Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede autister. Socialpædagogerne er blandt de mest udsatte faggrupper, når det gælder vold og trusler. Trods et stort fokus på området og flere forebyggende projekter, er antallet af anmeldte arbejdsskader det samme, som det var i 2007. Det viser en opgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Det er især på områderne børn og unge og voksne udviklingshæmmede, at antallet af anmeldte arbejdsskader er stort, og mange af dem handler om
vold og trusler.»jeg er meget bekymret for mine medlemmer «, siger Benny Andersen, formand for socialpædagogernes forbund, DSL, som især peger på det høje antal anmeldelser, der handler om vold og trusler. Tre ud af fire anmeldte arbejdsskader falder inden for kategorier, der peger på vold, mener forbundet.»vi arbejder med mennesker, der ikke altid reagerer, som vi forventer. Der er jo en større risiko, end hvis man arbejder med små søde børn i børnehaven«, siger Benny Andersen.»Det kræver en rigtigt stor viden, for at vi kan tilrettelægge vores arbejde og metoder, så man ikke skal gå på arbejde og være bange for, at der kommer en og pander dig en«, siger han. Autister meldes til politiet DSL mener, at vold og trusler altid skal meldes. Det handler ikke om at straffe borgeren, men om at sikre, at medarbejderen får mulighed for at få den hjælp og erstatning, der er behov for, fortæller Benny Andersen. Men politianmeldelser er ikke noget, Landsforeningen Autisme er glad for. Den har i løbet af bare de sidste tre måneder modtaget 10 henvendelser, der drejer sig om politianmeldelser.»det er meget bekymrende, at de bliver anmeldt for eksempel for at skubbe eller på anden vis reagere, fordi de sættes i situationer, som de på grund af deres autisme ikke kan klare. Den slags henvendelser har vi ikke fået tidligere«, siger formand Heidi Thamestrup, som mener, at de voldelige episoder oftest
sker på grund af, at autisten ikke er i den rette behandling. Lene Diemer er advokat og har 15 års erfaring med sager, der omhandler kommunernes håndtering af autister. Hun oplever et stigende antal sager, der handler om, at mennesker med handikap enten mister en plads på et bosted eller bliver anbragt det forkerte sted.»jeg har lige haft ti sager om forflytninger, hvor alle klagerne fik medhold. Det siger noget om, hvordan det går med sagsbehandlingen «, siger Lene Diemer, som oplever, at kommunen hverken tager hensyn til lægefaglige udtalelser, bostedernes observationer eller pårørendes indvendinger. I løbet af det sidste år har hun fået flere henvendelser fra pårørende til autister, som har store problemer på deres bosteder, fordi de ikke er specielt indrettet til netop deres handikap.»desværre får jeg ofte først en sag, når det er gået helt galt. Det kan være en beboer, der er gået amok og er blevet politianmeldt «, siger Lene Diemer, som også er bekendt med sagen om Sebastian Bjerg, autisten, der fik 5 års behandlingsdom for at skubbe til en medarbejder på hans bosted. Hun mener, dommen er forkert, fordi Sebastian Bjerg var på et bosted, der ikke tog hensyn til hans autisme. Også DSL peger på, hvor vigtigt det er, at man får det rette tilbud.»hvis et menneske med autisme bliver anbragt et sted, hvor fagligheden er en anden, så er der stor risiko for, at det kan gå galt. Og målgrupperne bliver bredere nu, fordi kommunerne
ikke er tilbøjelige til at sende borgeren ud over kommunegrænserne. Det er en tydelig tendens«, siger Benny Andersen. Autister kan godt komme i klemme i retssystemet, mener psykolog og specialist i børneneuropsykologi fra Center for Autisme, Lennart Pedersen.»Autister er socialt naive, og man kan ofte få dem til at sige hvad som helst. De kan ikke gennemskue deres egen rolle og vil have svært ved at forklare, hvorfor de gjorde, som de gjorde«, siger Lennart Pedersen. Derfor er der behov for faglig ekspertise, når man afhører autister, mener han.»det er meget vigtigt det er det sørme. Der skal være særlig ekspertise, når man afhører børn, det skal der også, når man afhører autister«, siger Lennart Pedersen, som mener, at der sagtens kan være et øget antal politianmeldelser på grund af inklusionstanken.»der er nok flere, der bliver og vil blive anmeldt. Vi har mange års tradition for specialtilbud til målgruppen. Men der er kommet fokus på at socialisere dem i det normale samfund. Så stiger kravene til, hvordan de skal opføre sig«, siger han. Rigmor Lund, konsulent på socialområdet i Kommunernes Landsforening mener ikke, at det handler om visitation.»kommuner og institutioner skal blive bedre til at søge den ekspertise, der allerede findes både i og udenfor deres egen kommune for at tilrettelægge en indsats, der gør, at personen ikke bliver presset ud i en situation, hvor der kan opstå vold. Det
har både institution og kommunen et ansvar for«, siger Rigmor Lund. helene.navne@pol.dk FAKTA q VOLD PÅ ARBEJDET Mellem 2007 og 2011 anmeldte socialpædagogerne flere end 4.500 arbejdsskader. I 2011 anmeldte socialpædagogerne fire gange så mange skader som pædagogerne i BUPL. Halvdelen af alle arbejdsulykker indenfor det socialpædagogiske område sker på døgntilbud for personer med fysisk og psykisk handikap og på døgninstitutioner for børn og unge. Overfald: Sebastian skubbede til en pædagog og fik fem års behandling Af HELENE NAVNE For nylig blev Sebastian Bjerg dømt for vold mod en pædagog. Hans far mener, at hans søn blev presset helt ud til kanten. Et askebæger i nakken, spark og slag, trusler med pistol.
Socialpædagogerne råber nu vagt i gevær over de mange voldelige episoder, de kommer ud for på arbejdspladsen. Sebastian Bjerg er 20 år. Han har asperger og adhd. Han scorer højt på alle tjeklister, der måler, i hvor høj grad man har autisme, men i de rette rammer fungerer han godt. For nylig fik han en dom for vold mod en pædagog på den institution, hvor han boede. I gangen hos Sebastian Bjerg hænger en stor hvid tavle med huskesedler, telefonlister og opskriften på havregrød med banan i microovn. Det første af syv punkter på morgen- huskelisten er 'stå op' med en smiley bagefter. Gangen fører ind i et upersonligt og sparsomt møbleret rum med stue og køkken i et og vinduer fra gulv til loft i begge ender. Rundt om køkkenbordet sidder Sebastians Bjergs far og mor, et par i midten af 50 erne i lyst sommertøj, med en tyk blå mappe imellem sig. Sebastians mor, Kirsten Bjerg, rykker rundt på sin stol, mens hendes mand, Claus Bjerg, fortæller, hvordan han blev udelukket fra at vidne, da deres søn sad for retten. Episoden kunne ifølge forældrene sagtens være undgået, men Sebastian fik fem års ambulant behandlingsdom, hvor han skal møde til ugentlige samtaler med en psykiater, og vil kunne tvangsindlægges i et år.»på intet tidspunkt er der taget stilling til, at han er autist, og at der har været et forløb op til, hvor Sebastian flere gange er blevet presset helt ud til kanten«, siger Claus Bjerg. Tog 30 kilo på af stress.
Sebastian har sit værelse bag en lukket dør. Hans mor synes ikke, den skal åbnes, men Sebastian er ligeglad.»her er min computer, og her er mit rod. Jeg rydder op, når jeg har overskud«, siger han og slår ud med armene i det lille værelse. Han er en stor fyr med runde briller. Da det hele gik ned ad bakke, begyndte Sebastian at tage på.»jeg tog 30 kg på 3 måneder. Jeg lignede en opsvulmet kræftpatient, der havde været på druk«, siger han.»og det havde han ikke«, tilføjer hans mor. Sebastian boede på en institution i Københavns nordvestkvarter. En dag blev hans ynglingspædagog syg, og kom ikke tilbage. Kort efter stoppede lederen på stedet, og det eneste faglærte personale, der var tilbage, var en pædagog, som Sebastian ikke kom specielt godt ud af det med.»jeg synes helt ærligt, hun var en klaphat. Hun lyttede aldrig til, hvad jeg sagde «, siger Sebastian. Sebastian begyndte at opholde sig mere på sit værelse, hvor han satte sedler på døren om, at han ikke ville forstyrres.»jeg havde det dårligt. Ondt i hovedet og i maven, og jeg kunne ikke sove«, fortæller han. Slog så tallerkenerne fløj Sebastian fortæller, at han erkendte i retten, at han havde skubbet til pædagogen, fordi han blev tvunget til at sidde ved et bord, hvor der var en hund. Han kunne ikke rumme situationen, og han kunne ikke få lov til at gå op på sit værelse. Hunden slikkede på ham, og det måtte den ikke. Til sidst kunne han ikke
klare mere, og slog hænderne i bordet, så tallerkenen fløj. Pædagogen råbte, og nu skulle Sebastian bare væk.»jeg gik over til hende og skubbede hende ned ad stolen. Nu skulle det bare stoppe«, siger han. Da Sebastian tilstod i retten, blev han dømt uden sin fars og psykologs planlagte vidneudsagn. Dommen faldt også til trods for, at familien forinden havde fået medhold i en klage til Københavns Kommune over bostedet.»man skulle ikke tro, det kunne ske i Danmark. Det hører til under Mugabe«, siger Claus Bjerg. Den pågældende pædagog og institution ønsker ikke at udtale sig, men henviser til den ansvarlige centerchef i Socialforvaltningen, Frida Henriques Altmann. Hun vil ikke udtale sig i den konkrete sag, men fortæller, at medarbejderne på deres institutioner tager imod mange tæsk, og at politianmeldelserne er et signal til medarbejder og omverden om, at vold ikke er i orden. Omkring klagen, som Sebastians forældre fik medhold i, siger hun:»det tager jeg meget alvorligt.