NOTAT Team Natur og vandløb Sags id.: 01.00.00-P16-2-12 Sagsbeh.: DL16LISC 17. september 2012 Tønder Kommunes kommentarer til bemærkninger fra høring af forslag til Natura2000 handleplan Vadehavet, delplan for Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, Brede Å, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen. 2012 2015. Afsender Naturstyrelsen Vestjylland v. Søren Hald Friluftsrådet og forvaltningens bemærkninger 1. Tønder Kommunes forord kan give anledning til tvivl om kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at gennemføre den statslige Natura2000 handleplans indsatsprogram. NST påpeger, at selv om indsatsen som udgangspunkt forudsættes gennemført ved frivillig indsats, skal kommunerne ifølge miljømålsloven sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan. 2. Arealer hvor der skønnes behov for indsats er højt. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på at den er forpligtiget til at gennemføre indsatser i den størrelsesorden der er angivet. 1. Tages til efterretning 2. Arealernes størrelser er angivet ud fra et fagligt skøn med udgangspunkt i Naturstyrelsens anbefalede GIS analyser. Hvorvidt de kan gennemføres afhænger af lodsejervelvilje og midler til kompensation. Den nedre grænse i arealangivelsen fjernes 1. Friluftsrådet ønsker at eventuel adgangsbegrænsning ikke skal være generel men begrænses i tid (f.eks. yngletiden) 2. Adgangsbegrænsninger bør ledsages af god information (infotavler) og eventuel mulighed for at iagttage fugle på afstand (fugletorne) 3. Ønsker forbedrede faciliteter langs mere robuste områder, for at kanalisere en del af forstyrrelserne væk fra de mere sårbare områder 1. Kommunen ønsker at tilgodese alle interessegrupper og agter ikke at sætte strengere restriktioner end bevaringsmålsætningerne tilsiger. 2. Taget til efterretning 3. Taget til efterretning
Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev v. Ann Birgitte Sørensen Resumé af henvendelsen Museet anbefaler at der i forbindelse med de enkelte projekter, sender en forespørgsel til museet, for at de kan lave en arkæologisk vurdering. Taget til efterretning Claus Cornelsen www.plejnaturen.dk 1. Det foreslås kommunen at det er kommunen der opsøger og garanterer for det økonomiske tilskud. 2. Kommunen bør være tovholder på alle projekter 3. Berørte lodejere udenfor projektområdet må også kompenseres 4. Kommunen bør oplyse borgere om at handleplanerne ikke er frivillige på lang sigt. 1. Det er forudset at kommunen står for projekter på private arealer. Sikring af tilskud vil afhænge af de myndigheder, der står for administrationen, primært NaturErhvervstyrelsen. 2. I de fleste tilfælde vil kommunen stå som tovholder for projekterne. 3. Projekter vil skulle behandles efter gældende lovgivning, som bl.a. sikrer kompensation til alle berørte. 4. Udformningen af statens naturplaner for næste planperiode er ikke kendt, men det forventes, at omfanget af gennemførte indsatser i indeværende periode vil have betydning for kravene til indsatser og graden af frivillighed i næste periode. Samlet svar fra Landbo Syd, Sønderjysk Landboforening, Landbrugsrådgivning Syd og Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig A. Ny indsats (metoder og forvaltningstiltag) A1: Hvilke faglige begrundelser, vurderinger og beregninger ligger til grund for ha angivelserne af omfanget af ny indsats i handleplanerne? A2: Er der sammenhæng mellem opnåelse af gunstig bevaringsstatus og den planlagte indsats? A3: Er der tilstrækkelige og opdaterede registreringer bag planerne og bygger indsatserne på en solid faglig baggrund? A4: Uoverensstemmelse mellem statens naturplan og handleplanen for Sølsted Mose. A5: Opfordrer til at koncentrere arealer til ny natur omkring den eksisterende habitatnatur og i større samlede områder for at så få landbrug som muligt bliver berørt i forbindelse med husdyrbrugsgodkendelser. B. Tilskud til rydning af uønsket vækst B: Der bør være sammenhæng mellem tilskud til rydning og tilskud til efterfølgende pleje. Med rydning følger en forpligtelse til at holde arealet ryddet efterfølgende for opvækst, men kun penge til selv rydningen.
C. Forbedring af hydrologi C1: Det er nødvendigt at foretage en konsekvensberegning af hvordan ændringer i hydrologien påvirker den omkringliggende landbrugsjord i fladt landskab. Hvis afvanding af dyrkningsfladen forringes, bør der kompenseres økonomisk. Der bør være sikkerhed for at ændret hydrologi kan kontrolleres før indsatsen iværksættes. Der bør afsættes ressourcer til efterregulering, hvis det mod forventning viser sig, at omkringliggende landbrugsjord påvirkes af øget vandstand og forsumpning. C2: Det bør sikres, at indsatsen målrettes mod de arealer der giver mest muligt natur og gunstigbevaringsstatus for pengene. D. Græsning eller høslet D1: Tilskuddet til afgræsning/slæt og sen udbinding mv. dækker ikke de reelle udgifter. Det kan således ikke forventes at lodsejere finder dem økonomisk attraktive. Lodsejerne frygter at omfattende regelsæt eller problemer med de naturgivne forhold medfører en risiko for krav om tilbagebetaling af midler fra enkeltbetalingsordningen. D2: Det bør sikres, at der ikke opstår konflikter mellem ønsket om vådere arealer og afgræsning. Afgræsning af våde arealer er uhensigtsmæssig for dyrevelfærden. E. Indsats mod prædation E1: Vil opfordre til større indsats mod prædation, dog kun med fælder på statens arealer. F. Sammenkædning af naturarealer F1: Sammenkædning af naturarealer bør foregå på ekstensive arealer. F2: Hvor landbrugsdriften bliver underlagt begrænsninger skal der ydes økonomisk kompensation. F3: Oversvømmelse med henblik på at skabe opvækstområder for fiskeyngel bør ske på naturarealer. F4: Ændret eller ophør med vandløbsvedligeholdelse vil ofte have omfattende konsekvenser for landbrugsjorden. Det skal derfor kompenseres. G. Randzoner og dyrkningsfrie bræmmer G1: Randzoner omkring naturområder fremgår ikke af handleplanerne og må formodes ikke at være et virkemiddel der påtænkes at anvende. H. Næringsstoffer fra overfladevand H: Det formodes at reduktion i tilledning af næringsstoffer med overfladevand, udelukkende reguleres i kraft af øvrig lovgivning. Da dette område ikke er nævnt i handleplanen. I. Ammoniakfølsomme skovnaturtyper I: 9130 Bøgeskov på muldbund og 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld ønskes fjernet fra listen over ammoniakfølsomme Natura 2000-områder, da de vurderes ikke at være ammoniakfølsomme. J. Ammoniakfølsomme naturområder J: Akut behov for reduktion af ammoniakbelastningen til ammoniakfølsomme naturtyper, bør løses ved at kommunen vha. Naturbeskyttelseslovens 19 d-f tilbyder den pågældende landmand
fuld erstatning for at lukke sin produktion. K. Koordinering af indsatsen K1: Det er vigtigt med information og dialog med de berørte lodsejere. K2: Det er vigtigt med attraktive tilskudsordninger. K3: Landboorganisationerne medvirker gerne i et samarbejde med kommunen. A1: Indsatsbehovet for de enkelte naturområder tager udgangspunkt i informationer fra statens besigtigelser. Lysåbne naturtyper med høj grad af tilgroning vurderes at have behov for rydning. Naturligt våde naturtyper som trues af sommerudtørring vurderes at have behov for forbedret hydrologi. De lysåbne naturtyper vurderes at have behov for græsning/høslæt. En ny indsats i form af græsning/høslæt omfatter lysåbne naturtyper med en eksisterende MVJ-aftale som udløber i eller inden 2015, samt lysåbne naturtyper uden en MVJ-aftale. Igangværende indsats i form af græsning/høslæt omfatter lysåbne naturtyper med en eksisterende MVJ-aftale, som udløber efter 2015. Områder som vurderes at have potentiale til at blive ny habitatnatur, tager udgangspunkt i eksisterende 3 områder, hydrologi, terræn og jordbundsforhold. Minimum halvdelen af arealet befinder sig desuden indenfor Natura 2000-området og afgrænses desuden af, hvor det er muligt at få støtte til afgræsning/høslæt. Der er enten foretaget en kortlægning af de arealer, der opfylder de før angivne kriterier, eller der er taget udgangspunkt i eksisterende kortlægning af arealet. Alt er sket efter anvisning fra Naturstyrelsen, jf. Hjælp til at udfylde paradigme for Natura 2000-handleplan. A2: Det overordnede mål i Natura 2000-planen er at sikre eller genoprette gunstigbevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Den overordnede målsætning rækker ud over 1. planperiode. Indsatsen som angivet i Natura 2000- handleplanen vedrører 1. planperiode og er første skridt på vejen mod gunstig bevaringsstatus. A3: Ligger udenfor formålet med høringen, kommentaren vedrører de allerede vedtagne statslige Natura 2000-planer. A4: Høringssvaret vedrører ikke denne Natura2000 handleplan. A5: Er fint i overensstemmelse med målet om at sammenkæde eksisterende naturområder. B: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet og indholdet af tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen. C1: Inden hydrologiprojekter sættes i gang, vil der blive fortage en teknisk og biologiskforundersøgelse, hvor projektområdet undersøges nærmere, ligesom det klarlægges i samarbejde med den relevante lodsejer, hvad der er muligt og hvordan den bedste løsning findes. C2: Der er anført en indsats i form af hydrologi i naturområder, hvor hydrologien i særlig grad vurderes at være en trussel for at området kan opnå gunstigbevaringsstatus. Dette er vurderet ud fra statens besigtigelser af de enkelte områder. Det er således forsøgt sikret, at indsatsen målrettes mod de områder, der har det største behov. D1: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet for tilskud og
regelsættene i tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen. D2: Dette er en problematik kommunen er opmærksom på, og tager til efterretning. E1: Regulering af skadevoldende vildt sker gennem vildtforvaltningsloven, som administreres af Naturstyrelsen. Styrelsen står konkret for regulering af prædatorer i Tøndermarsken. F1: Sammenkædning af habitatnaturarealer vil som udgangspunkt foregå på eksisterende 3 arealer. F2: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet for tilskud og regelsættene i tilskudsordningerne. Der henvises til NaturErhvervstyrelsen. F3: Problematikken kan ikke genfindes under indsatser i Natura 2000- handleplanen eller Vandhandleplanen for området. Der kommenteres derfor ikke yderligere på dette. F4: Konsekvenser i forbindelse med ophør eller ændring af vandløbsvedligeholdelse ligger udenfor formålet med høring af Natura 2000-handleplanen. Der henvises til Vandplanen og Vandhandleplanen for området. G1: Randzoner omkring naturområder er ikke et virkemiddel kommunen påtænker at anvende på private arealer i første planperiode. Dyrkningsfri bræmmer vil lige som hidtil være et virkemiddel som kan forventes taget i anvendelse i forbindelse med sagsbehandling efter eksempelvis husdyrbrugsloven i forhold til at beskytte naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Der står følgende i Natura 2000-planen Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Kommunen er således forpligtet til via administration af eksempelvis husdyrbrugsloven at sikrer, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget ikke påvirkes væsentligt og at det ansøgte projekt ikke hindrer målopfyldelse af målene i Natura 2000-planen. H: Reduktion af næringsstoffer til overfladevand reguleres og håndteres af Vandplanen, Vandhandleplanen samt øvrig lovgivning. I: Ligger udenfor formålet med høringen, da kommentaren vedrører udpegningsgrundlaget og de allerede vedtagne statslige Natura 2000- planer. J: Det fremgår af Natura 2000-planen og Natura 2000-handleplanen at reduktion af kvælstof-deposition fra luften på områdets habitatnaturtyper sker ved administration af husdyrbrugsloven der med ændringen af 10. februar 2011 har fastlagt et særligt beskyttelsesniveau af hensyn til bevaringsmålsætningen i Natura 2000-planlægningen. K1: Dette falder helt i tråd med kommunens prioritering og forventede indsats i 1. planperiode. K2: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet for tilskud og regelsættene i tilskudsordningerne. Der henvises til
Naturerhvervsstyrelsen. K3: Dette er noteret og taget til efterretning. A-K: Giver ikke anledning til ændringer. Knud Johnsen Opfordrer til udarbejdelse af plejeplaner og iværksat pleje af fredningen for området øst for Lakolk. Er et projekt som Tønder Kommune vil overveje. Dansk Ornitologisk Forening v. Jens Rye Hansen 1. DOF påpeger vigtigheden af reduktion af forstyrrelser på strandene, sammenholdt med en god information til strandens gæster. 2. DOF ønsker en øget lokal og målrettet indsats mod prædation, ikke kun mod ræv men også mod mink. 1. Tønder Kommune er enig i behovet og ønsker at gennemføre indsatser mod forstyrrelser i god dialog med både DOF og Friluftsrådet. 2. Taget til efterretning Kystdirektoratet Ribe Stift Har ingen bemærkninger til planforslaget Har ingen bemærkninger til planforslaget