MEDICININSTRUKS ODDER ÆLDRESERVICE

1 MEDICININSTRUKS ODDER ÆLDRESERVICE Indholdsfortegnelse 1.0 Formål med instruks for medicinhåndtering:... 2 2.0 Anvendte definitioner:... 2 3.0 Kompetencer og delegering:... 2 4.0 Undervisning:... 3 5.0 Generelle principper for håndtering af medicin:... 3 6.0 Bestilling af medicin:... 4 7.0 Ordination af medicin:... 4 8.0 Dokumentation af ordinationen af fast og PN medicin på medicinskema:... 4 8.1 Obligatoriske oplysninger om fast medicin på medicinskema:... 4 8.2 Obligatoriske oplysninger vedr. PN medicin på medicinskema:... 4 9.0 Apotekerdispenseret medicin (=dosispakket medicin):... 5 10.0 Dokumentation af dispenseret og administreret medicin:... 5 11.0 Identifikation af borger og medicin:... 6 12.0 Krav til medicin gennemgang:... 6 13.0 Oprettelse af ydelser vedr. medicindispensering og medicinadministration:... 7 14.0 Håndtering af håndkøbsmedicin og naturlægemidler:... 7 15.0 Cytostatica:... 7 16.0 Injektioner og adrenalin:... 8 17.0 Intravenøs medicinadministration:... 9 18.0 Væsketerapi:... 9 19.0 Epidural og subcutan smertebehandling:... 10 20.0 Hvis der sker en fejl eller utilsigtet hændelse:... 10 21.0 Modtagelse og opbevaring af medicin:... 11 22.0 Bortskaffelse af medicin:... 11 23.0. Ved dødsfald:... 11 24.0 Nyttige hjemmesider:... 12 25.0 Lovgrundlag:... 12

2 1.0 Formål med instruks for medicinhåndtering: I Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler af 30.juni 2006 står der: Ledelsen har ansvaret for, at der foreligger instrukser for en faglig forsvarlig tilrettelæggelse af medicinhåndtering, herunder for håndtering af dosisdispenseret medicin (se afsnit 3.2.). Der skal være instruks for det nødvendige samarbejde med de behandlende læger og for at der føres relevante optegnelser om medicinhåndtering i de sygeplejefaglige optegnelser. Ledelsen er ligeledes ansvarlig for, at det personale, der udfører medicingivning, er instrueret og oplært heri. (s. 13). Ledelsen skal sikre, at medicinhåndtering så vidt muligt kan foregå uforstyrret. (s. 6) I denne medicinhåndtering kan man læse hvordan Odder Ældreservice lever op til kravene stillet af Sundhedsstyrelsen. 2.0 Anvendte definitioner: Autoriserede sundhedspersoner: Personer hvis virksomhed er omfattet af autorisationslovgivningen. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, sygeplejestuderende og social og sundhedsassistentelever afhængig af uddannelsestrin og erfaringer. Ikke-autoriseret sundhedspersoner: Personer hvis virksomhed ikke er omfattet af autorisationslovgivningen. Hjemmehjælpere, sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere, plejere, sygeplejestuderende og social og sundhedsassistent elever som afløsere, socialog sundhedshjælpere elever og uuddannede i forhold til pleje og omsorg. Medicindispensering: Når sundhedspersonen afmåler, ophælder, optrækker eller tilsætter ordineret medicin, så borger kan indtage det. Medicinadministration: Sundhedspersoners omdeling/udlevering af medicin, hjælp til indtagelse og den nødvendige observation af patienten. Apotekerdispenseret medicin: I Ældreservice kaldes tabletter der er maskinelt ophældt i poser til en specifik dato og klokkeslæt på apoteket for dosisdispenseret medicin. 3.0 Kompetencer og delegering: Autoriserede sundhedspersoner har kompetence til medicindispensering og medicinadministration. Med medicindispensering følger ansvar for at: - observere medicinens virkning og bivirkning. - dokumentere og videreformidle observationer til rette personer. - ajourføre sin viden om medicinen. Der er link til Lægemiddelkataloget i medicindelen i Care. - sidde uforstyrret. - overholde de hygiejniske principper. - tjekke medicinens holdbarhed. - påføre navn, cpr, ugedag på doseringsæskerne. - signere ophældningen.

