Leder BFU Boganmeldelse Side 9-fisk Revs Et semester i København Smagsdommerne Fredagsbaren Ekstern-billeder og fodbold 30 års jubilæum Nr. 7 Nov. 03 1
Redaktionelt Indlæg til Bio-Geo Bladet Indlæg modtages efter følgende opskrift: Alle ordinære indlæg (tekster) indleveres: 1. På diskette (Word-format!!!) senest deadline i postkassen ved 116. 2. Hvis man benytter 116's computer til at skrive indlægget, gemmes den færdige tekst under Dokumenter/Biogeo/Biogeo 2003/<den pågældende måned> 3. I Bio-Geo Bladets mailbox (biogeo@biology.au.dk) 4. Almindelig korrespondance foretages lettest på redaktørens e-mail (rasmus.pedersen@biology.au.dk) Fotos og andet billedmateriale kan indleveres Redaktionen skal være bekendt med, hvem der står bag indlæggene. Indlæg til Reiter s Bureau lægges i postkassen ved 116. Redaktionen på dette nummer: Rasmus Pedersen (Ansvh. redaktør) Tlf. 22 97 91 50 Bo Fønss (Tegner og med-redaktør) Søren Faurby (korrektur(!)nisse) Allan Ehrenskjold Clausen (hænger) Bio-Geo Bladet Biologiens hus, lokale 116 tlf: 89423171 Universitetsparken 8000 Århus C e-mail: biogeo@biology.au.dk OBS! Meninger, der kommer til udtryk i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Biologisk Studienævns holdning. Derudover skal bemærkes, at enhver lighed med nulevende såvel som afdøde personer er aldeles utilsigtet men desværre uundgåelig Bio-Geo Bladets hjemmeside findes på: http://www.biology.au.dk/~bfu 2
Leder Efter en næsten endeløs sommer efterfulgt af et mildt efterår er Kong Vinter atter vendt tilbage; jeg synes i hvert fald selv, at der er blevet helt ukristeligt koldt. Men selv om vintermørket sænker sig over byen, er der heldigvis en masse lyspunkter at se frem til; efteråret er oftest den travleste årstid på biologi. Et fast højdepunkt er naturligvis Biogas julefest med den obligatoriske julerevy. Rusrevyen har sat en næsten urimelig høj standard, så der er noget at leve op til. Fredagsbaren disker som sædvanligt op med både jule- og nytårsbar, samt en lang række ordinære barer. Så er der naturligvis jul Bio-Geo Bladets redaktion ønsker sig en helt ny computer til 116 Et andet af efterårets tilbagevendende begivenheder, nemlig valget til de styrende organer, er dog i år kun en skygge af sig selv. Det skyldes naturligvis den nye universitetslov (dér var regeringen igen grrrr). Er det en undskyldning for ikke at føre valgkamp? Naturligvis ikke! Vi skal igen i år føre den bedste og sjoveste valgkamp, og ikke mindst den højeste stemmeprocent. Mere om det senere på året. Tilbage er vist kun at lykønske tutorordningen med en succesfuld rustur uden de store ulykker. De vandt endda fodboldkampen uden at snyde (siger de i hvert fald selv ). Ja, selv busserne vendte tilbage til Århus i ét stykke men selv Rewitz stormagtsdage er jo ved at gå på hæld, snøft. Tilbage er der vist kun at ønske russerne tillykke med et (vel)overstået første kvarter nu er der kun 19 tilbage, plus det løse. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at opfordre til at forfatte en lille skrivelse om, hvordan det har været indtil videre. Hvordan var underviserne? Var bøgerne både dyre og dårlige, eller får de en fremtrædende plads på boghylden? Men hvorfor stoppe her Hvordan var internugen? Ekstern? Tutorerne? Skriv, for dælan! Jeg er naturligvis glad for, at denne måneds blad er dobbelt så stort som sidste måneds, men det er kr*ftædeme ikke svært, sidste måned taget i betragtning! Her følger en lille ydmyg ønskeseddel fra redaktionen, så folk kan nå at købe gaverne til næste nummer (om det så er forsinkede fødselsdagsgaver eller tidlige julegaver, må I selv om ) - Et ordentligt arkivsystem - En ny computer til 116 - Indlæg en masse og lidt til - Endnu en ny computer til 116 - Flere redaktionsmedlemmer - Lomborgs falliterklæring - Arbejde til passive, uddannede biologer - Nye tegneserier til redaktionens lager Rasmus 3
DANSK MAGISTERFORENING Virksomhedsbesøg i København Onsdag d. 19. november, 2003: Er der job på den anden side af bæltet? Tag med Magisterforeningens Studentersektion på virksomhedsbesøg til to store internationale virksomheder i hovedstadsområdet: Danisco A/S og Novo Nordisk A/S PROGRAM: Afgang med bus fra Århus Musikhus kl. 06.00, mødetid: kl. 05.45 Kl. 10-13: Danisco A/S, inkl. frokost Kl. 14-17.30: Novo Nordisk A/S, inkl. buffet Forventet hjemkomst: Mellem kl. 21 og 22 Begge besøg indeholder dels oplæg om virksomhedens rekrutteringspolitik, dels oplæg ved ansatte magistre med henholdsvis humanistisk og naturvidenskabelig baggrund. Gratis deltagelse for medlemmer af Dansk Magisterforening. 100 kr for ikke-medlemmer (opkræves i bussen, hav lige penge!). Deltagerne sørger selv for forplejning i bussen Tilmelding mailes til: aarhus@magister.dk senest mandag d. 3. november Ved tilmelding oplyses navn, studieretning og medlemsnr. hos Dansk Magisterforening Nærmere oplysninger på: www.magister.dk/studerende Med venlig hilsen Studentersektionen i Århus Studentersektionens næste arrangement: "Cand.Hvad?"-arrangement om "Mit første job", onsdag d. 10/12, kl. 16-18, Frederiksgade 77B, 2. sal, 8000 Århus C. 4
FU holder oprydningsdag! Så er det endnu en gang blevet tid til at holde oprydningsdag i Biohuset. Og der er som sædvanlig nok at se til køkkenet, lok. 116, depotet i kælderen, dartrummet 1, computerrummet osv. Oprydningen kommer til at foregå lørdag d. 8/11 fra kl. 10, og alle er selvfølgelig velkomne til at komme og hjælpe!! Jo flere vi er, jo sjovere bliver det og så sluttes dagen selvfølgelig af med den årlige julefrokost! Tilmelding til julefrokosten sker på opslagstavlen i lok. 116 eller pr. mail: bfu@biology.au.dk, og det koster kun 50 kr. at deltage. Overordnet set er planen følgende: 10.00-10.30 Morgenmad og GD 10.30-? Oprydning Hen på eftermiddagen Nogen tager af sted for at lave maden til julefrokosten Ved spisetid JULEFROKOST! Kender man ikke til Oprydningsdagen, så er her lidt om hvad det er: To gange om året afholder FU oprydningsdag i Biohuset, typisk forår og efterår. Det er ikke noget vi skal afholde det er noget vi gør frivilligt, for at vi alle kan have et lækkert Biohus at færdes i. Og det er ikke noget, man som medhjælper får noget for, udover glæden ved at have gjort noget for sine medstuderende. BFU sponserer selvfølgelig noget morgenmad (inklusiv GD!) og frokost til de fremmødte. Arbejdet består i ganske almindelig oprydning og hovedrengøring. Og der kan være en hel del at se til! Det lyder måske kedeligt, men det er faktisk en rigtig hyggelig dag, som varmt kan anbefales! Forestil dig en flok mennesker, som vender hele Biohuset på hovedet, ryster det godt og lægger så alt på plads igen alt sammen med en god cd på boomblasteren, en lille øl i hånden og masser af god stemning. Kan det være bedre? Nu er det jo nok ikke alle, der lige synes man har tid til at afsætte en hel lørdag til at gå og rydde op og gøre rent, men det gør ikke noget! Kan man hjælpe til i et par timer, er man også mere end velkommen. Mange bække små, ved I nok Kort sagt: Duk op d. 8/11 og hjælp til det er møg-hyggeligt! HJ/FU 1 Det ville klæde de sædvanlige dartspillere rigtig meget at dukke op red. 5
