Vibe Juul Thomsen. Svævende Design. Ryslinge Friskole 2012

Vibe Juul Thomsen Svævende Design Ryslinge Friskole 2012 1

Foreword This project is about: Svævende Design, in English: Floating Design, is written with a great interest for design and about how things can look very light and floating. The idea, to the subject of the project, I partly got because I am very interested in art and design, but also because I once tried gliding. Therefore became I very fascinated by floating design. This project is for readers, who want to get an insight into different types of floating designs, and what they do for people. Among other things, I get into different manmade floating designs, the inspiration behind the designs and some of the people who developed some of the floating designs. To write this project, I have gained knowledge from various books and articles from home pages and magazines, but also by interviewing the glider pilot Kristian Højmark Pedersen, and Flensted Mobiles, who have made mobiles for 40 years. After I have written and worked on this project, I have found out that depending on the type of the design, floating design has great importance for people, in many different ways. I would like to thank Kristian Højmark Pedersen and Flensted Mobiles, who have helped me get an insight into gliders and mobiles from their point of view, as specialists within their field. Spring 2012 By Vibe Juul Thomsen 2

Indholdsfortegnelse Foreword... 2 Indledning... 4 Begrebsforklaring... 5 Naturen skaber svævende designs... 6 Mennesket lader sig inspirere... 8 Biomimetik... 8 Aerodynamik... 9 Svævende bygninger... 11 Uroer... 14 Flensted... 14 Alexander Calder... 18 Fysisk svævende designs... 19 Magnetiske toge... 19 Luftballoner... 19 Zeppelinere... 20 Svævefly... 21 Svæveflyvetur... 23 Skabelsen af Svævende Design... 24 Inspirationen inden skabelsen... 25 Materialer i svævende design... 26 Konklusion... 27 Perspektivering... 28 Bibliografi... 29 3

Indledning En svæveflyver, der svæver på vinden, en humlebi, der burde være for tung til, at dens vinger kan holde den oppe, en struds der har vinger, men ikke kan svæve, trækfugle, der flyver lange ture og mennesker, der ikke er designet til at kunne svæve, men prøver på at komme til det, hvor det både går godt og galt. Der er mange ting i denne verden, der er designet til at kunne svæve - både menneskeskabte ting og ting, naturen selv har skabt. Jeg har længe været interesseret i design, lige fra møbler til tøj og sko, indretning, kunst m.m. Da jeg en sommer prøvede at flyve i et svævefly, blev jeg meget fascineret over, at mennesket har kunnet designe en ting til at kunne flyve uden motor. Når man flyver i et fly uden motor, er det fantastisk at svæve uden motorlarm, hvor det kun er vinden, der larmer, når den suser forbi flyets sider. Det har fået mig til at tænke på, hvor mange svævende designs, både naturen og mennesket har skabt. Ofte finder mennesket en masse inspiration fra naturen, når de designer ting, f.eks. minder et svævefly meget om en fugl. En krop med vinger, der holder sig oppe ved at svæve på vinden. Efter at jeg har gjort mig en masse tanker omkring emnet, er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har svævende design for mennesket? 4

