Høje-Taastrup Kommune
|
|
- Oliver Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Anette Andersen Anette Andersen, Jens Asger Andersen og Jens Demant Bernth Kvalitetssikring Henrik Olesen Revisionsnr. 3 Godkendt af Lars Aage Sloth Udgivet
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Baggrund GRUNDVANDSRESSOURCEN Status for kortlægning Grundvandsressourcens naturlige beskyttelse og kvalitet Grundvandsdannelse og grundvandsressourcens størrelse OSD, NFI og indvindingsoplande VANDFORSYNINGSFORHOLD PLANFORHOLD Bymønster i forhold til OSD, NFI og indvindingsoplande Rammeudlæg Restrummelighed i eksisterende planrammer BESKYTTELSE AF GRUNDVANDET GENEREL REDEGØRELSE Forhold til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse BNBO boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Forhold til vandplaner RETNINGSLINJER REFERENCER Bilag Bilag 1 Boligområde ved Mølleager, del af 3730 Charlottegårdskvarteret 2 / 17
3 1. INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet i henhold til statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 /1/. Rapporten redegør for, at statens interesse i grundvandsbeskyttelse tilgodeses i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) i forbindelse med byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Redegørelsen munder ud i retningslinjer for hvordan grundvandsressourcens kvantitet og kvalitet sikres i nye rammeudlæg. Redegørelsen er udarbejdet af Orbicon på anmodning af Høje-Taastrup Kommune og omfatter hele kommunen. I bilag til redegørelsen findes vurdering af konkrete forslag til nyudlæg og ændret arealanvendelse Baggrund Vandplanernes retningslinje 40 handler om placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en forurening af grundvandet. Retningslinje 41 omhandler udlæg af arealer til byudvikling inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Naturstyrelsen har til udmeldingen af statslige interesser til kommuneplanlægningen i oktober 2012 udarbejdet et notat om, hvordan kravene i vandplanernes retningslinjer 40 og 41 opfyldes /1/. Notatet er udgangspunkt for denne redegørelse. Forudsætninger for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande uden for OSD er, at den statslige kortlægning af grundvandet er afsluttet. I Høje-Taastrup Kommune er den statslige grundvandskortlægning afsluttet. Hele Høje-Taastrup Kommune er udlagt som OSD. 2. GRUNDVANDSRESSOURCEN Grundvandsressourcen i Høje-Taastrup Kommune er generelt sårbar over for forurening fra overfladen. I det tidligere Københavns Amt blev hele kommunens areal således prioriteret som en del af det vigtigste område at få kortlagt i forhold til ressourcens sårbarhed. Dette skyldtes både at ressourcen er sårbar, men også at der er store indvindingsinteresser i området Status for kortlægning Grundvandskortlægningen i Høje-Taastrup Kommune begyndte i 1999 i Københavns Amt med kortlægningen af Solhøj Kildeplads /2/. I 2004 vedtog amtet en endelig indsatsplan for Solhøj Kildeplads /3/. Herefter fulgte kortlægningerne i kortlægningsområderne Nybølle /4/, Ishøj og Taastrup Nord /5/, som dækker de resterende dele af kommunens areal. Indsatsplanen i Taastrup Nord blev vedtaget i 2010 og Nybølle indsatsplan forventes vedtaget ultimo 2014, mens Ishøj Kommune endnu ikke har udarbejdet en indsatsplan i Ishøj, hvor en del af indvindingsoplandene strækker sig ind i Høje-Taastrup Kommune. 3 / 17
4 Statens grundvandskortlægning er således afsluttet i hele Høje-Taastrup Kommune, og der foreligger dermed samlet set et rigtig godt vidensgrundlag til at vurdere grundvandets sårbarhed i kommunen. I forbindelse med de indsatsplaner, der allerede er vedtaget og er under udarbejdelse, er der allerede taget initiativer til at sikre en fremadrettet beskyttelse af grundvandsressourcen i kommunen Grundvandsressourcens naturlige beskyttelse og kvalitet Den primære grundvandsressource i Høje-Taastrup Kommune findes i sandlag i den sydvestlige del af kommunen og i kalken i den øvrige del af kommunen. Grundvandsressourcen er overlejret af moræneler med tykkelser, der typisk varierer mellem 5 og 20 meter. Mange steder forekommer der indslag af sand og grus i moræneleret. Hvor lerlagene er tykkest, er den naturlige beskyttelse størst. Moræneleret er dog opsprækket især i den øvre del, hvilket øger sårbarheden, særligt i forhold til miljøfremmede stoffer. Grundvandet er generelt oxideret i områder med ringe lerdække og omkring de store kildepladser, hvor indvindingen tidligere har sænket grundvandsspejlet betydeligt. I øvrige områder er grundvandet svagt reduceret med et forhøjet sulfatindhold. Arealanvendelsen er ikke præget af intensivt landbrug med anvendelse af store mængder gødning og sprøjtemidler. Der er gjort fund af både