Hjemmefra hvad nu? en boganmeldelse En varm sommerdag - med regnbyger luskende rundt over trækronerne - kom undertegnede væltende i vanlig stil op til Biologiens Hus og brokkede sig i lige så vanlig stil over det ustadige vejr. På vej fra den varme og beskyttende livmoder, som en bil nu engang er, bevægede jeg mig med lange adstadige skridt op mod rygernes kapel (indgangspartiet), da jeg blev anvinket (ja, en person kan have svært ved at anråbe en anden, når han er involveret i en telefonsamtale) af Esbern Warncke. Han stod i magelig læ af bagklappen på en unavngiven automobil og snakkede løs mens han omtalte mig i ubestemt 3. person (Emma Gad sagde vist engang, at det var meget uhøfligt men jeg er en rar mand og så omtalte Esbern mig faktisk positivt så ingen brok her!). Men alle samtaler ender jo på et tidspunkt og da Esbern havde lagt på henvendte han sig straks til mig og spurgte om jeg som tutor kunne være interesseret i at se hans nye bog, der belyste diverse rettighedssituationer og den slags. Først var jeg lidt imponeret over at han sådan kunne nøgle mig til at være tutor uden at slå mig op i noget som helst værk, men så kom jeg i tanke om at min hyppighed som tutor jo havde været temmelig signifikant igennem årerne så siger vi ikke mere om det! Men jeg fik stukket et styks Hjemmefra hvad nu? i hånden og jeg hastede ind i Biologiens Hus, ivrigt undvigende alle de regndråber jeg kom i nærheden af, mens Esbern kørte videre med sit oplag af bøger i bagagerummet. Jeg læste så faktisk bogen igennem ovre på mit specialekontor (Gud, det føles godt at sige det!) men må så også blankt indrømme at jeg glemte alt om den derefter skam over mig og eventuelle generationer der måtte komme!! Det gik ikke værre end at Alpha-pamperen en eftermiddag ringede mig op og spurgte om jeg stadig havde dette værk og om jeg ville lave en anmeldelse hvordan hulan han vidste jeg havde værket var mig en gåde, indtil dette blev udredet for mig af AB -Pseu-Dominatrix og Krag og nej, Krag bredskuldret har du vist aldrig været! Hvis I ikke har hørt historien, så gider jeg heller ikke fortælle den her. Så lad os komme frem til pointen med al denne rablen min anmeldelse af værket Hjemmefra hvad nu? skrevet af Anne Gleerup og Esbern Warncke. Dette er digert værk på 63 fuldt beskrevne sider, som i layout minder om en blanding af Calculus bogen og Sandsynlighedsregning (Den lille røde eller hvilken farve den end må have i år!). Sagt på en anden måde: Der er ikke spildt plads på lødige billeder og figurer, men til gengæld er der små pædagogiske opgaver til sidst i hvert kapitel! Nam-Nam! Bogen har undertitlen kend din ret! og det er faktisk en rammende beskrivelse af indholdet. Bogen forsøger at belyse de problemstillinger der kan opstå under forskellige situationer og hvordan loven virker i disse situationer. Bogen indeholder syv kapitler, der hver beskriver forskellige områder ofte kan være aktuelle for nye såvel som gamle studerende. Dette være sig lejeret, forbrugerret, ophavsret med flere. Hvert kapitel er opbygget med en lille historie introduktion til start her følger vi Mikkel og Camilla og deres barske tid i storbyen efter at være flyttet fra mors kødgryder i Gedser. 6
Herefter følger en lille ordbog og så kommer hovedteksten, der beskriver de enkelte problemstillinger samt løsninger hertil. Til sidst rundes kapitlet af med en litteraturliste og et par enkelte opgaver. Så opbygningen ligger da ikke vanvittig langt fra nutidens artikel format?! Efter at have læst bogen må jeg faktisk indrømme at jeg synes om den det er ikke Ringenes Herre eller Rasmus Klump i Afrika men den formår faktisk at udfylde den plads, som den er rettet i mod. Den gennemgår på saglig vis de rettigheder man har som studerende/borger i forskellige situationer man nu kan opleve med bitre udlejere, emsige telefonselskaber med rykkergebyrer eller chefen nede i døgneren, som absolut vil have en til at stable læskedrikke med 40 i feber og to brækkede ben. Taget i betragtning at Esbern jo er fuldblodsbotaniker, så skal man faktisk helt frem til sidste kapitel for at finde noget biologi i bogen - og det omhandler så faktisk flåter og Borrelia!! Sjovt nok falder det ind under afsnittet om Arbejdsmiljø. Det er så vist nok også det eneste sted i bogen at der står ting på latin. Men lad det hvile hvis man ikke har, kan man jo passende prøve at læse andre af Esbern Warnckes værker såsom Danske tørvemosser set i Natur og Museum nr. 1 fra 1979 eller det sagnomspundne epos Feltbiologiens håndbog udgivet af Gads Forlag (den sidste sætning burde udløse nogle knitrende Niels Bohr sedler til mig! ;). Det var det jeg kunne kaste mig ud i en udpensling af hvert enkelt afsnit, men jeg har en redaktør på nakken og en nys overstået Extern hængende i kroppen, så jeg stopper her nu! SLUT! Jeg er en hænger Biologisk Fredagsbar? Dette er ikke en tilsvining af Fredagsbaren, selv jeg ville nok have svært ved at undvære den. Anyway, så kan man godt undre sig over et af deres temaer, nemlig chancebar. Det går ud på at gætte en øl, som er pakket ind i sølvpapir, ved at smage den. Gætter man rigtigt får man øllen gratis, og personligt holder jeg jo meget af gratis øl. Problemet ligger derimod i sølvpapiret. For det første er det spild af ressourcer, og for det andet er staniol svært nedbrydeligt og dårligt for miljøet. Da det er en biologisk bar, synes jeg det ville være mere passende at bruge et mere økologisk alternativ, eller bare droppe det og finde på et nyt tema. Med venlig hilsen, Niles 7
