NYT ENERGI- OG TØRREANLÆG

JANUAR 2014 NOVOPAN A/S NYT ENERGI- OG TØRREANLÆG MILJØANSØGNING

ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2014 NOVOPAN A/S NYT ENERGI- OG TØRREANLÆG MILJØANSØGNING PROJEKTNR. A034832 DOKUMENTNR. 01 VERSION 05 UDGIVELSESDATO 13.01.2014 UDARBEJDET cwn, cnje KONTROLLERET tnes GODKENDT cwn

NYT TØRREANLÆG 5 INDHOLD 1 Oplysninger om ansøger og ejerforhold 9 1.1 Ansøgers navn, adresse og telefonnummer 9 1.2 Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer 9 1.3 Ejeren af ejendommen 9 1.4 Oplysninger om virksomhedens kontaktperson 9 2 Oplysninger om virksomhedens art 10 2.1 Virksomhedens listebetegnelse 10 2.2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt 10 2.3 Vurdering af om virksomheden er en risikovirksomhed 11 2.4 Projektets varighed 11 3 Oplysninger om etablering 12 3.1 Oplysninger om bygningsmæssige udvidelser 12 3.2 Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder, og idriftsættelse 12 4 Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 13 4.1 Virksomhedens overvejelser vedrørende lokaliseringen 13 4.2 Kommune- og lokalplan for området 13 4.3 Virksomhedens daglige driftstid 15 4.4 Til- og frakørselsforhold 15 5 Tegninger over virksomhedens indretning 16 5.1 Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald 16 5.2 Kloakplan 16 5.3 Interne Køreveje 16 C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

6 NYT TØRREANLÆG 5.4 Støj- og vibrationskilder 16 6 Beskrivelse af virksomhedens produktion 17 6.1 Oplysninger om art og forbrug af råvarer, energi, vand og væsentlige hjælpestoffer 17 6.2 Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb 19 7 Oplysninger om valg af bedst tilgængelige teknik 24 7.1 Guidance for A2 Particleboard, oriented Strand Board and dry process fibrecoated sector, DEFRA 25 7.2 Final Draft BAT Guidance Note on BAT for the production of Paper Pulp, Paper and Board, EPA Ireland 26 7.3 Reference document on the Best Available Techniques for Waste Incineration, The EU commission 26 7.4 TA-luft, Bundesministerium für umwelt, naturschutz und reactor sicherheit. 27 7.5 BAT vurdering af Novopans tørreanlæg 27 7.6 Udkast til EU BAT referencedokument for spånpladeindustrien, juli 2013 29 7.7 Væsentligste alternativer 31 8 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 32 8.1 Luftforurening 32 8.2 Spildevand 34 8.3 Støj- og vibrationer 35 8.4 Affald 37 8.5 Jord- og grundvand 38 8.6 Basistilstandsrapport 39 9 Forslag til vilkår og egenkontrol 40 10 Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 41 10.1 Vådelektrofilter 41 10.2 Tørreanlæg 41 10.3 Sigteanlæg 42 10.4 Brændselsoplag 42 C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 7 11 Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør 43 12 Ikke-teknisk resumé 44 13 Bilag 45 13.1 Bilag A: Flow sheet 45 13.2 Bilag B: Plantegning 45 13.3 Bilag C: Oversigtstegning over brændselsoplag 45 13.4 Bilag D: OML beregninger for skorsten 45 13.5 Bilag E: Deklaration for A2 affaldstræ 45 13.6 Bilag F: BAT tjekliste for spånpladeproduktion 45 13.7 Bilag G: Vurdering af farlige relevante stoffer 45 C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 9 1 Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1.1 Ansøgers navn, adresse og telefonnummer Ansøger er: Novopan Træindustri A-S Fabriksvej 2 Pindstrup 8550 Ryomgaard Telefon: 89747474 1.2 Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer CVR nummer:11766110 P nummer:1002911982 1.3 Ejeren af ejendommen Samme som ansøger 1.4 Oplysninger om virksomhedens kontaktperson Teknisk chef Anders Skov Madsen Telefon: 89 747416 Mobil: 20786052 Email: asm@novopan.dk C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

10 NYT TØRREANLÆG 2 Oplysninger om virksomhedens art 2.1 Virksomhedens listebetegnelse Novopans hovedaktivitet er omfattet af Bilag 1, punkt 6.1.c i godkendelsesbekendtgørelsen, Bek. nr. 1454 af 20/12/2012: "Fremstilling i industrianlæg af: En eller flere af følgende træbaserede plader: OSB-plader, spånplader eller fiberplader, hvor produktionskapaciteten er større end 600 m3/dag". Tørreanlægget er en biaktivitet på Novopan omfattet af Bilag 1, punkt 5.2 i Godkendelsesbekendtgørelsen: "Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller medforbrændingsanlæg, pkt. b: For andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time". 2.2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Anlægget omfatter et direkte fyret tørringsanlæg med en indfyret effekt på 43 MW. Brændslet er træaffald som det, der indfyres i den nuværende dampkedel. Der produceres ca. 31 MW til tørring af træspåner og ca. 10 MW til opvarmning af procesanlæg samt fremstilling af damp og fjernvarme. Dette sker via en indbygget varmoliekedel. Selve tørringen af spåner sker i en tørretromle, der består af et blandekammer, røggaskanaler, tørretromle med drivsystem, cyklonbatteri og røggasventilator. Anlægget forsynes i nødvendigt omfang med gnistdetekteringsanlæg samt eksplosionsklapper og paneler. En blanding af afkastluft og røggas fra anlægget udledes til det fri via et installeret, vådt elektrofilter. Anlægget reducerer fugtigheden i spånerne fra ca. 50% til ca. 2% og har en kapacitet til at tørre ca. 50 ton træ/h og til at fordampe ca. 30 ton vand/h. Indgangstemperaturen er ca. 450 C og udgangstemperatur på ca. 120 C. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 11 2.3 Vurdering af om virksomheden er en risikovirksomhed Da der anvendes urea frem for ammoniak i forbindelse med røggasrensningen er anlægget ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Der anvendes ikke farlige stoffer i øvrigt i mængder der gør at anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen. 2.4 Projektets varighed Projektet er ikke midlertidigt. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

12 NYT TØRREANLÆG 3 Oplysninger om etablering 3.1 Oplysninger om bygningsmæssige udvidelser Anlægget vil have et arealbehov på ca. 85 m x 35 m svarende til næsten 3.000 m² (0,3 ha), og den maksimale byggehøjde vil være ca. 25 m. 3.2 Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder, og idriftsættelse Projektering af anlægget vil foregå i perioden oktober 2014 og indtil sommer 2015. Byggefasen vil være i perioden sommer 2015 og indtil sommer 2016, hvorefter anlægget idriftsættes. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 13 4 Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 4.1 Virksomhedens overvejelser vedrørende lokaliseringen Anlægget placeres på virksomhedens grund som angivet i Bilag B. Anlægget placeres indenfor gældende byggelinjer, på et område der i dag er en befæstet køreplads på Novopan, tæt på det nye våde elektrofilter. 4.2 Kommune- og lokalplan for området 4.2.1 Kommuneplan Placeringen af virksomheden i forhold til tilstødende og omkringliggende grunde fremgår af Figur 4-1. Anlægget etableres i et nuværende erhvervsområde og i tilknytning til øvrige industrianlæg. Anlægget er omgivet af boliger nord for virksomheden (Pindstrup by) og åbent land syd, øst og vest for virksomheden. Pindstrup by er beliggende nord/nordøst for virksomhedens skel ca. 250 m fra det planlagte anlæg. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