3 De kan delegere ukomplicerede medicindoseringer til kontaktpersonen blandt ikke-autoriseret sundhedspersoner efter en grundig oplæring og ved brug af Delegeringsmaterialet. Sygeplejestuderende og social-og sundhedsass.elever i praktik håndterer medicin efter delegering fra de autoriserede sundhedspersoner og i forhold til det niveau, de er uddannede på. www.sygeplejeskoleniaarhus.dk http://www.sosuaarhus.dk Ikke-autoriserede sundhedspersoner har kompetence til medicinadministration af fast medicin og PN medicin i de dispenseringsformer, de er blevet undervist i. Vurderer en autoriseret sundhedsperson at en ikke-autoriseret sundhedsperson kan administrere anden medicin, skal der oprettes et særskilt kompetenceskema fra Delegeringsmaterialet. Det eneste ikke-autoriserede sundhedspersoner selvstændigt må administrere er fastordineret flydende laksantia og mavesyreneutraliserende medicin. Hvis ikke-autoriseret sundhedspersoner skal forestå udlevering af dagsdosetter/dosispakket medicin, skal den autoriserede sundhedsperson: - give en grundig information om den medicinske behandling og særlige hensyn. - arbejdstilrettelægge under hensyntagen til rettidig og korrekt udlevering af medicin. - dokumentere delegeringen på et delegeringsskema. Ansatte under 18 år må ikke håndtere eller administrere medicin, uanset uddannelsesniveau. Både autoriserede og ikke-autoriserede sundhedspersoner kan drages til ansvar jf. gældende lovgivning og personalepolitiske retningslinjer, hvis der håndteres eller administreres forkert medicin. Alle har pligt til at sige fra, hvis man ikke ser sig i stand til at varetage medicinhåndtering eller administration forsvarligt (SST vejl. af 30.juni 2006, S. 8). Der skal altid udvises stor omhu for at sikre overensstemmelse mellem: - ordination og ophældt medicin - identifikation af borger og data på medicinskema 4.0 Undervisning: Ældreservice sikrer undervisning af ansatte sundhedspersoner i medicindispensering og administration. Deltagelse i undervisningen er obligatorisk. Ikke-autoriserede sundhedspersoner må først administrere medicin, når de kan fremvise kursusbevis. Undervisningen skal som minimum omfatte samme indhold som beskrevet i Ældreservice s instruks for medicinhåndtering, og varetages af en autoriseret sundhedsperson. 5.0 Generelle principper for håndtering af medicin: Sundhedspersoner skal være bekendt med og overholde generelle hygiejniske og sikkerhedsmæssige principper ved medicinhåndtering. Det vil sige at inden medicinhåndtering skal man vaske eller spritte hænderne, undgå at berøre tabletterne brug evt. handsker eller pincet, samt bortskaffe evt. medicinaffald i egnet beholder fra apoteket. Øjendråber og anden medicin med kort holdbarhed, skal påtegnes anbrudsdato. Ved evt. omhældning af medicin i medicinglas eller lignende, skal dette altid påføres navn og cpr.nr. Aktuel og uaktuel medicin skal være adskilt.

4 6.0 Bestilling af medicin: Der er to muligheder for bestilling af medicin hos de praktiserende læger: 1. Via elektronisk genbestilling i Care. 2. Alternativt via telefonopkald enten i lægens telefontid eller til sekretær. Dokumenteres i klientjournalen ved bestilling via telefon. 7.0 Ordination af medicin: Som udgangspunkt er det bestemt, at det kun er autoriserede sundhedspersoner der skal modtage skriftlige eller telefoniske ordinationer fra praktiserende læge, tandlæge eller fra udskrivningsbrev/sygeplejerapport fra sygehus. Lægen kan dog undtagelsesvis delegere modtagelsen af medicinordinationen til en ikke-autoriseret sundhedsperson. Når en medicinordination gives telefonisk, skal både læge og sundhedsperson sikre sig, at man har forstået det præcise indhold i ordinationen enten ved at nedskrive ordinationen og læse den op for lægen i telefonen eller bede om den pr. edifact. Hvis man ikke er bekendt med den ordinerede medicin, har vedkommende pligt til at sætte sig ind i præparatets virkning, bivirkning, interaktioner og dispenseringsform. 