Et semester i København Lige siden jeg startede på at læse biologi i 1999, har jeg været meget interesseret i almen vertebratzoologi og adfærdsbiologi. Jeg havde vidst i et stykke tid stykke tid, at biologi i København havde en hel afdeling for adfærd, og da Århus ikke havde bare ét kursus i adfærd, havde jeg planlagt at tage til Kbh. i et semester efter min bachelor. Men efter opfordring fra mange studerende på biologi i Århus blev der oprettet et kursus i adfærdsbiologi. Det ville jo lette mit studie, idet jeg ikke skulle få besvær med at flytte. Efter at adfærd havde kørt et semester i Århus, begyndte jeg at tale med nogle medstuderende, om hvad deres vurdering af faget var. Dem, som jeg havde spurgt, synes at det havde været lidt skuffende, blandt andet på grund af timernes sammensætning, og at det foregår på et tamt engelsk. Da jeg havde tænkt mig at bruge meget af min fremtid på adfærd og conservation, så jeg flere fordele i at tage faget i København. Som sagt har de en stor afdeling for adfærd, som har eksisteret i mange år, underviserne var næsten udelukkende beskæftiget med adfærd til daglig modsat Århus, hvor hovedunderviseren er invertebrat-mand, (selvfølgelig med kendskaber til adfærd, ellers ville han jo ikke kunne have faget); man får laboratorie øvelser i modsætning til faget i Århus og der gives 20 ECTS i stedet for 10 ECTS som adfærd i Århus giver. Derudover kunne jeg bo tæt på mine forældre, hvilket altid er en fordel hvad god mad angår. Og således var det besluttet. Jeg fremlejede min lejlighed, fremlejede selv en i Kbh. (godt nok til dobbelt så meget som hvad jeg gav for min egen), og tog afsted for at følge adfærdsbiologi i foråret 2003. Selve faget var virkelig kanon. Den første del kurset består af almindelig undervisning, mens den sidste del går til at lave et fagprojekt. Timerne, og hvad faget ellers indeholder, kan ses på www.sis.ku.dk. Kort og godt gik mit projekt, som var sammen med to andre, ud på at se på løverne i Kbh. Zoo, og deres reaktion på forskellige lugte fra tigre og fremmede løver. Dette projekt var springbrættet til en ny og spændende opgave. Vi var så heldige, at zoo skulle have en ny hanløve, nemlig Olek fra Ungarn, i løbet af sommeren. Zoologerne i haven havde brug for at følge hanløvens integration med de to skrappe hunløver, og hvordan den ellers klarede sig i de nye omgivelser. Da min gruppe og jeg havde observeret hunnerne et godt stykke tid og lært dem at kende, var det oplagt at vi skulle stå for projektet. Vi fik det derfor godkendt som et biologisk projektarbejde og kunne således få point for det. Selve studiemiljøet var desværre ikke noget at prale af, i hvert fald ikke hvis man skal sammenligne det med uni i Århus. Vi har et godt campus, er tæt på andre studier, har vores eget hus og har generelt flere fælles aktiviteter. I Kbh. er uni spredt over hele byen og er knap så hyggelig. Jeg fortrækker helt klart at læse i Århus, men er glad for at have prøvet begge dele. Så jeg kan kun opfordre folk til at tage et semester i Kbh., hvis der er et fag der har interesse. Med venlig hilsen, Niles 8
Side-9-fisken Efter at have været ude og lufte finnerne lidt, er side-9-fisken nu tilbage, og det er selvfølgelig med stor glæde, at den kan svømme direkte ind i et jubelæumsnummer af Bio-Geo Bladet der skal lyde et stort tillykke med dagen herfra. Denne måneds fisk er de fleste ikke-lystfiskere nok primært stødt på i røget tilstand eller akkompagneret af tomatsauce og puttet på dåse. Før den er nået dertil, har den dog levet som en af havets hurtig-svømmere. Der er selvfølgelig tale om makrellen. Makrellen (Scomber scombrus) er en pelagisk stimefisk, som konstant er på farten. Dette afspejles af dens torpedoformede krop med den smalle halerod og den kløvede halefinne. Denne type kropsform findes også hos andre af havets hurtige fisk fx tun og sværdfisk. Makrellen har en hvid/blank bug og en blågrøn ryg med sorte striber. Disse farvetegninger danner god camouflage, når man lever i havets frie vandmasser. Makrellen kan blive op til 60 cm og veje i nærheden af 3 kg, men det normale er dog 30-40 cm. Makrellen er en varmtvandsfisk, og dukker derfor kun op ved de danske kyster i sommerhalvåret. Den ankommer som oftest i juni og trækker væk igen i september eller oktober. Denne periode bruger den til at æde, og til at gyde. Føden består primært af fisk såsom sild, brisling og tobis, men den er langtfra kræsen. Gydningen foregår i de øverste vandlag, og de pelagiske æg måler 0,9-1,4 mm og klækkes på ca. 6 dage. Ynglen lever kystnært i den første tid, men søger om efteråret væk fra kysterne. Når de voksne makreller i efteråret trækker væk fra kysterne, trækker de ud på dybt vand bl.a. i Nordsøen, hvor de overvintrer. Skulle du nu have fået lyst til at fiske lidt efter makreller, eller har du højere ambitioner end Netto s konserves-hylder, så er det muligt at fange makreller her i området. Faktisk er der blevet fanget en del makreller nede på havnen her i sensommeren. Skulle du have lyst til at fiske efter dem i lidt mere naturlige omgivelser, så er der gode muligheder ude på Djursland. Særligt pladser med dybt vand tæt under land er gode, fx Glatved strand. De sikre pladser finder du dog på Jyllands vestkyst, fx molerne ved Hanstholm, Thyborøn og Hirtshals. Fiskeriet er ofte bedst morgen og aften. Som tidligere nævnt er makrellerne langt fra kræsne, så diverse blink, pirke og fluer kan fange fisk. En anden mulighed er at fiske med levende tobiser og flåd (prop). Fiskeriet er bedst fra juli-september. Go fornøjelse. LOMMEULKEN/Kasper 9