14 NYT TØRREANLÆG 100 m Figur 4-1 Oversigtsplan Ifølge Syddjurs Kommuneplan 2009 er Novopan beliggende i rammeområde 5.2.E3: Erhvervsområde ved Fabriksvej, syd, Novopan Træindustri A-S, som er udlagt som erhvervsområde til virksomheder af miljøklasse 2-5. Der er ikke noget i de generelle planbestemmelser i kommuneplanen, der er i modstrid mod planerne om at etablere de anlæg, der her søges om. Anlægget placeres indenfor de gældende byggelinjer for Novopan. 4.2.2 Lokalplan Novopan er desuden omfattet af lokalplan nr. 45 godkendt af den tidligere Midtdjurs Kommune i 1990. Der vil være behov for dispensation for byggehøjde bestemmelserne på max. 15 m i den gældende lokalplan. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 15 4.3 Virksomhedens daglige driftstid Anlægget vil være i drift 24 timer i døgnet, ca. 355 døgn om året. 4.4 Til- og frakørselsforhold Tørreanlægget har med en indfyret effekt på 43 MW en lidt større kapacitet end Kraft 5 med en nettoeffekt på 27 MW. Det medfører at forbruget af affaldstræ i tørreanlægget forøges en lille smule, men olieforbrug til spidslastkedel (Kraft 6) forsvinder. Antallet af transporter med affaldstræ og færdigvarer forventes ikke ændret. - Etablering af det nye spåntørreanlæg vil ikke i sig selv give anledning til en produktionsforøgelse. Der er flere anlæg i produktionsrækkefølgen som skal ændres/udskiftes for at det kan ske. Brændselsforbruget i de eksisterende anlæg udgør ca. 50.000 ton træaffald årligt samt ca. 2.400 t svær fuelolie. Disse 2.400 t svær fuelolie forsvinder ved etablering af det nye anlæg og hvis man omregner fuelolien til træbrændsel, andrager det ca. 12.000 t træbrændsel. De således nuværende ca. 62.000 ton træbrændsel (omregnet) er rent faktisk større end det forventede fremtidige forbrug på ca. 58.000 ton. Det skyldes øget recirkulation i anlægget og bedre virkningsgrad samt energiudnyttelse af overskudsenergi fra vådelektrofilter. Men forbruget falder og CO2 udledningen falder markant. Der forventes potentielt ca. ¼ mere flyveaske/træaffald til deponering eller genindfyring på grund af det øgede forbrug af træbrændsel. Antallet af transporter er i dag ca. 270 transporter pr. år, svarende til 1 pr. dag. Dette forventes øget til maksimalt 340 transporter pr. år. Transportvejene vil være de samme som hidtil og al transport vil kun ske på hverdage i dagtimerne. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

16 NYT TØRREANLÆG 5 Tegninger over virksomhedens indretning 5.1 Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald Træaffald placeres på oplagspladsen som hidtil og dette ændres ikke. Placeringen af oplag fremgår af plantegningen Bilag C. Hjælpestoffer til røggasrensning placeres som angivet i miljøgodkendelsen af elektrofilteret. 5.2 Kloakplan Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en kloakplan, det vil blive eftersendt når anlægget projekteres. 5.3 Interne Køreveje De interne køreveje er markeret på plantegningen, Bilag B. 5.4 Støj- og vibrationskilder Præcis placering af støj- og vibrationskilder kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vil blive eftersendt når anlægget er projekteret. Der vil blive stillet krav til leverandøren om at de enkelte støjkilder ikke har en højere støjudsendelse end 80 db(a) i 1 m's afstand, således at støjkravene jf. støjhandlingsplanen overholdes. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 17 6 Beskrivelse af virksomhedens produktion 6.1 Oplysninger om art og forbrug af råvarer, energi, vand og væsentlige hjælpestoffer 6.1.1 Råvarer Brændslet til det nye tørreanlæg består af pudsestøv og andet støv fra Novopans produktion herunder savaffald, og frasorteret kategori A2 træaffald (ristebrændsel). Frasorteret A2 træaffald er den rest der opstår når A2 affald, der leveres udefra fra genbrugscentre (Marius Pedersen, Reno Djurs m.fl.) behandles i virksomhedens sorteringsanlæg med henblik på at producere råvarer til spånpladeproduktionen. Oplaget af affaldstræ udgør ca. 50.000 tons, og oplaget er placeret som vist i Bilag C. Den fremtidige oplagsplads for brændsel vil blive etableret på befæstet område, således at nedsivning ikke kan finde sted. Vi forventer derfor ikke at brændslet vil udgøre en risiko for luft, grundvand og jord. Overfladevandet vil blive opsamlet i et separat drænsystem og rensning skal foretages før det ledes til overfladevandssystemet eller kommunalt renseanlæg. Aske og slagger opbevares i overdækket mellemdeponi. Afvanding af slagger sker i et lukket, separat system allerede etableret. Der er som Bilag E, vedlagt en deklaration af kategori A2 affaldstræ, som er den type affaldstræ som Novopan modtager fra genbrugscentre. Der findes ikke nyere analyser af brændslet. Limindholdet i spånplader udgør i gennemsnit 9 %, men på grund af opblanding af brændslet med andet træaffald (bark, flis mv.) vil det samlede brændsels limindhold i gennemsnit være i størrelsesordnen 1 %. Dette brændsel er omfattet af affaldskategori 03 01 i Affaldsbekendtgørelsen liste over affaldskategorier, BEK nr. 1632 af 21/12/2010. Novopan ønsker at kunne forbrænde de affaldskategorier der er angivet i Tabel 6-1, dog eksklusiv kategori 03 01 04, der er farligt affald. Tabel 6-1Uddrag af affaldsbekendtgørelsens liste over affaldskategorier C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

18 NYT TØRREANLÆG 03 01 03 01 01 03 01 04 03 01 05 03 01 99 Bark- og korkaffald Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer indeholdende farlige stoffer Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer bortset fra affald henhørende under 03 01 04 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 17 02 Træ (fra bygnings- og nedrivningsarbejder) 17 02 01 Træ Forbruget af savaffald og pudsestøv udgør årligt ca. 18.000 tons. Mængden af frasorteret A2 træaffald og andre træaffaldstyper forventes fremover at udgøre ca. 40.000 tons/år, således at det samlede brændselsforbrug bliver 58.000 tons/år. Fordelingen på EAK koder skønnes som følger: Affaldskategori 03 01 01 er barkaffald fra Novopans egenproduktion af flis. Forbruget udgør under ca. 450 t/år. Affaldskategori 03 01 01 er rent barkaffald og indeholder procentuelt ingen forureninger. Affaldskategori 03 01 05 er træaffald fra egne kunder og fraskær fra egenproduktion og pudsestøv samt rent træ fra genbrugspladser (A2 træaffald). Forbruget udgør i alt ca. 50.650 t/år. Der kan undtagelsesvis forekomme metal og andre forureninger i mindre omfang. Vi kan ikke sætte andele af forureningen op i tal, da disse er forsvindende små. Vi ved fra tidligere beregninger at indholdet af lim er lige omkring 1 %. Affaldskategori 03 01 99 er andet affald. Forbruget udgør under 400 t/år. Det kan være små, private leverandører der kommer med spånplader, andet træ fra nedbrydning mv. Det er kategorien der holdes specielt øje med ved aflæsning for at forhindre at der kommer andre dele end træ, idet vi kun accepterer rent træ. Der er normalt ingen forurening i dette materiale. Affaldskategori 17 02 01 Træ fra nedbrydning. Forbruget udgør ca. 6.500 t/år. Her er der størst risiko for forurening. Der er fremmedstoffer i materialet. Det kan være gummilister, plastic, søm og skruer. Under forarbejdningsprocessen fjernes det meste af disse forureninger og køres til deponi. Ingen renseprocesser er dog 100 % effektive og der vil blive overført beskedne mængder af disse stoffer til brændslet. Dette er dog de seneste 2 år reduceret væsentlig, idet de fleste fraktioner, vi frasorterer i processen, køres til deponi i stedet for at blive forbrændt som tidligere. A2 træaffald fra genbrugsstationer hører også til denne kode. Fælles for alle kategorier er at der er mindst 99 % rent træ i alle fraktioner. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 19 Det maksimale brændselsforbrug ved fuldlast vil være ca. 17 ton/h fordelt på 14 t/h ristebrændsel og ca. 3 t/h indblæst støv. Det gennemsnitlige brændselsforbrug afhænger meget af tørrerens belastning baseret på råmaterialernes fugtighed. Der vil være en variation i brændværdi for især ristebrændsel. Den ligger normalt på ca. 10 MJ/kg men varierer ca. fra 7,5 12,5 MJ/kg medens træstøvet har en brændværdi på ca. 16 MJ/kg. Værdierne er ikke så meget afhængig af type som det er af fugtighed. Netop fugtigheden i ristebrændslet kan variere rigtig meget og det spiller en afgørende rolle for den indfyrede brændselsmængde. 6.1.2 Energiforbrug Tørreanlægget har udover ovennævnte brændselsforbrug et forventet elforbrug af størrelsesordnen 12-15.000 MWh/år. 6.1.3 Vandforbrug Der vil være et vandforbrug til spædning af slaggesystemet. Det vil blive overvejet, om det er hensigtsmæssigt at bruge f eks spildevand fra det våde elektrofilter her - eller andet spildevand fra processen i fabrikken. Det samlede vandforbrug i filtret forventes at være på mellem 4-7 m³/h på grund af fordampning samt bortledning af spildevand. Det samlede årlige vandforbrug vil således være på maksimalt 58.800 m³/år. 6.1.4 Kemikalier Novopan modtager urea som en vandig 40 % opløsning med tankbil. Dvs. blandesystem for fast urea som beskrevet i miljøansøgningen for kraft 5 bortfalder. Forbruget af urea til NO x -reduktion forventes at være af størrelsesordnen op til ca. 168 tons opløsning per år, dog kan det blive lavere på grund af røggasrecirkulation. Ureaopløsningen opbevares i en ny udendørs 10 m3 ståltank, der placeres i forbindelse med det nye tørreri tæt på fyrrummet. Tanken placeres i en stor tæt, flytbar stålcontainer der kan rumme tankens volumen. Forbrug af andre kemikalier vil være indenfor rammerne af de forbrug, der er oplyst i forbindelse med miljøansøgning for nyt vådt elektrofilter. Datablade for anvendte hjælpestoffer er fremsendt i forbindelse med miljøansøgning for tilslutning af Kraft 5 til vådt elektrofilter. 6.2 Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb Numre angivet i det følgende referer til numre på Bilag A. Fyringsanlægget: C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