8.0 Dokumentation af ordinationen af fast og PN medicin på medicinskema: Den sundhedsperson der modtager medicinordinationen er ansvarlig for, at pågældende borgers medicinskema ajourføres i de sygeplejefaglige optegnelser. Den nye ordination skal fremgå håndskrevet med kuglepen på aktuelt medicinskema /medicinskemaet hos borgeren, indtil opdateret medicinskema er printet ud og lagt hos borgeren. I plejeboliger sker det med det samme og i hjemmeplejen ved næste besøg af sundhedsperson. Gamle medicinskemaer skal makuleres med det samme. Der skal altid være overensstemmelse mellem det aktuelle medicinskema og de sygeplejefaglige optegnelser hos borgeren. 8.1 Obligatoriske oplysninger om fast medicin på medicinskema: - Borgers navn og CPR nr. - Lægens navn. - Navn på det apoteket hvorfra medicinen leveres. - Angivelse af hvor medicinen skal leveres, hvis borger eller pårørende ikke selv gør det. - Ordinationsdato påføres, og hvis datoen er ukendt påføres den dato som en sundhedsperson har fået ansvaret for medicindispenseringen. - Feltet medicinallergi/cave på Aktuelt medicinskema udfyldes. - Præparatnavn, generisk navn, dosis og dispenseringsform udfyldes. Medicinskemaet opdeles i sidedoseret, dosisdispenseret og pn. - Tidspunkt for medicinindtagelse udfyldes. - Indikation for medicinen udfyldes. - Seponeringsdato udfyldes hvis denne kendes. Seponeringsdato er til og med sidste givet dosis. 8.2 Obligatoriske oplysninger vedr. PN medicin på medicinskema: - Borgers navn og CPR nr.

5 - Lægens navn. - Ordinationsdato på føres, og hvis datoen er ukendt påføres den dato som en sundhedsperson har fået ansvaret for medicinadministrationen. - Præparatnavn, generisk navn, dosis og dispenseringsform udfyldes. - Indikation for medicinen udfyldes. - Hvis seponeringsdato er angivet, skal der en fornyet ordination til, hvis der skønnes behov for at ordinationen skal fortsætte ud over denne dato. Seponeringsdato er til og med sidste givet dosis. - Enkelt dosis samt maximalt antal gange som enkeltdosis PN må gives pr. døgn og tidsintervallet mellem 2 doser, hvis det er relevant. - Hvis p.n. medicinen administreres af ikke-autoriserede sundhedspersoner, skal den der udleverer medicinen efterfølgende dokumentere p.n. medicinen digitalt på PN-medicin indsatsområdet i Care. I tilfælde af flere PN præparater skal der oprettes et PN medicin indsatsområde for hvert præparat. Ligeledes dokumenteres effekten af administreret PN medicin i indsatsområdet. 9.0 Apotekerdispenseret medicin (=dosispakket medicin): Som udgangspunkt kan borgere få dosisdispenseret medicin når: - Borgeren er stabilt medicineret, hvilket vil sige at der ikke har været eller forventes ændringer i den ordinerede medicin indenfor de seneste tre måneder. - Borgeren får mere end tre forskellige præparater. - Borgere der modtager, eller skal til at modtage hjælp til medicindispensering af en sundhedsperson. I Odder Kommune er det besluttet, at der skal foreligge et medicinskema hos de borgere, der udover dosisdispenseret medicin også gives sidedoseret medicin af sundhedspersonen. I de tilfælde hvor en borger udelukkende får praktisk hjælp til at åbne medicinposen fra apoteket, fordi de ikke selv er i stand til dette pga motoriske vanskeligheder, og selv er i stand til at tjekke indholdet i posen, skal der ikke foreligge en medicinliste udarbejdet af en autoriseret sundhedsperson. Antallet af dosisdispenserede tabletter anføres i parentes i rubrikken under klokkeslæt, så det er muligt ved optællingen af tabletterne at skelne mellem sidedoseret og dosisdispenseret medicin på medicinskemaet. Ved udlevering af dosisdispenseret medicinposer, skal sundhedspersoner altid tjekke om tabletterne er i overensstemmelse med medicinskemaet i antal. Dosisposen skal altid klippes over hvor navn og cpr.nr står for at sikre at posen er makuleret. Hvis der sker akutte ændringer i medicindoseringen, skal al medicinen omhældes til doseringsæsker, idet der ikke må være åbne poser hos borgeren. 10.0 Dokumentation af dispenseret og administreret medicin: Vi er til enhver tid forpligtede til at dokumentere den pleje og behandling, der er både planlagt og udført jf. De sygeplejefaglige optegnelser:

