Europa-Parlamentet holder samling: 23. - 24. marts 2011 Europa-Parlamentets medlemmer er fra den 23. - 24. marts samlet til plenarmøde i Strasbourg. Oprettelsen af en permanent stabilitetsmekanisme for eurozonen, styrkelse af forbrugernes rettigheder og udenlandske arbejdstageres rettigheder vil være blandt emnerne på dagsordenen. Denne temasektion vil blive løbende opdateret med nyheder fra samlingen. Nedenfor kan du læse Pressetjenestens nyhedsbrev. DA Pressetjenesten Direktoratet for Pressetjenesten Direktør - Talsmand : Jaume DUCH GUILLOT Reference No.: 20110322FCS16061 Press switchboard number (32-2) 28 33000 1/13
Nyhedsbrev for samlingen Focus Forbrugerrettigheder: Større tillid hos forbrugerne skal fremme handel over grænser Nye EU-regler om forbrugerbeskyttelse skal øge forbrugernes tillid og sikre gennemsigtige regler for virksomhederne for at frigøre det store vækstpotentiale, der skønnes at være inden for handel på tværs af grænserne mellem EU-landene. MEP'erne stemmer torsdag om ændringsforslag fra Udvalget for det Indre Marked til en ny forbrugerrettighedslov. MEP'erne stemmer om stabilitetsmekanismen forud for Det Europæiske Råd MEP'erne debatter EU-topmødet den 24. - 25. marts med Rådets og Kommissionens repræsentanter onsdag. Samme dag stemmer de om Rådets forslag om at oprette en permanent stabilitetsmekanisme for eurozonen. Medlemsstaterne forventes at vedtage stabilitetsmekanismen under det kommende Rådsmøde sammen med europagten. Lige rettigheder og ligebehandling for udenlandske arbejdstagere Arbejdstagere, der kommer fra lande uden for EU, har krav på samme rettigheder med hensyn til arbejdstid, ferie og social sikring som EU-borgere, siger ændringsforslag til direktivet om kombineret ansøgningsprocedure for ikke EU-borgere, som kommer til afstemning torsdag. Lovforslaget vil gøre det muligt for indvandrere at få arbejds- og opholdstilladelse gennem én enkelt procedure. Parlamentet giver sit syn på 2012-budgettet Tilstrækkelige ressourcer til EU 2020-strategien og bedre koordination af europæiske og nationale budgetter er de centrale krav i beslutningsforslaget om EU's generelle budget for 2012, udarbejdet af Francesca Balzani (S&D, IT). MEP'erne vedtager deres anbefalinger til EU's generelle budget for 2012 på torsdag 20110322FCS16061-2/13
Åbning af samlingen: Mellemøsten, anklager om korruption mod MEP'er og ugen mod racisme Ved åbningen af onsdagens Plenarforsamling i Bruxelles kommenterede Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek på situationen i Bahrain, Syrien og Yemen; sidste søndags artikel i en britisk avis, der rettede korruptionsanklager mod navngivne MEP'er og endelig ugen for Solidaritet med mennesker, der kæmper mod racisme og diskrimination. Først og fremmest gav Jerzy Buzek en varm velkomst til en fremtrædende besøgende, Maria Romana De Gasperi, datter af afdøde Alcide Gasperi, tidligere italiensk premierminster, formand for Europa-Parlamentet og en af grundlæggerne af Den Europæiske Union. Buzek talte derefter om de "foruroligende nyheder" fra Bahrain, Syrien og Yemen om undertrykkelse af demonstrationer for mennesker, der ønsker demokratiske forandringer. "Når regeringer vender deres våben mod deres eget folk, mister de al legitimitet", sagde formanden. "Volden må standses og gerningsmændene stilles for retten". I denne uge markerer det internationale samfund ugen for Solidaritet med mennesker, der kæmper mod racisme og diskrimination. "Meget er blevet gjort for at udrydde racisme, men meget mangler endnu at blive gjort", understregede formanden. Anklager om bestikkelse Endelig talte Buzek længe om situationen i kølvandet på sidste weekends anklager i Sunday Times mod MEP'er, der var rede til at tage imod penge fra lobbyister. "En af vores kollegaer, hr. Thaler, er trådt tilbage", meddelte formanden forsamlingen. "En anden kollega, hr. Strasser, har