20 NYT TØRREANLÆG 1. Ristebrændslet opbevares i en bygning med hydraulisk skubbebund. Ved at variere hastigheden af skubbebunden, kan kapaciteten tilpasses det aktuelle behov for energi til processen. Brændslet transporteres fra bygning til rist via et lukket transportbånd. 2. Der etableres en lukket silo for opsamling af støv fra produktionen. Siloen har i bunden et hydraulisk fødesystem, hvis hastighed tilpasses behovet for kapacitet i støvbrænderen. Støvet transporteres pneumatisk fra silo til støvbrænder. Der etableres 1 eller 2 støvbrænder. 3. Fremskubberrist med lufttilsætning sektionsvis for bedre at kunne styre luftoverskuddet i de enkelte zoner af forbrændingsprocessen. Processerne i forbrændingen er følgende: fordampning af vand, afgasning, forbrænding af gas, antændelse af træet og sidst i forløbet udbrænding af kulstofresten, inden slaggeresten forlader risten. Der etableres en vådslaggerende, der afleverer slaggen i en container eller et lokalt deponi. Vandstanden i vådslaggerenden er samtidig med til at sikre at undertrykket i fyrrummet ikke brydes. Det er vigtigt at der til stadighed er undertryk i fyrboksen, dels for at skabe stabilitet i forbrændingen, dels af brandmæssige årsager. Det er alt for farligt, hvis gnister fra fyrrummet spredes i og omkring tørreren. Ristens fremdrift sker ved hjælp af hydrauliske cylindre. 4. Fyrrummet er opbygget med en fuldsvejst beklædning bestående af metalplader og forstærkninger, hvor det er nødvendigt. Indvendigt er hele fyrrummet beklædt med ildfast murværk beregnet for meget høje temperaturer. I murværket er der de tilstrækkelige åbninger for støvbrænder, tilsætning af sekundær luft samt tilsætning af røggas. For optimering af NOx emission fra anlægget, er det muligt at etablere enten SNCR de-nox anlæg eller røggasrecirkulation, eller en kombination af disse. Hvilken løsning der vælges vil blive afklaret i forbindelse med den tekniske afklaring med potentielle leverandører af anlægget. Dannelsen af NOx i forbrændingsprocessen påvirkes af mange faktorer: Brændselssammensætning, røggastemperatur, O2-indhold i røggassen og opholdstid er alle faktorer med væsentlig indflydelse på dannelsen af NOx ved forbrænding. For optimering af forbrændingsprocessen styres tilsætning af luft i processen ved hjælp af en O2-måler til kedelstyring, temperaturstyring og andre inputdata. Ved at anvende røggasrecirkulation, er det muligt at optimere styringen af forbrændingsprocessen således at temperaturen og O2- indholdet reduceres, hvorved dannelsen af termisk NOx hæmmes. Røggasrecirkulation bidrager til at reducere NOx-dannelsen i forbrændingen og gør således måske et SNCR-anlæg overflødigt. Der er på dette punkt visse forskelle i de mulige leverandørers koncept og dermed også om der vælges røggasrecirkulation eller ej. Hvis ikke dette vælges, bliver det nødvendigt at installere SNCR anlæg (Seletive NonCathalytic Reaction). Der er tale om et nyt anlæg, da det installeres direkte i kedlen til det C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 21 nye tørreanlæg. Dele af anlægget fra kraft 5 genbruges dog. 5. Anlægget benytter den såkaldte SNCR (Selective Non-Catalytic Reaction) metode, hvor man udnytter reaktionsegenskaberne fra Carbamid (Urea) der i en opløsning af reaktionsmiddel, reaktionsmiddel / vand dyses ind i fyrrummet og opløsningen reagerer med NOx til frit kvælstof (N2). Reaktionsmidlet opbevares i en lagertank med et volumen på ca. 10 m³. Ved hjælp af en pumpestation pumpes reaktionsmidlet frem til blande-og målermodulet. Her blandes det med vand inden det føres til lanserne hvor trykluft tilsættes for forstøvning. For at få en homogen fordeling af reaktionsmidlet i fyrrummet sker inddysningen over flere lanser. Selve reaktionen er følgende: CO (NH2)2 + 2 NO + ½ O2 -> 2 N2 + CO2 + 2 H2O Processen omdanner kvælstofilte til fri kvælstof, CO2 og vand. Processen skal forløbe inden for et bestemt temperaturinterval. Mellem 900 og 1050 C. Bliver temperaturen for høj, falder reduktionseffekten og bliver den for lav, er der risiko for fri NH3 i røggassen. Der forventes en reduktion af NOx emissionen i størrelsesorden 50-60 %. Den fysiske udformning af fyrrummet sikrer, at forbrændingstemperatur og opholdstid opfylder alle forskrifter i bekendtgørelser gældende for området. Inden røggassen kommer videre i forbrændingssystemet enten direkte i tørretromlens såkaldte blandeboks eller til den parallel-koblede hedtoliekedel, er opholdstiden minimum 2,5 s ved min 850 C og ved fuldlast. 6. Der installeres (integreres) en hedtoliekedel i forbindelse med det nye forbrændingsanlæg på ca. 10 MW. Hedtoliekedlen, består af et fyrrum med en spiralsnoet strålingshedeflade og efterfølgende en konvektionshedeflade. Hedtolien tvangscirkuleres i systemet ved hjælp af en cirkulationspumpe. Kedlen tilsluttes det eksisterende hedtoliesystem til opvarmning af Contipresse, melamin anlæg og folieanlæg. Herudover bliver der tilsluttet en dampgenerator til fremstilling af damp til limeri, damp til forvarmer, Contipresse og eventuel intern fjernvarmefremstilling. Placering af disse anlæg er ikke besluttet, men den mest sandsynlige placering er i det eksisterende anlæg som en ombygning fra den nuværende dampforsyning til direkte hedtolie forsyning. I forbindelse med det nye anlæg bliver der således kun tale om at etablere tilslutning fra det eksisterende anlæg til kedlen placeret i det nye tørreri. Det vil ske i form af frem og retur rør i ca. dimension 150 mm. Vi forventer ikke etablering af cirkulations i det nye anlæg lige som der heller ikke etableres beholdere. Disse er allerede i dag til stede i det eksisterende anlæg. 7. Luftforvarmer er installeret for at opvarme primærluften under forbrændingsristen. Energien hertil kommer fra varmen i sedimentationsbeholderen i det våde elektrofilter. Ved at køle på sedimentationsbeholderen, kan C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