6 6. Journalføring De sygeplejefaglige optegnelser skal være entydige, systematiske og forståelige af hensyn til kommunikation både inden for egen faggruppe og med andre personalegrupper, der skal bruge journalens oplysninger i deres pleje og behandling af patienten. Det sygeplejefaglige personale skal på baggrund af journalen kunne redegøre for patientens tilstand, hvilke overvejelser, der er gjort, hvilken pleje og behandling, der er planlagt, og hvilken pleje og behandling, der er udført samt resultatet heraf. Dokumentationen for dispenseret medicin findes på skemaet i borgerens hjem Skema til medicindispensering hvorpå der er skrevet initialer og dato. Dokumentation for administreret medicin kan genfindes i de disponerede ydelser i de enheder af Ældreservice som disponerer eller i døgnrytmeplanen i de enheder af Ældreservice som ikke disponerer deres ydelser. Ved medicin som skal gives efter skema ex øjendråber X 6 daglig skal ordinationen dokumenteres på medicinlisten i Care, og selve udførelsen af opgaven er dokumenteret i de disponerede ydelser eller i døgnrytmeplanen. AK behandling er ordineret på medicinskemaet, men dosis læses i målinger under fanen INR. Sammen sted dokumenteres næste blodprøve kontrol. Ved skift af ex. smerteplastre skal der påføres dato og initialer for påsætning på plastret. INR - I klientmålinger indtastes under fanebladet INR værdier for INR samt hvor mange tbl. der gives på de forskellige ugedag. Desuden anføres i bemærkningsfeltet dato for næste kontrol. 11.0 Identifikation af borger og medicin: I plejeboliger skal den enkelte doseringsæske være påført borgerens navn og CPR-nr.. I hjemmeplejen vurderer sundhedspersonen om doseringsæsken i borgers hjem skal påføres navn og CPR-nr. Skal som minimum gøres hvis der ydes hjælp til medicindispensering til et ægtepar, for at forebygge forbytning af æskerne. 12.0 Krav til medicin gennemgang: I hjem hvor sundhedspersonen varetager medicindispenseringen og medicinadministrationen, skal den autoriserede sundhedspersonen i samarbejde med praktiserende læge løbende vurdere borgerens samlede medicin. Vurderingen skal dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser. I Plejeboligerne skal en ansat minimum én gang om året faxe/sende borgers medicinliste til den praktiserende læge. Den praktiserende læge har derefter ansvaret for at gennemgå borgers medicinbeholdning og genoverveje medicinordinationerne. Det er lægens eget ansvar at informere borger og ansatte om evt. ændringer i ordinationen. Brug dok.nr 727-2009-850190.som standard når der faxes til de praktiserende læger.

7 I medicinskemaet under fanebladet medicinstamdata og bemærkninger dokumenteres dato for sidste gennemgang af medicinskemaet med egen læge. 13.0 Oprettelse af ydelser vedr. medicindispensering og medicinadministration: Hjælp til både medicindispensering og medicinadministration skal visiteres af Visitationsteamet, og henvendelsen om behovet for hjælp kan komme fra både borgeren, pårørende, egen læge, sygehus eller personale ansat i Ældreservice. Henvendelsen bliver vurderet på baggrund af gældende kvalitetsstandard i Odder Kommune. Uden for visitators træffetid påbegyndes ydelsen af ansvarshavende sundhedsperson, som giver visitator besked via advis. Herefter oprettes ydelsen af visitator. 14.0 Håndtering af håndkøbsmedicin og naturlægemidler: Hvis en borger ønsker at anvende håndkøbsmedicin eller naturlægemidler, opfordres borger derfor til at henvende sig til egen læge, fordi naturlægemidler kan indvirke på den øvrige medicin, som borgeren får. En plejeperson, der giver en borger håndkøbsmedicin, uden at dette er ordineret af en læge, kan blive draget til ansvar herfor jf. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler s. 11, Sundhedsstyrelsen 2006. Anvendelse af naturmedicin kan ske med autoriserede sundhedspersoners medvirken, hvis lægen skønner, at brugen ikke er skadelig. Hvis vi aktivt medvirker i anvendelsen af håndkøbsmedicin og naturlægemidler skal det fremgå af medicinskemaet hvad borgeren får af de pågældende præparater. Personalet kan frasige sig opgaven. Inden evt. injektionsbehandling med naturmedicin påbegyndes, skal den nødvendige skriftlige og praktiske instruktion være på plads. 15.0 Cytostatica: Dispensering af cytostatika (kemoterapi) må kun foretages af sygeplejersker. Før opstart af behandling med cytostatika skal der foreligge en skriftlig instruks omhandlende virkning, bivirkning og evt. specielle forholdsregler på det eller de præparater, der skal bruges i behandlingen. Den der sætter en patient i behandling med cytostatika, har ansvaret for at medsende den skriftlige information samt ansvaret for, at plejepersoner er informeret om de nødvendige foranstaltninger. Ved dispensering: 1. Tablet/kapsler: - Brug engangs latex handsker, men undgå stadig berøring af tabletterne - engangshandskerne håndteres og bortskaffes som risikoaffald. - Brug engangspincet. - Tablet/kapsel må ikke deles eller knuses. 2. Lokal påføring: - Brug engangs latex handsker. 3. Injektion af cytostatika-opløsning fra lukket sprøjte: - Brug engangs nitrile- eller latex handske (nitrile handsker beskytter

8 bedre mod kemikalier end latex handsken). I valg af medicinske præparater, skal der vælges det præparat, der kræver mindst håndtering, f.eks. kapsler eller tabletter, som ikke kan deles eller knuses. (deling, knusning og blanding af cytostatisk medicin skal ikke foregå i primærsektoren). 16.0 Injektioner og adrenalin: Der er en sjælden men potentiel risiko ved enhver injektion, hvorfor man skal have adrenalin med ved alle injektioner. Adrenalin må ikke opbevares på køl når først det har været ude af køleskabet, og har en holdbarhed på 3 måneder udenfor køleskab. Fremgangsmåde: A: Inden der gives en injektion med et lægemiddel skal borgeren spørges om der tidligere har været tegn på allergi i forbindelse med injektion eller indtagelse af pågældende lægemiddel. Hvis dette er tilfældet skal egen læge forespørges inden injektionen gives. Hvis lægen godkender at lægemidlet gives, skal den ansatte efter injektionen er givet blive hos borgeren i 10 min for at observere en eventuel allergisk reaktion. B: Hvis der ikke er en kendt risiko er der ikke specielle forholdsregler og vi skal ikke observere borgeren efter injektionen. C: Hvis det er første gang borgeren skal have et nyt lægemiddel, skal man blive hos borgeren i nogle minutter/i den tid det tager at pakke sammen og dokumentere ens handling. Symptomer på et let allergisk shock: Paræstesier (lammelser) i læbe, hænder og/eller fødder. Ødemer (hævelse i huden pga væskeophobning). Hududslet. Symptomer på et alvorligt allergisk shock: Cyanose (blåfarvning af læber og negle). Åndedrætsbesvær. Akut asmatisk tilfælde som kan udvikle sig til udsættende vejrtrækning og puls. Behandling af et let allergisk shock: Symptomerne på et let allergisk shock observeres mht om de udvikler sig og borgerens egen læge informeres. Behandling af et alvorligt allergisk shock: Et alvorligt allergisk shock optræder meget sjældent, men symptomerne viser sig indenfor få min. I sådanne tilfælde skal man straks sørge for injektion af adrenalin injektionsvæske 1 mg/ml dybt intramuskulært ved sosu-assistent eller sygeplejerske omkring det sted hvor lægemidlet blev givet i følgende dosering:

9 Borgere under 5 år: 0.2 ml adrenalin i.m. Borgere 5 14 år: 0.3 ml adrenalin i.m. Borgere over 14 år: 0.6 ml adrenalin i.m. Umiddelbart herefter skal egen læge eller vagtlæge kontaktes. Se dok. nr 727-2009-29556 for udførlig procedure ved allergisk shock. Sygeplejefaglig leder Louise Hofman Nyholm 01.07.2008. 17.0 Intravenøs medicinadministration: Intravenøs medicinering må kun udføres af sygeplejersker. Intravenøs medicinering iværksættes hos borgere, når det sammen med praktiserende læge og evt. sygehus er vurderet, at borgerens helhedssituation kan vedligeholdes eller forbedres. Fx ved en kronisk lidelse, livets afslutning eller andre særlige forhold, der begrunder at denne ydelse skal foregå i hjemmet. Opstart af antibiotisk intravenøs behandling skal enten foregå på sygehus eller af praktiserende læge, og når man har erfaret at borgeren ikke reagerer på behandling kan den overtages af sygeplejerskerne. Inden behandlingen iværksættes, skal den ansvarlige sygeplejerske i samråd med relevante samarbejdspartnere (fx egen læge, pårørende, sygehusafdeling) nøje vurdere borgerens helhedssituation: - Formålet med behandlingen - Alternative muligheder til intravenøs behandling - Hvordan behandlingen praktisk kan afvikles i hjemmet og hvem der skal være til stede under og ved afslutningen af den daglige behandling - Hvem rekvirerer medicin og hvorfra - Hvem anlægger kanyle egen læge eller hjemmesygeplejerske hvis muligt. - Hvem afholder udgifter til væske, medicin og utensilier - Rekvirering af hjælp ved problemer Ovenstående skal være afklaret og dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Det påhviler sygeplejersker at varetage den konkrete intravenøse behandling ud fra vejledninger og praktisk oplæring på sygehus eller hos praktiserende læge. Skriftlige vejledninger og procedurer vedr. medicin og pasning af intravenøse katetre skal forefindes i borgerens hjem. Ved venflon, centralt vene katheter (CVK), Port A Cath (PAC), Quinton eller lignende skal vi bede sygehuset medsende vejledninger, når de udskriver borgeren, for på denne måde altid at have de nyeste retningslinier for pasning af iv-adgangen. 18.0 Væsketerapi: Væsketerapi kan varetages af autoriserede sundhedspersoner. Inden væsketerapi iværksættes, skal man i samråd med relevante samarbejdspartnere (fx egen læge, pårørende, sygehusafdeling) nøje vurdere borgerens helhedssituation: - Formålet med væskeindgiften - Alternative indgifts muligheder

10 - Hvordan væsketerapien praktisk kan afvikles i hjemmet og hvem der skal være til stede under og ved afslutningen af væsketerapien - Hvem rekvirerer væsken og hvorfra - Hvem anlægger kanyle egen læge eller hjemmesygeplejerske hvis muligt. - Hvem afholder udgifter til væske og utensilier - Rekvirering af hjælp ved problemer Ovenstående skal være afklaret og dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Det påhviler de autoriserede sundhedspersoner at kunne varetage den konkrete væsketerapi ud fra vejledninger og praktisk oplæring på sygehus eller hos praktiserende læge. Skriftlige vejledninger og procedurer vedr. medicin, væsketerapi og pasning af relevante katetre skal forefindes i borgerens hjem. Ved venflon, centralt vene katheter (CVK), Port A Cath (PAC), Quinton eller lignende skal vi bede sygehuset medsende vejledninger, når de udskriver borgeren, for på denne måde altid at have de nyeste retningslinier for pasning af iv-adgangen. 19.0 Epidural og subcutan smertebehandling: Epidural smertebehandling varetages kun af sygeplejersker og subcutan smertebehandling af autoriserede sundhedspersoner. Når/hvis borgerens tilstand stabiliseres, kan andre autoriserede sundhedspersoner efter konkret oplæring varetage epidural smertebehandling. Dog skal borgeren tilses ved behov og min. 1 gang i døgnet af en sygeplejerske. Desuden skal følgende være afklaret: - Hvem rekvirerer medicin og hvorfra. - Hvem afholder udgifter til medicin og utensilier. - Rekvirering af hjælp ved problemer. Det påhviler de autoriserede sundhedspersoner at varetage den konkrete smertebehandling ud fra vejledninger og praktisk oplæring på sygehus eller hos praktiserende læge. Ovenstående skal være afklaret og dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser og hos borgeren. Skriftlige vejledninger og procedurer vedr. medicin, pasning af katetre og evt. pumper skal forefindes i borgerens hjem. Hvis der er tale om epidural injektion skal vi bede sygehuset medsende vejledninger når de udskriver borgeren og anmoder om vores hjælp til plejen af katheteret. 20.0 Hvis der sker en fejl eller utilsigtet hændelse: Definition på fejl og utilsigtet hændelse: hændelser og fejl opstået som følge af eller i forbindelse med medicinering, dvs. ved ordination, dispensering, administration eller dokumentation ex: - Hvis man glemmer at give medicin - Hvis der er givet forkert medicin, f.eks. for meget, for lidt eller på et forkert tidspunkt - Hvis en borger selv har taget forkert medicin - så skal man straks rådføre sig med en autoriseret sundhedsperson. De vurderer afhængig af fejlen, hvor omfattende reaktionen på fejlmedicinering er, og om vagtlægen

11 eller egen læge skal kontaktes umiddelbart. Derefter informeres borgeren og evt. den pårørende efter samtykke fra borgeren, om fejlen og hvad man vil gøre for at undgå det igen. Fejl og utilsigtede hændelser skal altid indberettes på www.dpsd.dk samt i journalen i Care, med det formål at gøre Ældreservice bedre til at håndtere medicin. Stedets leder vil vurdere om der skal rapporteres til embedslægen, og lederen skal altid orientere Ældrechefen hvis fejlen har forurettet skade på borgeren. 21.0 Modtagelse og opbevaring af medicin: Hvis medicinen undtagelsesvis ikke bringes direkte ud til den enkelte borger, men afleveres andet sted, skal medicinen opbevares forsvarligt. Sundhedspersonen er i samråd med borger og/eller praktiserende læge ansvarlig for, at vurdere om borgerne selv er i stand til at opbevare medicinen forsvarligt. I plejeboligerne skal den autoriserede sundhedsperson efter modtagelse af medicin fra Apoteket samstemme medicinposens indhold med det bestilte i Care, og kvittér for modtagelsen i klientjournalen under henvendelse og apoteket/modtagelse. Følgesedlen kvitteres ift at indholdet stemmer overens med det bestilte, og den afleveres til borgeren. Ved modtagelse af al slags medicin i både plejebolig og hjemmepleje skal modtageren tjekke om noget skal opbevares i køleskab. Som hovedregel opbevares borgerens medicin i eget hjem. Såfremt medicinen er låst inde i skab hos borgeren, eller opbevares andet sted fordi det skønnes at være mest fagligt forsvarligt, skal dette fremgå på medicinskemaet. Flere borgers medicin skal opbevares adskilt og med tydelig markering af navn og cpr-nr. Der kan benyttes en aflåselig medicinbox, hvis det vurderes, at opbevaring hos borgeren ikke kan foregå på forsvarlig vis uden brug af box. Alle ansatte i hjemmeplejen har nøgle til box`en. Seponeret medicin der ikke skal retur til apoteket, må ikke opbevares sammen med det medicin, der skal doseres, og på den seponerede medicin skal man skrive seponeringsdato og opbevare det i en lukket pose. 22.0 Bortskaffelse af medicin: Restmedicin må ikke anvendes af andre borgere. Efter aftale med borger / pårørende returneres medicin til apoteket. Tomme medicinglas, hætteglas og engangssprøjter er almindelig dagrenovation. Kanyler og ampuller lægges i kanylebokse og destrueres efter lokalt udarbejdede procedurer. Affaldmedicin dvs medicin som ex er blevet tilovers fordi borgeren har glemt at tage medicinen skal i en beholder med låg mærket affaldsmedicin som skal retur til apoteket. 23.0. Ved dødsfald: Borgere er selvstændigt sygeforsikrede og medicinen tilhører den enkelte borgers dødsbo. Pårørende skal derfor opfordres til at aflevere efterladt medicin til destruktion på apoteket. Personalet kan tilbyde at være behjælpeligt. Såfremt der ingen pårørende er, skal personalet returnere medicin til apoteket ved at pakke det til apotekerbudet.

12 24.0 Nyttige hjemmesider: Medicinkombination.dk udgivet af Lægemiddelstyrelsen hvor man via opslagsværk kan tjekke for interaktioner ved brug af flere typer medicin, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler og ex fødevare som grapefrugtjuice der kan påvirke visse former for medicin. Indlaegsseddel.dk udgivet af Lægemiddelstyrelsen med en opdateret oversigt over indlægssedler for al medicin markedsført i Danmark Medicinmedfornuft.dk udgivet af Institut for Rationel Farmakoterapi med information om fornuftig brug af medicin. IRF.dk udgivet af Institut for Rationel Farmakoterapi med information om brug af lægemidler og retningslinier for medicinsk behandling. 25.0 Lovgrundlag: Lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed / autorisationsloven (ikrafttræden 1. jan. 2007). Lov nr. 546 af 24.januar 2005 Sundhedsloven (ikrafttræden 1. jan. 2007). Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. Sundhedsstyrelsen Juni 2006. AT-vejledning D. 2.12 Arbejde med cytostatika. December 2004. Punkt 3.5. Vejledning af 8.august 2003 til hjemmeplejeordninger om behandling af akut anafylaktisk shock med injektion adrenalin. Vejledning nr. 9229 af 29.april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser. Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser.