Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre. Med denne pjece ønsker vi at give et overblik over, hvad der sker, når man bliver enke eller enkemand efter en person, der har modtaget månedlig ydelse og/eller en hædersgave. Som efterladt har man mulighed for at overtage hædersgaven og få en egen månedlig løbende ydelse. Som samlever er der også mulighed for at modtage ydelse og hædersgave. Der er ikke mulighed for at få andre ydelser end dem, vi her beskriver. Ydelser tilkendes efter en konkret vurdering her i Arbejdsskadestyrelsen. Vi har derfor beskrevet, i den rækkefølge sagen forløber, hvad der skal til for at kunne modtage en hædersgave og en månedlig ydelse. Venlig hilsen Arbejdsskadestyrelsen 1
Allerførst Når man mister sin ægtefælle, er man ofte i vildrede med, hvad man skal gøre. Vi vil her oplyse, hvad man selv kan gøre, og hvordan sagen vil forløbe. Allerførst skal man hurtigst muligt meddele dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen, som udbetaler den månedlige ydelse. Meddelelsen skal også gives til Statens Administration, som udbetaler hædersgaven. Se telefonnumre og e-mail-adresser på side 12 i pjecen. Arbejdsskadestyrelsen udskriver hver dag lister over personer, der er afgået ved døden. Det vil sige, at vi selv registrerer dødsfald, men det er alligevel bedst, at vi får meddelelsen så hurtigt som muligt, så den månedlige ydelse kan blive stoppet i tide. Hvis ikke, vil det beløb der uberettiget er blevet udbetalt, blive modregnet i begravelseshjælpen. Der ydes kun begravelseshjælp, når den oprindelige modtager afgår ved døden. Den oprindelige modtager er den person, som har fået sin sag anerkendt som modstandsmand eller kvinde, har været i koncentrationslejr, er blevet såret under besættelsestiden, sejlede i krigsfarvand eller var færøsk fisker og fiskede i krigsfarvand. 2
Fuldmagtshaver I nogle tilfælde er det til stor hjælp for den efterladte at have hjælp fra familiemedlemmer eller andre relationer. I det tilfælde skal vi bruge en fuldmagt, som giver denne person lov til at modtage oplysninger i sagen eller helt at handle på den efterladtes vegne. Skema til fuldmagt kan fås ved at kontakte styrelsen eller ved at gå ind på vores hjemmeside www.ask.dk og selv udskrive den. Hædersgave Hædersgaven er skattefri og udgør for tiden 16.100 kroner om året, som udbetales kvartalsvist med 4.025 kroner. Hædersgaven reguleres ikke automatisk, men der har været tradition for at hæve beløbet ved særlige mærkedage. Hædersgaven bortfalder ikke, hvis man indgår nyt ægteskab. Efter loven om erstatning til besættelsestidens ofre har efterladte enker/enkemænd/samlevere ret til at få overført hædersgaven, hvis 2 betingelser kan opfyldes: 1. Efterladte og afdøde var gift i mindst 5 år, eller samlever har levet sammen med og været helt eller delvist forsørget af afdøde i mindst 5 år. 2. Efterladte ikke har udvist nationalt uværdig optræden under besættelsestiden, for eksempel samarbejdet med besættelsesmagten. Hvis afdøde kun modtog en hædersgave, vil den blive overført til den efterladte, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt. Den efterladte kan også søge om at få en månedlig løbende ydelse. En sådan ansøgning kan tage noget længere tid at behandle, da vi først skal undersøge, om afdøde ville have været berettiget til at modtage en månedlig løbende ydelse. 3