meddelt, at han agter at træde tilbage inden for de næste par dage." "En tredje, hr. Severin, har forladt sin politiske gruppe, den socialdemokratiske gruppe, og er blevet løsgænger". "Disse fratrædelser er et resultat af de alvorlige beskyldninger, der fremkom i pressen om, at nogen medlemmer af denne forsamling skulle have handlet mod loven". Han meddelte, at medlemmerne af Europa-Parlamentets Bestyrelse havde diskuteret situationen her til morgen og ville fortsætte deres drøftelser i aften. Formanden fortsatte: "På Bestyrelsens vegne, og flertallet af mine kollegaer i dette rum, kan jeg sige, at vi er fast besluttet på, at udvise nultolerance over for den slags handlinger, der har ført til, at vores kollegaer er trådt tilbage". "Som formand er jeg fast besluttet på, at opretholde Parlamentets og alle dets medlemmers integritet". "Parlamentet ønsker de faktiske omstændigheder belyst", tilføjede han og vi vil samarbejde med alle kompetente myndigheder. Desuden vil Parlamentet "styrke sit adfærdskodeks" for sådanne tilfælde og indføre "et juridisk bindende adfærdskodeks for lobbyvirksomhed inden for EU-institutionerne". Formanden lovede at holde Parlamentet ajour med udviklingen. Ændringer til dagsorden: Parlamentet vedtog følgende ændringer til dagsordenen for ugens miniplenar: En debat om situationen i Japan, herunder situationen på atomkraftværkerne, bliver afholdt onsdag eftermiddag efter Rådets og Kommissionens udtalelser. En "solidaritets"-resolution kommer til afstemning torsdag. Debatten om en revision af den europæiske naboskabspolitik er udsat til april. Balzani-rapporten om forberedelserne til 2012-budgettet er flyttet til torsdag og vil finde sted efter forhandlingerne om luftfartsaftaler. 20110322FCS16061-3/13
En mundtlig forespørgsel fra Miljøudvalget til Kommissionen om gennemførelsen af direktivet om brændstofkvalitet, herunder en standardværdi for tjæresand og olieskifer, er blevet tilføjet dagsordenen. Der vil ikke blive stemt om nogen resolution. Chichester rapporten om det europæiske agentur for net- og informationssikkerhed vil blive stemt torsdag uden forudgående debat. Simpson-rapporten om europæiske statistikker for turisme, Moreira-rapporten om makrofinansiel assistance til Georgien samt resolutionerne om en fiskeriaftale med Mauritania er udskudt til april Plenaren. Nye medlemmer Formanden annoncerede at Brice Hortefeux (EPP, FR) i morgen den 24. marts, erstatter Catherine Soullié (EPP, FR), der er trådt tilbage. 20110322FCS16061-4/13
Parlamentet godkender traktatændring for stabilitetsmekanismen Parlamentet støttede en begrænset traktatændring, der skal tillade oprettelsen af den europæiske stabilitetsmekanisme, i en afstemning onsdag, dagen før EU's medlemsstater forventes at give deres tilslutning til det nye redskab. MEP'erne udtrykte tilfredshed med de "positive signaler" fra medlemsstaterne om at bringe den mellemstatslige mekanisme nærmere EU's rammer. MEP'erne har kritiseret det oprindelige forslag fra Det Europæiske Råd både med hensyn til metoden og indholdet, fordi ingen af delene respekterer "unions-metoden". De to ordførere, Elmar Brok (EPP, DE) og Roberto Gualtieri (S&D, IT) har ført forhandlinger med de andre EU-institutioner for at skabe grundlag for en positiv udtalelse fra Parlamentet om stabilitetsmekanismen. "Inden for de sidste par dage er vores mål blevet nået," sagde Elmar Brok på et udvalgsmøde tirsdag og tilføjede, at "vi har bidraget til at sikre, at Kommissionen involveres". Han understregede, at også Parlamentet vil blive involveret i processen, eftersom Rådet og Kommissionen regelmæssigt vil rådføre sig med det. Roberto Gualtieri sagde: "Parlamentet vil afgive en udtalelse, der er afbalanceret, og som dækker det væsentlige" og beskrev den fremtidige stabilitetsmekanisme som "en mellemstatslig vogn i et institutionelt tog". Væsentligste