En biorevser var jeg aldrig, men bitter - det var jeg da! Forestil jer, at man kan blive bitter af ikke at have noget at være bitter over den situation har jeg siddet i hele dette semester kvarter som det jo bliver kaldt nu. Jeg kan ikke engang være bitter over det her kvartersystem jeg tror faktisk ja, jeg næsten håber at det vil komme til at fungere. Det skal da nok have en enkelt børnesygdom eller ti, men det har alle nye tiltag vel. Den nye rusårgang har opført sig eksemplarisk. Det lyder utroligt, men man er jo næsten tvunget til at tro, at tutorerne faktisk har formået at få formet de kære små pus til noget brugbart i år det troede jeg aldrig at jeg skulle se mig selv skrive suk Der er fortsat lidt smårodet i Biohuset, men det er jo sidste års russere der stadig møjer rundt og vælter sig i sølet selv det er jeg næsten begyndt at værdsætte! Hvad sker der dog med mig? Ja, selv Bio-Geo bladets nyeste redaktør har jo været et positiv tiltag magen til energi og ungdommelig vovemod skal man lede længe efter Han er jo alphapampernes svar på B.S. fra det der underlødige dræb et pungdyr og flambér det, mens blondinen smiler -program på TV2 om fredagen Det kan da ikke passe er jeg ved at være så gammel og affældig? Er bitterheden endelig ved at slippe sit greb i min slunke sjæl? Kom nu, gamle jas der må da være noget tænk Kagebagning!! En hævdvunden tradition har jo altid været at fejre Propelpadden Pelles fødselsdag med lystig sang og kagebagning fra russernes side, men i år mindede det sgu mere om Ferdinand Marcos begravelse! Aldrig har jeg oplevet et sådant spild af mel og sødestoffer! De kager var jo mere klæbrige end balderne på en rødbroget malkeko med diarre! Og smagsoplevelsen man siger at mange kokke fordærver maden i år er udtrykket vist nok en tutor fordærver kagen!! Det er da et held for Fredagsbaren, at Levnedsmiddelkontrollen ikke aflagde et besøg under selve seancen så skulle I have set en bar blive lukket hurtigere end en ruspige kan sige Hvad?!!! Fredagsbaren! Jeg erindrer dage, hvor vi måtte sidde på en trappeafsats hvor øludbudet var minimalt men fornuftigt hvor musik var, når en flok kiltbeklædte skotter blæste os et stykke eller et band stod hengemt i et hjørne og henrykkede os alle hvor alle sang med på røde slagsange og faktisk morede sig med det Baren var engang humoristisk betonkommunistisk den var rød ikke blot af politik, men også i kinderne og i hjertet. Hvor barfolkene måske kunne virke gnavne, men faktisk gemte på utallige smil. Nu er det eneste røde i baren den fane som hænger som et minde på væggen, samt ansigtsfarven på kassereren, når kassebeholdningen ikke stemmer overens med hans dobbeltførte regnskab. Fredagsbaren og Biogas har igennem tiderne været glade ærkerivaler på niveau med Joakim von And og Guldiver Flintesten (old-school Jumbo-freak her), men ikke længere. Fredagsbaren ER Biogas de vil bare ikke indse det. Men den eneste forskel er den åbenlyse mangel på farvet papir over loftslamperne og balloner i Fredagsbaren! Men nok om det det er jo en ærlig sag at sælge sin sjæl for at opnå folkets gunst Biogas! Jamen, hvad er der at sige?! De har selv bekræftet man kan virkelig blive for populær! En regulær mandtalseksplosion har grebet denne slatne organisation og har sat deres Brixtofte og Milo -politik under et sådant pres, så håret gråner på selv de mest garvede af dem, hvilket jo vist nok er ganske få! Ja, fester får de da holdt selv om det dog er med en bæven i sjælen, at man færdes på humanisternes legeplads Stakladen! Man lever i en konstant frygt for at Kejser Birgers ånd skal styrte skrigende ned fra de blottede tværbjælker og flå ens penge fra en nå, hovsa der røg jeg da vist virkelig ud af en tangent! 10
Bio-Geo! Ja, nyt blod er der jo kommet til og han gør da et ganske hæderligt arbejde! Men hvorfor fa en kan folk dog ikke fatte at skrive til dette hæderskronede værk? Den kære Alpha-pamper! er jo næsten ved at sælge sin sjæl (og det er vist ikke første gang) for at få et snoldet indlæg fra en bitter nisse som mig! Så fat dog tastaturet og skriv noget! Han er glad for hvad som helst sjove oplevelser, rejsebeskrivelser, felttursanekdoter og små underlige noveller! Show it if U got it! Se! Nu er jeg sgu bitter! Det var da dejligt! AAAAAARH! En vranten gammel nar Fredagsbaren Ønsker Bio-Geo Bladet tillykke med de 30 Lad mig her præsentere baren (TM) 2. Baren indeholder søde, lækre, og dog brovtne dåser samt en række gamle sure (ofte skallede) mænd. Alle er kyndige i røde sange og kender øllens gåder, efter mange års udforskning af denne fortræffelige drik. Dette skal man vide om baren; VI ER IKKE BIOGAS - vi er ikke til for jer, I er til for os. Og således kan barens centrale dogme nu fremvises: Vi ses i baren Creww 2 Redaktionen modtog dette indlæg per mail 31 timer efter deadline. Afsenderen gav endda redaktøren en gammel Biogas er carte blanche til at fjerne og tilføje efter forgodtbefindende 11
Rutine slår langt om længe talent! FC Frygtens Herrer: 2 AC Klynkenisserne: 1 Ja, velkommen til den varme stol, træner. Jeg vil starte med at ønske Dem tillykke med den storslåede sejr over russerne. Mange tak Ja, det er jo lidt af et scoop vi her har fået serveret, men først vil jeg dog spørge Dem om hvorfor vi her på bladet ikke fik et interview med Dem under selve træningen af Deres SLAM! BANG! KAPOW! AV! Stop det! Smerten! Hvorfor nu det!? Luk arret, din lille bæ! Vi har i lang tid haft en mistanke om at dette underlødige poppede hestemagasin har lækket vitale og fortrolige oplysninger fra vores træning og taktikker til russerne, og det lag tæsk du lige fik var med consensus fra de samlede trænere af FC Frygtens Herrer igennem årerne! Jamen, det har jeg da ikke gjort i år AV! Sæt et plaster på det, bror lort eller skal du have æren af at skrive din egen nekrolog??!! Selvfølgelig har du ikke haft muligheden for dette i år! Som den seneste træner af disse gudernes udvalgte, besluttede jeg mig for at udforske en alternativ træningsmulighed nemlig ingen træning overhovedet! Først på selve dagen blev taktikken gennemgået og sejren er jo et empirisk bevis for det geniale i denne løsning! Piv-klynk Men for nu at vende tilbage til selve kampen. Det var jo en virkelig godt spillet kamp. Er der nogle af højdepunkterne De kunne uddybe for os, træner? Selvfølgelig! Kampen var jo en fryd fra start til slut. Den karske frostklare luft omfavnede os alle på banen, men det forhindrede ikke solen i at oplyse banen og vores hjerter! Fra dommer Marx s første retfærdige fløjt var der ikke den af spillerne (både af russernes og FC Frygtens Herrers) der ikke gjorde sit for at kampen skulle blive en oplevelse for alle. Kampens første mål faldt til russerne. Der er intet at sige til dette. Det var et mål og der var intet at udsætte på det. Mine forhåbninger om at det ville lulle dem ind i en falsk tryghedsfornemmelse så dog ud til at holde stik, for det næste mål faldt til tutorerne. Holms uforlignelige sans for aerodynamik, sandsynlighedsberegning, lækkerhed og charme muliggjorde dette mål. Med et velovervejet spark fra midterlinjen høvlede han bolden i en perfekt ballistisk bue mod russernes mål. Vi er stadig ikke klar over hvad det skete med deres målmand. Armene var i vejret for at gribe bolden, men han lod dem falde ned og ind sejlede bolden og efterlod sig et måbende rusfodboldhold og et stoisk jublende FC Frygtens Herrer. Holms kølige overblik får mig til at tænke på Ole Madsens hælscoring tilbage i 1965 i landskampen mod ærkefjenden Sverige en kamp der endte med samme cifre. Ak ja, disse minder 12
Nå, tilbage til kampen som efter dette mål bølgede frem og tilbage på banen og pludselig blev der dømt straffespark min opmærksomhed var ikke lige til stede i selve øjeblikket, men det var til os og dommer Marx s høgeøjne måtte jo have set en uretfærdighed, der kunne udløse dette. Rikke blev sat til at sparke dette straffespark. Ingen af os var klar over hvilke tanker der gled igennem hendes hoved på dette tidspunkt, men stolthed og sand sports wo man-ship blev i hvert fald resultatet. Med et skødesløst spark og et finurligt smil på læberne lod hun bolden trille mod målet. Selv et gigtsvagt dovendyr kunne have stoppet den bold, men målmanden blev så overrasket at han virkelig måtte kaste sig efter bolden for at hindre endnu et drop. Vi er stolte af denne handling, så simpelt er det! På dette tidspunkt savnede kampen en afgørelse og den kom så sandelig også. Atter engang var min opmærksomhed vandret andet steds i overbevisning om at FC Frygtens Herrer nok kunne klare det selv. En af cheerleaderne stod nemlig og frøs ved siden af mig og jeg var nødt til at sørge for at hun holdt varmen på den ene eller anden måde! Men faktum var, at bolden sad i rammen og at russerne, om ikke ydmyget så dog måtte erkende at nederlaget var en realitet! Og det var jo så enden på en række af knapt så heldige kampe for FC Frygtens Herrer. Knækket af en ærlig sejr som jo er fuldt fortjent. Men, træner er der enkelte spillerindsatser De kunne fremhæve for os? Dette var jo en holdindsats vi ville ikke engang være kommet ud på banen, hvis vi ikke havde hjulpet hinanden derud! Teamwork som kun få kan mestre! En fryd at beskue ak ja! Hver en spiller på FC Frygtens Herrer var i sit es den dag. Brillante tacklinger og veludførte kombinationer blandet med uforlignelige spilninger fik det faktisk til at bæve i mit hjerte det var en sand ære at stå sammen med disse titaner! Alle gjorde selvfølgelig deres for at sejren kom i hus, men der er dog nogle der fortjener min specielle opmærksomhed og som fremtidige trænere af FC Frygtens Herrer så absolut skal huske i deres holdopstilling! Men af enkeltspillere kan dog fremhæves Ja, vi er desværre nødt til at afbryde interviewet nu dødlinjen nærmer sig med hastige skridt, men måske træneren ville være villig til at afslutte interviewet i det næste nummer?? Det skal da være en sand fornøjelse! Og vi siger tak! Og tak til dig, redaktør håber ikke det gjorde for ondt? Jeg klarer det er jo ikke først gang man for stryg på vegne af gamle redaktørers misgerninger!! Næ, det kunne jeg forestille mig jeg erindrer de gamle nisser Hansen og Friis - se, det var nogle gamle tølpere og halunker! Træner-Dyredh 13
Kapitel 5, hvori vi hører noget hvad der nu hænder med én, når man tager til udlandet i lang tid. Jeg havde planlagt at flytte til Sverige og blive boende og på nuværende tidspunkt føler jeg mig som om jeg hører hjemme i dette land. Den største grund er vel nok at jeg har taget næsten alt med fra Danmark og altså har god grund til at føle mig hjemme. Måske er det noget du skulle overveje, det her med at vælge, hvor du gerne vil være før det bliver for sent og du ender på den føromtalte nedlagte bondegård på Langeland, hvor du sætter spånplader sammen med din nyindkøbte elektriske boremaskine, mens du har et stressende kontorbiologarbejde og din kone må arbejde på den lokale skole, fordi der ikke er flere jobs til os biologer. Glemte jeg at nævne at DN står nr. 24 på listen over organisationer med mest indflydelse på politik og landbrugene står nr. 3. Ja, ok, I kan anse mig som en kryster, jeg flygter. Jeg tænker nu stadig på at være aktiv miljøforkæmper i Danmark. Men jeg bor i Sverige og bliver ved med det. Her er rart. Håber alt dette kan få dig til at se lidt flere muligheder i vores søde studenterliv. Eftersom dette er et farve eksemplar vil jeg bidrage med et fantastisk billede af en otteradet ulvefod og et mindre fantastisk billede af en wannabe-svensker mig. Hälsningar från Rune Føromtalte fantastiske billede af Otteradet Ulvefod. Og nej, Rune; Hvis du vil have dit fjæs udbasuneret ud over biologi, kan du melde dig til revyen (Red.) 14
KULTURKAMPEN RASER OGSÅ PÅ BIOLOGI!!! Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd, nævn og institutioner op over alt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder. Anders Fogh Rasmussen,1. januar 2002 Selv ikke regeringen kan holde os nede! Efter en striberække af succesfulde men specialiserede smagninger, præsenterer vi nu en integreret smagning af det bedste, de danske lavprissupermarkeder kan tilbyde. Kort sagt: SMAGSDOMMERNE PRÆSENTERER: SKODSMAGNING GREATEST Tid: Lørdag den 15. november, om aftenen (se opslag) Sted: Smagsdommer Sørens residens, Louisevej 20, 2. th. Pris: Prisen er endnu ikke fastsat, men vil være omkring de 50 kroner Opslag: Kommer op ved 116 Kontakt: rasmus.pedersen@biology.au.dk, tlf 22979150 Smagningen vil omfatte forskellige former for øl, æble-, kirsebær- og papvin, Aldi-snaps, samt passende snacks. Dagen derpå følger stiftende bestyrelsesmøde i Bagstive Biologer (BB). Alle er yderst velkomne. Smagsdommer Rasmus Ret til ændringer forbeholdes 15
16 Hvad ekstern angår, fik redaktionen et enkelt, ildelugtende, obskurt håndskrevet indlæg efter deadline... Vi har derfor valgt at lade de næste siders billedcollage tale for sig selv.