Månedlig løbende ydelse Alle ydelser er livsvarige. Men hvis den efterladte indgår nyt ægteskab, bortfalder ydelsen. Hvis den nye ægtefælle afgår ved døden, kan ydelsen genoptages, hvis den efterladte henvender sig til os. Efterladte har, udover at få overført hædersgaven, også ret til en månedlig løbende ydelse svarende til 50 % af afdødes årsløn, hvis afdøde selv har modtaget en månedlig løbende ydelse og hvis 3 betingelser kan opfyldes: 1. Enke/enkemand og afdøde som udgangspunkt var gift og havde været gift i mindst 5 år 2. Enke/enkemand ikke har udvist nationalt uværdig optræden under besættelsestiden, for eksempel samarbejdet med besættelsesmagten. 3. Dødsårsagen kan henføres til forholdene under besættelsen. For samlevere gælder, at de har samme ret til hædersgave, men kun halvdelen af den løbende ydelse som efterladt samlever, svarende til 25 % af afdødes årsløn, hvis 3 betingelser kan opfyldes: 1. Samlever har levet sammen med og helt eller delvist har været forsørget af afdøde i mindst 5 år 2. Samlever ikke har udvist nationalt uværdig optræden under besættelsestiden 3. Dødsårsagen kan henføres til forholdene under besættelsestiden Udgangspunkt for beregningen af den månedlige ydelse Den maksimale månedlige ydelse er for tiden 13.173 kroner. Som efterladt må man fra den 1. april 2013 have en egen indkomst på 158.076 kroner om året, uden at der sker en nedsættelse af den månedlige ydelse. Det samme beløb, nemlig 158.076 kroner, er den årlige ydelse, som den efterladte kan modtage. For samlevere er den maksimale årlige ydelse det halve, nemlig 79.038 kroner. 4
Hvis den efterladte enkes/enkemands eller samlevers egen indkomst overstiger 158.076 kroner, vil ydelsen blive nedsat, så den samlede årlige indkomst ikke overstiger 316.152 kroner. De indtægter, der lægges til grund for beregningen, vil fremgå af et skema, som vi sender sammen med anerkendelsen af enkesagen. Det skal udfyldes og returneres til os. Det er ud fra tallene på det udfyldte skema, vi beregner den månedlige ydelse. Den månedlige ydelse kaldes i loven for en rente, og den reguleres hvert år pr. 1. april og følger de statsansattes reguleringer. De første to år, efter at man er blevet enke/enkemand/samlever, reguleres ydelsen kun, hvis der sker en stigning i ydelsen. De efterfølgende år reguleres ud fra årsopgørelsen fra SKAT, og det sker ud fra indkomsten 2 år tilbage. For eksempel blev ydelsen per 1. april 2013 reguleret ud fra årsopgørelsen for 2011. Hvis man havde en højere indkomst end det maksimale beløb i 2011, blev den månedlige ydelse sat ned per 1. april 2013. Herved tilbagebetales den ydelse, der blev for meget udbetalt i 2011. De allerfleste modtager dog den fulde enkeydelse, da deres årsindkomst ikke overstiger det maksimale beløb. Begravelseshjælp Der er ret til begravelseshjælp, når den oprindelige modtager afgår ved døden. Hvis afdøde alene har modtaget hædersgave og ikke på noget tidspunkt har modtaget en månedlig løbende ydelse, skal efterladte selv søge om at få udbetalt begravelseshjælp. Det sker ikke automatisk. Der er ikke ret til begravelseshjælp til boet, når enke/enkemand/samlever afgår ved døden. Begravelseshjælpen bliver udbetalt til den efterladte så hurtigt som muligt. Beløbet bliver indsat på pågældendes NEM-konto. Hvis der er en samlever, vil beløbet blive udbetalt til den person, som skifteretten oplyser, boet er blevet udlagt til. 5
Beløbet er for 2013 på 12.060 kroner. Beløbet bliver reguleret hvert år den 1. januar. Hvis vi har fået meddelelsen om dødsfaldet så sent, at den næste månedlige ydelse allerede er sat ind på afdødes konto, trækkes beløbet fra begravelseshjælpen, og resten vil blive indsat på efterladtes NEM-konto. Hvis ydelsen overstiger beløbet på begravelseshjælpen, beder vi om at få differencen returneret til Arbejdsskadestyrelsens bankkonto. Sagens videre forløb Når vi får meddelelsen om dødsfaldet, bliver den efterladte oprettet i vort IT - system hurtigst muligt, efter at vi har fået personens cprnummer oplyst. Vi meddeler vort bogholderi, at modtageren er afgået ved døden. Herefter stopper bogholderiet den månedlige ydelse. Her er det vigtigt at vide, at alle månedlige ydelser er forudbetalt. Vort bogholderi undersøger, om der er indsat for meget på afdødes konto. Vi ved herefter, om enken/enkemanden skal have den fulde begravelseshjælp, eller om der skal modregnes i for meget udbetalt ydelse. Efterladte vil på samme tidspunkt modtage det første brev, som drejer sig om at give samtykke til, at vi i Arbejdsskadestyrelsen må indhente oplysninger fra Rigsarkivet, Statens Seruminstitut (dødsårsagsregistret), hospitaler, sygehuse, SKAT og CPRregistret med flere. Når vi har modtaget samtykke, beder vi Statens Seruminstitut om at sende hele dødsattesten til os, for kun på side 2 er dødsårsagen angivet. Vi skal bruge denne oplysning for at vurdere, om dødsfaldet skyldes andre årsager end forholdene under 6
besættelsestiden. For eksempel vil efterladte ikke kunne modtage erstatning, hvis døden indtræffer ved en udefra kommende ulykke. Vi er nødsagede til at bede om disse oplysninger, da de efterladte kun får udleveret dødsattestens side 1. For at mindske sagsbehandlingstiden beder vi hospital eller sygehus om en kopi af journalen, hvis vi har fået oplyst, hvor døden indtraf. Hvis modtageren afgik ved døden i hjemmet eller på plejehjem, beder vi Statens Seruminstitut (dødsårsagsregistret) om dødsattestens side 2. Vi beder i samme brev om samtykke til at indhente oplysninger samt om at få kopi af vielsesattesten, også fordi der står, hvad efterladtes døbenavn var. Denne oplysning er vigtig, for at Rigsarkivet kan finde eventuelle registreringer om personen under tidligere navn. Rigsarkivet skal nemlig ifølge loven undersøge, om personen har optrådt nationalt uværdigt efter 65. Hvis det ikke har været tilfældet, kan den efterladte anerkendes efter loven om erstatning til besættelsestidens ofre. Hvis Rigsarkivet har registreringer, der kan tyde på national uværdig optræden, vil vi efter en konkret vurdering meddele, at der ikke er ret til at få udbetalt ydelser efter loven. Det sker dog meget sjældent. Hvis efterladte er født efter 1928, vil vi ikke indhente oplysninger fra Rigsarkivet, da efterladte efter al sandsynlighed har været for ung til at optræde nationalt uværdigt under besættelsestiden. Ved anerkendelsen Ved anerkendelsen vil efterladte modtage brev om anerkendelse som efterladt og afgørelse om, at hædersgaven vil blive overført til den efterladte. Denne afgørelse vil samtidig blive sendt til Statens Administration, som udbetaler hædersgaven med tilbagevirkende kraft fra dødsfaldets dato. Statens administration modregner det hædersgavebeløb, som allerede var blevet udbetalt til afdøde. 7
Sammen med brev om, at efterladte er anerkendt efter loven og brev om overførsel af hædersgave, vedlægger Arbejdsskadestyrelsen et skema om kontooplysninger, som skal udfyldes og sendes til Statens Administration. Vi vedlægger også et skema om forventet indtægt, som skal udfyldes så nøjagtigt som muligt og returneres til Arbejdsskadestyrelsen. Her beder vi om kopier af alle pensionsordninger og brevet fra kommunen om folkepensionen. Alle beløb, der skrives på skemaet, skal være bruttobeløb, altså før der er trukket skat. Når vi har modtaget skemaet med alle pensionsoplysninger, vil vi beregne, hvor meget den månedlige ydelse vil blive. Denne og alle afgørelser efter denne lov kan ankes til Ankestyrelsen. Adressen er nævnt på sidste side. Ved afvisning Hvis betingelserne for anerkendelse og ydelser efter loven ikke er opfyldt, vil efterladte få mulighed for at komme med bemærkninger og yderligere oplysninger, inden styrelsen træffer en afgørelse om at afvise sagen. Vi sender med andre ord en partshøring. Beregningen af den månedlige ydelse Hvis indkomsten er højere end maksimumbeløbet, vil den månedlige ydelse blive nedsat på grund af for høj egen indkomst. Vi sender, inden vi træffer afgørelsen, brev om partshøring. Bag på dette brev kan efterladte komme med de oplysninger, som vi ikke allerede har modtaget. Vi sender afgørelsen efter cirka 14 dage, hvis vi ikke hører noget. Afgørelsen kan sendes, og den første månedlige ydelse vil blive sat ind på den efterladtes NEM-konto den førstkommende måned. Hvis indtægten er lavere end maksimumsbeløbet, vil vi sende afgørelsen hurtigst muligt, efter at den er beregnet. Den første 8
månedlige ydelse vil blive sat ind på efterladtes NEM-konto den først kommende måned. Alle ydelser udbetales forud den sidste hverdag i måneden, hvor pengene er til disposition. Der trækkes skat af beløbet, og vort bogholderi får automatisk løbende oplysninger om, hvilken trækprocent der skal benyttes. Hvis man selv vil sætte sin trækprocent op, kan man ringe til vores bogholderi, som vil sørge for det. Hvis der sker ændringer i indkomsten, skal man selv henvende sig til SKAT eller benytte SKAT s Tast-selv-service. Vi kan ikke ændre på fradrag eller sætte trækprocenten ned. Hvis man vil have sat den månedlige ydelse ind på en anden konto end NEM-kontoen, skal de nye kontooplysninger indsendes skriftligt per brev eller som en mail. Tilgodehavende beløb og eventuelt refusionskrav Der vil som regel være et tilgodehavende beløb. Det tilgodehavende beløb går tilbage fra dødsfaldet, til den første udbetaling sker. Dette beløb vil blive sat ind på efterladtes konto, når vi har fået svar fra udbetaling danmark på, om de har et refusionskrav. (Vi er som offentlig myndighed forpligtigede til at fradrage i det tilgodehavende beløb, hvis der er et refusionskrav og sende det til udbetaling danmark. Det kan for eksempel være for meget udbetalt boligydelse eller noget lignende.) Udbetaling danmark har godt 4 uger til at svare på, om de har refusionskrav. Herefter kan vi beregne det tilgodehavende beløb til den efterladte. Hvis der er refusionskrav, vil beløbet blive trukket fra, efter at skatten er trukket, og resten af beløbet vil blive sat ind på efterladtes NEM-konto sammen med den kommende måneds ydelse. 9
Efterladte vil herefter modtage brev fra os om beløbets størrelse, og om der er fratrukket refusionskrav samt dette beløbs størrelse. Sagen er herefter færdigbehandlet. Som hovedregel er sagsbehandlingstiden 3 5 måneder. Hvis der er spørgsmål, er De velkommen til at kontakte os. Vores telefontid er mandag klokken 9-15 og tirsdag til fredag klokken 9-12. Arbejdsskadestyrelsen Sekretariatet for erstatning til besættelsestidens ofre Sankt Kjelds Plads 11 2100 København Ø Telefon: +45 7220 6000 E-mail: ask@ask.dk Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: www.ask.dk 10
Andre nyttige adresser: Statens Administration, pensionskontoret Landgreven 4 Postboks 2191 1017 København K Telefon: +45 33954888 E-mail: statens-adm@statens-adm.dk Ankestyrelsen: Amaliegade 25 Postboks 9080 1022 København K E-mail: ast@ast.dk Oktober 2013 11