Tillæg til MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 Virksomheder J.nr. MST Ref. Ulsee/lonha Den 4. december 2014 Tillæg til MILJØGODKENDELSE For: HKV Horsens A/S Adresse Endelavevej 7 Postnummer by 8700 Horsens Matrikel nr.: 872 og 880b, Horsens Markjorder CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: 5.2. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg: a) For dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. (s) Godkendelsen omfatter: Godkendelse til etablering af røggaskondensering på ovnlinje 1 og 2 Dato: 4. december 2014 Godkendt: Ulla Seerup Akademiingeniør [email protected] Dir. Tlf: Annonceres den 8. december 2014 Klagefristen udløber den 5. januar 2015 Søgsmålsfristen udløber den 8. maj 2015 Revurdering påbegyndes når EU-kommissionen har offentliggjort en BATkonklusion i EU-tidende, der vedrører virksomhedens listepunkt. Miljøstyrelsen, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, [email protected] Tlf CVR EAN (drift) (tilskud)

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING AFGØRELSE OG VILKÅR Vilkår for miljøgodkendelsen... 4 Generelle forhold... 4 Luft VURDERING OG BEMÆRKNINGER Begrundelse for afgørelse Miljøteknisk vurdering Generelle forhold Luftforurening Støj Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Udtalelse fra borgere mv Udtalelse fra virksomheden FORHOLDET TIL LOVEN Lovgrundlag Miljøgodkendelsen Listepunkt BREF Basistilstandsrapport Revurdering Risikobekendtgørelsen VVM-bekendtgørelsen Habitatdirektivet Natura Øvrige gældende godkendelser og påbud Tilsyn med virksomheden Offentliggørelse og klagevejledning Søgsmål Liste over modtagere af kopi af afgørelsen BILAG Bilag A Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag B Kort over virksomhedens beliggenhed i 1:25000 Bilag C Lovgrundlag Referenceliste Bilag D Liste over sagens akter 2

3 1. INDLEDNING HKV Horsens A/S har den 26. august 2014 søgt om miljøgodkendelse af røggaskondensering og absorptions varmepumpe på anlæggets 2 ovnlinjer til affaldsforbrænding. De sidste oplysninger til behandling af sagen blev modtaget den xx Der er på Horsens Kraftvarmeværk etableret 2 affaldsforbrændingsovne (ovn 1 og ovn 2) og en gasturbine (GT). Røggassen fra affaldsforbrænding renses med et SNCR DeNOx-anlæg, tør reaktor med indblæsning af kalk og aktivt kul samt i posefilter, inden den udledes af en 88,0 meter høj skorsten. Gasturbinen er i drift i de perioder, hvor varmebehovet er så stort, at affaldsforbrændingsanlægget ikke kan levere tilstrækkelig fjernvarme. Røggassen fra gasturbinen udledes af en separat 49,5 meter høj skorsten. Horsens Kraftvarmeværk ønsker at etablere et røggaskondenseringsanlæg (energianlæg) til røggassen fra affaldsforbrændingen. Røggaskondenseringsanlægget omfatter NH3-skrubber, røggaskondensator og varmepumpe. Anlægget er fælles for begge affaldskedler. Fra posefilteret skal røgen ledes til røggaskondenseringsanlægget og herfra videre til skorstenen. Procesforløbet ændres således ikke frem til efter, at røggasrensningen på det eksisterende anlæg er afsluttet. Anlægget installeres med en bypass funktion. Absorptionsvarmepumpen skal bruges for at omforme lavtemperatur energi i røggassent til fjernvarmevand med en brugbar temperatur. Ideen i projektet er at øge varmeproduktionen fra affald og nedsætte forbruget af naturgas. Produktion af varme fra forbrænding af affald øges årligt med ca. 100 GJ og produktionen af varme fra naturgas nedsættes tilsvarende, så varmeproduktionen i alt er uændret. Forbruget af naturgas nedsættes med ca Nm³ svarende til, at driftstiden for gasturbinen nedsættes med ca timer pr. år. Produktion af el mindskes fra HKV Horsens A/S alt i alt med ca GJ I det nye røggaskondenseringsanlæg afkøles røggassen fra affaldsforbrænding til ca. 25 C. Der vil således ikke være helt det samme røgfaneløft som tidligere. Røggaskondensering er netto vandproducerende (producerer kondensat) og NH 3- holdigt spildevand. Det NH₃-holdige spildevand vil blive tilbageført til kedlerne og blive brændt af og dermed hjælpe SNCR anlægget med NOx reduktionen. Størstedelen af kondensat vil blive genbrugt til fremstilling af deionat (kedelspædevand) samt befugtning af slaggen. Overskydende kondensat vil blive ledt til kommunalt renseanlæg efter rensning. Horsens Kommune er spildevandsmyndighed, da spildevandet afledes til offentlig kloak. Der etableres en fælles bygning for hhv. røggaskondensator og varmepumpe, se ansøgningen Bilag A. Bygningen bliver opbygget som et stålskelet med preisolerede pladevægge i samme grå farve som den eksisterende askesilo. Godkendelsen er et tillæg til den reviderede miljøgodkendelse af xx, og afgørelsen gives under forudsætning af at alle vilkår i begge afgørelser overholdes. 3

4 2. AFGØRELSE OG VILKÅR Miljøstyrelsen godkender hermed, at der kan etableres røggaskondensering og absorptionsvarmepumpe på ovn 1 og 2 på HKV Horsens A/S. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Vilkår B1 meddeles i henhold til 41 i miljøbeskyttelsesloven. Afgørelsen gives på grundlag af oplysningerne i afsnit 3, samt ansøgning om miljøgodkendelse. Godkendelsen gives på følgende vilkår, der som udgangspunkt er retsbeskyttede i en periode på 8 år fra godkendelsens dato. Godkendelsen tages dog op til revurdering i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens 41a, stk. 2 og stk. 3, herunder når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens listepunkt. 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen Generelle forhold A1 Godkendelsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 2 år fra godkendelsens dato. A2 A3 A4 A5 Luft B1 Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. Tilsynsmyndigheden skal orienteres om overskridelser af vilkår i nærværende afgørelsen. Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes senest næste hverdag kl. 16. Såfremt den manglende overholdelse af vilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang truer med at påvirke miljøet negativt skal driften af virksomheden eller den relevante del af virksomheden straks indstilles. Virksomheden skal straks træffe de fornødne foranstaltninger til sikring af, at vilkårene igen overholdes. Emissionsgrænser for summen af Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V samt grænseværdien for Hg i vilkår C2 i den revurderede miljøgodkendelse af 14. december 2010 ændres til nedenstående grænseværdier og der tilføjes en ny grænseværdi for hovedgruppe 1 metaller: Stof Sum af Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni, V Sum af hovedgruppe 1 stoffer Ni, Cd, Mn, As Emissionsgrænseværdi (mg/nm³ (ref)) 0,15 0,07 Vilkåret skal overholdes fra idriftsættelse af røggaskondenseringsanlægget. 4

5 B2 B3 B4 B5 B6 Forudsætningerne for røggassernes fysiske og kemiske egenskaber, der er lagt til grund i den til ansøgningen vedlagte OML-beregning, skal som minimum overholdes. Forstået således, at parametrene ikke må ændres i retning, så det medfører dårligere spredning af røggassen samlet set. Under drift med én ovnlinje skal røggassen udledes gennem ét røgrør. Der må ikke ske dråbenedfald fra røggassen i omgivelserne. Hvis der konstateres dråbenedfald, skal kondenseringsanlægget bypasses. Drift må ikke genoptages, før problemet med dråbenedfald er løst. HKV Horsens skal fremsende døgnrapporter for begge ovnlinjer for de første 14 dages drift af røggaskondenseringsanlægget og AMS-målesystem efter røggaskondensering. Dokumentation for røggastemperatur skal også sendes de første 14 dage af drift med røggaskondenseringsanlægget alene. Kvartalsrapporten, jf. vilkår I1, pkt. 2 i den reviderede miljøgodkendelse af 14. december 2010 suppleres med driftstid for røggaskondenseringsanlægget. 5

6 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Begrundelse for afgørelse Miljøstyrelsen vurderer, at det er et energieffektivt projekt. Det er hensigtsmæssigt at udnytte så meget af varmen i røggassen fra affaldsforbrænding under forudsætning af at røggassen fortsat kan spredes tilfredsstillende. Den ændrede drift medfører endvidere, at HKV Horsens A/S kan spare væsentlige mængder naturgas til varmeproduktion. Emissionen af rester af NH 3, HCl og SO2 nedsættes ved røggaskondensering. Det væsentlige i afgørelsen er, at det sikres, at røggassen fortsat spredes så godt, at grænserne i Miljøstyrelsens B-værdivejledning overholdes. I det følgende benævnes Ʃ9 som summen af tungmetallerne Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V. 3.2 Miljøteknisk vurdering Generelle forhold Det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens 32, stk. 1, at myndigheden skal fastætte en tidsfrist for, hvornår en godkendelse skal være udnyttet og at det som udgangspunkt ikke bør være længere end 2 år. Miljøstyrelsen vurderer, at denne tidsfrist er passende for det ansøgte. Miljøstyrelsen vurderer, at det er vigtigt, at driftspersonalet er orienteret om godkendelsens indhold på de områder, som de administrerer og har indflydelse på i dagligdagen. Dette er af stor betydning for overholdelse af godkendelsens vilkår. Kravet fremgår af vilkår A2. Med godkendelsesbekendtgørelse fra december 2012 er der indført krav om, at en afgørelse skal indeholde vilkår om, at bilag 1 virksomheder straks skal indberette overskridelser af vilkår til tilsynsmyndigheden, jf. 21, punkt 6. HKV Horsens A/S er endvidere reguleret af påbud af 1. april 2011 om straksindberetning ifb. overskridelse af vilkår om luftemission. Ydermere fremgår det af bekendtgørelsens 21, punkt 6, at virksomheden skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes, og at hvis overskridelsen medfører umiddelbart fare for menneskers sundhed, eller i betydelig omfang truer med at påvirke miljøet negativt, skal driften af virksomheden i relevant omfang indstilles indtil vilkår(ene) igen kan overholdes. Ovenstående er sikret ved vilkår A Luftforurening HKV Horsens A/S har i ansøgningen redegjort for, at B-værdierne for relevante parametre kan overholdes efter etablering af røggaskondensering. Der er i beregningerne brugt en emission på 0,15 mg/nm³ (ref.) for Ʃ9 og erfaringstal for indholdet af de forskellige metaller i forhold til hinanden. Emissionen af hovedgruppe 1 metaller er på den måde beregnet til 0,072 mg/nm³ (ref.) 6

7 Både røggasmængde og temperatur er lavere efter kondensering af røggassen, hvilket medfører et mindre løft af røgfanen. HKV har i denne ansøgning beregnet, hvilke emissionsgrænser, der sikrer overholdelse af B-værdier, og søgt om en grænseværdi for Ʃ9 på 0,15 mg/nm³ (ref.) Miljøstyrelsen imødekommer at fastsætte en grænse for Ʃ9. Miljøstyrelsen vurderer yderligere, at det er hensigtsmæssigt, at der direkte fastsættes en grænse for summen af hovedgruppe 1, idet det netop er hovedgruppe 1, der har den største kildestyrke og er bestemmende i OML/skorstensberegningen. Emissionen 0,072 mg/nm³ (ref) er brugt ved OML-beregningen for summen af hovedgruppe 1 metaller omregnet til 5,70E-4 g/s for hver ovnlinje. Det højeste bidrag er 1,00E-5 mg/m 3 i 200 m afstand. Den resulterende B-værdi for hovedgruppe 1 har ansøger beregnet til 1.65E-5 mg/m 3. HKV Horsens A/S har i den revurderede miljøgodkendelse af 14. december 2010 i vilkår C7 krav om overholdelse af B-værdier og Br-værdier for Hovedgruppe 1 og Hovedgruppe 2 metaller. I vilkår C2 er anført emissionsgrænserne i forbrændingsbekendtgørelsen, men det er samtidig anført, at vilkår C7 skal overholdes. Det har således heller ikke hidtil været muligt at udnytte emissionsgrænserne i vilkår C2 fuldt med en skorstenshøjde på 88 m. Miljøstyrelsen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at det med nærværende afgørelse tydeliggøres med konkrete grænseværdier. Skorstenshøjden (88 m) er bestemt ifølge miljøstyrelsens vejledning (nr ) om begrænsning af forurening fra affaldsforbrænding, på grundlag af en indfyret mængde på ton om året. Ved etablering af røggaskondensering falder røggastemperaturen fra ca. 170 C til ca. 25 C. Miljøstyrelsen har erfaring for, at der i den forbindelse kan opstå risiko for dråbedannelse og dermed nedfald af dråber i omgivelserne. Dråberne kan være sure og have en uønsket effekt, på hvad de måtte ramme. Der stilles vilkår om, at dette ikke må forekomme og skulle det ske, skal HKV Horsens A/S bypasse kondenseringsanlægget. Det fremgår af ansøgningen, at der etableres dråbeudskiller, og at røggastemperatur og vandindhold burde sikre, at der ikke vil ske dråbedannelse. Hvis dråbedannelse eller røgnedslag alligevel viser sig at være er problem, må HKV Horsens A/S fx opvarme røggassen, inden den udledes. Der er sat vilkår om at røggaskondensering skal bypasses i tilfælde af dråbedannelse. Ifølge 20 i godkendelsesbekendtgørelsen skal der i relevant omfang sættes vilkår om maksimale luftmængder. Da røggaskondensering nedsætter volumen af røggassen ved den aktuelle temperatur og vandindhold, vurderer Miljøstyrelsen at det ikke er relevant at sætte vilkår om maksimal røggasmængde i denne afgørelse. Hvis røggasmængden omregnes til Nm³ (ref.) har kondenseringen ingen indflydelse på røggasmængden. Der er i stedet sat vilkår om, at de forudsætninger for røggassernes fysiske og kemiske egenskaber, der er lagt til grund i den til ansøgningen vedlagte OMLberegning, som minimum skal overholdes. Forstået således, at parametrene ikke må ændres i en retning, så det medfører dårligere spredning af røggassen samlet set. 7

8 HKV Horsens A/S ønsker at sætte røggaskondensering i drift i uge 4 i AMSmåleren for kondenseret røggas kan først være i drift omkring uge 5-7 i Temperaturmåleren kan dog idriftsættes fra start. Miljøstyrelsen vurderer, at det optimale ville have været at sætte vilkår om fremsendelse af døgnrapporter for temperatur, vandindhold og volumen af røggassen fra start af driften for straks at få dokumenteret forudsætningerne for OML-beregningen. Da Miljøstyrelsen forventer, at der ikke vil være problemer med dråbedannelse og dårlig spredning af røgen, accepterer Miljøstyrelsen, at dokumentation først kan sendes, når AMS-måleren efter røggaskondensering er sat i drift. Miljøstyrelsen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at der er fokus på stabilitet af drift ved denne indledende indrapportering. Herefter overgås til kvartalsrapportering i overensstemmelse med gældende vilkår. HKV Horsens A/S vil efter etablering af røggaskondenseringsanlæg have 3 AMSmålesystemer som kvalitetssikres efter EN 14181: Efter hver ovnlinje (2 i alt) og efter røggaskondenseringsanlægget. HKV Horsens A/S forventer, at røggaskondenseringsanlægget benyttes mindst 8 måneder om året Støj HKV Horsens A/S er i den reviderede miljøgodkendelse reguleret af vilkår for støj. Der er også vilkår for lavfrekvent støj. Ansøger har oplyst, at HKV Horsens A/S' nye aktiviteter forventes ikke at ændre ved forudsætningerne for de vilkår om støj, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december Alle nye installationer placeres indendørs og lufthastigheden fra skorstenen sænkes, og dermed støjniveauet for afkastet. HKV Horsens har oplyst, at der ikke er lavfrekvent støj fra adsorptionsvarmepumpen, fordi den ikke har bevægelige dele. Miljøstyrelsen vurderer, at projektet ikke giver anledning til øget støj, og at der ikke skal stilles supplerende vilkår om støj i nærværende godkendelse. 3.3 Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Horsens Kommune har 29. August 2014 meddelt, at Horsens Kommune har ikke nogen indvendinger mod røggaskondensering, forudsat at de vejledende B-værdier fortsat kan overholdes med den koldere og vandmættede røggas. Kommunen beder MST være opmærksom på, at varmepumpen muligvis kan udsende lavfrekvent støj, som kræver særskilt regulering med godkendelsesvilkår. Anlægget kræver Kommunens byggetilladelse og tilladelse til tilslutning af kondensat til det offentlige system. Kommunen har den supplerende den 6. november 2014 udtalt, at der kan meddeles tilslutningstilladelse til kommunens spildevandssystem. Kommunen bemærker til udkast til afgørelse, at kommunen med tilfredshed ser, at Miljøstyrelsen er opmærksom på dråbedannelse. Kommunen bemærker endvidere at Cd ikke er en del af Ʃ9. 8

9 3.3.2 Udtalelse fra borgere mv. Ansøgningen om godkendelse har været annonceret på den 24. oktober Der er ikke modtaget henvendelser vedrørende ansøgningen Udtalelse fra virksomheden Partshøring Miljøstyrelsen har vurderet at det ikke er andre partner i denne sag end virksomheden. HKV Horsens A/S har den 12. november 2014 fået tilsendt udkast til afgørelse i høring. 9