Begrebsforklaring Svævende design. Hvad er det? Betydningen af et ord kan være forskellig, alt efter hvem der læser det. Hvis man vil finde betydningen af Svævende design, bliver man nød til først at finde betydningen af hvert ord, og om svævende og flyvende egentligt er det samme, og om design er det samme som kunst. Ordet design er gået hen og blevet et meget vidt begreb, når vi bruger det i hverdagen, og et meget forskelligt ord alt efter, hvor vi bruger det. F.eks. når vi bruger det i sammenhæng med designmøbler, tænker folk ofte på fine og dyre møbler, som rigtigt er blevet designet, men andre steder går ordet mere over til at være alting, så selv den billigste lille ting kan blive kaldt design. Hvis man slår Design op i ordbøger 1 står der bl.a.: Design er en kunstnerisk udformning af en brugsgenstand, dvs. en ting hvor der både er lagt tanke omkring udseendet og den praktiske anvendelse, med vægt på anvendelsesdelen, som f.eks. en stol, et bord eller en bil osv.. Så snart man går hen til et maleri eller en skulptur, er det ikke længere en brugsgenstand, fordi der er blevet lagt mest vægt på udseendet, og derfor heller ikke længere er et design, men er gået hen til at være kunst. Svævende, det at svæve og det at flyve kan minde meget om hinanden, men der er forskel. F.eks. er der nogle ting der kun kan svæve, nogle, der kun kan flyve og nogle, der kan begge ting. En fugl flyver, men den svæver, når den ikke basker med vingerne, men bare bliver ført af sted af vinden. Mange insekter kan ikke begge dele. De flyver kun, f.eks. når en bi skal bevæge sig i luften, bevæger dens vinger sig hele tiden for at holde sig oppe, hvis de ikke gjorde det, ville den falde til jorden. Ordet svæve betyder at glide gennem luften og bevæge sig let og lydløst. Ordet kommer oprindeligt fra det at dreje, svinge og vifte. Hvor det at flyve betyder at bevæge sig i luft, ved hjælp af vinger eller påvirkning af vind eller anden kraft. Ordet stammer fra at svømme og flyde. 1 (Grue, 2001) 5

Jeg tænker selv, at svævende design nærmest er alt, hvad der overhovedet svæver, både af naturskabte og menneskeskabte ting, men også ting som bare ser svævende ud, som bygninger og mobiler osv.. Derfor vil begrebet Svævende Design i denne opgave blive brugt som: En genstand, der er skabt med omtanke, både i forhold til udseende og anvendelse, der kan bevæge sig gennem luften svævende, eller bare ser svævende ud. Naturen skaber svævende designs Egentligt begyndte der at blive dannet svævende designs for mange millioner år siden. For allerede da det første dyr med vinger blev skabt, kan man sige at naturens første svævende design blev til. I dag er naturen fyldt med svævende designs. F.eks. mange forskellige fugle. Men svævende designs i naturen er ikke kun dyr med vinger, det kan være nærmest alt hvad der svæver gennem luften, f.eks. frø, som når en mælkebøtte er klar til at smide sine frø, lader den vinden tage dem, hvor de derefter svæver af sted og spreder sig. Ligesom frøene fra asketræer, der ligner små propeller, når de falder af træet og svæver af sted. Et flyveegern, har noget ekstra hud mellem for- 1 Mælkebøtter og bagbenene, der gør at de kan klatre højt op i et træ og derefter springe ud fra det, og svæve af sted gennem luften, for at komme videre til et nyt træ. Ikke nok med at der er mange fisk, når de svømmer, der ligner at de svæver gennem vandet, er der også nogle fisk der svæver over vandet. Flyvefisk har ekstra lange finner, der gør at når de f.eks. bliver jagtet, kan springe op fra vandet og svæve igennem luften. Inden flyvefiskene springer op fra vandet, ligger de tæt på vandoverfladen og svømmer hurtigt, og når den så begynder at komme op af vandet, spreder den sine finner ud. Den basker ikke med finnerne, men i luften kan den øge sin hastighed så meget, at den kan komme op på 70 km/t, hvilket er ca. dobbelt hastighed end når den er under vandet. Flyvefiskene kan normalt svæve op til 30-50 meter, men nogle gange når vindforholdene er rigtige, kan de svæve helt op til flere hundrede meter. 2 2 (Flyvefisk) 6

7

Mennesket lader sig inspirere Svævende design er overalt. Det er ikke kun naturen der skaber svævende design, mennesket skaber mange forskellige former - både ting, der svæver fysisk, og ting, der bare ser svævende ud. Fysisk svævende designs, som mennesket har skabt, er f.eks. svævefly, faldskærme, og luftballoner, som svæver af sted på vinden, og magnetiske toge, som svæver af sted på skinnerne via elektromagnetiske kræfter, som holder dem svævende et stykke over skinnerne. Svævende designs, som ikke fysisk svæver, kan sagtens virke svævende i designet. F.eks. uroer, der hænger og bevæger sig i vinden, eller bygninger der er blevet bygget på en måde, som får dem til at se lette og svævende ud. Biomimetik Gemt i alle svævende designs, som er menneskeskabte, er der biomimetik. Biomimetik, også bare kaldt bionik, er, når mennesket henter inspiration fra naturen, og bagefter bruger inspirationen til at udvikle nye ting, så vi nogle gange nærmest skaber naturens designs igen. Som sagt er det er ikke kun i svævende designs, som svævefly, der er biomimetik. Den er faktisk i alle mulige ting, lige fra små dimser til store værker. F.eks. er Velcro en meget normal lille praktisk ting, som man bruger til flere forskellige ting. Det er mennesket, der har skabt Velcro, men det er naturen der har skabt ideen og givet os inspirationen til den. Inspirationen til Velcro er kommet fra Burre, som er en plante, hvor hovedet er fyldt med spidser, hvor der i enden af hver spids sidder en lille krog, som gør at planten kan sidde fast i andre ting. Grunden til at planten, har alle disse kroge, er for at planten nemmere kan sprede og formere sig. F.eks. når der går et dyr forbi Burren, sidder den fast i pelsen og falder 2 Planten Burre 8

af et nyt sted, så den derved spreder sig til nye steder. 3 Aerodynamik Aerodynamik er en stor del af svævende design. Ved alle svævende designs, der svæver på grund af luften og vinden, er aerodynamikken indblandet. Aerodynamik er noget inde for fysikken, der beskriver, hvordan luften opfører sig når den er i bevægelse, og hvordan luften påvirker de ting, der er i bevægelse med den. 4 Et godt eksempel er, når man har hånden hængende ud af bilruden. Hvis man holder hånden opret, oplever man et tryk på forsiden af hånden. Det sker, fordi der opstår et undertryk bag hånden, som suger luften foran hånden til sig, citat fra videnskab.dk. Hvis noget er aerodynamisk, betyder det at det har den mindst mulige luftmodstand. Med tanke på aerodynamik har Mercedes- Benz med biomimetik udviklet en bil, kaldt Bionic Car, der både er brændstoføkonomisk og miljøvenlig, fordi dens vindmodstand er meget lille. Bilens form er inspireret af kuffertfisken. Da Mercedes havde udviklet bilen og afprøvede den, var dens c w - værdi helt nede på 0,06. C w - værdi er et tal, der beskriver, hvor god bilen/en ting, er til at bevæge sig gennem luften. En c w - værdi på 0,06 er meget lavt i forhold til, at det er en bil. F.eks. ligger en vanddråbe på 0,04, hvor andre gode biler højest er kommet ned på ca. 0,25. Mercedes er godt nok efter afprøvningen blevet nødt til at ændre på bilens form, for at gøre den mere anvendelig, så den er kommet op på 0,19. Det gør, at bilen får mere vindmodstand når den kører, end før, men stadigvæk er bedre end det andre biler hidtil har været nede på. 5 3 Fra kuffertfisk til Bionic Car 3 (Mueller, 2008 nr. 5) 4 (Aerodynamik, 2011) 5 (Wilhelm, 2006 nr. 15, s. 25) 9

Man har længe prøvet på om man har kunnet lave en ligning, til at kunne regne luftmodstanden ud på en genstand. Men man har haft meget svært ved at lave en der kunne udregne det præcist. Engang fik man lavet en ligning, der så sådan her ud:, hvor man skulle kunne regne luftmodstanden ud, ud fra materialet genstanden var lavet af, arealets størrelse foran, hastigheden og indfaldsvinklen. Men senere fandt man ud af at den slet ikke kunne bruges, da resultatet ikke ville blive korrekt. 6 I dag har man fundet en ligning der vil gøre resultatet mere korrekt, men den er stadigvæk ikke præcis. I dag har man computeren som hjælpemiddel, og med den kan man også få en idé om hvordan resultatet ca. er, men for at få det mest præcise og ordentlige resultatet på luftmodstanden, på f.eks. Bionic car, bliver man nødt til at afprøve den i en vindtunnel, hvor man kan måle luftmodstanden. 7 4"Bionic Car" i vindtunnel 6 (Aerodynamik, 2011) 7 (Plambech) 10

Svævende bygninger Bygninger er svævende design, men bare ikke på samme måde som f.eks. et svævefly. Bygninger kan hverken svæve eller flyve, men nogle kan se meget svævende ud. Selvfølgelig er der også rigtig mange bygninger, der ikke har noget at gøre med svævende design, normale villaer, rækkehuse og store blokke osv.. Det er ofte, at det er store bygninger, som skyskrabere, museer og lign., der kan se svævende ud. En af de mange store svævende bygninger der er blevet designet, er Mumbai University and ASK Foundation Convention Center. Arkitekten bag, er James Law Cybertecture, som har designet mange forskellige og specielle bygninger. Mumbai University and ASK Foundation Convention Center er faktisk ikke i verden endnu, men er planlagt til at skulle bygges i 2015. 8 Den store bygning, er designet så det ligner at den store flade bold lign. form, svæver over jorden. 5 "Mumbai University and ASK Foundation Convention Center" Få steder ser også små bygninger svævende ud. I Amsterdam, Holland, ligger der svævende design rundt omkring i kanalerne. Husbåde, er huse der flyder på vandet, hvor nogle mennesker bor og holder til. Husbåde findes ikke kun i Amsterdam, men flere forskellige steder i verden, hvor mennesker får gavn af dem. Husbådene svæver ikke oppe i luften, men de svæver oven på vandet. De er ofte bygget af træ eller andre lette materialer, og har luftrum, som gør, at de nemmere kan flyde. Ligesom med andre både og færger. Normalt kan huse ikke flyde på vandet, da de ofte er bygget af materialer, som gør, at de er for tunge til det, og det er også noget af det, der gør, at husbåde kan se meget lette og svævende ud, når de ligger og flyder på vandet. 8 (Mumbai University ASK Foundation Convention Center) 11

Det er ikke, fordi vi har særlig mange svævende bygninger i Danmark, men i Århus ligger der dog en: Regnbuen på Aros. Egentlig hedder den Your rainbow panorama, men bliver normalt på dansk bare omtalt regnbuen. Buen, der åbnede i 2011, er blevet bygget ovenpå museet Aros, ud af store forskelligfarvede glas, 6"Regnbuen" på museet Aros hvilket gør, at den ligner en regnbue, og derfor også har fået sit navn deraf. Olafur Eliasson, der er den store designer bag buen, har fået buen til at se svævende ud, ved at lade den hænge 3,5 meter over museets tag, som en glorie i regnbuens farver. Det meste af buen er kun holdt oppe af tynde søjle, hvilket forstærker det svævende udseende. 9 7"Regnbuen" på museet Aros 9 (Your rainbow panorama - Olafur Eliasson) 12

En meget kendt udenlandsk bygning, der også kunne høre ind under de udseendemæssige svævende designs, er Falling Water, af Frank Lloyd Wright. Falling Water ligger i det sydlige Pennsylvania, hvor den er blevet bygget ved et vandfald, så noget af bygningen svæver ud over vandet. Frank Lloyd Wright, som var en amerikansk arkitekt, var arkitekten bag huset, som blev bygget i 1935. 10 Til dels er hele bygningen ikke et svævende 8 Huset "Falling Water" design. Meget at huset er blevet bygget på jorden ved siden af vandet, og den del er ikke så svævende i udseendet, men resten, der hænger ud over vandet, som også er den del, der er mest synlig i forhold til træerne omkring, får huset til at se svævende ud. Frank Lloyd Wright har tegnet mange bygninger gennem sit liv. Denne bygning er nok en af dem, han har lavet, der er mest svævende. 9 Huset "Falling Water" 10 (Fallingwater) 13

Uroer En mobile er et dekorativt, ofte humoristisk design med kunstnerisk aspekt. Hængende fra et punkt, holdt svævende af metaltråde og tråde, leger mobilens forskellige former og materialer uafhængigt, men harmonisk, med hinanden. Kun drevet af de svageste vindstrømninger i rummet. Balance er essensen af både bevægelsen og det stærke visuelle indtryk, som en mobile giver. Balancen tillader at hver individuel form i mobilen tilsammen danner et tredimensionelt hele, med uendelige variationer, der danser i lyset gennem rummet. 11 Uro er et andet ord på dansk, for ordet mobile. Som citatet beskriver, er en uro et kunstværk som hænger i luften og bevæger sig. Fordi uroer er kunstværker, kan der derfor være lidt usikkerhed om, om uroer egentligt nærmere er svævende kunst end svævende design. Uroer er på en måde brugsgenstande, fordi de er gode for mange børn, som bruger dem til at kigge på og derved har glæde af dem, hvilket gør dem til designs. Da uroer også er kunst, gør det, at de ligger på en hårfin grænse mellem at være svævende kunst og svævende designs. Flensted En af de mest kendte uromagere i Danmark, er Flensted Mobiler. Flensted Mobiler sender deres svævende designs ud til ca. 47 forskellige lande, hvor mange mennesker nyder dem i flere år. De har designet over 130 uroer med mange forskellige farver, størrelser og motiver. 10 Ole og Aase Flensted Flensted Mobiler startede i 1953, hvor Christian Flensted samlede en uro, bestående af tre fine papirsstorke, hængende ned fra nogle strå, i anledningen af hans datters dåb. Christian udviklede sammen med sin kone uromageriet mere og mere, indtil for 30 år siden, i 1982, hvor de lod deres søn Ole Flensted og hans kone Aase Flensted overtage uroverdenen. 12 11 Fra leksikonet. (Urocentret - Hvad er en mobile) 12 (Urocentret - Flensted) 14

Da Ole overtog firmaet, var han allerede vant til verdenen fyldt med uroer, fordi han var født ind i hans fars uroverden. Det er ikke altid at børn vil gå i deres forældres fodspor, men vil lave noget andet. For Ole endte det alligevel med, at han kom hjem, og overtog firmaet senere. Selvom man som ung ofte gerne vil lave oprør eller ud og lave noget andet, fandt Ole alligevel ud af, at det var hyggeligt at være sammen med familien i uroverden, fordi det både var spændende, noget helt anderledes end almindeligt, og fordi det også ville være lidt synd, hvis det bare skulle forsvinde eller gå over til noget andet. 13 For Ole Flensted er det svært at sige hvilket af deres svævende designs, uroer, han holder allermest af. Det er ligesom ens børn, og at skulle sige hvem man holder mest af, sagde Ole Flensted: Det er klart, at der er nogle af uroerne, der har holdt sig bedre i tidens løb, end andre. Nogle gange har man allerede på fornemmelsen, når man har lavet den, at det måske ikke er en af dem, man bliver allergladest for i længden. For eksempel er der en af Flensteds uroer, der hedder Futura. Den er en af dem, der har holdt i mange, mange år. Hvis man skal sige om en uro er god, afhænger det 11 "Futura", en Flensted mobile 12"Reflections", en Flensted mobile lidt af, om man kan holde ud at blive ved med at se den, og om man synes, den er sjov at blive ved med at se. Hvis man har set en for meget, kan man godt sige, at den bliver død. De mobiler, der bliver ved med at leve og har deres liv - er dem, der er gode. Den uro der hedder Reflections er lidt anderledes, bl.a. fordi den er lavet ud af Cd er og akryl, hvor Flensted ofte laver deres mobiler ud af karton, serigrafisk folie eller træ. Selvom den er anderledes, opdager man alligevel nogle ting ved den hen af vejen, som gør den interessant. Egentligt gælder det samme, hvis du kigger på malerier eller kunstværker. De malerier og 13 (Flensted, 2012) 15

kunstværker der er mest interessante, er dem du pludselig ser nogle nye aspekter i. Det er ikke dem, der er flotte sådan lige nu og her, hvor man bare kan se det hele på en gang. Det er dem, hvor man kan leve sig langsomt ind i, og som gror ud af lærredet. Mobilerne Flensted laver, er lavet til at kunne hænge i hjemmet. Der findes også kunstmobiler, men de er sommetider så store, at de ikke kan være i et almindeligt hjem. Når Flensteds mobiler hænger i hjemmene, er de det eneste der bevæger sig i rummet, bortset fra en selv, eller hvis man har en kat eller andre dyr. 14 Der føler jeg, at de bløder rummet op, og hvis du kigger på dem, er de med til at fange dine fantasier og tanker. For eksempel syge mennesker, der ligger i et rum på et sygehus, ligger og kigger op i et helt statisk loft. I stedet for kunne de ligge og kigge på en mobile, så det er med til at deres tanker kan blive mere positive end ellers, fortalte Ole Flensted. Det, jeg allerbedst kan lide ved at kigge på en mobile, er bevægelsen og harmonien i den. For mig er det selvfølgelig en glæde, at der pludselig ud af ingenting, eller ud af inspirationen, dukker et eller andet op. Ligesom et barn der dukker op af ingenting, så dukker mobilen også op, mere eller mindre, ud af ingenting. Der er det en glæde at se, når den bliver omsat til virkeligheden, og se om den virker og fungerer efter det, man har tænkt sig, og om det passer ind i det kodeks og de normer, jeg har sat mig selv for at få det til at fungere., sagde Ole Flensted. En god mobile er stadig i bevægelse ti minutter efter, at katten har slået en vind, har Christian Flensted engang sagt. Hvis man er i et rum, hvor der hænger en mobile, bevæger den sig nærmest hele tiden. Nogle gange kan det se ud som om, at den hænger helt stille, fordi den kan bevæge sig så langsomt og elegant, at man måske ved første øjekast ikke kan se, at den bevæger sig. Når man så kigger ordentligt på den, kan man se dens stille bevægelser. Jeg opfatter det lidt ligesom en slags meditation, bevægelse. Jeg 13 "Science Fiction", en Flensted mobile ved, at der er nogle, der bruger vores mobile Science Fiction til meditation. Så bruger de den røde 14 (Flensted, 2012) 16

kugle, der hænger i midten, og så koncentrerer de sig om den, og så er der de fem sorte ringe, der kører omkring den. Jeg opfatter det sådan, at man kan for eksempel ikke holde ud og sidde og kigge på et søm hele tiden, eller noget andet der bare hænger stille hele tiden. Hvis man i stedet for f.eks. kigger på en mobile, så er den spændende at se på hele tiden, fordi der hele tiden sker noget i den. Så kan man i princippet sidde og kigge på den i timevis., forklarede Ole Flensted. Når vi laver en uro går vi ret meget op i balancen og i at gøre den harmonisk. Hvis man siger balance, gælder det for mig både den fysiske balance, og den optiske og designmæssige balance. Så vi gør meget ud af at det bliver en helhed, fordi det jo netop er det der kendetegner en mobile, i modsætning til et klip, der bare hænger i en enkel snor, så er det kompositionen, hele symfonien der hvor du sætter det hele sammen. Så det er vigtigt at det passer sammen, og hvis det er meningen at det ikke skal støde sammen, er det jo vigtigt at det ikke gør det. Det kan tit være meget svært at opnå, fordi man kan sagtens sidde og tegne nogle meget fine mobiler på et stykke papir, og så bagefter når man klipper dem ud og hænger dem op, finder man ud af at det slet ikke kan fungere sammen. Enten er der noget galt med balancen eller også støder de ind i hinanden. Det er bare med at kaste sig ud i det, og eksperimentere med det. Balancen betyder utroligt meget for os, med balance forstået i en helhed, sagde Ole Flensted. 17

Alexander Calder En af dem der indenfor den moderne tid har fået betydning indenfor uroer er den amerikanske mand Alexander Calder. Alexander Calder var billedhugger og kunstner. Alexander levede det meste af sit liv i det 20. århundrede. Han blev født i 1898 og døde i 1976. Sidst i 1920 erne begyndte han med at eksperimentere med at lave skulpturer i ståltråd. I 1930 kom han ind i en kunstnergruppe, kaldt Abstraction- Création, hvor han fik inspiration fra andre, og derefter udviklede de to slags skulpturer, som han er blevet kendt for siden, mobilen og stabilen. 15 14 Alexander Calder i hans atelier i Paris, 1931 Stabilen er en betegnelse, der især anvendes om Alexander Calders ikke- bevægelige abstrakte skulpturer, i modsætning til hans mobiler, tekst fra DenStoreDanske.dk. 16 15 Stabilen "Flamingo" af Alexander Calder Mobilen er en skulptur, hvis udtryk bygger på bevægelse, enten af hele formen eller af dele af den, tekst fra DenStoreDanske.dk. 17 15 (Alexander Calder) 16 (Stabile) 17 (Mobile) 16 Mobile af Alexander Calder 18

Fysisk svævende designs Ofte når mennesket skaber designs, der fysisk kan svæve, er vinden og luften indblandet. Men ved nogle ting er det andre kræfter, der får det til at svæve. Rigtig mange af designene er på en eller anden måde transportmidler: Menneske-, vare- eller råstoftransport. Magnetiske toge Som sagt, udnytter man nogle steder i verden svævende designs som transportmidler. I Kina har man gjort nogle toge til svævende designs. Togende er magnetiske og svæver derfor via elektromagnetisme et stykke over skinnerne, uden at berøre dem. Via magneter bliver der både skabt et magnetfelt, som får toget til at svæve, og fremdrift. Nogle magnettoge har overhovedet ikke hjul, fordi de holder sig svævende på hele den strækning de skal køre, hvor andre kun svæver i høje hastigheder, og derfor bruger hjul i accelerationsfasen. 18 Luftballoner Store balloner der svæver hen over himmelen. I luftballoner har man udnyttet luftens egenskaber, med udgangspunkt i varmluft. Det at varm luft stiger opad, er der mange der udnytter i luftballoner, i stedet for f.eks. at bruge helium. Når man fylder hele ballonen op med varmluft, vil den når den er fuld, begynde at stige til vejrs. Når ballonen er på himmelen, vil både den varme luft og vinden, få den til at svæve over himmelen. Under de fleste luftballoner hænger der kurve til passagerer. I 1709 begyndte en brasiliansk præst, ved navn Bartolomeu de Gusmão, at eksperimentere med at lave et ballonlignende fartøj. I 1783 fik brødrene Joseph og Étienne Montgolfier, en stofballon til at stige op fra jorden foran publikum, ved at varme den op over et bål. Derefter begyndte man at udvikle mere og mere på ballonerne. Da balloner kun blev drevet af varmluft og vinden, var det svært at styre dem. Senere hen fik man lavet en ballon der var nemmere at styre, selvdreven og havde en anden form - Zeppelineren. 19 17 Luftballon der flyver på varmluft 18 (Magnetsvævebane) (Magnet tog - I Kina naturligvis, 2007) 19

Zeppelinere Zeppelinere er store luftskibe, som stille og roligt bevæger sig gennem luften. Zeppelinere var et hit i 1920érne og 30érne, og nu er de på vej til at blive et hit igen. Det kæmpestore svævende design, er ikke et direkte fysisk svævende design, fordi det holder sig oppe via brint eller helium, og ville dale til jorden, hvis den ikke var fyldt med det. Selvom luftskibe ikke direkte er fysisk svævende designs, ser de utroligt svævende ud, fordi de er så store i størrelsen og langsomt bare kan flyve af sted gennem luften. I dag, har man, og er i gang med at udvikle forskellige luftskibe, som skal bruges til forskellige formål. F.eks. har det amerikanske militær bestilt 3 luftskibe til at overvåge slagmarker rundt omkring i verden, og hvis resultaterne af testflyvningerne sidste 18 "Graf Zeppelin" år var gode, skal de tre luftskibe tages i brug over Afghanistan i år, 2012. 20 19 (Ballon) 20 (Salomon, 2011 nr. 17) 20

Svævefly Inden flyvemaskinen blev opfundet, var der mange der prøvede alle mulige forsøg på at komme op at flyve. Folk var meget fascineret af fuglen. Derfor var der bl.a. nogle der prøvede at tage vinger på ryggen, i håb om at komme op og flyve. Senere hen er der nogle der er gået videre med fuglen og idéen om at komme op og flyve. De byttede vingerne på ryggen ud med noget der lignende en stor fugl og et fly, hvor der skulle kunne sidde en mand inden i og styre den. Den første mand der lavede en ordentlig skitse til en maskine, som skulle kunne flyve med passager, var Leonardo da Vinci. Leonardo da 19 Leonardo da Vinci Vinci er en meget kendt mand, bl.a. på grund af alle hans skitser. Han levede fra 1452-1519, hvor han både var maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker og anatom. 21 Hans kendte tegning af sin ornitopter, minder egentligt meget om en helikopter, bare med vinger på siderne, der skulle være i stand til at baske. På Leonardos tegning kan man se at han var inspireret af insekter, dvs. biomimetik. 22 I dag findes der utallige mange flyvemaskiner, både fly med motor og svævefly, der er uden motor. Svævefly findes i mange forskellige former, da de har udviklet sig gennem tiderne. Et nutidigt svævefly vejer ca. 300-400 kg, afhængigt af om det er 1 eller 2 personers. Prisen er fra ca. ½ million kr., op til 1,5 millioner for et fly med hjælpemotor. Vingefanget er 15 meter for de fleste svævefly, men de laves også med vingefang op til 26 meter. De fleste fly bliver designet til at kunne flyve hurtigt, dvs. de skal have et højt glidetal ved så høj en fart som muligt. Der er stadigvæk folk der udvikler på flyene, hvor man forsøger at optimere vingeprofilet mest muligt. Nogle flytyper er beregnet til kunstflyvning, da er det mest evnen til at tåle høje belastninger som er målet. De har for det meste korte, men tykkere vinger. 23 21 (Leonardo da Vinci) 22 (Aerodynamik, 2011) 23 (Pedersen, 2012) 21

I Broby på Fyn ligger Fyns Svæveflyveklub. En af piloterne i klubben hedder Kristian Højmark Pedersen. Kristian har fløjet svævefly i 15 år. Inden han kunne komme ud og flyve første gang måtte han gennem et uddannelsesforløb, med en række øvelser, først med instruktør ombord, og senere solo. Dertil var der en teoretisk prøve, lidt ligesom et kørekort. Uddannelsen foretages af ulønnede instruktører, under ansvar overfor 20 Kristian Højmark Pedersen trafikstyrelsen. Han fløj første gang i april 1997. Han blev egentlig ikke introduceret til det, men havde i et stykke til haft lyst til at prøve noget spændende. Så han gik på biblioteket og fandt oplysninger om svæveflyvning. Kristian ejer ikke sit eget svævefly, da klubben har 8 fly, har han ikke behov for at have sit eget. Grunden til at Kristian har haft lysten til at blive ved med at flyve i de 15 år, er selve flyveoplevelsen. Det at styre hele flyet med små bevægelser af hænder og fødder, synes han er fascinerende. Han kan også godt lide spændingen ved dét om man finder den opdrift (termik), som gør at man vinder højde, og kan flyve længere. Sidst men ikke mindst, kan han også godt lide at det er en social sport, hvor man er afhængige af hinandens hjælp, for at kunne komme i luften. Kristian har faktisk også certifikat til motorfly, som han tog nogle år efter han startede med svæveflyvning. Et certifikat er at man har tilladelse til, i dette tilfælde, at flyve motorfly. Men for ham er svæveflyvning klart nr. 1. 24 Lidt groft sagt er forskellen på svæveflyvning og motorflyvning, som forskellen på en fisketur og en tur til fiskehandleren, forklarede Kristian Højmark Pedersen. 21 Flyvetur i Broby 24 (Pedersen, 2012) 22