17
Efterskolebandet forpester Fredagsbaren endnu en gang! Så er det tid for mine høreapparater endnu en gang at indstille sig på ekstrem frasortering af utålelige lyde og anden arytmisk larm. Som officiel Public Relations crew for bandet Red Garnet, må jeg desværre meddele, at drengerøvene Kasper, Matthias, Øllan, Sprit, Søren B. og M. spiller op til garagerock i værste stil i vor (officielt) betonkommunistiske (men reelt gennemsyrede kapitalistiske) fredagsbar fredag den 7/11 2003. Ifølge det gamle ordsprog, må alt, hvad der kommer op, også komme ned igen på et tidspunkt. Den omvendte af denne, altså hvad ryger ned, kommer også op, synes i bedste grad afkræftet af dette band, da det begyndte dårligt og derefter styrtdykkede De har endnu ikke formået at rette sig op, og undertegnede tvivler ærlig talt på, at det nogensinde vil ske. Deres første dyk har resulteret i et forsøg på at gøre kamikaze-piloternes guddommelige vind efter. Det går bare ned og ned og ned! Nå, men tilbage til sagen: RED GARNET Spiller i Fredagsbaren Fredag d. 7/11 kl. 17 Så er den sag vist ude af verden. Nå, men tilbage til musikken de spiller. Det kan beskrives meget enkelt: Larmende, ugideligt, kedeligt, uinspireret, tiloset, kids with toys, kulturelt degenererende og stødende mod alt, hvad der musikalsk set er sket siden neanderthalernes banke-kølle-princip. Bandet hedder som sagt Red Garnet, men de burde hellere redde sig selv og alle andre ved at begå spirituel afbrænding af noder, instrumenter, samt alle videre intentioner om nogensinde at blive til noget indenfor showbuiss. Jeg ved, hvad jeg taler om Som PR manager har jeg set mange bands afgå ved døden live grundet publikums øgede tendenser til at medbringe molotov cocktails i stedet for de klassiske tomater. Hvordan disse musikalske voldtægtsforbrydere overhovedet har kunnet snige sig ind til universitetets 75 års jubilæum og spille der, er mig en uløst gåde. Hvordan de har fået dealen med at spille som sølvbryllupsband, eller for den sags skyld til en julefrokost for svømmepiger, vil jeg lade stå hen i det uvisse. Tilbage er vist kun at sige: Se dem, hør dem, grin ad dem, glem dem. Dette kunne være en af de sidste chancer for at få sig et virkeligt godt grin på bekostning af en flok drengerøve, der bare tigger om det Med døve hilsener: FoB 18
International klasse på Store Scene, Biohuset Ja, nu er det jo ved at være tiden igen Tiden, hvor det uovertrufne og yderst entusiastiske melodiøse art-nouvaou prægede symfoniband, Red Garnet, atter en gang vil lade sine gudsbenåede toner henrive skarer af henrykte kulturelle biologistuderende, når de den 7. november indtager fredagsbaren s store scene og dermed endnu en gang cementerer deres klasse som biologis suverænt bedste bud på internationalt gennembrud. Deres Rytmiske adaptioner af bl.a. klassiske numre i rockgenren, med fintfølende indblanding fra bluesverdenens New Orleans og æstetisk smukke strøg af jazz, kender ingen grænser. Ja, man kan sige, at Red Garnet ikke kender til den musikalske genre, de ikke fuldt ud behersker. Disse seks karismatiske bandmedlemmer har adskillige gange skabt fourage blandt showbusiness s tunge selskaber, idet deres smukke stemmer og fremtoning helt sætter poppens succeshungrende teenagewannabees af, når det kommer til mode og trendskabelse både musikalsk, udseendemæssigt og tøjmæssigt. Jeg har haft den store ære, at lære disse seks utrolige personligheder at kende gennem mit ydmyge arbejde som frivillig bag scenen, Kasper; Den karismatiske trommeslager, der reinterpreterer med ynde selv de sværeste satser i historien, Peter; Guitaristen der atter og atter formår at bringe publikum i ekstase gennem sine utrolige rytmiske riffs, Matthias; Bandets bassist, der åbenbarer nye æstetisk smukke højder for toneangivning når han anslår bassen, Øllan; Forsangeren med den interessante rarité af en sangstemme, der gang på gang løfter klassikere til nye dimensioner af ytringsfunktionalitet, Søren B.; Den evigt nyskabende pianist, som på sin egen måde kreerer guddommelige solosatser til akkompagnement af Søren M.; Leadguitaristen, der aldrig skuffer, ej heller lader traditioner binde sine kreative musikalske udspring. Ja, det er med en tåre i øjenkrogen og med stolthed, jeg kan præsentere dette fænomenale musiske orkester for jer alle den 7. november, hvor de fra klokken 17 vil bringe biohusets besøgende og gæster ud på en kosmisk rejse i rytmens, tonens og ikke mindst sjælens uendelige univers. Med ydmyg nobilitet Bo Fønss 19
Rampelyset. Mikrofonerne. Kostumerne. Musikken. Groupierne. Pøblens beundring. Lyder det tillokkende? Det er det også. Det er livets salt. Det er den mentale orgasme. Det er JULEREVYEN 2003 og den har brug for DIG! Kan du spille? Kan du synge? Kan du skrive? Er du sjov? Eller er du bare en sceneluder 3? Biogas julefest skal, selvfølgelig også i år, udstyres med en revy. I dette år oplever vi et vagtskifte, da mange af de gamle hoveder går på pension der er brug for friske kreative kræfter! Så hvis du kunne tænke dig at være med en gruppe, der har det som erklæret formål at have det sjovt, så mød op til startmøde den 7. november kl. 14 i 116. Fordi der er plads til det, bringer vi en lille tekst fra et tidligere år. En mand har ringet ind til Flemming Leth SMÅ GRØNNE VORTER Melodi: Smoke On The Water Tekst: DJ, Øllan, LBH L: Ja goddag, det er Flemming Leth, L: hvad er dit problem D: Jeg har fået noget udslæt, D: ved du noget om exem D: Mit problem det er sådan så pinligt et, D: af en meget privat karakter L: Fortæl du bare lidt, L: om det til mig og en halv million seer D: Jeg har fået L+D: Små grønne vorter D: Hvor det gør allermest ondt L+D: Små grønne vorter [guitar] D: Det klør ad helvede til [guitar] L: Jeg vil gerne vid hvor længe L: du har haft denne irritation L: om du har prøvet penicillin L: og almindelig disinfikation D: De kom til mig lørdag eftermiddag, D: efter en fredag i byen D: Jeg havde osse været vældigt populær. D: jeg havd været i julerevyen D: jeg havd fået L+D: Små grønne vorter D: et ubehagligt sted L+D: Små grønne vorter D: det eddermame træls D: det er grimt og det kan mærkes D: som om der glasskår i mit tis L: du har fået herpes, L: gonoré og syfi-lis D: ka du gi mig en vaccine D: jeg sku aldri ha taget en rus L: Du skal blot skylle svinet L:i 3-dobbelt salmiakspiritus L: Det sku nok klare de L+D: Små grønne vorter D: Det kommer til at gøre ondt L+D: Små grønne vorter D: Av for helvede din nar! 3 Der er også plads til Christian Bundesen. 20
21
22
23
Kære Bio-Geo Så stor du dog er blevet. 30 år. Tillykke!!!! Jeg kan huske, da det var 25 år du fyldte. Dengang jeg var en ung, stolt og glad redaktør på bladet. Der er heldigvis sket meget siden da, især på det teknologiske plan, og der er kommet mange nye gode folk til, men det mest pudsige er nok hvor meget bladet egentligt ligner sig selv. stadigvæk. Måske skyldes det en vis traditionsbundethed, eller måske bare at man ikke skal ændre på noget, der virker! Der er både noget vidunderligt lille og noget stort over Bio-Geo Bladet. Lille fordi det henvender sig til den lille lukkede skare, der nu engang er så heldige at de er biologer. Og stort fordi det er lykkedes, nu i 30 år, at holde liv i det sociale samlingspunkt som Bio-Geo nu engang er. Hvis man bladrer gennem årgangene har man faktisk den uofficielle historie om Biologistudiet. Ligefra de tidlige kampe mod onde ministre og Cheminova til hvem der scorede hvem på ruskurser gennem tiderne. Det er alt sammen der! Hver eneste fødselsdag i Baren TM og Biogasfest. Hver eneste valgkamp og studenterpolitiske slagsmål. Hver eneste af de episke nedbrud af Rewitz busser og alle de mange feltture over det meste af Europa. Hvis man en dag har tiden er det noget af en oplevelse at bladre tilbage gennem tiden og se både hvor meget der var anderledes, men også hvor pokkers meget der var det samme! Der er noget gennemført hyggeligt over Bio-Geo. For mig var det både hyggeligt at smække benene op og læse det, men det var endnu mere hyggeligt at være med til at lave det. At sidde lange aftener i det hedengangne 114 eller i 116 og nørkle med endnu et indslag fra extern eller endnu en leder. Selvom jeg nu er ude på den anden side og ikke kan kende navnene I Reiters-extreme mere, er det rart at vide at der stadig bliver sendt en stak sider i trykken hver måned, og at der stadig sidder en redaktør og grubler over hvilken farve papir man nu skal bruge til forsiden denne her gang! I har en god og vigtig tradition at bære videre. Her er et medie som alle biologistuderende kan bruge til at udtrykke sig med og præge deres studie med. Jeg håber I bruger og udvikler den store mulighed I har.. og lige så vigtigt: Jeg håber i har det lige så sjovt med det som vi havde! Tillykke med dagen, gamle sprøjte og held og lykke fremover og få så opdateret den hjemmeside 24
Bare 30 år Himmel, jeg ku dø af glæde Allerede!?! Det var det første, der faldt mig ind, da det slog ned i mig, at jeg rent faktisk i min egenskab af ansvarshavende redaktør skulle stå for Bio-Geo Bladets 30 års fødselsdag. Sagen er, at jeg rent faktisk kan huske da bladet fyldte 25 år og det er da ikke så længe siden eller Den må jeg vist hellere lade ligge. I anledningen af jubilæet kan vi præsentere et blad delvist i farver, og endda et sidekick i form af Bio-Geo Classic, der samler indlæg fra det meste af bladets historie. Jeg håber, at du vil tage dig tid til at kigge det igennem det giver et ganske godt indblik i tidsånden, og kan måske endda inspirere til at skrive noget nyt. Jeg husker tåget dengang jeg selv blev involveret i bladet. Siden min tid som rus var jeg langsomt men sikkert blevet spundet ind i det aktive studiemiljøs klistrede net. Jo mere jeg sprællede, jo bedre sad jeg fast. Tutorordning, BFU, FU, Biogas jeg var godt fanget. Samtidig begyndte jeg så småt at skrive ting til bladet, mest fagudvalgsting, men også lidt fagligt og semi-morsomt. Desuden lærte jeg redaktionsmedlemmerne at kende gennem ikke mindst tutorordningen (hvad ville studiets sociale sammenhængskraft være uden den?). Så intet var mere naturligt, end at jeg en dag i foråret 2000 efter at have blev hængende i 116 efter redaktionens start. Og det var på dette tidspunkt, at mit slumrende korrektur-gen vågnede Siden begyndte jeg at dukke fast op til redaktionsmøder, steg i graderne fra korrekturslave til medredaktør, og kunne i november 2002 sætte mig i dén godt opvarmede kontorstol, der er den ansvarshavende redaktørs blå trone. I min tid som redaktionsmedlem kan jeg primært se tilbage på en stor teknisk udvikling. Den tid, hvor de smilende redaktricer kunne aflevere bladet til trykkeren som en bunke A4-ark er for længst forbi nu kører det hele elektronisk. Det kan godt være frustrerende indtil man lærer computeren at kende. Det har da også vist sig, at antallet af computere (1) er den største flaskehals. Det er efterhånden klart, at 116 har brug for mindst én mere med brænder! I de senere år har jeg dog også kunnet spore en mindre heldig tendens. Skrivelysten ser ud til at være faldende. Som et kig i Bio-Geo Classic (eller måske endda i hine tiders blade de er til fri afbenyttelse i 116) viser, fylder ikke mindst studenterpolitik stadig mindre i disse år. Det skyldes vel sagtens en generelt faldende interesse for emnet. Det synes jeg er synd verden lader desværre ikke én i fred, bare fordi man selv ikke interesserer sig for den. Det er altid sundt at tænke på, at de rettigheder og privilegier vi har (også på studiet!) ikke er kommet af sig selv det er forgængere, ikke så forskellige fra os selv, der har tilkæmpet dem. Men hvorom alting er: I dette lille jubilæumsindstik kan du læse herligheder som beretninger fra gamle redaktører, gamle forsider og ikke mindst opslagstavlen greatest med historiens største slibrigheder. God fornøjelse Rasmus 25
I gamle dage Der var engang, hvor Bio-Geo Bladet, i selskab med BFU, FU, Sorte Klat og alle de andre, havde til huse i et 5½ m 2 lille kontor i bygning 130, det legendariske 114. Her foregik alt det, der i dag foregår i 116 i Biologiens Hus, blot på meget mindre plads og i en noget tættere atmosfære. I 114 blev kaffen til hængerne og de indviede brygget alle de andre måtte op i Bioasen på 3. sal. I 114 fandtes alle de ting, der i dag findes i 116, bortset fra nogle af møblerne, der var langt mellem de ledige hyldemetre, men alligevel var der ikke mere rodet i 114 end der er i 116 selvom vi var en flok, der (hysterisk naivt skulle det vise sig) havde håbet på noget andet, da vi flyttede. 114 var hyggens og pønsens arnested, der hvor visioner tog form, forrygende valgkampe lå i støbeskeen, der hvor Bio-Geo blev skabt måned efter måned! En dag i september 1997 skete der det, at en blond nybagt rus stak hovedet ind i løvens hule og gennem kaffemaskinens gurglen, transistorens skratten og et par ældre studerendes ivrige samtale fik fremstammet sit ærinde. Ærindets art og karakter var vist ganske banalt, det har fortabt sig i tågerne og veget pladsen for erindringen om, at dette blev dagen, hvor hendes tilværelse tog en ny drejning. Tilfældet ville, at der var deadline den dag, og uvist af hvilken årsag fandt den lille rus sig pludselig udstyret med en hel stak papirer og en kuglepen nu skulle der læses korrektur. Status på Bio-Geo Bladets redaktion var på det tidspunkt, at der bare var to redaktører med en gammel PC til rådighed. Sidetallene var noget, man klistrede på siderne til sidst, billeder og tegneserier på kopieret på 3. sal og derefter klippeklistret (scanneren kom først til, da 114-æraen var forbi), hele bladet blev afleveret til trykkeren personligt i form af originalen (ikke noget med pdf-filer og elektronisk filoverførsel her). I det hele taget en noget primitiv affære sammenlignet med i dag. Det var således ikke noget lille stykke arbejde de to gamle mænd havde påtaget sig, så det var med slet skjult fornøjelse at de så deres lille list lykkes for da russen først én gang havde været med, kunne hun ikke sige nej, da de spurgte hende, om hun kunne tænke sig at være med næste gang. Fem år senere kunne russen, der jo slet ikke var rus længere, se tilbage på 5 år på Bio-Geo bladets redaktion, hvoraf halvdelen blev tilbragt som ansvarshavende, og med en god fornemmelse give stolen videre til Rasmus, der var og er en absolut værdig arvtager. Han har nu været ansvh.red. i et års tid og gør det fremragende det er jo ikke hans skyld, at folk ikke gider skrive! I min tid på Bio-Geo Bladet fik jeg fornøjelsen af et tæt samarbejde med de to legendariske redaktører, Friis og Hansen, der til dags dato er nogle af mine bedste venner. Redaktionen blev i 1998 udvidet med VardeKaren, som også skulle komme til at få en plads blandt de nærmeste og i tidens løb var der en del mere eller mindre faste redaktionsmedlemmer tilknyttet. Louise og Søren prydede mange forsider med deres tegnekunst, Heidi, Maria, Helle og en række andre trak deres del af læsset, og med tiden blev det til rigtig mange blade. Men ingen blade uden indlæg, og dem har der været en mange af, både fantasifulde og farverige, kedelige, alvorlige og direkte tåbelige, eftertænksomme og finurlige. Spektret har været bredt, (desværre) også når det gjaldt skribenternes evner som skribenter! Snørklede og afsindigt lange sætninger fyldt med fejlanvendte fremmedord gør ikke nødvendigvis en tekst mere interessant eller får forfatteren til at virke mere intelligent!!! Man kan faktisk godt få hovedpine at læse korrektur på den slags! Men korrektur skal der nu engang læses, kun en eneste gang er det blevet undladt totalt, da vi udgav DOGMENUMMERET i 2001. Det var skægt, men håbløst at læse! Der var i hvert fald et indlæg fra Fakultetsrådet, der med garanti ikke blev læst! 26
Måske er der mange indlæg, der ikke er blevet læst af andre end os på redaktionen, men der skal nok være nogen, der erindrer et eller andet, de engang læste i Bio-Geo Bladet. Folk, der har været ude at rejse har sendt beretninger og billeder hjem (vi mangler stadig del 2 af din historie Allan Damborg!), biologer på tur har forsynet os med fabelagtige beskrivelser (gad vide hvor mange gange Rewitz og hans busser er blevet nævnt i tidens løb?!) og vi har kunnet læse indlæg fra de mere faste skribenter fra de forskellige foreninger her på Biologi. Tusse har været leveringsdygtig i nogle sære historier, Biorevserne har revset så man fik en syrlig smag i øjnene af at læse det, Grønspættebogen har givet os et væld af uvurderlige, unødvendige oplysninger ligesom Rygtesilden og Opslagstavlen/Reiters Bureau har forsynet os med sprøde historier samt lumre og pinlige bemærkninger af alle arter. Der har været en række tegneserier, synd for jer, der ikke kender (eller husker) JULESPLATTEREN, og der har været digte, sange, noveller og madopskrifter. På den mere alvorlige side har der været plads til en heftig debat om evolution vs. kreationisme (eller var det mon i virkeligheden kreativisme?!), der har været portrætter og der har (desværre) været nekrologer. Tre tidligere ansvarshavende redaktører og redaktionen ca. anno 1998: Pamperen yderst til venstre, hængeren i midten og den udtjente popsanger til højre Eller blot: Peter Friis, Lotte Reiter og Dennis Mauritius Hansen Nu fylder bladet 30, og det er en fornøjelse at have været med til at føre bladet videre. Der er sket en del siden 25 års jubilæet (som vi holdt i den gamle fredagsbar, i trækken på trappeafsatsen) og der sker sikkert også mere i tiden der kommer men grundlæggende ligner bladet sig selv, navnet har endda fået lov til at forblive uændret så urimeligt længe efter at geologerne ikke var med længere, at det nu ville virke komplet tåbeligt at ændre det. Der er stadig plads til alle slags indlæg, der er stadig ingen annoncer og stadig ingen politisk propaganda og tak for det! Kære Bio-Geo, tillykke med at du har overlevet så længe. Du har været mager som en pamflet til tider, men du har også fra tid til anden opnået maksimumantal af sider, vigtigst er det, at du stadig er her og kan agere forum for de biologistuderende. Lotte Reiter (nu en af de gamle) 27
REDAKTIONEN GENNEM TIDERNE Her er en liste over alle de redaktionsmedlemmer, vi har kunnet identificere. Alle personer markeret med kraftigt A har været ansvarshavende redaktører. Et stort tak og tillykke til alle, der gennem tiden har været med til at skabe bladet (og en ekstra tak til 1998-redaktionen for at lave det meste af arbejdet. Allan Damborg Anette Hastrup (A) Ann Amnizbo Anne Mette S. Sørensen Axel Poulsen Bent Urup Bernt Guldbrantsen Birgit Iversen Bjarne Bras Rasmussen Bo Fønss Børge Madsen Carsten L. Hansen Chalotte Munksgård Cristie Roy Dennis Hansen (A) Dorthe Nissen Ejvin Malthesen (A) Elin Kyhl Svendsen (A) Ellen Hvit Ellen Lorenzen Else Fjerdingstad Erik Carlsen Erik Melgaard Pedersen Espen Rasmussen Frank Mikkelsen Grete Fallesen (A) Hanne Hex G. Nielsen Hanne Pahn Jensen (A) Hanne Stager Hans Ole Madsen (A) Heidi Arvidsson Helene Munk Sørensen Helle Lodberg Lauridsen Henrik Harboe Henrik Schurmann Henrik Schøt Henrik Taastrøm Inge Sofie Sørensen Inger Gregersen Ingvar Nielsen Jakob Senior Knudsen Jakob Tougaard Jens Gregersen (A) Jens Peder Jensen Jens Rasmussen Jesper Haaning John Jensen Jytte Thomsen Jørgen Schultz Nielsen Karen Varde-Karen Sørensen Karen Todberg Karin Hjortshøj Karsten Thomsen Kim Jensen (A) Kim Søholdt Larsen Kirsten Engel Sørensen Kristian Byskov Lars Jørgen Grønberg Lars Peter Nielsen Lis Rosendahl Lisa Knudsen Lise Præstegaard Lotte Reiter (A) Louise Berg Hansen Mads Forchhammer Maria Vibe Norup Michael Jensen Mogens Kruhøffer (A) Mogens Michael Møller (A) Morten D.D. Hansen Nicoline Timmerman Niels Nørskov Orla Hoppe Peer Dagbjerg Peter Bartholdy Peter Fisker Grønkjær Peter Friis Andersen (A) Pia Kupka Hansen Rasmus Pedersen (A) Raymond D. Pedersen Rikke Topholm Rune Stenholm Jakobsen Stine Fleming (A) Søren Lange Søren Nissen Søren Suurland Thomas Kopff Nielsen Thomas Wolsing Tine Rasmussen Ulla Blicher-Mathiesen Ulrik Ricco Hansen (A) Villi Søgaard (A) Åge Kirk (A) 28