10 4. FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag C Miljøgodkendelsen Denne godkendelse gives i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Det er en forudsætning for udnyttelse af godkendelsen, at vilkårene, der er anført i godkendelsen, overholdes straks fra start af drift, herunder i indkøringsperioden. Godkendelsen gives som et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse af [tekst] og gives under forudsætning af, at såvel de vilkår, der er anført i denne godkendelse som vilkår i førnævnte godkendelse overholdes. Efter ibrugtagning vil godkendelsen bortfalde, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. miljøbeskyttelseslovens 78a Listepunkt Virksomheden anføres under listepunkt: 5.2. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg: a) For dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. (s) BREF Der er på nuværende tidspunkt ikke vedtaget BAT-konklusioner for affaldsforbrændingsanlæg, men BREF-dokumentet fra august 2006 for affaldsforbrændingsanlæg er stadig gælden. For denne afgørelse er følgende BREF-dokumenter relevante: Forbrændingsanlæg (august 2006) og de tværgående BREF-dokumenter: Energieffektivitet (juni 2008) Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer (februar 2006) Generelle overvågningsprincipper (juli 2003) Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (juli 2006) Basistilstandsrapport Virksomheden er omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen. Efter godkendelsesbekendtgørelsens 15 træffer myndigheden afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde basistilstandsrapport eller supplerende basistilstandsrapport efter 14, når der er modtaget ansøgning om godkendelse af en bilag 1 virksomhed, herunder godkendelse af en udvidelse eller ændring. Miljøstyrelsen vurderer, at etablering af røggaskondenseringsanlæg ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, idet ingen af de pågældende farlige stoffer, som anlægget bruger, fremstiller eller frigiver i forbindelse med sin hovedaktivitet, vurderes at kunne medføre risiko for længerevarende påvirkning af jord- og grundvand på virksomhedens areal. 10

11 Virksomheden skal således ikke udarbejde en basistilstandsrapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening i forbindelse med dette projekt Revurdering Revurdering påbegyndes når EU-kommissionen har offentliggjort en BATkonklusion i EU-tidende, der vedrører virksomhedens listepunkt Risikobekendtgørelsen Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer) VVM-bekendtgørelsen Etablering af røggaskondensering, og dermed ændret røggastemperatur, vurderes at ikke være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punk 14 eller være til skade for miljøet, hvorfor der ikke skal træffes afgørelse efter VVM-reglerne Habitatdirektivet Natura 2000 Nærmeste områder er: Natura 2000-område områder:n236, der indeholder habitatområde ved Bygholm å, H236, og N56 i ydre Horsens fjord havet øst for og Endelave, der indeholder habitatområde H52, fuglebeskyttelsesområde F36 og Ramsarområde R13. Etablering af røggaskondensering vurderes ikke at påvirke områderne. Røggaskondenseringen medfører tværtimod at røggassen renses bedre, og at påvirkningen er tættere på anlægget. Endvidere nedsættes omfanget af forbrænding af naturgas. 4.2 Øvrige gældende godkendelser og påbud Revurdering af Miljøgodkendelse fra den 14. december 2010 Påbud om straksindberetning af 1. april Tilsyn med virksomheden Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for virksomheden. Dog er Horsens Kommune tilsynsmyndighed for så vidt angår bortskaffelse af affald samt afledningen af spildvandet til det kommunale spildevandsrenseanlæg. 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning En eventuel klage kan indgives via Natur- og Miljøklagenævnets Klageportal som tilgås via Borger.dk eller Virk.dk. Vejledning om hvordan borgere, virksomheder og organisationer logger på og anvender Klageportalen findes på eller Klagen skal være modtaget senest den 5. januar Alternativt kan en eventuel klage sendes skriftligt til Miljøstyrelsen Virksomheder, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller [email protected]. Klagen skal være modtaget senest den 5. januar 2015 inden kl Miljøstyrelsen Virksomheder videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. De skal benytte denne opkrævning 11

12 ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, 3) klagen afvises på grund af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Man skal være opmærksom på, at gebyret ikke bliver tilbagebetalt, hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelser er, at fristen for at efterkomme afgørelsen forlænges, som følge af den tid, der er gået til at behandle sagen i klagenævnet. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen, mens Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer noget andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om miljøgodkendelsen ved domstolene, skal det ske senest 6 måneder efter, at Miljøstyrelsen har offentliggjort afgørelsen. 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Horsens Kommune [email protected] Sundhedsstyrelsen, [email protected] Fødevareregion Vest, Veterinærafdelingen, [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, [email protected] Friluftsrådet, Kredsformanden, [email protected], [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, [email protected] Arbejdstilsynet, [email protected] NOAH, Nørrebrogade 39, 1. tv, 2200 København N, [email protected] 12

13 BILAG Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse Ansøgning kan rekvireres ved henvendelse til Miljøstyrelsen Virksomheder. 13

14 NOVEMBER 2014 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE ETABLERING AF RØGGASKONDENSERING PÅ AFFALDSKEDLER

15 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2014 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE ETABLERING AF RØGGASKONDENSERING PÅ AFFALDSKEDLER PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 01 VERSION 03 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET CNJE KONTROLLERET CWN GODKENDT CWN

16 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 3 INDHOLD A Ansøger og ejerforhold 5 1/2) Ansøger/Virksomhed 5 3) Grundejer/ejerforhold 5 4) Virksomhedens kontaktperson 5 B Oplysninger om virksomhedens art 6 5) Listebetegnelse 6 6) Det ansøgte projekt 6 7) Risikovirksomhed 6 8) Projektets varighed 7 C Oplysninger om etablering 8 9) Bygningsmæssige udvidelser og ændringer 8 10) Tidsplan for anlægsfase og start af virksomhedsdrift 8 D Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 9 11) Oversigtsplan 9 12) Lokalisering 9 13) Daglig driftstid 10 14) Til- og frakørselsforhold 10 E Tegninger over virksomhedens indretning 11 15) Tegninger 11 F Beskrivelse af virksomhedens produktion 12 16) Produktionskapacitet og forbrug af råvarer 12 17) Procesforløb 13 18) Energianlæg 13 19) Mulige driftsforstyrrelser eller uheld 14

17 4 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 20) Særlige forhold ved opstart/nedlukning af anlæg 14 G Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 15 21) Redegørelse for BAT 15 H Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 16 Luftforurening 16 Spildevand 20 Støj 21 Affald 21 Jord og grundvand 21 I Forslag til vilkår og egenkontrol 22 39) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår 22 J Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 23 40) Særlige emissioner 23 41) Foranstaltninger imod driftsforstyrrelser og uheld 23 42) Foranstaltninger imod påvirkning af mennesker og miljø 23 K Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør ) Foranstaltninger ved virksomheden ophør 24 L Ikke-teknisk resume 25 44) Ikke-teknisk resume 25 Bilag

18 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 5 A Ansøger og ejerforhold 1/2) Ansøger/Virksomhed Værkets (ansøgers) adresse er: HKV Horsens A/S Endelavevej Horsens Tlf.: CVR-nummer P-nummer HKV Horsens A/S er beliggende på matrikelnummer 872, Horsens Markjorder. 3) Grundejer/ejerforhold HKV Horsens A/S (inkl. grunden) er fra 1. januar 2014 et selvstændigt aktieselskab, ejet af Horsens Varmeværk og Dagnæs-Bækkelund Varmeværk 4) Virksomhedens kontaktperson Kontaktperson vedrørende denne ansøgning: HKV Horsens A/S Karsten Thiessen Endelavevej Horsens Tlf. nr [email protected]

19 6 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE B Oplysninger om virksomhedens art 5) Listebetegnelse HKV Horsens A/Ss nuværende aktiviteter er godkendt efter følgende listepunkter i bekendtgørelse nr af om godkendelse af listevirksomhed: 5.2a Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg for dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. 1.1b Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover hvor brændslet er andet end kul og/eller orimulsion. Det ansøgte projekt omfatter ikke øvrige listepunkter. 6) Det ansøgte projekt Som følge af fjernvarmeudbygningen i Horsens, og dermed ønsket om en større fjernvarmeproduktion fra HKV Horsens, ønsker HKV Horsens A/S, at udnytte anlæggets nyttiggørelse af affaldets energiindhold yderligere. Dette skal ske gennem etablering af røggaskondensering og absorptionsvarmepumpe således, at røggassernes latente energi tillige udnyttes til fjernvarmeproduktion. Projektet indbefatter udover en NH₃-skrubber, en røggaskondensator og absorptionsvarmepumpe også etablering af bygning til at huse disse, ny rørlægning til og fra dem, opgradering af sugetræksblæseren, rengøring og coating af de to eksisterende røgrør, samt en række mindre installationer. 7) Risikovirksomhed HKV Horsens A/S er ikke omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

20 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 7 8) Projektets varighed Projektet er permanent.

21 8 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE C Oplysninger om etablering 9) Bygningsmæssige udvidelser og ændringer Der etableres en fælles bygning for hhv. røggaskondensator og varmepumpen, se Bilag A. I denne bygning forventer vi også at det meste af hjælpeudstyret kan placeres. Bygningen bliver opbygget som et stålskelet med pre-isolerede pladevægge i samme grå farve som askesiloen. Spindeltrappen ved sugetræksblæseren for kedel 1 nedlægges og i stedet etableres der adgang til nye gallerier/trappetårn for røggaskondensatoren. Både Røggaskondensator og varmepumpe vejer ca. 60 tons stykket i driftsklar tilstand og skal derfor placeres på fundamenter. Til røggaskondensatoren forventer vi at kunne bruge det eksisterende fundament fra skorstenen, mens der skal laves et nyt fundament til varmepumpen. Fjernvarmerør føres fra turbinekælder over sommerkølertaget frem til røggaskondensatoren og varmepumpe, hvorefter det føres tilbage til fjernvarmeveksler 10. Den del af spejlbassinet der ligger i forlængelse af kedelbygningen, bliver støbt op så det kommer på niveau med gulvet i den gamle slaggehal. Røgrørene i skorstenen rengøres og coates 2 gange indvendigt så de kan holde til de evt. syrerester der er i røggassen når denne køles ned til ca. 25 grader. Ovenstående kræver ligeledes at der bliver piloteret i det område. Foruden ovenstående skal der også etableres trykluft, spulevand, brandvand ABA anlæg mm. 10) Tidsplan for anlægsfase og start af virksomhedsdrift Anlægsarbejdet startes op snarest muligt og røggaskondenseringen forventes klar til prøvedrift 31. december 2014, mens der er lidt længere leveringstid på adsorptionsvarmepumpen, så denne forventes først idriftsat omkring 1. februar 2015.

22 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 9 D Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 11) Oversigtsplan HKV Horsens A/S er beliggende Endelavevej 7, 8700 Horsens, på matrikelnummer 872, Horsens Markjorder. På Figur 1 vises HKV Horsens A/Ss beliggenhed i forhold til omgivelserne. Figur 1 HKV Horsens A/S med omgivelser. 12) Lokalisering Der er ikke foretaget yderligere lokaliseringsovervejelser, end dem der er redegjort for i forbindelse med gældende miljøgodkendelse af 14. december 2010.

23 10 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 13) Daglig driftstid HKV Horsens A/S s nye aktiviteter ændrer ikke ved de driftstider, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december ) Til- og frakørselsforhold Til- og frakørselsforholdene ændres ikke i forhold til dem, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december 2010.

24 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 11 E Tegninger over virksomhedens indretning 15) Tegninger Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: Bilag A: Tegning med placering og dimensioner af ny bygning til kondensator. Bilag B: Oversigtstegning med placering af ny bygning til kondensator. Øvrige tegninger ønsket jf. bekendtgørelsen er udeladt, da der ikke sker ændringer i disse i forhold til gældende miljøgodkendelse af 14. december 2010.

25 12 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE F Beskrivelse af virksomhedens produktion 16) Produktionskapacitet og forbrug af råvarer Produktionskapaciteten for affaldsovnene vil stige som følge af røggaskondenseringen, det forventede energi output bliver ca. 2,7 MW fra 1. kondenseringstrin, 2,6 MW fra 2. kondenseringstrin og mellem 0,7 MW fra mellemkølevandssystemet afhængig af om gasturbinen kører. Mængden af affald øges ikke, men den øgede energiproduktion fra affaldskedelerne, medfører et mindre behov for naturgas, ca. 5 mio Nm³ Naturgas. Tabel 1 Nuværende og fremskrevne scenarier med og uden røggaskondensering.der er ikke medregnet fremtidige udvidelser af FJV nettet, varmeaftaget er baseret på et normalt varmeår. Nuværende Nuværende Fremtidigt Fremtidigt Parameter Enhed uden RGK med RGK uden RGK med RGK Brændsler Affald + biomasse ton Brændværdi 1) GJ/ton 14,20 14,20 10,50 10,50 Indfyret energi GJ Varme produktion GJ El-produktion GJ Bortkøling GJ Naturgas Nm³ Drifttimer gasturbine h Varme produktion GJ El-produktion GJ Varme Varmetab og egetforbrug GJ Varmesalg GJ Varmebehov fra HKV GJ

26 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 13 El El produktion GJ Egetforbrug GJ Elsalg GJ ) Forventet fremtidig brændværdi som følge af mindre plastik i affaldsfraktionen. 17) Procesforløb Procesforløbet ændres ikke fra det nuværende (som beskrevet som grundlag for miljøgodkendelse af 14. december 2010) frem til den eksisterende røggasrensning er afsluttet, herefter installeres røggaskondenseringen, som er opbygget med først en NH₃-skrubber efterfulgt af 1. og 2. kondenseringstrin, anlægget er fælles for begge affaldskedler. Derudover bliver der også installeret et by-pass system, hvor røggassen kan ledes uden om skrubber og kondensatorer. I Bilag C er opbygningen illustreret. NH₃-skrubberen og kondensatorerne øger mængden af spildevand der ledes til kloak, se ansøgning om spillevandstilladelse Bilag D. En del af kondensatet forventes dog at blive renset i ultrafilter og RO-anlæg og herefter blive genbrugt som deionat til vandbehandlingsanlægget i stedet for råvand. Drivdampen til adsorptionsvarmepumpen tages som mættet damp fra overbeholderen på hver kedel og føres over taget til varmepumpen. Kondensatet opsamles i mindre tank (2-4 m²) som fungerer som buffertank for en tranferpumpe, som pumper kondensatet tilbage til fødevandstanken. Der etableres ledningsevnemåler på kondensatet. Grundet det store temperaturfald som følge af røggaskondenseringen, vil der være risiko for dråbedannelse, hvorfor der installeres dråbefang efter kondensatoren. 18) Energianlæg Der etableres en varmepumpe, der skal bruges for at omforme lavtemperatur energi i røggassen til fjernvarmevand med en brugbar temperatur. Varmepumpen bliver en dampdreven adsorptionsvarmepumpe, Thermax S80, med en samlet varmeydelse på ca. 8 MW (3.3 MW fra røggassen og 4,7 MW fra drivdampen). Primærsiden kobles til en lukket kølekreds der cirkulerer på 2. trin i røggaskondensatoren og varmepumpen. Derudover kan der hentes op mod 700 KW varme, hvis man indvinder den varme der bortkøles over mellemkølerne. Adsorptionsvarmepumpen udlægges derfor til at den energi, der er i mellemkølersystemet, bliver indvundet af adsorptionsvarmepumpen og brugt til fjernvarme sammen med energien fra røggaskondenseringen. Ligeledes ser vi på muligheden for at indvinde energien fra 60/10 KV maskintransformatoren, hvilket er ca. 70 KW. Projektet kommer til at give anlægget en ny virkningsgrad på 101,5 % imod ca. 80 % før.

27 14 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Temperaturen på fjernvarmereturvandet er 45 C. Der er ikke afkast fra dette energianlæg 19) Mulige driftsforstyrrelser eller uheld Det vurderes at projektet ikke øger muligheden for driftforstyrrelser eller uheld. I tilfælde af problemer med røggaskondenseringen kan røggassen føres via bypass systemet og ud af skorstenen med en højere temperatur og hastighed. 20) Særlige forhold ved opstart/nedlukning af anlæg Projektet ændrer ikke på opstart/nedlukning.

28 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 15 G Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 21) Redegørelse for BAT Ifølge EU BREF om Waste Incineration fra 2006, pkt er det BAT at anvende røggaskondensering til at øge energiudnyttelsen af varmen i røggassen fra affaldsforbrændingsanlæg.

29 16 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE H Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 22) Stofklasser, massestrøm og emissioner Røggaskondenseringen giver en vis skrubbervirkning på røggassen og medfører derved en reduktion af emissionen af partikler og nogle gasformige stoffer (især NH 3, HCl og SO 2), idet de udskyllede stoffer overføres til kondensatet og sendes til rensning. Der er dog i det følgende ikke regnet med en ændring i massestrømmen af forurenende stoffer der udsendes via skorstenen udfra en konservativ betragtning. Projektet regner ikke med en ændret massestrøm af forurenende stoffer til luften, men sænkningen af vandinhold og temperatur medfører et mindre volumen røggas og dermed en lavere røggashastighed, samt et lavere termisk løft. Dette medfører en dårligere spredning af de forurenende stoffer, og OML-beregninger har vist at B-værdien for hovedgruppe 1-stoffer, som er dimensionsgivende, er overskredet ved en emissionsgrænseværdi på 0,5 mg/nm³ for summen af Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni, V (Ʃ9). Der ansøges derfor et nyt, reduceret emissionsvilkår på 0,15 mg/nm³ for Ʃ9, som sikrer en god margin til B-værdien. HKV Horsens ser på baggrund af nedenstående målinger, samt tidligere målinger, ikke nogen problemer i at overholde dette skærpede emissionsvilkår. Afbrænding af affald og naturgas medfører emissioner af en række gasser og tungmetaller. Emissionsvilkår, seneste målinger og B-værdier er listet i Tabel 2, hvor de enkelte tungmetaller er beregnet på baggrund af erfaringstal for fordeling og emissionsgrænseværdien. Tabel 2 Oversigt over grænseværdier og målinger. Parameter B-værdi Emissionsgrænseværdi Måling affaldskedler Gasturbine Affaldskedler Enhed mg/m³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ Enkeltstoffer NOx 0, SO₂ 0, NH₃ 0,3 8,4 10 8,2 <0,1 Hg 0,0001-0,05 0,0012 0,0029

30 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 17 Cd+Tl - - 0,05 <0,0002 <0,0003 Cd 0, ,008 1) 0,00004 <0,00005 TI 0,0003-0,042 1) <0,0002 <0,0002 Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni, V - - 0,15 <0,01 <0,01 Sb 0,001-0,005 2) <0,0002 <0,0002 As 0, ,035 2) 0,0065 <0,0002 Pb 0,0004-0,005 2) <0,0002 <0,0002 Cr 0,001-0,020 2) <0,0008 <0,001 Co 0,0005-0,002 2) <0,00008 <0,0001 Cu 0,01-0,020 2) <0,0008 <0,001 Mn 0,001-0,049 2) <0,002 <0,003 Ni 0,0001-0,010 2) <0,0004 <0,0005 V 0,0003-0,005 2) <0,0002 <0,0001 Stofgrupper Hoved gr. 1 Ni, Cd, Cr og As Hoved gr. 2: Hg, Tl, Sb, Pb, Co, Cu, Mn og V 0, ) - 0,072 4) <0, ) <0, ) 0, ) - 0,148 4) <0, ) <0,0048 5) 1) Cd og Tl har en samlet grænseværdi på 0,05 mg/nm³, fordelingen er på baggrund af erfaringstal fra affaldskedler, da målingerne for HKV Horsens hovedsageligt ligger under detektionsgrænsen. 2) Tungmetalgruppen har en samlet grænseværdi på 0,15 mg/nm³ (sænket fra 0,5 mg/nm³), fordelingen er på baggrund af erfaringstal fra affaldskedler, da målingerne for HKV Horsens hovedsageligt ligger under detektionsgrænsen. 3) Br-værdi beregnet som foreskrevet i Luftvejledningen. 4) Sum af enkeltstoffer i gruppen. 5) Ikke målt særskilt summeret her/højeste værdi fra øvrige målinger Ændringerne af temperatur og røggasmængde giver følgende data for afkastet fra affaldskedlerne efter tilføjelsen af RGK, Tabel 3. Der er både set på et nuværende scenarie med en brændværdi på 14,2 GJ/ton og en fremtidig med en brændværdi på 10.5 GJ/ton. Derudover se vedlagte procesberegning Bilag E. Tabel 3 Parameter Røggas- og afkastdata for gasturbinen og de to affaldslinier med RGK. Scenarie Nuværende Fremtidigt Tilstand Gas Affald Gas Affald Enhed Iltprocent Aktuelt 13 7,3 13 7,3 % Iltprocent Tør 14,1 8,1 14,1 8,1 % Fugtprocent Aktuelt 7,7 3,1 7,7 3,1 % Røggasflow våd Aktuelt 47,8 6,8 47,8 5,0 Nm³/s Røggasflow tør 11 % ilt 30,5 7,9 30,5 5,8 Nm³/s

31 18 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Temperatur Aktuelt C Skorstenshøjde Aktuelt m Diameter skorsten Ydre 5,35 2,70 5,35 2,70 m Diameter røggasrør Indre 2,15 0,90 2,15 0,90 m Med de i Tabel 3 angivne værdier fås følgende massestrømme, se Tabel 4, for gasturbinen er røggasmængder osv uændret i forhold til eksisterende godkendelse. Tabel 4 Massestrømme for gasturbine og affaldskedler. Parameter B-værdi Nuværende med RGK Massestrøm Fremtidigt med RGK Massestrøm Gasturbine Affaldsovn Gasturbine Affaldsovn Enhed mg/m³ mg/s mg/s mg/s mg/s Enkeltstoffer NOx 0, , , SO₂ 0,25 91, ,4 292 NH₃ 0,3 255, ,9 58 Hg 0,0001-0,40-0,12 Cd 0, ,07-0,05 TI 0,0003-0,33-0,24 Sb 0,001-0,04-0,03 As 0, ,27-0,20 Pb 0,0004-0,04-0,03 Cr 0,001-0,16-0,12 Co 0,0005-0,02-0,01 Cu 0,01-0,16-0,12 Mn 0,001-0,39-0,29 Ni 0,0001-0,08-0,06 V 0,0003-0,04-0,03 Stofgrupper Hoved gr. 1 Ni, Cd, Cr og As Hoved gr. 2: Hg, Tl, Sb, Pb, Co, Cu, Mn og V 1,65E-5 1) - 0,57-0,42 3,45E-4 1) - 1,40-0,86 1) Br-værdi beregnet som foreskrevet i Luftvejledningen.

32 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 19 Røggasrensning Når røggassen bliver kondenseret vil der også ske en udvaskning af NH₃ og de sidste SO₂- og HCl-rester, hvilket vil betyde renere røggas, hvor især SO₂ og HCl spidser næsten vil forsvinde. Der vil blive installeret et 3. Opsis miljømålesystem efter røggaskondensatoren så røgrensningsprocessen i forhold til det faktisk udledte kan monitoreres. En delstrøm af det NH₃-holdige spildevand vil blive tilbageført til kedlerne og blive brændt af og dermed hjælpe SNCR anlægget med NOx reduktionen. Men da der udover tungmetaller ikke ændres på vilkårene, er forbedringen i emissionskoncentrationer ikke synlig i forhold til OML-beregningerne, da disse bliver udregnet ud fra emissionsgrænseværdien. Derimod vil den dårlige spredning resultatere i højere immissioner for alle stoffer undtagen Ʃ9-stofferne. Der er foretaget en vurdering af konsekvenserne for habitatområderne i VVM af forbrænding af farligt affald og udvidelse af affaldsmængden på HKV Horsens A/S, under 0-scenarie med RGK. Denne indsendes til MST ultimo uge 36 i Dråbedannelse Det store temperaturfald ved røggaskondensering øger risikoen for dråbedannelse, hvorfor der som tidligere nævnt, installeres et dråbefang i udgangen af kondensatoren. Dette vurderes at være tilstrækkeligt, for det første fordi fugtigheden reduceres til 3,1 vol% efter kondensatoren, hvilket giver et vandindhold på 22,8 g/m³. Dette ligger lige på grænsen for hvad 1 m³ 25 grader varm luft kan indeholde, jf. Figur 2, hvorfor dråbedannelsen bør være begrænset til et omfang dråbefanget kan klare. Figur 2 Kurve over hvor meget fugt luft kan rumme ved aktuel temp. (Modtaget fra Ulla Seerup, MST.)

33 20 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE For det andet på baggrund af erfaringer fra Hammel Kraftvarmeværk og Odense Kraftvarmeværk (blok 8), som har kørt med lignende anlæg i mange år, hvor de eneste to tilfælde af dråbedannelse er sket på blok 8 i Odense, som følge af spuling af sugetræksblæser med for meget vand, hvilket ikke kan betegnes som normal drift. 23) Virksomhedens emissioner fra diffuse kilder. HKV Horsens A/S s nye aktiviteter forventes ikke at give nye diffuse emissioner i forhold til forudsætningerne for dette vilkår, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december ) Afvigende emissioner Ved opstart/nedlukning af anlæg. HKV Horsens A/S s nye aktiviteter forventes ikke at ændre ved forudsætningerne for dette vilkår, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december ) Beregning af afkasthøjder OML-beregningerne er foretaget for hovedgruppe 1-stoffer, NO₂ og Hg og udskriften er vedlagt i Bilag F og resultaterne indskrevet i Tabel 5. Tabel 5 Resultater af OML-beregning med eksisterende afkast. og røggaskondensering Parameter Hvdgr.1 stoffer NO₂ Hg B-værdi (mg/m³) 1,65E-05 0,125 1,00E-04 Max konc. nuværende (mg/m³) 1,00E-05 0,029 7,03E-06 Max konc. fremtidigt (mg/m³) 0,80E-05 0,024 5,52E-06 Afstand (m) Vinkel ( ) Som det fremgår af resultaterne i tabellen overholder skorstenen B-værdierne ved de foreslåede emissionsgrænseværdier. Spildevand 26), 27), 28), 29), 30) Projektet medfører en forøget spildevandsmængde (kondensspildevand) der skal udledes til kommunens renseanlæg, derfor er der indsendt en ansøgning om revideret spildevandstilladelse (d ) til udledning af ca. 170 m³ procesvand/døgn. Heraf er i gennemsnit 4,5 m³/time kondensat (maks. 6 m³/time), hvoraf der arbejdes på at kunne genbruge 1,5 m³/time til deionat i stedet for råvand. Øvrige oplysninger se ansøgning om spildevandstilladelse fra d , vedlagt som Bilag D.

34 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 21 Støj 31), 32), 33) HKV Horsens A/S s nye aktiviteter forventes ikke at ændre ved forudsætningerne for de vilkår om støj, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december Alle nye installationer placeres indendørs og lufthastigheden fra skorstenen sænkes, og dermed støjniveauet for afkastet. Affald 34), 35), 36) HKV Horsens A/S s nye aktiviteter forventes ikke at ændre ved forudsætningerne for de vilkår om affald, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december Jord og grundvand 37), 38) Som beskrevet i procesforløbet arbejdes der på en løsning, hvor kondensatet genbruges som deionat efter rensning, hertil høre en mindre buffertank, som placeres i den nye tilbygning. Skulle dette mod forventning ikke blive gennemført etableres der i stedet en tank på m² under betondækket i den nye bygning, hvori kondensatet neutralieseres før det pumpes til kloak. HKV Horsens A/S s øvrige nye aktiviteter forventes ikke at ændre ved forudsætningerne for de vilkår om jord og grundvand, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december 2010.

35 22 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE I Forslag til vilkår og egenkontrol 39) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår HKV Horsens foreslår at vilkåret for emissionskoncentration af Ʃ9 (tungmetaller) sænkes fra 0,5 mg/nm³ til 0,15 mg/nm³. Øvrige vilkår foreslås fastholdt.

36 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 23 J Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 40) Særlige emissioner HKV Horsens A/S s nye aktiviteter forventes ikke at ændre ved forudsætningerne givet i dette punkt for de vilkår, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december ) Foranstaltninger imod driftsforstyrrelser og uheld HKV Horsens A/S s nye aktiviteter forventes ikke at ændre ved forudsætningerne givet i dette punkt for de vilkår, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december ) Foranstaltninger imod påvirkning af mennesker og miljø HKV Horsens A/S s nye aktiviteter forventes ikke at ændre ved forudsætningerne givet i dette punkt for de vilkår, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december 2010.

37 24 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE K Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør. 43) Foranstaltninger ved virksomheden ophør HKV Horsens A/S s nye aktiviteter forventes ikke at ændre ved forudsætningerne givet i dette punkt for dette vilkår, der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 14. december 2010.

38 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 25 L Ikke-teknisk resume 44) Ikke-teknisk resume HKV Horsens A/S er et multibrændselsfyret kraftvarmeanlæg, som består af to affaldskedler og en gasturbine. På værkets to affaldslinjer forbrændes der i dag erhvervs- og husholdningsaffald og suppleres med biomasse, når der er mangel på affald. Som følge af fjernvarmeudbygningen i Horsens, og dermed ønsket om en større fjernvarmeproduktion fra HKV Horsens, ønsker HKV Horsens A/S, at udnytte anlæggets nyttiggørelse af affaldets energiindhold yderligere. Dette skal ske gennem etablering af røggaskondensering og absorptionsvarmepumpe således, at røggassernes latente energi tillige udnyttes til fjernvarmeproduktion, hvorfor HKV Horsens A/S ansøger om godkendelse af et sådant anlæg.. Projektet indbefatter udover en NH₃-skrubber, en røggaskondensator og absorptionsvarmepumpe også etablering af bygning til at huse disse, ny rørlægning til og fra dem, opgradering af sugetræksblæseren/installation af en booster, rengøring og coating af de to eksisterende røgrør, samt en række mindre installationer. Denne tilføjelse til anlægget resulterer i ændringer på to miljømæssige påvirkninger, nemlig i forhold til luftemissioner og på spildevand. For luftemissionerne medfører projektet en mindre spredning af de forurenende stoffer i røggassen, som følge af en lavere temperatur (140 C til 25 C) og et lavere vandindhold i røggassen. Derfor ønsker HKV Horsens A/S at få skærpet emissiongrænsevien for summen af tungmetallerne Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V (Ʃ9) fra 0,5 mg/nm³ til 0,15 mg/nm³, hvilket præstationsmålinger viser at anlægget kan overholde. Med den skærpede emissionsgrænseværdi overholdes alle B-værdier (og Br-værdier) i omgivelserne ved den nuværende afkasthøjde. For spildevandet sker der en væsentlig forøgelse i form af kondensat fra kondenseringen, derfor er ansøgt om ny spillevandstilladelse til udledning af en større mængde spildevand til renseanlæg. Derudover spekuleres der både i at genanvende kondensatet i anlægget og afbrænde de skadelige stoffer i den proces, samtidig med at spildevandet begrænses og at rense og genanvende dele af spildevandet til fremstilling af dionat. Det vurderes at det nye projekt overholder alle vilkår i den eksisterende godkendelse fra 14. december 2010 med undtagelse af det skærpede.

39 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE BILAG

40 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Bilag A - Bygningstegning med udvidelse

41 E D C B A Tegn. nr. _ Rev.: Niv 6 A Niv Eksisterende bygning UP Evt kran B C Facade mod øst 1 : 300 Niv Niv Niv Niv Niv D Rev. Dato Best. Udf. Beskrivelse Foreløbig tryk HKV - Bygning for røgrensning og varmepumpe Myndighedsprojekt E Plan og facade Tegn. nr.: _ Rev.: Dato: Kon./tegn.: ABH Format: A3 Mål: As indicated Sag nr.: Kontrol: Godkendt: Niv 0 - Plantegning 1 : 100 HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S G:\Projekt\2014\ \07_TEGN\07-04_KON\HKV - Røgrensning og varmepumpe.rvt Telefon Fax [email protected] Web-site Roms Hule 4, 4.sal Holmboes Allé 1, 8.sal Algade 68 Kløvervej 26 B 7100 Vejle 8700 Horsens 5500 Middelfart 7190 Billund

42 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Bilag B Placering af ny bygning

43

44 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Bilag C - Procesforløb med placering af NH3- skrubber kondensatorer og bypass

45 Printed: :28. Last edit: : HKV Horsens A/S Alstom (eksklusiv ALLE instrumenter) A ~Ø900 A TT M M B B Hz Røggasrens L1 M Bypass Option M PT TT Hz M PTI Fjernvarme returvand ~ C Hz M C Røggasrens L2 M Booster Fan option 110kW Grov Demister ph Varmepumpe kølevand ~ C C D Nødvand (Procesvand / Brandvand) PTI DN80 QUENCH / NH3 Trin LT TI COND DN80 KONDENSOR Dråbeudskiller TT PT M M Bypass Option Skorsten Skorsten D E Inj. Kedel? DN25 2x11kW Hz M M Hz DN32 M Hz 15kW FT LT TI M Hz Eksisterende NaOH tank Procesvand E LT Buffer Tank?? m 3 M Spildevand Date Design Verified Appr. Description PRELIMINARY G:\Miljø (160)\Projekter\Affaldsforbrænding\Horsens KVV\2014\ Røggaskondensering L1-2\02 Tilbud\05 Tegninger\P&ID\HKV Horsens røggaskondensering - P&I - Tilbudsprojekt.vsd R P&I DIAGRAM - HKV HORSENS RØGGASKONDENSERING LAAN First Issue XXXXX Drawing No. Page 1/1 VISIO page 1 of 1 pages

46 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Bilag D Ansøgning om spildevandstilladelse

47 Teknik og Miljø Industrimiljø Sendes til Dato Ansøgning om spildevandstilladelse til PROJEKTNAVN (hop med <F11>) Oplysningskrav 1 ved ansøgning om tilslutning af spildevand 2. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer. 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P- nummer. 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse, og telefonnummer. B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens art, hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om drifts- HKV Horsens A/S, Endelavevej 7, 8700 Horsens, , [email protected] HKV Horsens A/S, Endelavevej 7, 8700 Horsens, Matrikel nr.: 872 og 880b, CVR-nr P-nr HKV Horsens A/S, Endelavevej 7, 8700 Horsens Karsten Thiessen, Endelavevej 7, 8700 Horsens, [email protected], Tlf Forbrændingsanlæg Gasturbine Produktion af fjernvarme spædevand Efter energiudnyttelse af forbrændingsprocessens røggasser er temperaturen i dag ca. 140 C, hvorefter røggasserne renses for syre bestanddele og tungmetaller ved først en semi-tør røggasrensningsproces, som skal 1 For at Kommunen kan give en spildevandstilladelse må ansøgeren beskrive projektet for Kommunen. Horsens Kommunes Miljøafdeling tilstræber et højt juridisk og miljøfagligt niveau på de afgørelser, som vi træffer. Vi lægger således vægt på, at spildevandsprojektet er godt beskrevet af ansøgeren. Derfor sender vi rutinemæssigt utilstrækkelige ansøgninger retur til afsenderen med anmodning om yderligere oplysninger. Af ressourcemæssige grunde indleder vi ikke realitetsbehandling af sagen før ansøgningen er fuldt oplyst. Har du brug for hjælp og vejledning om udarbejdelse af ansøgningen, er du velkommen til at kontakte os på [email protected] eller tlf kl Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevand. Bilag F - Ansøgning om spildevandstilladelse.docm

48 mæssige udvidelser/ ændringer af bestående virksomhed. efterfølges af et ny etableret røggaskondenseringsanlæg. Røggaskondenseringsanlægget opbygges i 3 trin. I første trin køles røggassen til nær dugpunktet i en Quench, hvorved NH3,en i røggassen udskilles, andet trin køler røggassen i et kondenseringstrin, og tredje trin køler røggassen yderligere vhja. kølekredsløb koblet til en dampdrevet adsorptionsvarmepumpe. I røggaskondenseringsanlægget opnås i røggaskondensatoren en temperatur på ca. 60 C, og det er denne energi, der skal anvendes til produktion af fjernvarmevand. Efter etablering af røggaskondensering, vil det relative kolde fjernvarmevand, der komme retur fra fjernvarmesystemet, blive foropvarmet ved varmeveksling med de varme vandampe i røggassen. I denne proces kondenseres vanddampene i røggassen, således at der overføres latent energi fra røggassen til fjernvarmevandet. Under kondenseringen udkondenseres der mere vand, end der kan anvendes i forbrændingsanlæggets interne processer. Overskydende røggaskondensat vil derfor blive renset og afledt til kommunalt rensningsanlæg. Mængden af overskydende røggaskondensat er estimeret til maksimalt 6 m3/h. Det er vigtigt at fremhæve, at røggassen stadig renses for HCL, SO2, Dioxin, NoX og støv, i det nuværende røgrensningsanlæg, som er placeret før det nye røggaskondenseringsanlæg, derfor en det kun en mindre del af disse stoffer, som kondenseres ud, og som skal afledes fra det nye røggaskondenseringsanlæg. 7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. C. Oplysninger om etablering 8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer. 9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder. D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil. 11) Virksomhedens daglige driftstid. Hvis de enkelte forurenende anlæg afviger fra den samlede virksomheds driftstid, skal driftstiden for disse oplyses. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses. E. Tegninger over virksomhedens indretning 12) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herun- Permanent anlæg Der forventes etableret en ny bygning øst for kedelbygningen i en del af det nuværende spejlbassin, hvori røggaskondenseringsanlægget placeres. Se vedhæftede layout 17. sep dec 2014 Værket er i drift døgnet rundt alle ugens dage året rundt; bort set fra i revisionsperioderne (hvert anlæg typisk 1 gang pr. 1 1/2 år i 1-3 uger). OBU,er + kloakrør er ophængt under betondækket, og dermed er risiko-en for sætningsskader ikke tilstede. I grønt område på tegning UZ/BX018c bliver det afledte spildevand genanvendt i processen, som køling og befugtning af slaggen. I det røde område på tegning UZ/BX018c afledes alt spildevandet til rensningsanlægget. Side 2

49 der placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer. Placering af vaskeplads. Placering af tankplads. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 13) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, hjælpestoffer og vand. 14) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder beskrivelse af de væsentligste spildevandsproducerende processer/ aktiviteter. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet. Se vedhæftede bilag. Affald: Der forventes i 2014 forbrændt ca ton/år Gas: Der forventes i 2014 et forbrug på ca. 2.4 mio. Nm3 Kalk: Årligt forbrug ca. 900 ton NH3-vand: Årligt forbrug ca. 600 m3 Saltsyre: Årligt forbrug på ca. 16 ton Lud: Årligt forbrug på ca. 14 ton + røggaskondensering ca. 25 ton Råvand: Årligt forbrug ca m3. Sanitært spildevand Afløb fra toiletter, baderum, håndvaske, køkken og alm. gulva fløb for rengøring modtager kun vand, almindelige rengørings midler og for tyndet opløsning af kemikalier. Afløbet svarer til 15 personer, der op holder sig i 8 timer i døgnet på anlægget. I 2011 blev der registreret en udledning på ca m3. Spildevands, gulv- og regnvandsafløb Affaldshåndtering (indgående affald): Der er afløb i bunden af affaldssiloen. Der er normalt ingen udledning, idet affaldet opsuger vand. Hvis der bliver tale om udledning, løber dette ind i en brønd i kedelbygningen, og pumpes derfra til sandfang S1 udenfor kedelbygningen. Vand fra neddelerhallen løber via rør ind affaldssiloen. Der vil være tale om spulevand og regnvand. Håndtering af røgrensningsprodukt og hydratkalk: Der opstår kun mindre mængder spulevand, som løber til sandfangsbrønd og der fra som genbrugsvand til slagge-befugtning. Håndtering af olie: Ved spild ude i anlægget vil olie, som eventuelt ikke når at blive opsamlet på gulvet, løbe til en af de to fælles olieudskillere. I olierummet opbevares alene smøreolie i spildbakker. Der er ikke noget afløb. Afløbet fra kedel og filterbygning er spærret. Spildevandet bliver opsamlet i sandfanget og genbrugt, eventuelt overløb fra sandfanget som observeres pumpes videre til det kommunale rensningsanlæg. Afløbet fra affaldssiloerne, turbinebygning og værksted går igennem olieudskiller til det kommunale rensningsanlæg. Eget affald opbevares i beholdere i spildbakker. Skulle det ske at der uanset dette alligevel sker spild vil mindre spild blive opdaget hurtigt og opsamlet med kattegrus. Under alle omstændigheder vil regnvandsudløbet kunne afspærres med afspærringsventilen. Det nordlige spejlbassin benyttes som opsamlingsbassin for det tilfælde at der sker brud eller spild fra NH3-vands-tanken på 40 m3. Eventuelt indhold af NH3-vand i bassinet vil blive fjernet og sendt til godkendt bortskaffelse. Vandbehandlingsanlæg På anlægget skal der ud fra råvand og opsamlet procesdrænvand produceres deionat til kedlerne og det primære fjernvarmenet, samt til indsprøjtning i gasturbinen (0-3,5 m3/h) og til regenerering af totalrensningsanlægget, i alt ca. 110 m3/døgn. Det vil sige ca m3 deionat pr. år. Heraf afsættes 20-25% til spædning af det overordnede fjernvarmesystem. Side 3

50 Ved regeneration af vandbehandlingsanlæggets ionbyttermasse forbruges pr. regenerering ca. 100 liter 30 % saltsyre og ca. 100 liter 32,5 % natronlud. Ved regenerering fås spildevand indeholdende de i råvandet forekommende ioner plus natrium (Na+) og klorid (Cl+) fra rege nererings-væskerne. Mængden udgør ca m3 pr. år og dermed ca. 14 m3/døgn. Spildevandet fra regenereringen opsamles og ph justeres. Spildevandet vil da ved udledningen til kloakken have en ph værdi i intervallet 6-9. Dræn fra kedelsystemet m.v. Som nævnt skal der produceres ca. 135 m3 deionat pr. døgn. Dette skyldes, foruden ovennævnte forbrugere, blandt andet også tab i kedel og dampsystemet. Tabet hidrører fra f.eks. utætte pakdåser, dræn fra måleudstyr på kedlerne, den regelmæssige bundblæsning af de tre beholder kedler samt aftapning fra havareret kedel ved reparation m.v. Kedelvandet er tilsat ammoniak til en koncentration på 0,9 mg/l og natriumhydroxid til en koncentration på 1 4 mg/kg. Neddræninger af kedlerne samt de normale dræn fra måleudstyr og pakdåser bliver ledt til to indbyrdes forbundne dræntanke, hvorfra vandet tilføres totalrensningsanlægget som tilskud til råvandet. Vandet fra neddræning af kedlerne ved havari vil, i den udstrækning det er muligt, gå til de omtalte dræntanke. Overskydende vand bliver genbrugt til befugtning af slaggen. Vand til befugtning af restprodukter Slaggen befugtes i bunden af slaggeskubberen og på vibrationsbåndet for at forhindre støvudvikling i kedel og slaggegården. Afløbet fra kedel og filterbygning er lukket, således at al vand fra utætte kedel og dampsystemer, spulevand m.m. i første omgang bliver opsamlet i en spildevandsbeholder, hvorfra vandet genbruges til at sprøjte over slaggen. De eneste afløb, som i kedel og filterbygning stadigvæk går til kloaksystemet, er afløbene i affaldssiloerne. Røggasrensningsproduktet bliver ikke befugtet. Nyt røggaskondenseringsanlæg Den udskilte NH3 mængde (ca 3 % blanding) og overskydende procesvand fra Quench processen 230 l/h, vil blive indsprøjtet i affaldskedlernes 1 træk, derved kan der opnås en besparelse på NH3 forbruget til DeNOx processen på affaldskedlerne. Det circulerende vand i røggaskondensator bundtanken er kontinuerligt overvåget af en ph måler, og justeret til en ph værdi på 6-6,5 ved tilsætning af NaOH. NaOH til processen tages fra den nuværende lagertank i vandbehandlingsrummet. Dvs ingen nye lagre i forbindelse med røggaskondenseringsanlægget. Niveauet i røggaskondensator bundtanken holdes konstant, og, som overskydende vand fra røggaskondenseringsanlægget ledes til et opsamlingsbassin. Spildevandet vil da ved udledningen til kloakken(kommunalt spildevandsanlæg) have en ph værdi på samme niveau 6-6,5, som det circulerende vand. Kondensatet fra røggaskondenseringsanlægget vil i størst muligt omfang, blive forsøgt genanvendt, som make - up vand til slaggevandsbefugtningen, i stedet for råvand, som der for nuværende suppleres med, når niveauet i slaggevandssystemet bliver for lavt. 15) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift, samt beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld. Kemikalielagre, lækage Røggasrensningsprodukter (aske) (afhentning) Oliespild Kalk (levering) Aktiv kul (levering) Side 4

51 16) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med start/ nedlukning af anlæg. G. Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik 17) Redegørelse for den valgte teknologi og andre teknikker med henblik på at forebygge eller begrænse forureningen fra virksomheden. En begrundelse for, hvorfor dette anses for den bedste tilgængelige teknik. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om mulighederne for at effektivisere vandforbruget, at erstatte særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige stoffer, genanvendelse og recirkulation og at anvende bedste tilgængelige rensningsteknik. IAB Kondensatet fra røggaskondenseringsanlægget vil i størst muligt omfang, blive forsøgt genanvendt, som make - up vand til slaggevandsbefugtningen, i stedet for råvand, som der for nuværende suppleres med, når niveauet i slaggevandssystemet bliver for lavt. Den udskilte NH3 mængde (ca 3 % blanding) og overskydende procesvand fra Quench processen 230 l/h, vil blive indsprøjtet i affaldskedlernes 1 træk, derved kan der opnås en besparelse på NH3 forbruget til DeNOx processen på affaldskedlerne H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Spildevand 18) Spildevandsmængde og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede. Antal medarbejdere: 17. Overfladevand Tagareal: ca m 2. Uforurenede, befæstede arealer: ca m2 m 2. Befæstelsens art: Asfalt - og belægningssten i beton. Forurenede 3, befæstede arealer: m 2. Befæstelsens art:. Vaskeplads: Uoverdækket areal: m 2. Befæstelsens art:. Tankplads: Uoverdækket areal: m 2. Befæstelsens art:. Oplysninger om dimensionering af sandfang og olieudskillere ved tankplads og vaskeplads skal angives på en særlig blanket, som kan rekvireres hos [email protected]. Spildevand Spildevandsmængde og afledningssted m 3 / døgn. Maks. m 3 / time Husspildevand Procesvand Ca 25 m3 fra nuværende anlæg + max 144 m3 fra nyt røggaskondenseringsanlæg Kølevand Andet *) Afledningsstedet vises på tegning. 8 Afledningssted * 19) Processpildevandets koncentrationer af forurenende stoffer, Processpildevandets sammensætning før og efter evt. forrensning Før for- Efter for- Bemærkninger 3 Arealer, hvor der sker operationelle spild af forurenende produkter. Side 5

52 herunder oplysninger om temperatur, ph. Beskrivelse af rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer. rensning rensning Stof ** mg/l mg/l COD (eller chemical oxygen demand) Se medsendte data fra leverandør. Ntot Se medsendte data fra Ptot Suspenderende stoffer leverandør. Se medsendte data fra leverandør. Garantiværdier nyt røggaskondenseringsanlæg Garantiværdier nyt røggaskondenseringsanlæg Garantiværdier nyt røggaskondenseringsanlæg Garantiværdier nyt røggaskondenseringsanlæg ph interval Temperatur Se medsendte data fra leverandør. Se medsendte data fra leverandør. Garantiværdier nyt røggaskondenseringsanlæg Garantiværdier nyt røggaskondenseringsanlæg **) F.eks. metaller, mineralolie, cyanid eller andre miljøfremmede stoffer. 20) Beskrivelse af de valgte metoder til forrensning af processpildevandet. 21) Opbevaring og bortskaffelse af slam eller andre restprodukter. Gøres ikke. Der opstår ingen slam eller andre restprodukter hidrørende fra det nye røggaskondenseringsanlæg. Håndtering af røgrensningsprodukt: Der opstår kun mindre mængder spulevand, som løber til sandfangsbrønd og der fra som genbrugsvand til slaggebefugtning. I. Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol 22) Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder. Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger. Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning. Forslag til egenkontrolvilkår bør koordineres med evt. miljøledelsessystems rutiner. Der etableres en ny opsamlingstank til det udledte kondenserede vand fra det nye røggaskondenseringsanlæg. Det opsamlede vand pumpes herfra til kommunalt spildevandsanlæg. Der udføres årligt en præstationsmåling, som skal påvise at virksomheden overholder kravene angivet i spildevandstilladelsen. I afløbsledningen fra pumpen monteres en kontinuerlig ph måler, som stopper udpumpningen momentant, hvis ph overstiger de indstillede grænseværdier, og først genoptages når ph værdien atter er inden for grænseværdierne. Det udledte kondenserede vand fra røggaskondensator kredsløbet, er kontinueligt ph overvåget, og justeres til en ph værdi på ca 6, for at beskytte røggaskondensatoren. Det betyder at det kondenserede vand i opsamlingstanken, altid vil have en ph værdi på ca 6. ph måleren i afløbsledningen og internt i røggaskondensator kredsløbet, kontrolleres/kalibreres med passende intervaller f.eks. 1 gang pr. måned, og der føres journal over kontrollen. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 23) Oplysninger om særlige emissioner Ingen særlige emissioner ved de under punkt 15 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. 24) Beskrivelse af de foranstaltnin- NH3-vandtanken og tilhørende anlæg er beskyttet mod påkørsel Side 6

53 ger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. 25) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 15 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. Kemikalielagre, lækage Lækage fra NAOH eller HCl opsamles i neutralisationsbassinet, og for NH3- vandets vedkommende i det nordlige spejlbassin. NAOH eller HCl neutraliseres og udledes til recipient ifølge tilladelse. Spejlbassinet er afspærret ved lukning af afgangsventil, såfremt der opstår NH3 spild/lækage, opsamles spildet i spejlbassinet, og udledes til spildevandssystemet efter gældende regler. Oliespild Beskrevet i dokumenterne: Se punkt 14 Indsendt af / dato Karsten Thiessen 08/ Side 7

54 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Bilag E Procesberegning for røggaskondensering

55

56 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Bilag F Udskrifter OML-beregninger

57 Nuværende med RGK brændværdi 14,2 GJ/ton Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til COWI A/S (DK), Jens Chr. Skous Vej 9, DK-8000 Århus C Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 3.

58 Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NO2 Hvdgr1 Hg Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 GasTurbi Ovn E E-04 3 Ovn E E-04 Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

59 Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

60 Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NO2 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 2.93E+01 i afstand 200 m og retning 270 grader i måned 8.

61 Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Hvdgr1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.00E-02 i afstand 200 m og retning 270 grader i måned 8.

62 Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Hg Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 7.03E-03 i afstand 200 m og retning 270 grader i måned 8.

63 Fremtidigt med RGK brændværdi 10,5 GJ/ton Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til COWI A/S (DK), Jens Chr. Skous Vej 9, DK-8000 Århus C Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 3.

64 Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NO2 Hvdgr1 Hg Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 GasTurbi Ovn E E-04 3 Ovn E E-04 Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

65 Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

66 Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NO2 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 2.41E+01 i afstand 300 m og retning 190 grader i måned 8.

67 Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Hvdgr1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 8.00E-03 i afstand 200 m og retning 270 grader i måned 8.

68 Dato: 2014/09/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Hg Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 5.52E-03 i afstand 200 m og retning 270 grader i måned 8.

69 Bilag B: Kort over virksomhedens beliggenhed i 1:

70 Bilag C: Lovgrundlag - Referenceliste Love Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Bekendtgørelser Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder (godkendelsesbekendtgørelsen), nr af 20. december 2012 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr af 15. december 2010 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. (akkrediteringsbekendtgørelsen), nr. 866 af 1. juli 2010 med senere ændringer Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald (forbrændingsbekendtgørelsen), nr af 20. december 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (bekendtgørelse om store fyr), nr af 20. december 2012 med senere ændringer Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer Vejledninger fra Miljøstyrelsen Nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (luftvejledningen) Nr. 3/1993 om godkendelse af listevirksomheder. Fra december 1991 Håndbog om miljø og planlægning. Orienteringer, miljøprojekter og arbejdsrapporter fra Miljøstyrelsen Orientering nr. 2/2006 om referencer til BAT ved vurdering af miljøgodkendelser. Miljøprojekt nr. 1252/2008 om supplement til B-værdivejledningen BREF-noter Affaldsforbrændingsanlæg (august 2006) Store fyringsanlæg (maj 2005) Energieffektivitet (juni 2008) Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer (februar 2006) Generelle overvågningsprincipper (juli 2003) Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (juli 2006) 15

71 Bilag D: Liste over sagens akter j.nr. MST Ansøgning og VVM-anmeldelse af , akt 1 Spørgsmål fra Miljøstyrelsen til ansøgning af , akt 2 Udtalelse fra Horsens Kommune af akt 3 Revideret ansøgning og svar på spørgsmål af , akt 4 Spørgsmål fra Miljøstyrelsen af akt 6 Annoncering af ansøgning , akt 7 Supplerende udtalelse fra Horsens Kommune om spildevand af , akt 8 Høringssvar vedr. udkast til godkendelse, Horsens Kommune. akt 12 Høringssvar og revideret ansøgning af 13. november 2014, HKV Horsens, akt 13 Tlf. notat supplerende oplysninger, akt 14 Revideret ansøgning af 27. november akt 16 J. nr. MST Oplysning om vandindhold af , akt