22 NYT TØRREANLÆG der udvindes ca. 2,5 MW. Da drift af filter og tørreri er helt integreret, kan denne facilitet udnyttes alle årets driftstimer. Det medvirker også til at mindske fordampningen fra sedimentationsbeholderen og dermed til at reducere vandforbruget. Tørreanlægget: 8. Mixingboks eller blandekammer er stedet hvor den rette temperatur til indgang af tørrer dannes. Der er følgende tilgang: Varm røggas fra forbrændingsanlægget, recirkuleret røggas fra hedtoliekedlen, recirkuleret afkastluft fra tørretromle/cykloner samt tilsætning af den nødvendige mængde frisk luft (tages fra omgivelserne). Fra dette blandekammer ledes luften ind i tørreren samtidig med at den fugtige blanding af spån tilsættes. 9. Tørretromlen er opbygget som et cylindrisk rør med et system af prelplader som har til opgave at sprede spånerne mest muligt under den stadige rotation. Tromlen er designet til at give spånerne størst mulig overflade og dermed effektiv kontakt til den varme tørreluft. Store spåner kræver længst tid i tromlen og det sker også, fordi de transporteres langsommere igennem end små og lette spåner. De lette og små spåner medrives af tørreluften og udskilles i de efterfølgende cykloner. De tunge spåner, der har længst opholdstid, udskilles i boksen lige efter tørretromlen. Da der i tørreluften også befinder sig røggas, er iltprocenten meget lavere end i andre typer tørrere. Det betyder at eventuelle smågnister ved indgangen til tørreren ikke kan/ har svært ved at antænde spånerne. Det er også her fugtigheden er højest. Ved udgangen af tørreren, hvor der er lav fugtighed, er eventuelle gnister ikke længere til stede. For at mindske risikoen for støveksplosioner er der i den tørre del af processen installeret gnistdetektering samt efterfølgende slukning ved hver procesovergang. 10. Cyklonbatteri. For at få udskilt så meget støv (dækspåner) som muligt inden luftblandingen ledes til vådelektrofilter, er der installeret at antal cykloner som grovudskillere. Disse cykloner er brandmæssigt sikret med vanddyser. Mellem cyklonbatteri og vådelektrofilter er der etableret en nødskorsten. Denne bruges, såfremt vådelektrofiltret udkobles og indtil tørreren er kørt ud af drift. Der etableres en ny vådspånsilo med en diameter på ca. 10 m og med en højde på ca. 15 m. Transport fra de eksisterende haller, hvor flis og andet materiale fremstilles/opbevares skal omlægges til den nye vådspånsilo som placeres i forlængelse af elektrofilteret.. Transport sker med lukkede gummibåndstransportører. Placeringen af vådspånsilo og transportbånd er vist på plantegningen, Bilag B. Siloanlægget: C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 23 11. En ca. 1000 m³, tæt vådspånsilo med vakuumbryder og overtryksventil. I bunden er der udmader med sluse og transportør til indgang på tørrer. På grund af fugtigheden i spånerne, bliver der ikke installeret gnistovervågning fra starten, men der laves provisorier for eventuel senere installering. Efter tørreren installeres en ny flissigte med kapacitet til at sigte ca. 50 t/h. Sigten opdeler spånerne efter tørreren i midtspån og dækspån. Sigten er en rullesigte med stor overflade. Det er kendt teknik med mange års drift i lignende anlæg. På grund af den lave fugtighed overvåges både til- og afgang på sigten for eventuelle gnister, og der etableres slukningsanlæg de nødvendige steder. Det nye sigteanlæg vil blive indbygget i et støjhus og kommer dermed med sikkerhed ikke til at bidrage til støj i nogen af kontrolpunkterne. Der forventes ikke at forekomme affald eller emissioner fra sigten. Det nye sigteanlæg har kun til formål at adskille de to fraktionerdækspån og midtspån. Det skal ikke erstatte sigteanlæg i det eksisterende anlæg, idet vi jo på nuværende tidspunkt kører med adskilte systemer for dækspån og midtspån. I det nye tørreanlæg bliver alle spån tørret i én og samme tørrer og af den grund hører der et sigteanlæg med til det nye tørreri. Vi forventer ikke at etablere ventilation fra sigteanlægget. 12. Efter sigten er der to fraktioner. Dækspån, som skal i silo nr. 1, og mellemspån, som skal i silo nr. 2. Disse to siloer er de eksisterende i spånsepareringen. Det overvejes at indskyde 2 stk. brandsiloer mellem den nye flissigte og de eksisterende siloer nr. 1 og silo nr. 2. Begge brandsiloer bliver i så fald på ca. 300 m³ hver. Da vi er i det meget tørre område (kun ca. 2% fugt), er det nødvendigt at overvåge indløbet til brandsiloen med gnistdetektering og vandtågeslukning. Begge brandsiloer er forsynet med de nødvendige sprængklapper i toppen, såfremt der skulle ske en støveksplosion alligevel. Formålet med brandsiloerne er at holde en eventuel eksplosion her og ikke tillade en udbredelse til spånsepareringen, hvor den erfaringsmæssigt skaber størst skade og udbredelse. Der vil ikke blive emissioner fra siloerne, da der udelukkende er tale om mekanisk transport. Transportanlæg: Lukkede kædetransportører, der bruges ved stigende transport over 15 graders stigning. Lukkede gummibånd i rør båret oppe af bæreluft. Bruges over lange afstande med ingen eller moderate stigninger. Meget energivenlige. Fælles for disse transportanlæg er, at de er fuldstændig lukket i udførelse uden risiko for støvudslip til omgivelserne, og at det er forholdsvis enkelt at brandbeskytte dem med gnistdetektering og vandtågeslukning. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

