OSD, mens Vinge er fuldt ud beliggende i OSD. Kommunecenter Jægerspris er stort set fuldt ud beliggende i OSD. Få boligområder, nordvestlige og nordøstlige knopskydninger er dog beliggende uden for OSD. Kommunecentrene Skibby og Slangerup er fuldt ud beliggende i OSD. Byudvikling i Frederikssund Kommune skal understøtte kommunens bymønster, og primært finde sted omkring det regionale center Frederikssund og Vinge. Udvikling i kommunecentrene Skibby, Jægerspris og Slangerup skal have lokal karakter, og ske med udgangspunkt i de enkelte byers potentialer, og til fordel for kommunens samlede vækst og udvikling. Byudvikling i OSD, indvindingsoplande uden for (OSD), Følsomme Indvindingsområder og BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) I det omfang planlægning for by- og erhvervsformål ikke kan finde sted uden for OSD, vejer hensynet til grundvandsbeskyttelsen tungt. I det omfang der planlægges for aktiviteter, der udover beliggenhed i OSD også har beliggenhed i Følsomme Indvindingsområder og BNBO, skærpes kravene yderligere til den type udvikling, der kan forekomme. I overensstemmelse med Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 1 er grundvandsbeskyttelsen i Frederikssund Kommune fortsat højt prioriteret. Frederikssund Kommune forventer, at de detaljerede lokale grundvandsanalyser, som er foretaget for hele kommunen ved brug af vores lokale grundvandsmodel, fortsat vil indgå som en del af det fremtidige administrationsgrundlag for grundvandsbeskyttelsen. I det følgende gøres rede for, hvilke tiltag der iværksættes for at beskytte grundvandsinteressen ved nye arealudlæg for byudvikling i de omtalte områder. Beskyttelsen af den nuværende og fremtidige grundvandsressource sikres gennem kommuneplan, lokalplaner, spildevandsplan og miljøgodkendelser. Kommune- og lokalplanlægning For områder i OSD, indvindingsoplande uden for (OSD), Følsomme Indvindingsområder og BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO), som Frederikssund Kommune vurderer ikke kan friholdes for byudvikling gælder, at byudvikling kun kan finde sted i det omfang, det sker uden risiko for forurening af den nuværende og fremtidige grundvandsressource. Hensynet til grundvandet sikres i planlægningen ved vurdering af placeringsmuligheder for anvendelsestyper, krav til tekniske tiltag, der skal iværksættes ved byudvikling og anden ændret arealanvendelse, samt ved at stille krav om en konkret vurdering af behovet for nedsivning af overfladevand sammenholdt med forureningsrisiko. Generelt ønsker kommunen nedsivning af overfladevand til gavn for en øget grundvandsdannelse. I det omfang, der ved nedsivning i OSD er risiko for forurening af grundvandet, skal det dog sikres, at der etableres tæt befæstelse med kontrolleret afledning på parkeringsarealer, kørearealer og arealer, hvor der oplagres eller håndteres olier/kemikalier. Nedsivning inden for BNBO og inden for 300 meter af en vandindvindingsboring til et alment vandværk må som udgangspunkt ikke finde sted ved nye anlæg. Ved lokalplanlægning skal det endvidere vurderes, om løsninger for overfladevand, som ikke er forurenet med f.eks. olie og kemikalier, kan indgå som gevinst for landskabet/ byen, f.eks. ved at udforme bassiner som naturlige regnvandssøer til fordel for dyre- og planteliv, eller som synlige, rekreative byrumselementer til fordel for byliv og borgere. Jf. Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 1, skal risikoen for forurening af grundvandet vurderes i forbindelse med nye arealudlæg. Af bilag 1 i Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 2 fremgår det hvilke anlæg som udgør en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Som udgangspunkt skal OSD, indvindingsoplande og BNBO friholdes fra anlæg som er opført på denne liste. Listen er ikke udtømmende. Spildevandsplan I Frederikssund Kommunes Spildevandsplan vil det fremgå hvis fremtidige udlæg af arealer til byudvikling i OSD og indvindingsoplande skal separatkloakeres. Der skal desuden sikres mulighed for styret afledning af overfladevand fra befæstede arealer, til en korrekt dimensioneret og lokalt placeret renseløsning. Her skal vandet både renses og forsinkes inden udledning.

8 Afløb fra den lokale løsning skal kunne lukkes af i tilfælde af større spild. Ovenstående vil medvirke til at forebygge både jord- og vandløbsforurening. Miljøgodkendelser Der vil blive stillet krav til indretning, drift og kontrol med aktiviteter, der kan udgøre en miljømæssig risiko. Der vil blive stillet krav om etablering af en tæt belægning, ligesom der vil blive stillet krav om, at virksomhederne skal medvirke til at etablere foranstaltninger lokalt, til rensning af forurenet overfladevand, samt opbevaringskapacitet i tilfælde af uheld og spild af opbevarede olier, kemikalier eller affald her fra. For de virksomheder som etableres uden miljøgodkendelse, vil Frederikssund Kommunes forskrift for opbevaring af olier og kemikalier, samt Frederikssund Kommune Erhvervsaffaldsregulativ, medvirke til forebyggelse af recipientforurening. Derudover skal håndtering og opbevaring af olier og kemikalier, flydende råvarer og flydende affald primært ske indendørs. Alternativt kan opbevaring ske på overdækket areal, og med opsamlingsenhed under de materialer der opbevares, samt med placering på tæt belægning uden mulighed for afløb til recipienter. Denne praksis er tidligere anvendt i Frederikssund Kommune.

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Grundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen

Grundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen Grundvandsredegørelse i kommuneplanen Helga Ejskjær Natur & Miljø 2019 konferencen Nyborg Strand, 27. maj 2019 Indhold 1. Nationale interesser (tværministeriel opgavevaretagelse) 2. Myndighedsregulering

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere

Egedal Kommune. Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD. Bilag Kommuneplan 2013

Egedal Kommune. Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD. Bilag Kommuneplan 2013 Egedal Kommune Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD Bilag Kommuneplan 2013 Egedal Kommune 2013 2 Redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige

Læs mere

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg

Læs mere

1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

1 Hvad er en grundvandsredegørelse? Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2

Læs mere

Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden

Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse December 2016 Titel: Vejledning om krav til

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette

Læs mere

Allerød Kommune. December 2013 REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING OG ANDEN ÆNDRET AREALANVENDELSE I OSD OG NFI I ALLERØD KOMMUNE

Allerød Kommune. December 2013 REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING OG ANDEN ÆNDRET AREALANVENDELSE I OSD OG NFI I ALLERØD KOMMUNE Allerød Kommune December 2013 REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING OG ANDEN ÆNDRET AREALANVENDELSE I OSD OG NFI I ALLERØD KOMMUNE PROJEKT Redegørelse om byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og NFI i

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 Ikast-Brande Kommuneplan Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 17 Ikast-Brande Kommuneplan Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

Grundvandsredegørelser i Skanderborg Kommune. Rikke Virring Sørensen, Geolog, Natur & Miljø

Grundvandsredegørelser i Skanderborg Kommune. Rikke Virring Sørensen, Geolog, Natur & Miljø Grundvandsredegørelser i Skanderborg Kommune Rikke Virring Sørensen, Geolog, [email protected] Natur & Miljø 27. - 28. maj 2019 Agenda Skanderborg Kommune Grundvandredegørelse efter trinmodellen

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune [email protected] [email protected] Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Grundvandsredegørelse og redegørelse om erhvervsudvikling i Lejre Kommune set i forhold til grundvandsressourcen. Tillæg til Kommuneplan 2017

Grundvandsredegørelse og redegørelse om erhvervsudvikling i Lejre Kommune set i forhold til grundvandsressourcen. Tillæg til Kommuneplan 2017 Grundvandsredegørelse og redegørelse om erhvervsudvikling i Lejre Kommune set i forhold til grundvandsressourcen Tillæg til Kommuneplan 2017 Indledning og baggrund Kommunerne skal sikre, at der ikke ved

Læs mere

Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser

Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:[email protected]

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere