Til Sekretariatet for Energitilsynet Anmeldelse af ændring af overleverancegebyr (Exit Zone) og overleveringsgebyr (BNG Entry) 1. august 2016 CMJ/CRU Nærværende metodeanmeldelse søger Energitilsynets godkendelse af ændring af metode for så vidt angår overleverancegebyret ved Exit Zonen og overleveringsgebyret ved BNG Entry. Overleverance og leveringsgebyret indbefatter både det incitamentsbaserede og neutrale gebyr ved Exit Zonen og BNG Entry. 1. Baggrund I forbindelse med en analyse af gasmarkedsmodellens samspil og fleksibilitet i forhold til elmarkedet har vi genovervejet formålet og nytten af overleverance og leveringsgebyret. Tilbage i 2004 blev overleverance og leveringsgebyret implementeret for at give transportkunderne incitament til hensigtsmæssig adfærd ved brug af systemet. Overleverance og leveringsgebyret giver transportkunderne incitament til at bestille den kapacitet der faktisk skal anvendes og til ikke efterfølgende at overskride den bestilte kapacitet. Formålet med at give transportkunderne incitament til hensigtsmæssig brug af systemet var at sikre en effektiv udnyttelse af infrastrukturen, bidrage til en sikker og stabil drift af systemet, sikre at ingen transportkunder anvendte kapacitet uden at betale herfor og understøtte Energinet.dk s langsigtede planlægning af investeringer 1. Ved indførelsen af overleverance og leveringsgebyret kunne der være mangel på kapacitet i Exit Zonen på grund af det daværende høje gasforbrug. I takt med et faldende gasforbrug i Danmark er der i dag rigelig med kapacitet i systemet og der er derfor ikke længere behov for de omtalte incitamentsbaserede gebyrer. 1 Se Energitilsynets afgørelse Fastsættelse af priser og vilkår for transmission og distribution af naturgas fra 2004. Dokumentnummer 16/07948-5 1/8
Formålet med ændringen af overleverance og -leveringsgebyret er således, at fjerne et gebyr, som Energinet.dk ikke længere har behov for, som tilgodeser transportkunderne og som simplificerer gasmarkedsmodellen. 2. Proces I forbindelse med analysen af gasmarkedsmodellens samspil og fleksibilitet i forhold til elmarkedet blev et ønske om sænkning af overleverancegebyret ytret af flere transportkunder med det formål at gøre det mere attraktivt at benytte gas til spidslast. Udover ovenstående har Energinet.dk ikke involveret transportkunderne i processen. Den foreslåede ændring blev præsenteret på Shippers Forum den 16. juni 2016. Se Bilag A for præsentationen givet under Shippers Forum. 3. Ændring af overleverance og leveringsgebyret 3.1 Overleverance og -leveringsgebyret i dag Overleverance og leveringsgebyret gør sig kun gældende ved Exit Zonen og BNG Entry idet det kun er ved disse punkter, at overleverance eller overlevering er mulig. Hvis en transportkundes aftag i en time overstiger 102 procent af transportkundens puljede kapacitet i Exit Zonen ifølge de daglige ikke validerede data og de månedlige validerede data ifalder transportkunden et incitamentsbaseret overleverancegebyr 2. Hvis ovenstående gør sig gældende ifølge de månedlige validerede data og der er forskel mellem de ikke validerede og validerede data ifalder transportkunden et neutralt overleverancegebyr 3. Udløses det incitamentsbaserede overleverancegebyr skal transportkunden for hver overskreden kwh/time betale for en tilsvarende døgnkapacitetsaftale. Det vil sige, at der fx betales 6 døgnkapacitetsaftaler ved en overskridelse foretaget i 6 timer. Se Figur 1 på næste side for en illustration af eksemplet. 2 Regler for Gastransport 15.0, jf. afsnit 17.2, b), i). 3 Regler for Gastransport 15.0, jf. afsnit 17.2, b), ii). Dokumentnummer 16/07948-5 2/8
Figur 1: Illustration af overleverancegebyr i et givent gasdøgn nuværende metode 130 120 Overleverance 110 100 90 102% kapacitet Bestilt kapacitet 80 70 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 0 1 2 3 4 5 Udløses det neutrale overleverancegebyr skal transportkunden for hver overskreden kwh/time betale for 1/365 af en tilsvarende årskontrakt. Det vil sige, at der fx betales 6/365 af en årskapacitetsaftale ved en overskridelse foretaget i 6 timer. Det samme princip gør sig gældende ved udløsning af overleveringsgebyret med den forskel at der er tale om transportkundens levering i BNG Entrypunktet fremfor aftag i Exit Zonen. Overleveringsgebyret er baseret på samme prissætning som overleverancegebyret. Se eventuelt uddraget fra prisbladet gældende fra 1. oktober 2015 herunder. Tabel 1: Uddrag fra Energinet.dk s prisblad gældende fra 1. oktober 2015. Incitamentsbaseret overleveringsgebyr (BNG Entry) Neutralt overleveringsgebyr (BNG Entry) Incitamentsbaseret overleverancegebyr (Exit-zonen) Neutralt overleverancegebyr (Exitzonen) Øvrige betalinger For hver overskredet kwh/time betales for en tilsvarende døgnkapacitetsaftale. Dvs. at der fx betales for tre døgnkapacitetsaftaler ved en overskridelse foretaget i tre timer. For hver overskreden kwh/time betales for 1/365 af en tilsvarende årskontrakt. Dvs. at der fx betales 3/365 af en årskapacitetsaftale ved en overskridelse foretaget i tre timer. For hver overskredet kwh/time betales for en tilsvarende døgnkapacitetsaftale. Dvs. at der fx betales for tre døgnkapacitetsaftaler ved en overskridelse foretaget i tre timer. For hver overskreden kwh/time betales for 1/365 af en tilsvarende årskontrakt. Dvs. at der fx betales 3/365 af en årskapacitetsaftale ved en overskridelse foretaget i tre timer. Dokumentnummer 16/07948-5 3/8
3.2 Overleverance og - leveringsgebyret ved ændret metode Ændringen af overleverancegebyret vil betyde, at hvis en transportkundes aftag i en time overstiger transportkundens puljede kapacitet i Exit Zonen ifølge de daglige ikke validerede data og de månedlige validerede data får transportkunden tildelt en døgnkapacitetsaftale ud fra deres makstime. Den ekstra margin på de 2 procent er således fjernet. Derudover vil der ikke længere være tale om et incitamentsbaseret overleverancegebyr, da transportkundens brug af kapacitet, som de ikke har bestilt, vil blive tildelt ex post som beskrevet ovenfor. Aftager transportkunden ud over sin bestilte kapacitet skal transportkunden betale for én døgnkapacitetsaftale som matcher deres makstime. Det vil sige, at der fx betales 1 døgnkapacitetsaftale selvom der har været en overskridelse foretaget i 6 timer. Se Figur 2 nedenfor. Hvis transportkundens aftag i en time overstiger transportkundens puljede kapacitet i Exit Zonen og der er forskel mellem de ikke validerede og de validerede data vil transportkunden ikke længere blive opkrævet et neutralt overleverancegebyr. Ovenstående principper gør sig også gældende ved overleveringsgebyret med den forskel, at der er tale om transportkundens levering i BNG Entrypunktet fremfor aftag i Exit Zonen. Ændringen af overleverance og leveringsgebyret betyder at der reelt ikke længere er tale om et overleverance og leveringsgebyr, men derimod en automatisk tildeling af døgnkapacitetsprodukter ex post. Figur 2: Illustration af overleverancegebyr i et givent gasdøgn ændret metode 130 120 Overleverance 110 100 90 Bestilt kapacitet 80 70 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 0 1 2 3 4 5 4. Konsekvensanalyse Herunder gennemgås en række forskellige emner, som kan eller vil blive påvirket af ændringen af overleverance og leveringsgebyret. Dokumentnummer 16/07948-5 4/8
Overordnet set vil ændringen af overleverance og leveringsgebyret kun have betydning for de transportkunder, som er aktive ved Exit Zonen og BNG Entry idet gebyret kun gør sig gældende på disse punkter. 4.1 Incitamentet til at bestille døgnkapacitetsaftaler er fjernet Ændringen af overleverance og leveringsgebyret medfører at incitamentet hos transportkunden til at bestille døgnkapacitetsprodukter ikke længere er til stede. Transportkunden vil til forskel fra tidligere få tildelt én døgnkapacitetsaftale ud fra deres makstime ex post. Idet der kun er tale om en enkelt døgnkapacitetsaftale baseret på transportkundens makstime vil det ikke koste transportkunden mere end, hvis de selv havde bestilt nøjagtig den mængde kapacitet de havde brug for og derfor har transportkunden ikke længere incitament til at bestille døgnkapacitetsaftaler. Da der ikke er nogle øgede omkostninger ved at transportkunden ikke selv bestiller døgnkapacitetsaftaler og de får aftalen tildelt ex post bliver der frigivet ressourcer hos transportkunden idet der ikke længere vil være nogen nytte i at allokere ressourcer til optimering af og køb af døgnkapacitetsprodukter. 4.2 Prognose til brug ved fastsættelse af transmissionstarifferne Idet incitamentet til at bestille døgnkapacitetsprodukter hos transportkunden fjernes vil vi ikke længere modtage transportkundens bestilling af produktet. Transportkunden har mulighed for at bestille et døgnkapacitetsaftale op til fem dage før døgnet for kapacitetsperioden og frem til kl. 17 dagen før døgnet 4. Idet døgnkapacitetsaftalen er et kortsigtet produkt og idet det bestilles indenfor en uge af leveringsperioden anvender vi ikke disse kapacitetsbestillinger i vores prognoser til brug for fastsættelse af transmissionstarifferne. Ændringen af overleverance og leveringsgebyret vil derfor ikke have indvirkning på prognosen til fastsættelse af transmissionstarifferne. 4.3 Omfordeling af omkostninger mellem forbrugssegmenter Ændringen af overleverancegebyret i Exit Zonen kan have betydning for de to forbrugssegmenter, som henholdsvis har et meget stabilt forbrug overfor de som har et forbrug præget af spidslast. Der kan således forekomme en omfordeling af omkostninger mellem de to forbrugssegmenter såfremt transportkunden afregner gebyret 1:1 idet betalingen overordnet set i større grad vil blive socialiseret og dermed have henholdsvis negativ og positiv indvirkning på det enkelte forbrugssegments betaling. Dette taget i betragtning så er der tale om en relativt lille indtægt for Energinet.dk for så vidt angår overleverance og leveringsgebyret. I Tabel 2 på næste side ses Energinet.dk s indtægt for de to gebyrer for de seneste to år. Derudover er de samlede tarifindtægter for gassystemet og en angivelse af, hvor stor en procentdel overleverance og leveringsgebyret udgør af de samlede tarifindtægter for gassystemet listet i tabellen. 4 Regler for Gastransport 15.0, jf. afsnit 5.3.4. Dokumentnummer 16/07948-5 5/8
Tabel 2: Energinet.dk s indtægt vedrørende overleverance og leveringsgebyr og de samlede tarifindtægter for gassystemet de seneste to år inklusiv en angivelse af, hvor meget gebyrerne udgør af de samlede indtægter for gassystemet. DKK mio. Indtægt for overleverance og - leveringsgebyr Tarifindtægter for gassystemet Overleverance- leveringsgebyrsindtægternes andel af de samlede tarifindtægter for gassystemet 2014 ca. 2,5 319 0,78 % 2015 ca. 1,8 310 0,58 % Hvis den tabte indtjening på overleverance og leveringsgebyret skal opkræves på anden vis, så er indtægten i den størrelsesorden, at det højst sandsynligt ikke vil have mærkbar betydning for den enkelte transportkunde og dermed heller ikke forbrugssegmenterne længere ude i forsyningskæden. 5. Konklusion På baggrund af ovenstående anmoder Energinet.dk om godkendelse til at fjerne overleverancegebyret ved Exit Zonen og overleveringsgebyret ved BNG Entry og erstatte det med tildeling af én døgnkapacitetsaftale ud fra deres makstime ex post jf. princippet beskrevet under afsnit 3.2. Dokumentnummer 16/07948-5 6/8
Bilag A Overrun and overdelivery fee Exit Zone and BNG Entry Camilla Mejdahl Jeppesen Shippers' Forum, 16 June 2016 Klassificering: 1 Overrun fee - process Current stage Energinet.dk Gas Market strategy improve connection between the power and gas market Discussion with market participants on possible solutions lower overrun fee identified Internal analysis on new method for calculating overrun fee New method filed to the Danish Energy Regulatory Authority New method approved by the Danish Energy Regulatory Authority Implement change in rules and IT improved connection between the power and gas market Shippers' Forum, 16 June 2016 Klassificering: 48 Overrun fee current setup If the hourly offtake plus 2 % is exceeding the booked capacity, then an overrun fee is charged The overrun fee is charged for every hour exceeding 102 % of the booked capacity 130 6 hours of overrun 6 * day capacity product * kwh The same principle applies to BNG Entry 120 110 100 90 Overrun 102% capacity Booked capacity 80 70 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 0 1 2 3 4 5 Shippers' Forum, 16 June 2016 Klassificering: 3 Dokumentnummer 16/07948-5 7/8
Overrun fee - proposal The maximum hour within a gas day exceeding the booked capacity trigger an overrun fee The overrun fee is charged per gas day according to the maximum hour 130 exceeding the booked capacity Overrun 120 Overrun within the gas day 1 * day capacity product * kwh 110 The incentive to book daily capacity disappear Leaves time for you to solve other tasks The same principle will apply to BNG Entry 100 90 80 70 Booked capacity 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 0 1 2 3 4 5 Shippers' Forum, 16 June 2016 Klassificering: 4 Præsentationen findes også på Energinet.dk s hjemmeside. Dokumentnummer 16/07948-5 8/8