24 NYT TØRREANLÆG 7 Oplysninger om valg af bedst tilgængelige teknik Anvendelsen af bedst tilgængelige teknik er vurderet ud fra følgende 5 kilder: 1 "Sector Guidance Note IPPC SG 1 Integrated Pollution, Prevention and Control (IPPC): Secretary of State's Guidance for A2 Particleboard, oriented Strand Board and dry process fibreboard sector", september 2006, fra DEFRA i England" 2 "Final Draft BAT Guidance Note on Best Available Techniques for the production of Paper Pulp, Paper and Board", april 2010 EPA, Ireland" 3 Reference Document on the Best Available Techniques for Waste Incineration, The EU Commission, August 2006 4 Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit: Erste Allgemeine Verwaltungsvorschrift zum Bundes Immissionsschutzgesetz (Technische Anleitung zur Reinhaltung der Luft TA Luft), 24. Juli 2002 5 Udkast 1 til EU BAT reference dokument for spånpladeindustrien, juli 2013 De første 2 BAT referencer fra England og Irland er ikke helt dækkende for det anlæg der planlægges etableret på Novopan, idet emissionsværdier mv. er baseret på et direkte fyret tørreanlæg med brug af rent træaffald som brændsel. Til forskel fra dette er Novopans direkte fyrede anlæg karakteriseret som et affaldsforbrændingsanlæg, jf. punkt 2.1, hvor der er mulighed for indfyring af "andet ikke-farligt affald end dagrenovation og dagrenovationslignende affald". Dette omfatter bl.a. træaffald i de kategorier som leveres af genbrugsfirmaerne og returneret spånpladeaffald. BREF noten fra EU om Best available techniques for waste incineration er dog heller ikke helt dækkende, idet den kun omfatter ren affaldsforbrænding, dvs. emissionsværdierne svarer her til den røggas der ledes ind i tørreanlæggets roterovn. I roterovnen vil der afgives yderligere stoffer fra de tilførte træspåner under selve tørringen der påvirker sammensætningen af den gas der ledes til det våde elektrofil- C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 25 ter. Desuden skal BREF noten revideres med start i 2013, med henblik på at udgive bindende BAT konklusioner. Det vurderes derfor at kombination af kravene i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen og TA-luft vil være mest dækkende for det anlæg som Novopan ansøger om. I Juli 2013 er der desuden udgivet et første udkast til BAT reference dokument for spånpladeindustrien, indeholdende forslag til bindende BAT konklusioner. De ansøgte udledningsværdier er i det følgende sammenholdt med forslaget til BAT konklusioner. I det følgende er der givet en kort beskrivelse af kravene i de enkelte BAT noter, idet fokus dog er på luftemissionerne. BAT i forhold til det våde elektrofilter er angivet i ansøgningen for dette filter. BAT for spildevandsudledning er angivet i ansøgning om spildevandstilladelse for Novopan. Sidst i kapitlet er givet oplysninger om de væsentligste alternativer, jf. krav i godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 3, punkt 21. 7.1 Guidance for A2 Particleboard, oriented Strand Board and dry process fibrecoated sector, DEFRA Denne guidance note angiver følgende BAT relaterede emissionsværdier fra nye tørreanlæg, fyret med rent træaffald som brændsel: Parameter BAT emissionsgrænse Støv 20 mg/m 3 Kondenserbare VOC forbindelser (eks. støv) 130 mg/m 3 Beregnet som kulstof Formaldehyd 20 mg/m 3 Beregnet som formaldehyd Total aldehyder 20 mg/m 3 Beregnet som kulstof Phenol 5 mg/m 3 2 timers gennemsnitsværdi som monohydroxyphenol Isocyanate 0,1 mg/m 3 2 timers gennemsnitsværdi som total NCO gruppe Operatøren skal endvidere sikre at ind- og udgangstemperaturen af tørreanlægget er så lave som praktisk mulige, samtidig med at det nødvendige fugtindhold opnås og ovenstående emissionsgrænser overholdes. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

26 NYT TØRREANLÆG 7.2 Final Draft BAT Guidance Note on BAT for the production of Paper Pulp, Paper and Board, EPA Ireland Denne BAT Guidance Note angiver de samme BAT emissionsværdier som vist i tabellen fra DEFRA, men supplerer med en BAT værdi for total ammoniak på 30 70 mg/m 3. 7.3 Reference document on the Best Available Techniques for Waste Incineration, The EU commission BREF noten angiver følgende BAT emissionsværdier for affaldsforbrændingsanlæg: (mg/nm 3, 11 % O 2, tør gas) Parameter Præstationskontrol ½ times middelværdier Døgn middelværdier Støv 1-20 1-5 HCI 1-50 1-8 HF <2 <1 SO2 1-150 1-40 NO og NO2, SCR 40-300 40-100 NO og NO2 30-350 120-180 TOC 1-20 1-10 CO 5-100 5-30 Hg <0.05 0.001-0.03 0.001-0.02 Cadmium 0.005-0.05 Thalium 0.005-0.05 Sum other metals 0.005-0.5 Dioxin 0.01-0.1 Furans 0.01-0.1 NH3 <10 1-10 <10 Benz(a)pyrene Generelt lave værdier, se BREF for nærmere detaljer PCBs PAHs C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 27 N20 Revision af BREF noten forventes påbegyndt i 2013, og på grundlag af dette udgives bindende BAT konklusioner. Der er endnu ingen informationer om i hvilket omfang ovennævnte BAT anbefalinger ændres i BAT konklusionerne. 7.4 TA-luft, Bundesministerium für umwelt, naturschutz und reactor sicherheit. I TA-luft 2012 er angivet følgende emissionsgrænser for direkte fyrede tørreanlæg: Indgangsgas fra brænder TA-luft, afsn. 5.4.1.2.1 + 5.4.1.3 Enhed mg/nm 3 Døgnmiddel, 11 % O2, tør Udgangsgas fra roterovn TA-luft, afsn. 5.4.6.3 mg/nm 3 timemiddel, 17 % O2, fugtig Total støv 20 15 TOC 10 300 Formaldehyd 20 HCL HF SO 2 NO 2 250 Cd + Tl Hg Sb+As+Pb+Cr+Co+Cu+Mn+Ni+V Dioxiner og furaner (ng/nm 3 ) CO 150 7.5 BAT vurdering af Novopans tørreanlæg Røggassen fra forbrændingsdelen blandes med dels friskluft og dels en recirkuleret blanding af røggas/tørreluft i det såkaldte blandekammer. Processen er en kombineret tørreproces/forbrændingsproces og derfor er der ikke direkte en dansk bekendtgørelse eller vejledning, der præcist dækker en sådan anlægstype. Forbrændingsprocessen vil isoleret set skulle overholde emissionskravene i bekendtgørelsen om affaldsforbrænding, men ved passage af røggassen gennem roterovnen øges C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

28 NYT TØRREANLÆG koncentrationen af støv, TOC og formaldehyd fra spånerne, så det ikke umiddelbart er muligt at overholde forbrændingsbekendtgørelsens krav for specielt totalstøv og TOC. I de tyske TA-luft regler er det derimod præcist angivet hvordan man vurderer et sådant anlæg. Der kan i TA-luft henvises til kapitlerne 5.4.1.2.1, 5.4.1.2.5 og især 5.4.6.3. Det er efter disse regler, at alle direkte, fyrede tørreanlæg i Europa godkendes. Vi har i Tabel 7-1 givet en oversigt over, hvilke emissionsgrænser vi forventer at anlægget vil kunne overholde. For totalstøv foreslår vi en emissionsgrænse på 15 mg/nm³, fugtig luft, 17% O 2, bestemt som timemiddelværdi ved præstationskontrol, med reference til TAluft, kap. 5.4.6.3 og 5.4.1.2.5. For TOC foreslår vi en emissionsgrænse på 300 mg C/Nm 3, fugtig luft, 17% O 2, bestemt som timemiddelværdi ved præstationskontrol med reference til TAluft, kap. 5.4.6.3 og kap. 5.4.1.2.5. For formaldehyd foreslår vi en emissionsgrænse på 20 mg/nm 3. fugtig luft, 17 % O 2, bestemt som timemiddelværdi ved præstationskontrol, med reference til TA-luft, kap 5.4.6.3, kap. 5.2.5 (klasse I stoffer) og kap. 5.4.1.2.5. For øvrige stoffer foreslår vi emissionsgrænser svarende til bekendtgørelsen om affaldsforbrænding (bek. nr. 1451 af 20/12/2012). Tabel 7-1 Emissionsgrænser der forventes at kunne overholdes af tørreanlægget efter vådt elektrofilter Parameter Døgnmiddel, mg/nm 3, 11% O 2, tør luft Halvtimesmiddel, mg/nm 3, 11 % O 2, 100 % fraktil, tør luft Halvtimesmiddel, mg/nm 3, 11 % O 2, 75 % fraktil, tør luft 10 minutters middelværdi, mg/nm 3, 11% O 2, tør luft Præstationskontrol, mg/nm3, 11% O2, tør luft Præstationskontrol, mg/nm3, 17% O2, fugtig luft Total støv 15 TOC 300 Formaldehyd 20 HCL 10 60 10 HF 1 4 2 SO 2 50 200 50 NO 2 200 400 200 Cd + Tl 0,05 Hg 0,05 C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 29 Sb+As+Pb+ Cr+Co+Cu+ Mn+Ni+V Dioxiner og furaner (ng/nm 3 ) 0,5 0,1 CO 50 100 150 Emissionerne forventes reduceret væsentligt i forhold til det nuværende kedelanlæg på grund af forbedret røggasrensning i det våde elektrofilter samt forbedret forbrændingsproces. Emissionsgrænseværdierne ligger med undtagelse af total støv, TOC, formaldehyd og CO indenfor BAT intervallet for affaldsforbrændingsanlæg. Diffust støv: Alle anlægsdele vil være udført i lukket udførelse. Eneste pneumatiske transportanlæg er til støvdosering af støvbrænder i energianlægget. Disse transportrør vil blive udført i svær udførelse og alle bøjninger beklædes med keramiske foringer for maksimal slidbestandighed. Alle materialeomkast i tørreri og transportanlæg vil være helt lukkede. Overalt i tørresystemet er der undertryk, og der er således ikke risiko for støvudslip. Diffuse støvudslip i forbindelse med håndtering af brændsel undgås som i dag ved vandpåsprøjtning i nødvendigt omfang. Lugt: Der forventes ikke betydende ændring af virksomhedens lugtemissioner. Klima: Da anlægget anvender træaffald på samme måde og i samme omfang som hidtil, vil der ikke være klimamæssige konsekvenser af anlægget. Anlægsfasen: Der kan forekomme mindre støvgener i forbindelse med anlægsarbejdet. Der vil dog blive iværksat afværgeforanstaltninger med det formål at reducere støvgener mest muligt. Det vurderes, at generne ikke er større end dem, der normalt forekommer ved anlægsarbejde i byzone. 7.6 Udkast til EU BAT referencedokument for spånpladeindustrien, juli 2013 EU har i juli 2013 udgivet et første udkast til BAT reference dokument for spånpladeindustrien. Dokumentet indeholder forslag til bindende grænseværdier til luft og vand. Det forventes at reference dokumentet tidligst udsendes endeligt i 2014, og at BAT konklusionerne tidligst vil blive gældende fra 2018. Luftemissioner: I nedenstående Tabel 7-2 er vist en sammenstilling af de ansøgte udledergrænseværdier, jf. Tabel 7-1 med de intervaller af grænseværdier der er angivet i BAT referencedokumentet. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

