Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D



Relaterede dokumenter
Operation for stort spiserørsbrok. - mellemgulvsbrok boerema

Fjernelse af et stykke tyktarm

Tarmslyng. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Operation for kræft i mavesækken

Operation for svulst i mavesækken

Fjernelse af en nyre - nefrektomi

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Gentofte Hospital. Planlagt kirurgi afdeling Z. Fjernelse af et stykke tyktarm ved en kikkertoperation. Et forløb over 3 døgn.

Kikkertundersøgelse af blæren

Patientinformation. Laparotomi. Underlivsoperation ved åbning af bughulen. Gynækologisk klinik

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus)

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Operation for ufrivillig vandladning

Operation i spiserøret (oesophagus)

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Patientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Tyktarmsoperation. Hillerød Hospital. Kirurgisk Afdeling. Patientinformation Maj Kirurgisk Afdeling

Indlæggelse på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Endetarmsoperation. eventuelt med stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj Kirurgisk afdeling

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation)

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation.

Kræft i livmoderhalsen

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

Aorta Aneurisme operation

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Dagkirurgisk operation - Skulder

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Til patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Information om fjernelse af et stykke tyktarm

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation)

Fjernelse af livmoderen

Behandling for hjernesvulst

Kikkertundersøgelse af :

Patientinformation. Brækket næse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-Næse-Halsklinikken

Urologisk Afsnit. Fjernelse af den ene testikel

Operation for prolaps i brysthvirvelsøjlen

Ambulant operation. Sammedagskirurgiskafsnit/gynækologisk afdeling

Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter

FORBEREDELSE TIL OPERATION

Operation for overskydende maveskind (abdomen pendens)

Reduktion af mandlerne hos børn

Information om fjernelse af et stykke af endetarmen

Udposning på hjernens blodkar.

Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Endetarmsoperation. med permanent stomi. Hillerød Hospital. Kirurgisk afdeling. Patientinformation Maj Kirurgisk afdeling

Insitu Bypass operation

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Iliaca-Femoral Bypass

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Anlæggelse af pacemaker

Operation for svulst i rygmarven

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Operation ved mistanke om kræft i æggestokke eller bughinde (åben operation)

Behandling for hjernesvulst

TEA / Tromendarterectomi

Velkommen i Dagkirurgisk Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Patientinformation. Brækket kindben. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Patientinformation. Snorkeoperation

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

Operation for forhudsforsnævring

SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN

Anlæggelse af Hickman-kateter

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok

Kikkertoperation af knæ

Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen

Operation for kræft i mavesækken.

Information om fjernelse af et stykke tyktarm ved kikkertoperation

Hjerteoperation SÅDAN FOREGÅR INDLÆGGELSESDAGEN SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

1. Hvad er åreknuder? Medicin Behandlingsdagen Udskrivelse... 7

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Patientinformation. Udvidelse af øregangen

Behandling for hjernesvulst

Vejledning om indsættelse af kunstig knæled

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Udposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips

Fjernelse af livmoderen

SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN

Patientinformation. Bedøvelse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Patientinformation. Bedøvelse

Lyskebrok Patientvejledning

Behandling for hjernesvulst

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

Dagkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg

Transkript:

Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Operation for kræft i mavesækken Du har fået konstateret kræft i mavesækken, som du skal opereres for. Indlæggelse Du skal indlægges på Mave- tarmkirurgisk afsnit D733 dagen før operationen. Flere former for operation Der findes flere forskellige former for operation. Hvilken type operation der vælges afhænger af, hvor i mavesækken kræften findes. I nogle tilfælde er det tilstrækkelig kun at fjerne en del af mavesækken. Denne type operation hedder subtotal gastrectomi. En anden form for operation kaldes total gastrektomi. Her fjernes hele mavesækken. Det betyder, at spiserøret forbindes med tyndtarmen. Da sygdommen kan have spredt sig til lymfeknuderne i nærheden af mavesækken, fjernes disse også ved operationen. Er kræften vokset ind i de omliggende organer kan det være nødvendigt at fjerne dele eller hele organer. Eksempelvis milten. Dagen før operationen Plejepersonalet på afsnittet tager imod dig og giver dig en kort orientering om dagens forløb. Da det ikke altid er muligt at anvise en sengestue ved ankomsten til afdelingen, vil du få anvist en siddeplads i dagligstuen. Har du alligevel brug for at ligge ned, vil personalet sørge for dette. En læge vil optage journal. En sygeplejerske vil mere detaljeret gennemgå dit forløbet før og efter operationen. Sygeplejersken vil ligeledes tale med dig om dit hidtidige funktionsniveau og dine forventninger til indlæggelsen. Du får udleveret et glas til urinprøve, som du skal aflevere til sygeplejersken. Urinprøven bliver undersøgt for blod, sukker og protein. Herudover skal du vejes og måles. For at undgå blodpropdannelse i benene under og efter operationen, skal du have taget mål til støttestrømper. Disse strømper skal du have på til du bliver udskrevet. Personalet vil skifte strømperne minimum hver 3. dag. Har du spørgsmål til det forestående indgreb, er du selvfølgelig altid velkommen til at stille yderligere spørgsmål. Ernæring Da du skal gennemgå en større operation, er det væsentligt, at du får en kost, som giver kroppen den nødvendige energi. Dagen før operationen vil sygeplejersken derfor udlevere 4 proteindrikke, som er et ernæringspræparat, du skal drikke i løbet af dagen. På selve operationsdagen skal du faste. Det vil sige, at du ikke må spise fra kl. 24.00. Du må dog gerne drikke saft og vand indtil kl. 06.00. Kl. 6.00 skal du drikke 2 glas saft, hvorefter du også skal tørste.

Rygestop Hvis du er ryger, anbefaler vi, at du holder helt op med at ryge i mindst 8 uger før operationen samt 8 uger efter operation. Det tager nemlig 8 uger for kroppen at normalisere hjerte-lungefunktionerne, ligesom immunsystemet først er normalt efter 4 ugers rygeophør. Erfaringen viser, at man ved rygestop opnår en bedre heling af både operationssår og ens almene tilstand, ligesom det også er med til at forebygge komplikationer. Bedøvelse Selve operationen foregår i fuld bedøvelse. Dagen før operationen vil du blive tilset af en anæstesilæge. Før bedøvelsen bliver der lagt et tyndt plastikkateter ind i ryggen til smertebehandling under og efter operationen. Se venligst pjece fra anæstesiafdelingen. Operationsdagen Om morgenen skal du i brusebad, og her er det vigtigt at rense navlen. Undlad at anvende creme/bodylotion på huden. Operationsfeltet skal barberes eller klippes. Det vil plejepersonalet gøre med en særlig klippemaskine. Efter badet skal du have støttestrømper og operationsskjorte på. Neglelak og makeup skal fjernes, og du må ikke bære smykker, heller ikke piercing i operationsområdet eller i munden, Hvis du har briller og/eller tandprotese, må du gerne have det med på operationsgangen, mens ur, smykker, penge m.m. skal forblive på afdelingen, hvor det vil blive opbevaret i afdelingens aflåste boks. Du bliver hentet af en portør, som kører dig til operationsgangen. Operationsgangen På operationsgangen bliver du modtaget af en operationssygeplejerske og en narkoseygeplejerske. Lægen, der skal operere dig, kommer og taler med dig, og hører om du har yderligere spørgsmål. Det er altid en speciallæge som forestår operationen. Da dit hjerte vil blive overvåget under operationen vil du få sat elektroder på brystet. Dit blodtryk bliver målt, og du få anlagt en lille kanyle i hånden, hvorigennem væske og medicin kan gives under og efter operationen. Under operationen bliver du konstant observeret af narkosesygeplejersken eller narkoselægen. Efter operationen Umiddelbart efter operationen bliver du kørt til opvågningsstuen eller på intensivafdelingen. Det afhængig af, hvilken operation der er foretaget. Efter operationen vil du få: Et kateter som er ført ind i en stor blodåre via en åre på halsen. Gennem katetret får du medicin og væske under og efter operation. Et Ilt-kateter i næsen. En tynd plastikslange (sonde), som er ført gennem næseboret ned i tarmsystemet. Et Blærekateter - en tynd slange - som lægges op i blæren gennem urinrøret. To dræn -tynde rør - som fører blod og vævsvæske væk fra operationsstedet. Epiduralkateter -et tyndt plastikkateter - som ligger inde i ryggen. Det er koblet til en medicinpumpe, som kontinuerligt giver en lille dosis smertestillende medicin. Katetret fjernes efter to til tre dage. Dagene efter operationen Flere store undersøgelser i ind- og udlandet viser, at jo hurtigere man kommer i gang med at bevæge sig efter operationen, jo hurtigere vil man restitueres efter operation og forebygge komplikationer i relation til operation.

Smerter For at du hurtigt kan genvinde dine normale funktioner bliver du smertebehandlet. Du vil dels få en morfinblanding gennem det tynde plastikkateter i ryggen (epiduralkateter), sammen med paracetamol. Såret Sygeplejersken tilser forbindingen dagligt. Forbindingen bliver fjernet, når der ikke har været blødning eller siven fra såret i et døgn. Trådene/clipsene i huden skal fjernes hos din egen praktiserende læge eller i ambulatoriet 10 dage efter operationen. Du må gerne tage brusebad dagen efter operationen. Derimod anbefales det, at du venter med karbad, havbad og svømning indtil trådene/clipsene er fjernet. I forbindelse med solbadning det første år efter operationen tilråder vi, at du tildækker arret med plaster eller solcreme med høj beskyttelsesfaktor. Ernæring efter operationen Allerede få timer efter operationen vil den øverste del af tarmen begynde at fungere. Det første døgn efter operationen må du indtage ca. 50 ml vand i timen. Du vil få sukkervand i sonden Dag 2 - må du fortsat drikke 50 ml vand i timen, men du vil nu også få 500 ml sondeernæring i sonden. Dag 3 - må du indtage tyndt saftevand og vand efter behov. Du vil også kunne få medicin som tabletter. Du får nu 1000 ml sondeernæring. Dag 4 - må du få flydende kost som f.eks. proteindrik, suppe, m.m. Du får fortsat 1000 ml sondeernæring. Dag 5 det samme som dag 4. Dag 6 - foretages en røntgenundersøgelse af spiserør for at se, om sammensyningen holder tæt. Såfremt resultat er tilfredsstillende bliver drænene fjernet. Du må spise som beskrevet under dag fire og dag fem. Dag 7 - må du spise efter evne. Der fortsættes dog stadig med sondetilskud, indtil du kan indtage tilstrækkelig med mad selv. Følg din vægt Du skal dagligt vejes efter operationen. Vægten står på gangen, og vi opfordrer dig til selv at sørge for den daglige vejning. Det tilstræbes at vejningen foretages før morgenmaden. Aktivitet Dagen efter operationen vil plejepersonalet hjælpe dig ud af sengen, så du kan gå en lille tur på gangen, samt sidde oppe i en stol. De følgende dage skal du være mere og mere oppe, så du i løbet af 3-4 dage er lige så meget oppe som derhjemme, gerne med flere hvil i løbet af dagen Komplikationer Der er altid en vis risiko for, at forløbet vil kunne blive forlænget af komplikationer i tilslutning til indgrebet. De hyppigste komplikationer til en større maveoperation er lungebetændelse og infektion i såret. Der er cirka 10 % risiko for at sammensyningen mellem tarm og spiserør kan briste. Dette vil medføre en ny operation. I cirka 2 % ses årebetændelse i benet og i sjældne tilfælde blodprop i hjertet eller lungen. Udskrivelse Du vil kunne udskrives et sted mellem 8-10 dage efter operationen afhæn-gig af din tilstand. Den kræftsvulst, der er fjernet ved operationen, vil blive nærmere undersøgt, og resultatet foreligger ca. 10 dage senere. Du vil få svar på undersøgelsen af en speciallæge og en sygeplejerske.

Hvis du skal have medicin efter udskrivelsen, vil du få udleveret recepter når du bliver udskrevet. Din egen praktiserende læge bliver ligeledes orienteret om den fremtidige medicinering i udskrivningsbrevet. Ved en udskrivningssamtale bliver dit samlede pleje- og behandlingsforløb gennemgået. Du er selvfølgelig velkommen til at stille eventuelle spørgsmål til forløbet, m.v. Efter udskrivelsen Du vil blive fulgt i ambulatoriet efter udskrivelsen, og sygeplejersken vil ved udskrivningssamtalen give dig et kort med tider og telefonnumre til ambulatoriet. Efter udskrivelsen skal du spise mere fedtholdigt mad i mindre portioner og gerne 5 til 6 daglige måltider. Dette er dels for at sikre, at du får tilstrækkelig med energi, men også for at modvirke det ubehag, som kan opstå, når man har fået fjernet mavesækken. Dette ubehag er forbundet med svedudbrud og trang til at lægge sig efter fødeindtagelse. Det skyldes den hurtigere tømning af føden ned i tyndtarmen, hvilket kaldes "dumping". Disse symptomer kan modvirkes af diæt, som i hovedtræk går ud på at undgå søde og salte madvarer. Desuden har dumpingsymptomerne sammenhæng med meget hurtig optagelse af sukker og salt, hvorfor man også anbefaler at indtage føde med mere faste og fedtholdige bestanddele. Da du efter at have fået fjernet store dele af mavesækken ikke kan optage B 12 vitamin, er det nødvendigt med injektion af B12-vitamin hver tredje måned hos din egen praktiserende læge. Hvis du har fået fjernet milten, skal du vaccineres mod Pneumokokinfektion tidligst 14 dage efter operationen hos din egen læge. Hvis du får feber eller tiltagende smerter, efter du er udskrevet, skal du kontakte Mave- tarmkirurgisk ambulatorium afsnit D/A-531 på tlf.: 39 77 71 50. Der er åbent alle hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00. Udover dette tidsrum kan du kontakte egen læge eller vagtlægen. Hvis du har spørgsmål til dit sygdomsforløb er du meget velkommen til at kontakte ambulatoriet på telefonnummer 39 77 71 50. Med venlig hilsen Mave-tarmkirurgisk afdeling D Tal med lægen eller sygeplejersken i ambulatoriet om dette, og hvilke forholdsregler du skal tage. Afhængig af ernæringstilstanden og arbejde må du påregne en rekreationsperiode på minimum 6 uger. Det er dog vigtigt at du hurtigt efter udskrivelsen genoptager dine almindelige daglige aktiviteter. November 2007

Ti gode råd som kan være med til at gøre din behandling mere sikker. 1. Spørg hellere for meget end for lidt Det er vigtigt, at du forstår, hvad du skal undersøges for, hvad lægerne har fundet ud af indtil nu, og hvilken behandling du får. Accepter ikke svar du ikke forstår! Du skal ikke være bange for at være til ulejlighed. 2. Fortæl os om dine vaner Det er ikke sikkert, at vi har alle informationer om dig på hospitalet. Det er derfor godt at informere personalet om, hvad du får af medicin, også alternativ behandling, kosttilskud, naturprodukter samt om du følger særlige kostråd. Du skal også sige til, hvis du er overfølsom over for medicin, mad eller andet. 3. Skriv ned undervejs Før gerne dagbog over det, du oplever, mens du er syg. Ofte er det også en god idé at skrive dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem til personalet. 4. Flere ører hører bedre Tag gerne din pårørende med, når du skal til samtale om undersøgelser og resultater. Det er en fordel at flere har hørt, hvad lægen og sygeplejersken siger, så alle nuancer kommer med. 5. Lad eventuelt en anden tage samtalen Hvis du selv mangler overskud, er du velkommen til at bede personalet om at gennemgå din sygdom og dine behandlinger med en af dine pårørende. Det er dig, der bestemmer, hvem vi skal tale med. Omvendt taler vi ikke med nogen om dig, uden at du har givet os lov. 7. Hør om operationen Hvis du skal opereres, er det en god idé at tale det, der skal ske, igennem med lægen. Nogle gange er det også en fordel, at lægen lige inden operationen med en spritpen markerer det sted på din krop, der skal opereres. Det er en hjælp for både dig og os, at du ved hvad der skal ske under operationen. 8. Sig til hvis det gør ondt Det er vigtigt, at vi kender alle dine symptomer. Også hvis de opstår andre steder, en netop dér, hvor du er syg. 9. Spørg hvordan behandlingen skal fortsætte Når du skal hjem, er det en god ide at spørge, hvordan behandlingen skal fortsætte, og hvad du selv skal gøre. 10. Kend din medicin Det er nemmere for dig at tage den rigtige medicin, hvis du kender din medicin. Du skal derfor vide, hvad din medicin hedder, hvordan den virker, samt hvordan og hvor længe du skal tage den. Før en liste over al den medicin, du får. Sørg også for at kende medicinens eventuelle bivirkninger og spørg om særlige typer mad eller drikkevarer kan påvirke behandlingen negativt. Hvis du vil vide mere, kan du hente flere oplysninger på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmesiden: www.patientsikkerhed.dk 6. Godkend dig selv Tjek dit navn og dit personnummer sammen med personalet, hver gang du skal undersøges, behandles eller have medicin. Hvis vi ikke spørger, må du gerne af dig selv sige dit navn og personnummer til os. November 2007