nitrat og sprøjtemidler i kalken i den nordlige del af kommunen, men som regel under grænseværdien. Nitrat vurderes ikke at udgøre den største trussel mod den fremtidige indvinding med den nuværende arealanvendelse. Lossepladser placeret i tidligere mergelgrave og grusgrave samt forureninger fra tidligere industri udgør derimod den største trussel. Der er mange forureninger med oliestoffer i kommunen, men disse vurderes ikke at udgøre en særlig trussel mod grundvandsressourcen i kommunen. Derimod vurderes forureninger med klorerede opløsningsmidler, at kunne udgøre en reel trussel over for grundvandsressourcen. I grundvandskortlægningen er der fokuseret på udbredelsen af de klorerede opløsningsmidler, og i de indsatsplaner, som allerede er udarbejdet for Solhøj og Taastrup Nord, har oprydning og monitering af klorerede opløsningsmidler også udgjort de væsentligste indsatser. Herudover arbejder Region Hovedstaden fortsat på at prioritere undersøgelse og oprydning på kortlagte ejendomme, hvor der er påvist klorerede opløsningsmidler. Indvindingen i kommunen toppede for ca. 40 år siden, og medførte på dette tidspunkt et betydeligt fald i grundvandspotentialet, hvilket efterfølgende har resulteret i frigivelse af de naturligt forekommende stoffer nikkel og sulfat til grundvandet. Der ses stadig et forhøjet niveau af disse stoffer på flere kildepladser i kommunen, men faldet i indvindingsmængderne og en mere stabil drift af indvindingsboringerne har medført, at disse stoffer nu ligger på et stabilt niveau under grænseværdierne for drikkevand. 4 / 17
5 2.3. Grundvandsdannelse og grundvandsressourcens størrelse Den del af nedbøren, der siver ned som grundvand, strømmer vertikalt gennem et eller flere lerlag for at ende i et sandlag eller til sidst i kalken, hvorfra det strømmer til enten indvindingsboringer eller vandløb, søer og vådområder. Der er tykke sandmagasiner i den sydvestlige del af kommunen, mens tykkelsen er ringe i resten af kommunen. Kalken findes under sandmagasinerne, og er udbredt i hele kommunen. Den overordnede grundvandsstrømning i kalken er fra sydvest mod nord og øst. Ifølge NIRAS, som varetager beregninger med kommunens grundvandsmodel /6/, er den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse i det åbne land på ca. 200 mm/år, mens den er på ca. 100 mm/år i byzoner, som følge af de befæstede arealer, der medfører, at en væsentlig del af nedbøren ledes direkte til kloakker og vandløb. Høje-Taastrup kommunes areal er 78 km 2, hvoraf 1/3 er befæstede byzone (26 km 2 ) og 2/3 ubefæstede landzone (52 km 2 ). Med den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse i det åbne land på ca. 200 mm/år og ca. 100 mm/år i byzonerne, vil den årlige grundvandsdannelse i kommunen blive i størrelsesordenen på ca. 13 mio. m 3 /år. Kommunens 14 almene vandværker og kildepladser har en tilladelser til at indvinde i alt ca. 3,4 mio. m 3 grundvand om året. Indvindingen udgør dermed ca. 26 % af det grundvand der dannes. I beregningen er ikke medtaget to store afværgepumpninger (Store Vejle Å, Taastrup Valby Øst), som ligger i den sydøstlige del af kommunen, da disse lukker i Dertil kommer, at HOFOR har tre regionale kildepladser (Nybølle Øst, Solhøj, Brokilde), hvor noget at indvindingsoplandet ligger i Høje-Taastrup Kommune. Der er ikke viden om hvilke mængder, der præcis indvindes i de dele af oplandene, som ligger i Høje- Taastrup Kommune, hvorfor disse ikke er medtaget i beregningen. Gennem de seneste 10 år har kommunen dog konstateret et stigende grundvandsspejl på 1-2 meter. På trods af de store regionale indvindinger i området vurderes det derfor, at der ikke mangler vand i området OSD, NFI og indvindingsoplande Nogle af de vigtigste resultater fra grundvandskortlægningen er områdeudpegningerne. Hele kommunen er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og en del af kommunen er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), som vist på figur 1. Udpegningen af NFI er baseret på tykkelsen af beskyttende lerlag, de vandkemiske forhold i grundvandsmagasinet samt strømningsgradienten til og fra grundvandsmagasinet. Områder med en begrænset tykkelse af beskyttende lerlag, oxiderede vandtyper og nedadrettede gradienter er således særligt sårbare. 5 / 17
6 Store dele af den østlige og nordlige del af kommunens areal er dækket af indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Den østlige del af kommunen, er præget af opadrettet gradient fra kalken til vandløb, søer og vådområder, og er derfor ikke egnet til placering af nye kildepladser. Herudover er en række afværgeoppumpninger af forureninger ved Store Vejle Å og Taastrup-Valby kildepladser under nedlukning. Disse indvindingsoplande er derfor ikke vist på figur 1, som alene viser aktuelle indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Figur 1. OSD, NFI og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Udbredelsen af indvindingsoplandene er baseret på de seneste tilladelser til HOFOR (kildepladser) og aktuelle indvindingsmængder på de øvrige vandværker /9/. 6 / 17
7 Vandkvaliteten i den sydøstlige del af kommunen, hvor der i flere år har været afværgeoppumpninger, er fortsat svagt påvirket af klorerede opløsningsmidler og nikkel. Da vandkvaliteten i området ikke lever op til gældende kvalitetskrav for drikkevand, har HOFOR valgt ikke at ansøge om nye indvindingstilladelser på kildepladserne Store Vejle Å og Taastrup-Valby Øst og Vest. 3. VANDFORSYNINGSFORHOLD Vandforsyningen i Høje-Taastrup Kommune sker fra forsyningsselskabet HTK Vand A/S, 14 almene vandværker og fra private boringer /10/. HTK Vand A/S driver Snubbekors Værket og leverer vand til vandværkerne Hedehusene Østre Vandværk og I/S Sengeløse Vandværk. Forsyningen leverer ca. 2,4 mio. m 3 vand i området. Ca. 1 mio. m 3 produceres fra Snubbekors Værkets fire indvindingsboringer og 1,4 mio. m 3 købes hos HOFOR, hvor vandet primært kommer fra vandværkerne ved Thorsbro og Lejre, dvs. hovedsageligt uden for kommunen. Hedehusene Østre Vandværk har imidlertid et ønske om at genoptage indvindingen og har en eksisterende indvindingstilladelse på m³/år. Indvindingen på andre almene vandværker i kommunen undtagen Snubbekors Værket var i 2013 ca m 3. HOFOR har to aktive kildepladser i kommunen. Dette er på Katrinebjerg Kildeplads tilhørende Islevbro Vandværk og Taastrup-Valby Vest Kildeplads tilhørende Thorsbro Vandværk. Indvindingen på disse 2 kildepladser var i 2013 hhv og m 3. HOFOR har ikke søgt om en fornyelse af indvindingstilladelsen på Taastrup Valby Vest Kildeplads, som derfor forventes lukket i den nærmeste fremtid. Derudover har HOFOR kildepladser uden for kommunen hvor indvindingsoplandene strækker sig ind i Høje-Taastrup Kommune. 4. PLANFORHOLD Planforholdene omtalt i afsnit 4.2 er beskrevet i forhold til forslag til Kommuneplan 2014 for Høje-Taastrup Kommune Bymønster i forhold til OSD, NFI og indvindingsoplande Byområder udgøres af de tre stationsbyer: Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene, samt de to øvrige byer Sengeløse og Reerslev. Al bymæssig bebyggelse og arealanvendelse til bymæssige funktioner - herunder også rekreative anlæg af bymæssig karakter - skal principielt lokaliseres i byområdet. Det skal generelt tilstræbes, at der i byudviklingen fastholdes en skarp grænse mellem by og land. Hele kommunen er udlagt som OSD, og dele af byområderne, herunder særligt Hedehusene, er beliggende inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Store dele af byområderne Hedehusene og Reerslev samt den sydlige del af Sengeløse er beliggende i 7 / 17
8 NFI. Derudover er også et lille hjørne i den nordøstlige del af Taastrup beliggende i NFI. I Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene kan der placeres byfunktioner, som er mere henvendt til lokalområdet og opland, og som har fordel af beliggenhed i nærhed til kollektiv trafik og hovedfærdselsårer. Der kan planlægges for ny byzone inden for kommunens udlæg til byområde og de statslige rammer. Sengeløse og Reerslev er øvrige byzone-byer. Her kan placeres funktioner og detailhandel af lokal karakter. Der kan ikke planlægges for udvidelse af byerne. Marbjerg, Soderup, Vasby og Vridsløsemagle er landzonelandsbyer. I landsbyerne Marbjerg, Soderup og Vasby kan der foregå en begrænset tilvækst af boliger inden for landsbyens afgrænsning. I Vridsløsemagle er der ikke mulighed for bytilvækst. Landsbyerne kan anvendes til bolig- og erhvervsmæssige formål efter nærmere retningslinjer fastlagt i rammerne for lokalplanlægningen. Den sydlige halvdel af Vridsløsemagle og den sydøstligste del af Vasby er beliggende i NFI. Landområdet udgøres af de øvrige arealer i kommunen, som rummer blandt andet: Sommerhusområder, områder til kolonihaver, landzonelandsbyer samt øvrige arealer, som ikke er byområder. Landområderne skal friholdes for bymæssig bebyggelse og fortrinsvis forbeholdes jordbrugsmæssig udnyttelse samt rekreative funktioner af ikke-bymæssig karakter. De bynære rekreative områder kobles til byen i form af grønne kiler, stier og sammenhæng i beplantning. Visse landområder - omfattende landzonelandsbyer, sommerhusområder og kolonihaver, samt enkeltområder i det åbne land - indtager en særlig status m.h.t. byggemuligheder. For disse områder skal der fastlægges individuelle bestemmelser i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. I landområdet kan enkeltstående aktiviteter desuden etableres på baggrund af planlovens bestemmelser for anvendelse Rammeudlæg De eksisterende planrammer fremgår af figur 2. En væsentlig del af de eksisterende rammeudlæg i kommuneplanen er placeret i områder udpeget som NFI. I forhold til den tidligere kommuneplan er der kun et nyt arealudlæg i Kommuneplan Det drejer sig om 3730 Charlottegårdskvarteret, som er en afrunding af boligområdet ved Mølleager i den sydøstlige del af rammen. Området er vist på figur 2. 8 / 17
9 Figur 2. Udbredelsen af NFI, planrammer /11/ samt ny planramme ved Mølleager Restrummelighed i eksisterende planrammer Der findes en række rammeudlæg, hvor der er restrummelighed. Disse arealer består af bolig- og erhvervsområder og er fortrinsvis beliggende i Høje Taastrup By og Hedehusene by. Nedenfor er listet rammeområder med restrummelighed, anvendelse, og om arealerne er beliggende i NFI og/eller OSD. Høje Taastrup By er beliggende i OSD. Dette betyder, at rammeudlæg med restrummelighed i Høje Taastrup By er beliggende i OSD og udenfor NFI. I tabel 1 er vist rammeområder med restrummelighed i Taastrup By og Høje Taastrup By. 9 / 17
10 Rammeområde Anvendelse OSD, NFI 1051 Lettere industri, detailhandel OSD 1082 Lettere industri OSD 1770 Blandet bolig og lettere erhverv OSD 2090, 2100 Kontor og serviceerhverv OSD 2040, 2410 Lettere industri OSD 2270, 2280 Bycenter OSD 2320, 2310, 2260, 2230 Bycenter og blandet byområde OSD 2420 Erhvervsområde OSD 1870 Blandet byområde OSD 1990 Sundhedsinstitutioner OSD 1420 Boligområde OSD 2440 Byområde, offentlige formål OSD 2340 Kontor og serviceerhverv OSD 2350 Lettere industri OSD Tabel 1. Rammeområder med restrummelighed i Taastrup By og Høje Taastrup By. Rammeområderne med restrummelighed i Taastrup By og Høje Taastrup By er beliggende i OSD. Da hele kommunen er omfattet af OSD, er der ikke mulighed for at finde alternative arealer udenfor OSD og indvindingsoplande. Områderne med restrummelighed er beliggende inden for afgrænsning af Høje Taastrup By. Anvendelse af restrummeligheden er således med til at udvikle en tættere by fremfor nyudlæg. Hedehusene By er fortrinsvis beliggende i OSD og NFI og en mindre del i OSD alene. Rammeområder med restrummelighed i Hedehusene By findes i tabel / 17
11 Rammeområde Anvendelse OSD, NFI 3830 Blandet boligområde OSD og NFI 3360 Erhvervsområde: Området anvendes til erhvervsområde (industri, værksteder, lager, engros- og entreprenørvirksomhed o.l.). Der kan ikke etableres detailhandel. Der må ikke inden for området udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til forebyggelse mod forurening må stilles betydelige afstandskrav eller andre særlige beliggenhedskrav, herunder virksomheder, der giver anledning til væsentlige støj-, luftforurenings- eller lugtgener, og som derfor bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme arealanvendelser. OSD, delvis NFI 3130 Reserveareal for en fremtidig bymæssig udvikling OSD, delvis NFI 3890 Boligområde OSD og NFI 3860 Blandet byområde OSD og NFI 3600 Bycenter OSD og NFI 3632 Idrætsanlæg OSD og NFI 3880 Rekreativt område OSD og NFI 3870 Blandet boligområde OSD og NFI 3850 Blandet byområde OSD og NFI 3145 Erhvervsområde: Området anvendes til erhvervsområde. Mindre virksomheder med begrænset forurening (lettere industri, engroshandel og lager, transportrelaterede virksomheder og lignende). Der må ikke etableres boliger. Der må ikke etableres detailhandel Lettere industri: Området anvendes til erhvervsformål, lettere industri med mulighed for indpasning af liberalt erhverv, kontor og lignende. Der må ikke etableres boliger. Der må ikke etableres detailhandel Erhvervsområde: Området anvendes til erhvervsområde, mindre virksomheder med begrænset forurening (lettere industri, engroshandel og lager, transportvirksomheder og lignende). I detailplanlægningen skal indgå en offentlig tilgængelig grøn kile (Tippen m.v.) Industri med særlige beliggenhedskrav: Området anvendes til erhvervsområde forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav, samt transport- og distributionsvirksomheder (primært virksomheder med særligt store mængder tung transport og andre støjende aktiviteter). Tabel 2. Rammeområder med restrummelighed i Hedehusene By. OSD og NFI OSD og NFI OSD og NFI OSD og NFI 11 / 17
12 En række af de uudnyttede rammer i NFI i Hedehusene er udlagt til boligformål og byområde, dvs. de forefindes på tilladelseslisten /1/. I de pågældende områder af kommunen er det ikke muligt at finde alternative arealer udenfor NFI. Områderne med restrummelighed er beliggende inden for afgrænsning af Hedehusene By. Anvendelse af restrummeligheden er således med til at udvikle en tættere by fremfor nyudlæg. De uudnyttede erhvervsarealer i NFI er fortrinsvis udlagt til lettere erhverv, dvs. de forefindes på tilladelseslisten /1/. I de pågældende områder af kommunen er det ikke muligt at finde alternative arealer udenfor NFI. Områderne med restrummelighed er beliggende inden for afgrænsning af Hedehusene By. Anvendelse af restrummeligheden er således med til at udvikle en tættere by frem for nyudlæg. Rammeområde 3141 er udlagt til industri med særlige beliggenhedskrav samt transport- og distributionsvirksomheder (primært virksomheder med særligt store mængder tung transport og andre støjende aktiviteter). Arealerne er forbeholdt de anlæg og virksomheder, der på grund af transport eller miljøbelastning vanskeligt kan indpasses i almindelige erhvervsområder. Rammerne for lokalplanlægning rummer en række betingelser og hensyn, blandt andet til grundvandet, samt til omgivende forureningsfølsomme områder, der skal tages i forbindelse med lokalplanlægningen. Rammeområder med restrummelighed i øvrige områder uden for Taastrup By, Høje Taastrup By og Hedehusene By findes i tabel 3. Rammeområde Anvendelse OSD, NFI 6110 Uddannelsesinstitutioner, nordøst for Taastrup By OSD 5220 Boligområde, Reerslev landsby OSD og NFI 5120 Boligområde, Reerslev landsby OSD og NFI 5010 Boligområde, Stærkende landsby OSD og NFI Tabel 3. Rammeområder med restrummelighed, øvrige områder. Uddannelsesinstitution nordøst for Taastrup By findes på tilladelseslisten /1/ og er beliggende i OSD. Da hele kommunen er omfattet af OSD, er der ikke mulighed for at finde alternative arealer udenfor OSD. Rammeområderne med restrummelighed i Reerslev og Stærkende er beliggende i NFI og inden for afgrænsningen af de to landsbyer. Det er således ikke muligt at finde alternative arealer udenfor NFI. Anvendelse af restrummeligheden er således med til at udvikle en tættere by frem for nyudlæg. 12 / 17
13 5. BESKYTTELSE AF GRUNDVANDET GENEREL REDEGØRELSE 5.1. Forhold til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse I Høje-Taastrup Kommune er der vedtaget to indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Den ene omfatter oplandet til Solhøj Kildeplads, som strækker sig fra Ishøj Kommune ind i den sydvestlige del af Høje-Taastrup Kommune. Den anden omfatter kortlægningsområdet Taastrup Nord i den østlige del af kommunen samt dele af Egedal og Albertslund Kommuner. Af indsatsplanen for Solhøj Kildeplads fremgår det, at grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling sker gennem lokalplaner, hvor tiltag som miljøvenlig drift af grønne områder og nedsivning af tagvand indskrives. Derudover vil kommunen udføre tinglysning af forbud mod anvendelse af pesticider ved udstykning af den jord, som kommunen ejer. Der fremgår ikke tilsvarende beskrivelser af indsatser i forhold til byudvikling i indsatsplanen for Taastrup Nord BNBO boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Høje-Taastrup Kommune har fået beregnet BNBO for alle kommunens indvindingsboringer til almen vandforsyning med henblik på yderligere sikring af grundvandsressourcens kvalitet /12/. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 24, har kommunen mulighed for at give påbud eller nedlægge forbud mod aktiviteter, der vurderes at kunne udgøre en risiko for forurening af indvindingsboringerne Forhold til vandplaner Høje-Taastrup Kommune er omfattet af vandplanerne for Hovedvandoplandene 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.4 Køge Bugt. I hele den del af Høje-Taastrup Kommune, der er beliggende i hovedvandoplandet til Isefjord og Roskilde Fjord findes den terrænnære grundvandsforekomst , hvis kemiske tilstand er ringe og kvantitative tilstand er god. I hele den del af kommunen, der er beliggende i hovedvandoplandet til Isefjord og Roskilde Fjord findes også den regionale grundvandsforekomst , hvis kemiske tilstand er god og kvantitative tilstand er vurderet som værende ringe. Der findes ikke dybe grundvandsforekomster her. I hele den del af Høje-Taastrup Kommune, der er beliggende i hovedvandoplandet til Køge Bugt findes den terrænnære grundvandsforekomst , hvis kemiske og kvantitative tilstand er vurderet som værende ringe. I hele den del af kommunen, der er beliggende i hovedvandoplandet til Køge Bugt findes også den regionale grundvandsforekomst , hvis kemiske og kvantitative tilstand er vurderet som værende ringe. Der findes ikke dybe grundvandsforekomster her. 13 / 17