30 NYT TØRREANLÆG Tabel 7-2 Ansøgte emissionsgrænseværdier for Novopans tørreanlæg sammenholdt med forventede BATC værdier. BATC grænseværdier, 18,5 % O2, tør gas, mg/nm3 BATC grænseværdier, 11 % O2, tør gas, mg/nm3 BATC grænseværdier, kg NOx/m3 spånplade Ansøgte grænseværdier, Novopan, 17 % O2, våd gas, mg/nm3 Ansøgte grænseværdier, Novopan, 11 % O2, tør gas, mg/nm3 Ansøgte grænseværdier, Novopan, 18,5 % O2, tør gas, mg/nm3 Ansøgt grænseværdi kg/m3, ved produktion 50 m3/time Parameter Målemetode Støv Præstationskontrol <3-40 15 16 TOC Præstationskontrol <5-100 300 314 Formaldehyd Præstationskontrol <5-10 20 21 NOx Døgnmiddelværdi 120-300 200 NOx Massestrøm 0,2-0,5 0,1 Det fremgår af Tabel 7-2 at de ansøgte emissionsgrænseværdier for Novopan kan overholde forslaget til BATC grænseværdier for parametrene støv og NO x, men overskrider grænseværdierne for TOC og formaldehyd med en faktor 2-3. Novopan vil dog gerne fastholde de ansøgte grænseværdier jf. Tabel 7-1, og vil gennem målinger i perioden frem til 2018 dokumentere de reelle emissioner. Herefter kan Syddjurs Kommune evt. skærpe grænseværdierne i henhold til de krav der kommer til at gælde fra 2018. I tilfælde af at ovennævnte kommende grænseværdier for TOC og formaldehyd ikke kan overholdes, er Novopan indstillet på at lave yderligere rensning, f.eks. ved etablering af fyrede efterbrændere eller anden teknik. De ansøgte grænseværdier for TOC og formaldehyd begrundes dels med at BATC værdierne kun foreligger i udkast, og at dels med at de nuværende gældende grænseværdier for denne type anlæg er højere i den tyske TA-luft, og svarende til de grænseværdier Novopan søger om. Novopan vil ikke stilles ringere end andre Europæiske spånpladefabrikker, men er indstillet på at der kan komme skærpede krav som følge af de nye BAT konklusioner i EU, og som i givet fald skal være indført på alle Europæiske fabrikker i 2018. De ansøgte grænseværdier for totalstøv er højere end støvgrænseværdien i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen (10 mg/nm 3, 11% O 2, tør gas), men ligger indenfor intervallet for BATC i det nye udkast til BREF. Det kan ikke forventes at afkast fra spåntørren kan opfylde samme krav som den indgående røggas fra ren forbrænding af træaffald, fordi der tilføres støv fra tørring af spånerne. Dette er også afspejlet i de BATC værdier der er foreslået i det nye udkast til BREF. Grænseværdien som er foreslået er baseret på de nuværende tyske grænseværdier i TA-luft for afkast fra spåntørreanlæg. Spildevand: Tørringsanlægget vil ikke i sig selv producere spildevand. Det spildevand der forekommer fra røggasrensningen vurderes i forbindelse med den tilslutningstilladelse til kommunens kloaksystem der er under behandling i Syddjurs Kommune, og som Novopan har indsendt ansøgning om tidligere. Øvrige BAT konklusioner: Der er i forbindelse med ansøgningen udarbejdet og udfyldt en BAT tjekliste som er vedlagt som Bilag F. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 31 7.7 Væsentligste alternativer De væsentligste alternativer der er undersøgt har været etablering af en ny separat kraftcentral i stedet for et direkte fyret tørreanlæg. Som filterløsning er overvejet cycloner, posefiltre og elektrofiltre. Til en nye kraftcentral er to relevante teknologier evalueret, fluid bed og rist/stoker forbrændingsteknologi. Ud fra de tilgængelige oplysninger om brændselssammensætning har det ikke været muligt for de potentielle leverandører af de to teknologier at give konkrete funktionsgarantier på et nyt kedelanlæg. Der er vurderet 2 scenarier for en ny kraftcentral: Ny kraftcentral med elproduktion for produktion af 45 t/h procesdamp ved 62 baro og 450 ºC (for evt. opkobling på eksisterende turbine). Ny kraftcentral uden elproduktion for produktion af 40 t/h mættet damp ved 15 baro (200 ºC). Der er spurgt om budgetoverslag for en kraftcentral for de to scenarier nævnt ovenfor. 6 mulige leverandører har besvaret henvendelsen. På baggrund af leverandørernes oplysninger har COWI beregnet forventede anlægs- og driftsomkostninger. Disse er af Novopan sammenholdt med anlægs- og driftsomkostningerne ved et direkte fyret tørringsanlæg, og Novopan har på den baggrund truffet beslutning om at etablere et direkte fyret tørringsanlæg. Der er både ved en separat kedelløsning og et direkte fyret tørringsanlæg regnet med et vådt elektrofilter til røggasrensningen, dvs. kemikalieforbrug, emissioner og affalds- og spildevandsmængder vil i store træk være sammenlignelige ved de 2 løsninger. Ud fra de teknisk mulige løsninger vurderes det, at våde elektrofiltre er den bedst egnede teknologi til fjernelse af støv fra luften fra tørreranlægget. Cykloner alene vurderes ikke at være egnet til rensning af luften idet de ikke kan overholde emissionskravene og der er samtidig problemer med opblokninger. Det er ligeledes tvivlsomt om posefiltre kan anvendes, primært grundet problemer med opblokning af poser grundet temperatur/fugt og harpiksindhold i træet. Grundet dette har Novopan valgt at arbejde videre med et vådt elektrofilter. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