resultater Parlamentet anerkendte de "positive signaler", der er kommet til udtryk i breve fra Formanden for Det Europæiske Råd, fra eurogruppens formand og fra Kommissæren for Økonomiske Anliggender. I deres breve bemærker de to institutioner, at Kommissionen vil foreslå en forordning, som vil klarlægge procedurerne for stabilitetsmekanismen og sikre sammenhængen med EU's multilaterale overvågningssystem. Desuden er Kommissionens rolle nu klart defineret med hensyn til stabilitetsmekanismens drift, sådan som MEP'erne har krævet. Kommissionen vil spille en central rolle i mekanismen med hensyn til at vurdere og analysere samt stille forslag og overvåge. Parlamentet vil regelmæssig blive informeret. Forbehold MEP'erne støttede Det Europæiske Råds forslag om en traktatændring med stemmerne 494 for, 100 imod og 9 hverken for eller imod, men gentog samtidig "at det ville have været at foretrække" at holde sig til unionsmetoden, sådan som det også blev understreget i en udtalelse fra Den Europæiske Centralbank. Baggrund EU's medlemsstater blev på topmødet den 10. december enige om en begrænset traktatændring for at tillade oprettelsen af en permanent krisemekanisme, der skal sikre stabilitet i eurozonen. Denne "revision af artikel 136" i Traktaten krævede høring af Parlamentet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank. Medlemsstaterne forventes at vedtage ændringen formelt på Det Europæiske Råds forårsmøde den 24. - 25. marts. Derefter skal ændringen stadig ratificeres af alle 27 medlemsstater. Det er målet, at stabilitetsmekanismen skal træde i kraft 1. januar 2013. 20110322FCS16061-5/13
Debat om situationen i Japan og konsekvenserne for Europa Den ufattelige naturkatastrofe, der den 11. marts ramte Japan, har kostet tusindvis af menneskeliv. Herudover har den efterfølgende ulykke i Fukushima- kraftværket ført til udslip af store mængder radioaktivt materiale. Onsdag aften drøftede MEP erne, hvad Europa kan lære af hændelsesforløbet, og torsdag vedtog de en resolution, hvori de udtrykker deres solidaritet med den japanske befolkning. Samtlige talere udtrykte deres medfølelse, solidaritet og sympati med ofrene og deres pårørende. De udtrykte deres store respekt, for de mennesker, der hver dag arbejder på at reducere de skadelige følgevirkninger af jordskælvet. Ungarns udenrigsminister, Györi Enikő, sagde på vegne af Rådet, at atomulykken i Japan endnu ikke har haft nogen direkte konsekvenser for EU-borgere. EU-hjælp til Japan Györi Enikő fortalte, at EU havde handlet resolut og omgående tilbudt humanitær bistand og teknisk ekspertise til Japan. EU-landene har blandt andet sendt specialister i radiologi og nuklear teknologi til Japan, og Kommissionen har sendt et administrativt eksperthold, der skal koordinere medlemsstaternes individuelle bidrag. EU s energikommissær, Günther Oettinger, kunne desuden fortælle, at der i morgen (torsdag) vil blive sendt store mængder nødhjælpsrationer af sted. Læren for Europa Oettinger understregede, at man fra Kommissionens side vil se med stor alvor på sikkerhedsniveauet i de europæiske atomkraftværker. EU's 143 atomkraftværker vil blive genstand for "stresstests", der blandt andet vil tage højde for de risici som jordskælv, oversvømmelser og lokale strømsvigt udgør. Tyske Elmar Brok (EPP) mente, at samtlige stresstests bør ske efter fælles europæiske retningslinjer. "Der er ingen grænser når det handler om atomsikkerhed", sagde han. Györi Enikő tilføjede, at man også vil inddrage EU s nabolande i testordningen. Flere MEP er mente, at der var behov for helt at ændre den europæiske tilgang til atomkraftenergi. "Vi er nødt til at have en langsigtet strategi og mindske vores afhængighed af atomkraftenergi", sagde Marita Ulvskog (S&D). Det var et synspunkt, der blev bakket op af britiske Bairbre de Brún (GUE/NGL), der mente, at tiden ganske enkelt var inde til at "skabe et atomfrit Europa". Rebecca Harms fra Parlamentets grønne gruppe syntes, at stresstests var en udmærket idé, så længe det langsigtede mål var, at droppe atomkraftenergi. Behov for en "mindre emotionel" tilgang til atomkraft "Når vi vurderer følgerne af katastrofen, skal vi basere vores diskussion på information og viden... Vi er nødt til at reformere vores energiproduktion og sigte mod sikker vedvarende energi, og vi er nødt til at gøre det nu!", fastslog svenske Lena Ek (ALDE). Italienske Fiorello Provera (EFD) advarede mod at "glemme" og opfordrede til at gribe problemstillingen an på en "videnskabelig måde". Britiske Giles Chichester (ECR) mente til gengæld ikke, at Europa kunne tillade sig at se bort fra atomkraft. Han mindede forsamlingen om, at der også finder mange dødsfald sted inden for andre energisektorer. Der vil i forbindelse næste med plenarmøde fra den 4. -7. april blive afholdt en debat, der sætter fokus på atomenergisikkerhed i EU. 20110322FCS16061-6/13
MEP ere kræver bedre beskyttelse af personoplysninger efter amerikansk WikiLeaks-dom En amerikansk domstol fastslog for nylig, at selskabet bag Twitter er forpligtiget til at udlevere personlige dataoplysninger om brugere, der menes at have tilknytning til WikiLeaks. Under en debat onsdag aften drøftede MEP erne, hvilke implikationer denne dom vil få for EU-borgere. I januar 2011 offentliggjorde Twitter en stævning fra det amerikanske justitsministerium, der bad om at få udleveret samtlige dataoplysninger om personer, der mistænkes for at have forbindelse til WikiLeaks-hjemmesiden, heriblandt et islandsk parlamentsmedlem og en hollandsk statsborger. Mange frygter, at de amerikanske myndigheder vil få adgang til personoplysninger om de over 800.000 Twitter- brugere, der dagligt følger WikiLeaks. Flere MEP er mener, at dommen vil kan føre til en overtrædelse af de europæiske regler om databeskyttelse, hvis de amerikanske myndigheder får adgang til EU-borgeres personlige oplysninger. De fleste talere var enige om, at de amerikanske retslige procedurer måtte respekteres, men at en opdatering de europæiske databeskyttelsesregler er påkrævet for at sikre beskyttelsen af europæiske borgere. Den ungarske udenrigsminister, Enikő Györi, sagde på vegne af Rådet, at der ikke er nogen beviser for, at den amerikanske dom vil føre til en krænkelse af EU- lovgivningen om databeskyttelse: "Det er op til de nationale myndigheder at sikre tilstrækkelig beskyttelse af deres borgeres personoplysninger", sagde han. Kommissær for retlige anliggender, Viviane Reding, mente heller ikke, at der var tale om en juridisk krænkelse af EU-borgeres rettigheder: "Kommissionen har ingen kompetence i forhold til, hvordan et tredjeland anvender sine retslige procedurer i efterforskningssager... Når europæiske borgere benytter Twitter, har de givet udtrykkeligt samtykke til Twitters [interne] databeskyttelsespolitik". Tyske Axel Voss (EPP) mente, at man fra europæisk side burde se nærmere på de regler, der regulerer databeskyttelse i Europa: "Vi er forpligtet til at respektere amerikansk lov, men vi er nødt til at opgradere databeskyttelseslovgivningen og præcisere reglerne om overførsel af personoplysninger, og det skal ske ved at opdatere de transatlantiske aftaler om databeskyttelse". Den britiske socialdemokrat Claude Moraes advarede om, at EU's borgere meget let kunne blive mål for amerikanske efterretningssager. Han var særlig bekymret for databeskyttelsessikkerheden for de tusindvis af uskyldige europæere, der dagligt følger WikiLeaks. Han opfordrede til at stramme EU-reglerne, så de mere præcist definerer kravet om databeskyttelse. Hollandske Sophie in 't Veld fra den liberale ALDE- gruppe sagde: "Den amerikanske domstol har gjort gældende, at når man benytter Twitter, har man ikke længere krav på en forventning om privatlivets fred, hvilket betyder, at EU-borgere ikke længere har nogen retlig beskyttelse, da Twitter er baseret i USA". Hun mente, at det var et problem, som man måtte se nærmere på i forbindelse med revisionen af databeskyttelsesdirektivet. Jan Philipp Albrecht (Tyskland) fra Parlamentets grønne gruppe var utilfreds med det faktum, at EU-borgere i stigende grad lider under juridiske beslutninger foretaget i tredjelande. Han opfordrede medlemsstaternes regeringer til at sikre deres borgeres krav på databeskyttelse. "Retten til privatlivets fred bør sikres så vidt muligt, men borgernes ret til privatlivets fred må ikke ende med at få større betydning end kampen mod terrorisme", mente hollandske Daniel van der Stoep (NI). Nedenfor kan du se en videooptagelse fra debatten. 20110322FCS16061-7/13
Direktivet om forbrugerrettigheder: E-shopping skal gøres lettere Onlineshopping er de senere år blevet mere og mere populært, men forbrugerne og de erhvervsdrivende oplever stadig mange barrierer. Det nye direktiv om forbrugerrettigheder skal gøre e-handel nemmere og mere sikkert og dermed bidrage til at øge den grænseoverskridende handel i EU. Ordfører Andreas Schwab (EPP, Tyskland) understreger, at direktivet er af "afgørende betydning" for det indre markeds udvikling. Bedre beskyttelse af e-forbrugerne Forbrugerne får en fortrydelsesret på to uger fra den dag, hvor de modtager en vare. Denne ret vil også gælde for varer i digitalt format (f.eks. film), men kun intil det tidspunkt, hvor forbrugeren begynder at downloade indholdet. Hvis den erhvervsdrivende undlader at informere forbrugeren om fortrydelsesretten, vil den kunne forlænges i op til et år. MEP erne ønsker desuden at indføre en ny oplysningspligt, hvad angår den erhvervsdrivendes adresse på det faste forretningssted samt telefon-, faxnummer eller e-mail-adresse, således at forbrugeren hurtigt og effektivt kan kommunikere med den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende skal oplyse, hvortil hans produkter afsendes. I dag er der mange onlinebutikker, der ikke sælger til alle EU-lande, men kunderne informeres ofte først i den allersidste fase af onlinebetalingsproceduren. Endelig vil forbrugerne få mulighed for at vælge imellem elektroniske og ikke-elektroniske betalingsformer. Onlineshopping vitalt for det indre marked "Grænseoverskridende onlineshopping har en væsentlig betydning for det indre marked, og det er et marked i konstant vækst. Men den nuværende juridiske opsplitning [af de europæiske markeder] virker afskrækkende på både forbrugere og virksomheder", fortæller ordfører Andreas Schwab. Han tilføjer, at e-erhvervsdrivende ofte skal sætte sig ind i 27 forskellige nationale regelsæt, hvis de ønsker at sælge deres produkter i samtlige EU-lande. Næste skridt Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har godkendt ændringerne til direktivet, og Parlamentet vil som helhed tage stilling til lovforslaget torsdag. "Torsdagens afstemning vil udgøre et godt udgangspunkt for de videre forhandlinger med Rådet, som kan og bør starte snart", siger Schwab. Onlineshopping I 2010 købte næsten 60 % af forbrugerne varer eller tjenesteydelser over internettet 8 % af al handel forgår over internettet 51 % af europæiske detailhandlere sælger deres varer over internettet, men kun 21 % sælger til andre EU-lande Forbrugerne i Storbritannien, Danmark, Tyskland og Holland er de mest aktive, når det kommer til onlinehandel 20110322FCS16061-8/13
Kombineret opholds- og arbejdstilladelse: Ligebehandling for udenlandsk arbejdskraft Arbejdstagere fra lande uden for EU bør nyde de samme rettigheder som EU-statsborgere med hensyn til arbejdsbetingelser. Det er hovedbudskabet i det direktiv om en "kombineret tilladelse", som Europa-Parlamentet vedtog i dag. Formålet med direktivet er at forenkle procedurerne for såvel indvandrere som deres arbejdsgivere gennem indførelse af en kombineret opholds- og arbejdstilladelse. Direktivforslaget om en "kombineret tilladelse" blev godkendt med Parlamentets ændringsforslag med stemmerne 311 for, 216 imod og 81 hverken/eller. Formålet er at forenkle proceduren for de indvandrere, der ønsker at bo og arbejde i en EU-medlemsstat. I henhold til forslaget skal de kunne opnå opholds- og arbejdstilladelse gennem en enkelt ansøgningsprocedure. Dermed skal arbejdstagere fra lande uden for EU kunne nyde godt af tilsvarende rettigheder som EU-statsborgere med hensyn til løn, sundhed, arbejdsmiljø, arbejdstid og ferie. Parlamentet understreger imidlertid, at direktivet ikke berører medlemsstaternes kompetence til at fastsætte bestemmelser for indrejsetilladelser, herunder for antallet af indrejsetilladelser til tredjelandsstatsborgere med henblik på beskæftigelse. Med henblik på en bedre kontrol af indvandring opfordres medlemsstaterne til tydeligt angive på alle opholdstilladelser, hvorvidt den pågældende person har ret til at arbejde. Der vil således ikke være behov for at udstede yderligere dokumenter i den forbindelse. Hvem bliver dækket? Efter Parlamentets mening bør de nye fælles europæiske regler omfatte statsborgere fra tredjelande, der søger om opholds- og arbejdstilladelse i en EU medlemsstat, eller som allerede har lovligt ophold i et EU-land. Reglerne skal derimod ikke omfatte arbejdstagere fra multinationale selskaber, der kommer for at arbejde i en af selskabets europæiske filialer som "virksomhedsinternt udstationerede." Sæsonarbejdere skal heller ikke være omfattet. Begge disse kategorier vil blive dækket af nye EU-direktiver. Personer med flygtningestatus eller tilsvarende opholdstilladelse er allerede omfattet af eksisterende EU-regler, og de vil derfor heller ikke være omfattet. Medlemmerne er enige om, at direktivet ikke skal gælde for udenlandske arbejdstagere i forbindelse med udstationering. Det skal dog ikke afholde indvandrere med lovligt ophold og beskæftigelse, som er ansat i en EU-medlemsstat, og som bliver udstationeret til en anden medlemsstat, fra at nyde godt af de samme rettigheder som udsendelsesmedlemsstatens egne statsborgere under hele deres udstationering. Ligebehandling med færre restriktioner Parlamentet går ind for, at medlemsstaterne skal kunne begrænse adgangen til sociale sikringsydelser for arbejdstagere fra tredjelande. De må dog ikke begrænse disse rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der er i beskæftigelse, eller som har været beskæftiget i mindst 6 måneder og som er registreret som arbejdsløse. Medlemsstaterne skal også have mulighed for at begrænse adgangen til de særlige familieydelser til de arbejdstagere, der har fået tilladelse til at arbejde i en periode på mere end 6 måneder. Arbejdstagere skal have mulighed for at søge om skattefradrag i opholdslandet. Deres familie skal imidlertid kun kunne nyde godt af disse skattefordele, såfremt de har ophold i den samme EU-medlemsstat. Arbejdstagere fra lande uden for EU skal kunne modtage pension, når de flyttet tilbage til deres hjemland. Det skal ske på de samme betingelser som for EU-statsborgere. 20110322FCS16061-9/13
Medlemsstaterne skal kunne begrænse adgangen til visse offentlige ydelser, herunder sociale boliger, til de arbejdstagere, der rent faktisk er i beskæftigelse. Medlemsstaterne skal også have mulighed for at begrænse adgangen til uddannelse, herunder faglig efteruddannelse, til de arbejdstagere fra lande uden for EU, der er i arbejde eller som har haft arbejde. De skal ligeledes kunne indføre specifikke krav, herunder krav om sprogkundskaber og betaling af studiegebyrer, for at give adgang til universitetsuddannelser og videregående uddannelser, der ikke hænger direkte sammen med den konkrete beskæftigelse. Næste skridt Parlamentets ændringsforslag vil nu blive vurderet af EU's justits- og indenrigsministre. I henhold til Lissabon-traktaten lovgiver Parlamentet og Ministerrådet på lige fod i anliggender vedrørende lovlig indvandring. Danmark, Irland og Storbritannien deltager ikke i indførelsen af dette direktiv på grund af nationale undtagelser. 20110322FCS16061-10/13
Bedre rettigheder for online købere Nye regler for forbrugerrettigheder, der skal give bedre beskyttelse for online købere og øge forbrugernes tillid til at handle over grænser, var torsdag til afstemning i Europa-Parlamentet. MEP'erne godkendte ændringsforslag til lovforslaget, men endte med, på opfordring af Parlamentets ordfører Andreas Schwab (EPP, DE) at sende betænkningen tilbage til udvalget for det Indre Marked. Ændringsforslagene, der nu har fået bred opbakning af det samlede Parlament, vil formentlig udgøre grundlaget for forhandlinger med Rådet. Den nye EU-lovgivning bør omfatte næsten alle former for køb, uanset om det foretages i en butik, over telefonen, postordre eller online, siger Parlamentet. De nye regler vil opdatere eksisterende EU-lovgivning for at tage hensyn til udviklingen i internetsalg og give bedre beskyttelse for online købere. De foreslåede regler, som Parlamentet støttede idag, vil styrke forbrugernes rettigheder på en række områder, særligt med hensyn til information, levering og fortrydelsesret, og vil samtidig præcisere reglerne for digitale downloads samt begrænse bureaukrati for små og mellemstore virksomheder. Ret til at træffe informerede valg Det bør være klart for forbrugerne, hvem sælger er, præcist hvad de køber, og hvor meget det vil koste, når de handler på nettet eller ved at bestille fra et katalog. Identitet og adresse på sælger skal altid fremstå tydeligt, så forbrugeren ved, hvordan han kan kontakte sælger, siger MEP'erne. De nye informationsregler vil også sætte en stopper for skjulte gebyrer, som fx brugen af allerede afkrydsede felter, der tilbyder ekstra services ved køb over internettet. Desuden vil køber skulle acceptere den samlede pris, før et salg er afsluttet. Levering og ansvar for fragt Leveringen er der, hvor de fleste forbrugere oplever problemer idag. Enhver vare eller tjenesteydelse, der bestilles over nettet eller telefonen vil skulle leveres til køber inden 30 dage. Forbrugeren vil ellers have ret til at annullere købet. Sælger er ansvarlig for eventuelle skader eller bortkomst af varen under transporten. 14 dage til at skifte mening De nye regler vil fastsætte en 14-dages EU-dækkende ret til at fortryde et køb foretaget på afstand, dvs. hvor køber ikke har haft mulighed for at besigtige varen inden købet. Hvis køberen fortryder sit køb, uanset årsagen, vil han have ret til at returnere varen. Hvis varen har kostet mere end 40, vil sælger skulle betale for omkostningerne ved at sende varen tilbage. Alle udgifter i forbindelse med købet skal tilbagebetales til forbrugeren inden 14 dage efter, at køber beviseligt har returneret varen, fastslår et nyt ændringsforslag godkendt af Parlamentet. Hvis sælger ikke informerer forbrugeren om hans fortrydelsesret, vil fortrydelsesperioden automatisk blive forlænget - ifølge Rådet til 3 måneder, efter Parlamentets mening til et år. De nye regler sigter også mod at lukke et hul i den eksisterende EU-lovgivning ved at omfatte home parties og internetauktioner i forbrugerens 14 dages fortrydelsesret. Retten til at fortryde et auktionskøb gælder dog kun, hvis der er tale om en professionel sælger og ikke en privatperson. Digitale produkter som musik, film og softwareprogrammer bør ikke omfattes af fortrydelsesretten. Ved køb af digitale produkter bør salget regnes for afsluttet, det øjeblik downloadingen begynder. Ingen ekstra bureaukrati for små og mellemstore virksomheder For ikke at skabe unødvendige administrative byrder for den lokale købmand eller håndværkeren, der laver reparationer i hjemmet, stemte Parlamentet for at udelade "hverdagshandler", hvor varen leveres øjeblikkeligt, fra informationsreglerne. For aftaler om leverin- 20110322FCS16061-11/13
ger, der kombinerer en vare med en serviceydelse (fx en glarmester, der sætter en ny rude i et vindue) til en pris på mindre end 200 behøver de krævede informationer ikke blive givet skriftligt, siger Europa-Parlamentet. For hastereparationer, som fx et sprængt vandrør, er forbrugerens fortrydelsesret unødvendig og kan derfor udelades, siger Parlamentet. 20110322FCS16061-12/13
2012-budgettet bør puste fornyet liv i Europas økonomi Næste års EU-budget bør være et af de vigtigste redskaber til at hjælpe Europas økonomi til at komme sig efter krisen ved at fokusere på beskæftigelse, økonomisk styring og vækst, siger MEP'erne i deres anbefalinger til Kommissionen, der er ved at forberede forslaget til næste års EU-budget. "Denne rapport er frem for alt et strategisk dokument, der ser på den nye rolle, som det europæiske budget bør spille i den bredere kontekst af økonomisk ledelse. Medlemsstaternes budgetter bør bringes på linie med hovedmålene i det europæiske budget. De overordnede europæiske mål kan kun være dem, der opregnes i Europa 2020-strategien", sagde Francesca Balzani (S&D, IT), som leder Parlamentets arbejde med næste års budget. MEP'erne understregede, at 2012-budgettet bør fokusere på gennemførelsen af fem mål i EU's 2020-strategi: Beskæftigelse, innovation, forskning og udvikling, klimaændringer og energi, uddannelse og social integration, siger beslutningsforslaget. MEP'erne modsætter sig ethvert forsøg på at begrænse eller reducere bevillinger knyttet til realiseringen af 2020-strategiens overordnede mål. MEP'erne understreger desuden, at det igangværende europæiske semester skal bruges til at forbedre koordinationen, sammenhængen og synergien mellem europæiske og nationale offentlige investeringer for bedre at kunne opnå EU's overordnede politiske mål. Budgetstøtte til nordafrikanske lande MEP'erne advarer om, at Rådets krav om at underfinansiere dele af budgettet, særligt med hensyn til samhørighed, medborgerskab og udenrigspolitik, kan sætte eksisterende foranstaltninger og programmer i fare, hvis der indtræder uforudsete begivenheder, som fx de seneste begivenheder i de nordafrikanske lande, eller hvis der opstår nye prioriteter. MEP'erne mener, at EU har en vigtig rolle at spille med at bistå og støtte de arabiske lande på dette centrale tidspunkt i den demokratiske udvikling. Øgede betalinger må forventes EU's budget er et investeringsbudget, som involverer projekter, der løber over flere år, såsom forskningsprojekter eller infrastrukturarbejder. 2012 er det 6. år af det nuværende finansielle overslag (2007-2013), hvor projekterne er i fuld gang. Det indebærer øgede betalinger efterhånden som arbejdet bliver gennemført. MEP'erne mener derfor, at en øgning i betalingerne for 2012 vil være "forventelig". Budgetkommissær Janusz Lewandowski meddelte ligeledes for nylig, at han forventer, at betalingerne vil stige med 6 til 7 milliarder euro i 2012 i forhold til i år. Betalingerne (det som betales) er en direkte følge af tilsagnene (hvad der er lovet), og de viser sig ofte med forsinkelse i forhold forpligtigelserne. Da alle retlige forpligtelser skal opfyldes, er de vigtigste politiske beslutninger dem, der bliver taget, når forpligtelserne fastlægges. Traditionelt har MEP'erne stolet på Kommissionen, som den kompetente institution til at beregne niveauet af betalingerne, mens de er dybt involveret i diskussionen om tilsagnene. Rapporten blev godkendt ved håndsoprækning. Kommissionen vil fremlægge sit formelle forslag for 2012-budgettet den 20. april. Budgettet for Parlamentet og andre institutioner, bortset fra Kommissionen, blev behandlet i en særskilt rapport af José Manuel Fernandes (EPP; PT) vedtaget den 9. marts. 20110322FCS16061-13/13