14 Alle vandværker indvinder fra de regionale grundvandsforekomster, som ifølge vandplanerne har ringe kvantitativ tilstand. Dette skyldes ifølge vandplanerne, en overudnyttelse af grundvandsressourcen, idet det er beregnet, at der indvindes mere grundvand, end der dannes. Beregningerne er dog behæftet med en del usikkerhed. Ifølge statens vandplaner vurderes det eksisterende pres på grundvandsressourcen fra vandindvinding at være relativt stort, og det er, ifølge statens vandplaner, ikke umiddelbart muligt at placere nye kildepladser i området uden, at det vil indvirke på de eksisterende indvindingsoplande eller påvirke krav til vandudvekslingen i vandløb, søer og vådområder som fastsat i vandplanerne /7/ og /8/. Høje-Taastrup Kommune har i mange år gennemført årlige pejlerunder i hele kommunen, og resultaterne af disse peger på, at grundvandet generelt er steget 1-2 meter i de seneste 10 år. Høje-Taastrup Kommune har således påvist, at grundvandsspejlet er stigende, hvilket både kan tilskrives et ændret indvindingsmønster og muligvis et ændret klima med mere nedbør og deraf følgende større grundvandsdannelse. Stigningen er særlig markant i den nordlige og sydøstlige del af kommunen. 6. RETNINGSLINJER Naturstyrelsen har opstillet en trinmodel, som kan anvendes i de tilfælde, hvor der sker byudvikling (nye rammeudlæg) og anden ændret anvendelse i en sådan udstrækning, at der kræves kommuneplanlægning, og denne muliggør en mere grundvandstruende aktivitet. Trinmodellen er opbygget med et trin for byudvikling og andet ændret arealanvendelsen inden for OSD og indvindingsoplande, men uden for NFI og et trin for byudvikling og anden ændret arealanvendelse indenfor NFI. I forbindelse med trinmodellen har Naturstyrelsen opstillet en række minimumsbetragtninger, der skal være opfyldt til at sikring af grundvandet. Inden for hvert trin vurderes risikoen for grundvandsforurening og reduktion for grundvandsdannelse. I den forbindelse er der udarbejdet lister over virksomheder, anlæg og andre byudviklingsformål. Liste 1, tilladelseslisten, indeholder mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg, Liste 2, opmærksomhedslisten indeholder potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg og liste 3, forbudslisten, indeholder særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Når uudnyttede arealer i eksisterende rammeudlæg på et tidspunkt bringes i anvendelse, skal der foretages en konkret vurdering af den pågældende byudvikling i forhold til grundvandsinteresserne. Indsatser til forebyggelse af grundvandsforurening kan desuden indskrives i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. I bilag 1 findes vurdering og forslag i relation til konkrete planforslag. Det aktuelle forslag til konkrete retningslinjer for boligområdet ved Mølleager findes i bilaget til denne redegørelse. 14 / 17
15 7. REFERENCER /1/ Naturstyrelsen, 2012: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. /2/ Københavns Amt, 2005: Ishøj Indsatsområde. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed og forslag til temaer for beskyttelse af grundvandet. /3/ Københavns Amt og Roskilde Amt, 2004: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads. /4/ Københavns Amt, 2005: Nybølle Indsatsområde. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed og anbefalinger til indsatstemaer. Hovedrapport. Rambøll. /5/ Høje-Taastrup Kommune m.fl., 2010: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Hovedrapport. /6/ Høje-Taastrup Kommune. Grundvandsmodel, Opdatering Udarbejdet af NIRAS, januar /7/ Naturstyrelsen, 2013: Forslag til vandplan Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. /8/ Naturstyrelsen, 2013: Forslag til vandplan Hovedopland 2.4 Køge Bugt. /9/ Høje-Taastrup Kommune, 2014: Indvindingsoplande for lokale vandværker og HOFOR kildepladser fra kommunemodellen. Niras, notat /10/ Høje-Taastrup Kommune, 1999: Vandforsyningsplan /11/ Høje-Taastrup Kommune, forslag til kommuneplan /12/ Høje-Taastrup Kommune. BNBO udredning for almene vandværker i Høje-Taastrup Kommune. Januar Udarbejdet af Niras. 15 / 17
16 Bilag Mølleager, del af 3730 Charlottegårdskvarteret Rammeudlæg Kortlægning Planforhold Zonestatus Parkering Hydrogeologiske forhold Grundvandsdannelse Forureningsrisiko Samlet vurdering Boligområde ved Mølleager, del af 3730 Charlottegårdskvarteret OSD, ikke NFI. Indvindingsopland til Thorsbro Kildeplads beliggende i Ishøj Kommune. Helårsbebyggelse med fritliggende enfamiliehuse, åben lav bebyggelse. Bebyggelsesprocent på max. 30. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttelig tagetage. Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende til mindst 100 % af etagearealet. Boligområdet ved Mølleager er omfattet af Ishøj indsatsplan, som er under udarbejdelse af Ishøj Kommune i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune. Byzone Der skal som minimum udlægges et areal svarende til 2 parkeringspladser pr. bolig Ved rammeudlægget består de øvre jordlag af moræneler ned til ca. 15 meter. Herunder findes kalken, som rummer det primære grundvandsmagasin. Syd for rammeudlægget, dvs. nærmere Thorsbro Kildeplads, varierer geologien, idet der stedvis findes indslag af smeltevandssand i moræneleret. Den samlede lertykkelse varierer mellem 10 og 20 meter. Den overordnede grundvandsstrømning er sydøstlig og den årlige grundvandsdannelse udgør i størrelsesordenen 200 mm/år. I området ved rammeudlægget er grundvandet forvitret og svagt reduceret med et forhøjet indhold af sulfat. I indvindingsoplandet til Thorsbro Kildeplads er der ifølge grundvandskortlægningen ikke påvist betydelige indhold af klorerede opløsningsmidler eller olie- og benzinstoffer. Rammeudlægget er beliggende i den nordligste spids af indvindingsoplandet, og dermed langt fra kildepladsen. Arealanvendelsen i hovedparten af indvindingsoplandet udgøres af åbne marker. Befæstede områder udgør således kun en meget lille del af indvindingsoplandet. Den mulige reduktion af grundvandsdannelsen i rammeområdet er derfor begrænset i forhold til den samlede grundvandsdannelse inden for kommunen. Lille. Boliger er opført på tilladelseslisten Udvidelsen af rammeområdet er en mindre justering af afgrænsningen af et eksisterende boligområde, som planlægges 16 / 17
17 nu fordi transportkorridoren nu er endeligt afgrænset og dermed også den mulige byzone i området i henhold til Fingerplanen. Området vil således ikke kunne udlægges andre steder. Området har lille nitratsårbarhed, men er mere sårbart over for miljøfremmede stoffer. Det vurderes, at det nye rammeområde kun giver anledning til en ubetydelig reduktion af grundvandsdannelsen. Ligeledes er grundvandsstanden steget i kommunen som følge af en mindre indvinding generelt. Det vurderes ligeledes, at forureningsrisikoen er lille, og at regelret anvendelse af sprøjtemidler ikke vil øge forureningsrisikoen. Det vurderes at arealudlægget samlet set lever op til vandplanernes retningslinjer 40 og / 17
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune
Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen
Læs mereForslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev
Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets
Læs mereMarbjerg. Fløng. Hedehusene. Kommuneplantillæg. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Forslag
Marbjerg Fløng Holbækmotorvejen Jernbanen Hedehusene Kommuneplantillæg Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2010 Forslag Høje-Taastrup Kommune Teknik- og Miljøcenter Jour. nr.: 14/11330 Dok.nr.: Dato: 16. maj
Læs mereKommuneplantillæg nr. 11. til Kommuneplan 2013-2025. for et solvarmeanlæg ved Vestre Ringvej og Hovedvejen i Hedensted. Forslag
Kommuneplantillæg nr. til Kommuneplan - for et solvarmeanlæg ved Vestre Ringvej og Hovedvejen i Hedensted Forslag Juni Kommuneplantillæg nr. Baggrund Hedensted Fjernvarme ønsker at etablere et solvarmeanlæg
Læs mereBidrag til Statens Vandplan
Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereDen statslige interesse i grundvandsbeskyttelse
NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)
Tillæg nr. 1 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune S R O F G A L Indhold Forord...04 Vurdering af arealudlæg i forhold
Læs mereGRUNDVANDSREDEGØRELSE
GRUNDVANDSREDEGØRELSE I Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 1 og i Vejledning
Læs mereByudvikling i OSD det muliges kunst
Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereByvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)
Tillæg nr. 3 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har den 31. maj 2016 vedtaget Tillæg
Læs mereHedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE
Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE Rekvirent Hedensted Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J.
Læs mereHøringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af
NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereForslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune
PLAN, BYG OG ERHVERV Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune - omhandlende den ny Højby hal BAGGRUND FOR TILLÆGGET Arealet vest for plejecenteret Solvognen, matr. nr. 24b
Læs mereSådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereByudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen
Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mere1 Hvad er en grundvandsredegørelse?
Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2
Læs mereVedtaget. Status. Plannavn februar Dato for offentliggørelse af forslag. 25. februar Startdato, Offentlighedsperiode
9 2013 Vedtaget Plannavn 9 2013 Dato for offentliggørelse af forslag Startdato, Offentlighedsperiode Slutdato, Offentlighedsperiode 25. februar 2015 25. februar 2015 22. april 2015 Dato for vedtagelse
Læs mereSdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted
Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.
Læs mereKommuneplantillæg Til æg nr. 3 til Kommuneplan 2014
Kommuneplantillæg Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2014 Høje-Taastrup Kommune Teknik- og Miljøcenter Jour. nr.: 14/21178 Dok.nr.: 131600/15 Dato: 27.05.2015 Indledning Redegørelse Kommuneplanen revideres hvert
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereTillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013 Offentligt område ved Smedestræde i Nr. Lyndelse Tillæg nr 20 til Kommuneplan 2013 1 Offentlighedsperiode og endeligt vedtaget Forslaget til kommuneplantillæg har været
Læs mereByudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse
NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg
Læs mereBekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt
Læs mereTillæg nr. 44. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Adelvej, Højmark
Tillæg nr. 44 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Adelvej, Højmark Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 2. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mere2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter
2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Plannavn Formål Rugballegård Ridecenter Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for etablering
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Engtoften, Brande
Kommuneplantillæg nr. 4 Boligområde, Engtoften, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen.
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs mereBilag 1 til grundvandsredegørelse
Bilag 1 til grundvandsredegørelse 1 Indholdsfortegnelse Byudvikling... 3 Grundvandets forhold i Ringsted Kommune... 4 Boligområder... 11 Langagerområdet... 12 Hulemarken... 13 Gyrstinge... 14 Høm... 16
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mere9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.
Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens
Læs mereByrådscentret 27-02-2012
NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for
Læs mereNærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.
31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 4. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning
Læs mereDato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.
Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat
Læs mereKOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED
KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereForslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST
Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan 2017-2029 Marts 2019 UDKAST Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan.
Læs mereSolenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025. Forslag
Solenergianlæg Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag Forslag vedtaget af Viborg Byråd d. 18. 12. 2013 Læsevejledning Til hver retningslinje hører en redegørelse, som nærmere fortæller om baggrunden
Læs mereBilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune
Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg
Læs mereAllerød Kommune. December 2013 REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING OG ANDEN ÆNDRET AREALANVENDELSE I OSD OG NFI I ALLERØD KOMMUNE
Allerød Kommune December 2013 REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING OG ANDEN ÆNDRET AREALANVENDELSE I OSD OG NFI I ALLERØD KOMMUNE PROJEKT Redegørelse om byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og NFI i
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag 1021
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mere1. Tilladelsesliste Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg
NOTAT 5. Liste over placering af forskellige former for byudvikling i forhold til grundvandsinteresser Det følgende er 3 lister over, hvordan placering af forskellige former for byudvikling (boliger, virksomheder
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereHøringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt
Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar
Læs mereKommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast
Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mere25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05
25.01.B05 TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE 25.01.B05 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - NOVEMBER 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forsalg til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig
Læs mereArealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne
Bilag 4 Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne 1. Arealanvendelse De to transportkorridorer fra nord til syd og øst til
Læs mereKommuneplantillæg nr. 20 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Anemonevej, Isenvad
Kommuneplantillæg nr. 20 Blandet bolig og erhverv, Anemonevej, Isenvad Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene
Læs mereIndsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord
Allerød Kommune Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød Telefon 48 10 01 00 E-mail kommunen@alleroed.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereRegional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer
Læs mereNaturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015
Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) BNBO Hvor stammer det fra? 2003: Miljøministeren giver tilsagn om at nedsætte
Læs mereEgedal Kommune. Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD. Bilag Kommuneplan 2013
Egedal Kommune Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD Bilag Kommuneplan 2013 Egedal Kommune 2013 2 Redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige
Læs mereSøndersø Indsatsområde
INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereUdtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.
NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereIndsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015
Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan
Læs mereKommuneplantillæg nr. 15 Ikast-Brande Kommuneplan Nyt planlægningsgrundlag for Gl. Blåhøj
Nyt planlægningsgrundlag for Gl. Blåhøj Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Nørre
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereGrejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:
Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l
Læs mereTilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.
Dato: 6. marts 2015 Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Du har den 15. januar 2015, indsendt ansøgning om tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til drikkevandsboring
Læs mereRebild Kommune. Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE
Rebild Kommune Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af Høje Støvring II lokalplanområde for OSD og byudvikling i Rebild Kommune
Læs mereFølgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Læs mereKommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen
14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg
Læs merePlanlægning. Oktober 2014
Planlægning Oktober 2014 Tillæg nr. 8 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse for planlægning i område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande Lokalplanområdet ligger i et område med
Læs mereKATRINEDAL VAND- VÆRK
KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling
Læs mereBilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan
Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan I nedenstående tabel er alle indsatserne, som er vedtaget i denne plan, listet. Ud for hver indsats er angivet, hvem der er ansvarlig for at gennemføre
Læs mereVandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for
Læs mereKommuneplantillæg nr. 16 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Møllegade, Ikast
Blandet bolig og erhverv, Møllegade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande
Læs mereAdministrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune
Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR
Læs mereVandforsyningsplan 2013 Randers Kommune
Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers
Læs mereTillæg nr. 50 til Herning Kommuneplan 2009-2020
Tillæg nr. 50 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde E7 for et område til transport- og logostikerhverv Tillæg nr. 50 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Redegørelse Herning Kommune ønsker at skabe
Læs mereUdvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet.
Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet. Hvad var udgangspunktet? Regionplaner med status af landsplandirektiv. Eksisterende OSD områder. Kortlægning af grundvandet,
Læs mere