32 NYT TØRREANLÆG 8 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 8.1 Luftforurening Fyringsanlægget tilsluttes det allerede godkendte elektrofilter, som tilsluttes den nuværende skorsten med en godkendt afkasthøjde på 35 m, som følge af den ændrede sammensætning af emissionsstoffer beregnes der en ny skorstenshøjde. 8.1.1 Massestrømme og emissionskoncentrationer De stoffer der forventes emitteret svarer til emissionerne der reguleres fra affaldsforbrændingsanlæg og emissioner fra tilsvarende tørringsanlæg i Europa. Emissionskrav og koncentrationer Anlægget vil overholde de i Tabel 7-1 fastsatte emissionsgrænser. Emissionsgrænserne svarer til grænseværdierne i bekendtgørelse om affaldsforbrænding (Bek. nr. 1451 af 20/12/2012) undtagen for parametrene total støv, TOC og formaldehyd hvor der foreslås emissionsgrænser baseret på TA-luft. Disse grænser er også vurderet i forhold til de kommende BATC-grænseværdier i kapitel 7.6. I Tabel 8-1 herunder er de brugte emissionskoncentrationer, kildestyrker og spredningsfaktorer indsat. Emissionskoncentrationer for de enkelte tungmetaller er beregnet på baggrund af de samlede emissionsgrænser for grupperne i Tabel 7-1 og fordelingen ved præstationsmålingen for Kraft V, dateret 11.05.2011. TOC indholdet i øvrige afkast (bortset fra det nye tørreri) er anslået ud fra det målte indhold af formaldehyd og træstøv som følger: TOC [mg/nm 3 ] = 12/30 * formaldehyd [mg/nm 3 ] * 0,5 * træstøv [mg/nm 3 ], hvor molforhold TOC/HCOH er 12/30 og det er anslået at TOC i træ udgør ca. 0,5 * koncentrationen af træstøv. B -værdien for hovedgruppe 1-stofferne på 1,17E -5 mg/m³ (1,17E -2 µg/m 3 ) er fastlagt på baggrund af punkt 3.1.7 i Luftvejledningen af 2001. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 33 Tabel 8-1 Tabellen indeholder emissionskoncentration, kildestyrke, B-værdi og den deraf beregnede spredningsfaktor for de forurenende stoffer i afkastet fra elektrofilteret. Emission tørreanlæg Emission tørreanlæg Emission øvrige afkast Emission samlet B-værdi Spredningsfaktor [mg/nm³] [mg/s] [mg/s] [mg/s] [mg/m3] [m3/s] Enkeltstoffer Totalstøv 15,0 607,5 66,0 673,5 0,025 26.940 NO₂ 400,0 3.875,0 3.875,0 0,125 31.000 TOC 300,0 12.150,0 69,6 12.219,6 1 12.220 HCHO 20,0 810,0 91,4 901,4 0,02 45.070 HCl 60,0 581,3 581,3 0,05 11.625 HF 4,0 38,8 38,8 0,002 19.375 CO 100,0 968,8 968,8 1 969 SO₂ 200,0 1.937,5 1.937,5 0,25 7.750 As 0,06 0,6 0,6 0,00001 55.760 Cd 0,04 0,4 0,4 0,00001 38.416 Cr 0,02 0,1 0,1 0,001 150 Cu 0,07 0,6 0,6 0,01 64 Hg 0,05 0,5 0,5 0,0001 4.844 Mn 0,11 1,1 1,1 0,001 1.074 Ni 0,002 0,0 0,0 0,0001 190 Pb 0,24 2,3 2,3 0,0004 5.780 Co 0,0010 0,0 0,0 0,0005 19 V 0,0001 0,0 0,0 0,0003 3 Sb 0,0084 0,1 0,1 0,001 82 Tl 0,0103 0,1 0,1 0,0003 334 Stofgrupper Hoved gr. 1 Ni, Cd, Cr og As 0,1 1,1 1,1 0,00001175 94.516 Hovedgruppe 1-stofferne har den højeste spredningsfaktor og vil derfor være dimensionsgivende for afkastet. 8.1.2 Fysiske egenskaber for afkast - elektrofilter Dimensioner for skorstenen, samt de anvendte kemiske parametre for afkastet fra elektrofiltret kan ses i Tabel 8-2. Tabel 8-2 Fysiske egenskaber for skorsten og røggas Parameter Værdi Enhed Skorstenshøjde 35* m Indvendig diameter 1,9 m Udvendig diameter 2 m Temperatur 76 C Vandindhold 40,2 Vol % Volumenstrøm, våd 11 % ilt 40,5 Nm³/s Volumenstrøm, våd 17 % ilt 16,2 Nm³/s Volumenstrøm, tør 11 % ilt 9,7 Nm³/s Generel bygningsmæssig højde 25 m * Aktuel skorstenshøjde C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

34 NYT TØRREANLÆG 8.1.3 Rensning Som beskrevet i afsnit 6 renses der for NO X enten ved røggasrecirkulation eller ved et SNCR anlæg. Hvorefter røggassen føres igennem det våde elektrofilter, hvor der renses for træstøv og til dels de øvrige komponenter. 8.1.4 Skorstensberegninger Receptornet Nord-nordøst for Novopan stiger terrænet fra 8 m ved skorstenen op til 49 m, inden for afstanden af 20 gange skorstenshøjden, hvor terrænhældningen påvirker OMLberegningen. Disse terrænhøjder er indarbejdet i receptornettet, resten af området er betegnet som fladt. OML-resultat Resultatet af OML-beregningen (Bilag D) kan ses i Tabel 8-3 og viser en krævet afkasthøjde på 45,6 m. Tabel 8-3 Resultat af OML beregning Forurenende komponent Afkastshøjde (m) Immission (µg/m 3 ) Afstand (m) Retning (grader) B-værdi>er (µg/m 3 ) Hvdgr1 45,6 1,17E -2 500 310 1,17E -2 8.2 Spildevand Spildevandsmængden vil stige i forhold til den nuværende situation således som angivet i ansøgningen om tilslutning af Kraft 5 til det våde elektrofilter: "Den præcise stigning er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men den påregnes at være mindre end 2-3 m³/h eller 25.200 m³/år. Spildevandet vil indeholde tungmetaller og andre stoffer udskilt i vandfasen i vådelektrofiltret. Koncentrationen af disse stoffer i spildevandet kan dog ikke forudsiges med rimelig sikkerhed på nuværende tidspunkt. Leverandøren af vådelektrofiltret har været spurgt om erfaringer i denne sammenhæng. Leverandøren har dog ringe erfaring med tungmetaller for anlæg og materialer der direkte kan sammenlignes med forholdende på Novopans anlæg ved Pindstrup. I kraft af den indsats, der gøres gennem sortering for at mindske indholdet af de kritiske stoffer i det materiale, der indfyres i Kraftcentralen og den forventede effektive opsamling af partikler i faststoffraktionerne i våd-elektrofiltret forventes, at de vejledende grænseværdier for indholdet af tungmetaller etc. i spildevand til kommunens renseanlæg vil kunne overholdes. Hvis dette mod forventning ikke skulle være tilfældet, vil der blive etableret ekstra renseforanstaltninger for vandet fra våd-elektrofiltret inden tilledning til kloak. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 35 Disse renseforanstaltninger kan fx bestå i tilsætning af fældningskemikalier, fx jern og efterfølgende sandfiltrering". Der er ikke sårbare vandområder i nærheden af anlægget, og spildevand/overfladevand vil håndteres så der ikke opstår risiko for påvirkning af sårbare recipienter. 8.3 Støj- og vibrationer Støjbidraget fra Novopan er senest beregnet og vurderet i forbindelse med Støjhandlingsplan 2013-2016 januar 2013. I ovennævnte rapport er der som et led i støjhandlingsplanen forudsat, at der i støjdæmpningstrin 4 etableres ny energicentral samt nyt tørreri. Beregningsforudsætningerne i handlingsplanen er der ikke ændret på. Støjdæmpningstrin 4 vil blive gennemført i 2016. 8.3.1 Beregningsresultater Da det nye anlæg ikke er detailprojekteret, foreligger der ikke detaljerede oplysninger om støjkilderne endnu. Der er derfor i støjhandlingsplanen forudsat, at det nye anlæg maksimalt må bidrage med et støjbidrag på 30 db(a) i de beregningspunkter, der anvendes ved kontrol af ekstern støj. Støjkilderne vil primært bestå af lavt placerede kilder, som ventilatorer og luftindtag. Disse vil blive forsynet med den nødvendige støjdæmpning, der sikrer at ovennævnte forudsætninger kan overholdes. Nedenfor er relevante oplysninger fra støjhandlingsplanen gengivet. I 2015 gennemføres trin 3 i støjhandlingsplanen. Efter gennemførelse af dette vil støjbidraget fra Novopan være: "Efter gennemførelse af støjdæmpningstrin 3 vil støjbidraget pr. 1. oktober 2015 være som vist i Tabel 8-4. I parentes er støjbidraget med drift af stationær flishugger angivet. Øvrige tal inkluderer mobil flishugger i drift i dagtid, altså maksimal støjbelastning. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

36 NYT TØRREANLÆG Tabel 8-4 Støjbidrag efter trin 3 Resulterende støjbidrag L r dag/aften/nat db(a) Støjvilkår dag/aften/nat db(a) R2A 53 (49) / 43 / 42 55 / 45 /40 R 3A 43 (44) / 38 / 37 45 / 40 /35 R4A 40 (41) / 37 / 37 55 / 45 /40 R5 45 (44) / 39 / 38 45 / 40 /35 Følgende etableres i trin 4: Ny energicentral (dvs., alle støjkilder i område 100 er fjernet, der fjernes 13 støjkilder) Nyt tørreri (dvs., alle støjkilder i område 500 er fjernet, der fjernes 23 støjkilder) Der er desuden tillagt bidrag fra nye støjkilder (tørreri og energicentral) på 30 db(a) i de enkelte beregningspunkter. Præcis placering af bygninger og støjkilder er ikke fastlagt endnu. Det samlede støjbidrag efter trin 4 pr. 1. oktober 2016 fremgår af nedenstående Tabel 8-5. I parentes er støjbidraget med drift af stationær flishugger angivet. Tabel 8-5 Støjbidrag efter trin 4 Resulterende støjbidrag L r dag/aften/nat db(a) Støjvilkår dag/aften/nat db(a) R2A 53 (49) / 40 / 39 55 / 45 /40 R 3A 42 (43) / 36 / 34 45 / 40 /35 R4A 37 (40) / 34 / 33 55 / 45 /40 R5 45 (44) / 38 / 35 45 / 40 /35 Som det fremgår, vil Novopan efter trin 4 kunne overholde støjgrænserne. Etablering af nyt tørreri med tilhørende energianlæg vil således betyde, at virksomhedens støjbidrag vil blive reduceret samt at de vejledende støjgrænser kan overholdes. I figur 8-1 er støjbidraget vist efter etablering af det nye tørreri. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 37 Figur 8-1 Støjkort (natperioden), der viser støjbidraget efter etablering af nyt tørreri mm. Der henvises i øvrigt til støjhandlingsplanen for yderligere oplysninger samt detailberegninger. 8.4 Affald Anlægget vil ikke generere farligt affald i betydende mængder i anlægs- eller driftsfasen. Affald fra anlægget i driftsfasen vil bestå af slagge og flyveaske der bortskaffes til deponi, aske og træopslemning fra røggasrensning, der genanvendes internt til indfyring i kedlen eller bortskaffes til deponi, og rent træstøv der tages direkte fra produktionen og tilføres absorberen. Figur 8-2 Affaldsmængder fra eksisterende og nyt tørreanlæg Affaldstype Nuværende mængde, tons/år Fremtidig mængde, tons/år Max. oplag på Novopan Slagger fra fyringsanlæg 5.400 6.750 300 m3 (slagge + flyveaske) Træstøv fra røggasrensning, træopslemning 160 160 Genindfyres eller bortskaffes til deponi. Flyveaske fra cyclonbatteri (røggas) 150 150 Indeholdt i de 300 m3 slagge Rent træstøv til absorber 200 200 Tages direkte fra produktionen Ialt Ca. 5.910 Ca. 7.260 C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

38 NYT TØRREANLÆG Herudover vil der forekomme små mængder af smøreolie, spraydåser og emballage fra kemikalier fra drift og vedligehold af anlægget. Mængderne er ikke præcist kendte på nuværende tidspunkt, men der forventes ikke væsentligt øgede mængder i forhold til i dag. Slagge fra kedlen (bundaske) og flyveasken fra cyclonbatteriet indeholder tungmetaller og bortskaffes til deponi. Slaggen og flyveasken opsamles på sikret plads og transporteres i befugtet tilstand med gummiged til det eksisterende godkendte mellemoplag. Det skal bemærkes at det omtalte cyclonbatteri er et højtemperatur cyclonbatteri der indsættes efter kedlen, og det må ikke forveksles med det cyclonbatteri der er omtalt under pkt. 10 i afsnit 2,6, og som kun opsamler træstøv der genbruges i produktionen. Bundasken har ved den nuværende kedel for højt et indhold af organiske stoffer og tungmetaller til at det kan anvendes ved f.eks. vejopfyldninger og til udbringning som bioaske på marker. Det er dog muligt at en mere effektiv forbrændingsproces i det nye tørreanlæg kan nedbringe TOC indholdet i asken så den kan genanvendes til vejfyld. Det afhænger af hvor godt det er muligt at styre forbrændingsprocessen. Novopan vil under alle omstændigheder tilstræbe så effektiv forbrænding som muligt og vil også være interesseret i at nedbringe deponeringsomkostningerne hvis det er muligt. 8.5 Jord- og grundvand Anlægget er beliggende i område med drikkevandsinteresser. Området er områdeklassificeret samt registreret som V1 (lokalitetsnummer 721-00013), se Figur 8-3. Der etableres foranstaltninger til sikring af, at der ikke vil forekomme nedsivning af miljøfremmede stoffer, og fremtidige anvendelse af områdets grundvand vil derfor ikke blive påvirket. Selve tørreanlægget placeres på befæstet areal, og der fastsættes krav til opbevaring og håndtering af slam, råvarer, kemikalier/ hjælpestoffer, spildolier og faste brændsler i anlæggets miljøgodkendelse. Derved sikres det, at der tages tilstrækkelige forholdsregler at hindre forurening af jord og grundvand. Det vurderes derfor, at aktiviteterne på tørreanlægget ikke er grundvandstruende. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx

NYT TØRREANLÆG 39 Figur 8-3 Vidensniveau for jordforurening (jf. Region Midt www.kort.arealinfo.dk) 8.6 Basistilstandsrapport Udgangspunktet, for at vurdere om der skal udarbejdes basistilstandsrapport, er, om der bruges, frigives eller fremstilles farlige relevante stoffer. Der er i nærværende vurdering taget udgangspunkt til Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 6 og EU kommissionens udkast til vejledning om udarbejdelse af basistilstandsrapport af 17. juni 2013. Jf. EU kommissions vejledning om basistilstandsrapporter er farlige stoffer, dem som er anført i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (http://esis.jrc.ec.europa.eu/index.php?pgm=cla, CLP). Vurdering om hvorvidt stoffet er relevant skal baseres på stoffes kemiske egenskaber og mængder og en vurdering af om stoffer udgør en risiko for en længerevarende påvirkning af jord og grundvand indenfor virksomhedens areal. Det er kun de stoffer, der indgår som en integreret del af den ansøgte IED-aktivitet, der skal medtages i vurdering. Det vurderes, at den ansøgte aktivitet er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport. Selve vurderingen og hvilke stoffer det drejer sig om fremgår af bilag G. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx