Kortlægning af substitutionsmuligheder inden for maling/lakfjernere

Miljøprojekt Nr. 530 2000 Kortlægning af substitutionsmuligheder inden for maling/lakfjernere Sven Havelund COWI

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

Indholdsfortegnelse 5HVXPp (QJOLVKVXPPDU\,QGOHGQLQJ %DJJUXQG 3URMHNWHWVIRUPnO 0HWRGH 6W\UHJUXSSH / VHYHMOHGQLQJ 1.5.1 Referencerne 17 1.5.2 Beskrivelse af de enkelte kapitler 17 HPLVNHPDOLQJODNIMHUQHUH 'HILQLWLRQDINHPLVNHPDOLQJODNIMHUQHUH HPLVNEDJJUXQGIRUIMHUQHOVHDIPDOLQJODN )RUEUXJDINHPLVNHPDOLQJODNIMHUQHUHL'DQPDUN )RUEUXJDINHPLVNHPDOLQJODNIMHUQHUHL'DQPDUN )RUEUXJVP QVWHU 8GYLNOLQJVWHQGHQVHU 6XEVWLWXWLRQVPXOLJKHGHU HPLVNHVXEVWLWXWLRQVPXOLJKHGHU 4.1.1 Rene stoffer eller blandinger heraf 32 4.1.2 Estre af fede syrer blandet med vegetabilske olier 34 4.1.3 Basisk fjernelse 35 0HNDQLVNHVXEVWLWXWLRQVPXOLJKHGHU 4.2.1 Afbrænding 36 4.2.2 Pyrolyse 36 4.2.3 Opvarmning 36 4.2.4 Fugt 37 4.2.5 Slibning og afskrabning 37 3

4.2.6 Sandblæsning 37 4.2.7 Højtryksrensning herunder forebyggende overfladebehandling 38 4.2.8 Elektrolyse 38 4.2.9 Mikrobølger 38 4.2.10 Ultralyd 38 6DPPHQIDWQLQJDIGHDOWHUQDWLYHPXOLJKHGHU 0LOM RJVXQGKHGVYXUGHULQJ,QGOHGQLQJ +HQVLJWVP VVLJEUXJDIIMHUQHOVHVPHWRGHUQH 5.2.1 Kemisk fjernelse 42 5.2.2 Mekanisk fjernelse 42,GHQWLILNDWLRQDIIDUHUYHGEUXJDIPHNDQLVNHPHWRGHU 5.3.1 Afbrænding/opvarmning ved f.eks. varmluftblæser 45 5.3.2 Fugtbehandling 45 5.3.3 Slibning/afskrabning 46 5.3.4 Højtryksrensning 46 5.3.5 Sandblæsning 47 5.3.6 Elektrolyse 47 5.3.7 Mikrobølger 48 5.3.8 Pyrolyse 48,QGOHGHQGHPLOM RJVXQGKHGVYXUGHULQJDIGHORNDOLVHUHGH VWRIIHUWLONHPLVNHIMHUQHOVHDIPDOLQJODN 5.4.1 2-(2-methoxyethoxy)ethanol [også kaldet 2- diethylenglycolmonomethylether], (CAS 111-77-3), DEGME 52 5.4.2 2-(2-butoxyethoxy)ethanol (CAS 112-34-5), DEGBE 53 5.4.3 N-Methyl-2-pyrrolidon (CAS 872-50-4) 55 5.4.4 Dipropylenglycol-2-methylether (CAS 34590-94-8) 57 5.4.5 1-Bromopropan (CAS 106-94-5) 58 5.4.6 Esterblandinger 59 5.4.7 Vegetabilske olier og estre 62 5.4.8 Brun sæbe og NaOH (kausisk soda) samt KOH 62 5.4.9 Sammenfatning 63 'RVLVUHVSRQVYXUGHULQJ (NVSRQHULQJVYXUGHULQJ 5.6.1 De mekaniske metoder 66 5.6.2 Kemiske maling-/lakfjernere 67 YDOLWDWLYULVLNRNDUDNWHULVHULQJRJDQYLVQLQJDI VXEVWLWXWLRQVYHMH 5.7.1 Evaluering af data til miljø- og sundhedsvurderingen 68 5.7.2 Sammenfatning af de potentielle effekter 68 6DPOHWNYDOLWDWLYULVLNRYXUGHULQJDIGLYHUVH VXEVWLWXWLRQVPXOLJKHGHU 4

NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHUDIVXEVWLWXWLRQDI GLFKORUPHWKDQLPDOLQJODNIMHUQHUH,QGOHGQLQJ 6XEVWLWXWLRQVVFHQDULXP 0HWRGHWLO NRQRPLVNNRQVHNYHQVYXUGHULQJ,GHQWLILNDWLRQDIYLJWLJHDQYHQGHOVHURJ VXEVWLWXWLRQVPXOLJKHGHU 6.4.1 Anvendelsesområder 75 6XEVWLWXWLRQVP QVWHU 6.5.1 Mængder dichlormethan substitueret 77 *HQQHPJDQJDIDQYHQGHOVHUIRUPDOLQJODNIMHUQHUH 6.6.1 Maling af enhver art på træ 78 6.6.2 Renovering af husfacader 80 6.6.3 Graffiti 81 6.6.4 Ophængningskroge fra industrielle malekabiner 82 6.6.5 Værktøj, industrielle malekabiner 83 6DPOHWYXUGHULQJDI NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHU 6.7.1 Vurdering af samlede substitutionsomkostninger 84 6.7.2 Vurdering af styringsinstrumenter 86 RQNOXVLRQ 2UGOLVWH RQWDNWHGHP\QGLJKHGHURJRUJDQLVDWLRQHU RQWDNWHGHYLUNVRPKHGHU 5HIHUHQFHU 5

%LODJVRYHUVLJW %LODJVQU 1DYQSnELODJHW 1 Oversigt over stoffer eller stoftyper der optræder i registrerede produkter til fjernelse af maling/lak 2 Resultat af SUBTEC-beregning for dichlormethan 3 Enhedsomkostninger til afrensning af maling/lak, opgjort efter afrensningsemne og -metode 4 Enhedsomkostninger ved fjernelse af maling/lak på forskellige underlag med forskellige metoder 5 Oversigt over stoffer eller stoftyper der optræder i registrerede produkter til fjernelse af graffiti 6

Resumé 0HQX %DJJUXQGRJIRUPnO Det er en myte, at maling/lak kun kan fjernes med dichlormethan. Der findes andre anvendelige, mindre farlige og ligeså billige metoder. Den dominerende brug af det sundhedsskadende opløsningsmiddel dichlormethan er til fjernelse af maling/lak. I forlængelse af en frivillig aftale mellem Miljøstyrelsen og Foreningen af danske Lak- og Farveindustrier (FDLF) foregår der en automatisk substitution, men dichlormethan indgår til stadighed i produkter til fjernelse af maling/lak. Formålet med dette projekt har været at afklare i hvilket omfang dichlormethan og andre miljø- eller sundhedsskadelige stoffer i maling- og lak fjernere kan erstattes med mindre miljø- og sundhedsbelastende stoffer eller af andre ikke kemiske metoder. Projektets formål har desuden været at vurdere de tekniske og økonomiske konsekvenser af en sådan substitution. Rapporten skal tillige danne grundlag for målrettet information af bl.a. private og professionelle brugere. 8QGHUV JHOVHQ Projektet er gennemført i 3 faser: Kortlægning af muligheder for substitution, miljø- og sundhedsvurdering af disse muligheder og sluttelig en økonomisk vurdering af substitutionsmulighederne. På baggrund af disse vurderinger er det muligt at udpege de muligheder, der med hensyn til miljø, sundhed og økonomi er at foretrække. Kortlægningen er gennemført med hjælp fra Kontoret for Produktdata ved Arbejdstilsynet og kontakt til en lang række private virksomheder, der har interesser i fjernelse af maling. Denne kortlægning har ført til oplistning af en række mekaniske og kemiske metoder, der er teknisk relevante. Den hensigtsmæssige brug af disse metoder er beskrevet for at sikre, at de enkelte metoder vurderes på et sammenligneligt grundlag. Selve miljø- og sundhedsvurderingen er udført med baggrund i en kvalitativ tolkning af EU's retningslinier for risikovurdering af kemiske stoffer. Denne tolkning er gennemført i kapitel 5. Ved at vurdere de mekaniske metoder kvalitativt nås et sammenligningsniveau, hvor de mekaniske grupperes sammen med de kemiske, med mulighed for klart at anbefale eller fraråde brugen af visse metoder frem for andre. Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i et skøn over, hvordan de forskellige metoder anvendes, såfremt dichlormethan substitueres 100%. Med dette udgangspunkt beregnes enhedsomkostningerne med at fjerne maling/lak på f.eks. 1 m 2 ved brug af de mest relevante metoder. De totale omkostninger ved 100% substitution af dichlormethan skønnes herefter for et sæt af alternative metoder. Det er herefter beregnet, hvor stor afgiften på dichlormethan skal være for at fremme substitutionen. 7

+RYHGNRQNOXVLRQHU Med baggrund i disse vurderinger kan følgende konkluderes med hensyn til maling-/lakfjernere: Hvis maling/lak er fastsiddende er fjernelse ofte unødvendig. Til langt de fleste anvendelser findes kemiske dichlormethanfrie produkter, der er tilstrækkelig effektive. Med baggrund i den nuværende viden findes der kemiske substitutter med acceptable effekter på miljø og sundhed set i forhold til dichlormethan. Inden for graffitifjernere anvendes der aktivstoffer, der med stor sandsynlighed kan anvendes til fjernelse af traditionel maling/lak - relevante stoffer er samlet i rapportens bilag, der således er en inspirationskilde for produktudviklere. Ingen af de undersøgte metoder såvel kemiske som mekaniske til fjernelse af maling/lak, er forbundet med samme negative påvirkning af både miljø og sundhed som brugen af dichlormethan. De mekaniske metoder er forbundet med negative påvirkninger af sundhed, som beror på malingens indhold af sundhedsskadelig stoffer, men ved passende brug af værnemidler hos brugeren, er metoderne med hensyn til sundhed klart at foretrække frem for dichlormethan-produkter. Med hensyn til negative påvirkninger af miljøet kan det konkluderes, at uhensigtsmæssig brug af disse metoder kan medføre alvorlige påvirkninger. Ved hensigtsmæssig brug af de mekaniske metoder kan disse dog hæve kvaliteten af miljø- og sundhedsforholdene i forbindelse med fjernelse af maling-/lak sammenlignet med brugen af dichlormethan. Såfremt de mekaniske metoder anvendes hensigtsmæssigt, vil påvirkningerne af miljø og sundhed herfra være sammenlignelig med brugen af de kemiske substitutter. Anvendes de mekaniske metoder ikke hensigtsmæssig, kan de kemiske metoder være at foretrække, idet kendskabet til påvirkningerne af miljø og sundhed fra de kendte indholdsstoffer er tydeligere. Det er branchens vurdering, at forskellige kombinationer af mekaniske og kemiske metoder til fjernelse af maling/lak vil kunne erstatte de dichlormethanholdige maling-/lakfjernere. De samlede økonomiske omkostninger ved en total substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere med kombinationer af både kemiske og mekaniske alternativer vil ligge i intervallet 4-17 mio. kr. En afgift på 30-35 kr./kg dichlormethan vil kunne fremskynde substitutionen hos industrien, men afgiften skal i forhold til det private forbrug være væsentlig højere og eventuelt kombineret med et egentligt forbud mod anvendelse af dichlormethan i maling-/lakfjernere til privat brug for at fremme substitutionen. 3URMHNWUHVXOWDWHU Der er i det danske Produktregister registreret 23 kemiske maling- /lakfjernere, der indeholder dichlormethan. I alt er der registreret 85 maling- /lakfjernere indeholdende 65 forskellige stoffer, der ikke er omfattet af krav om fortrolighed. Indregnes de stoffer, der hos Produktregistret hos Kontoret 8

for Produktdata Arbejdstilsynet, er omfattet af fortrolighed, bliver det samlede tal 168 stoffer. I projektet peges der på en række kemiske maling-/lakfjernere, der teknisk set er mulige substitutter for dichlormethan, samt en række mekaniske metoder til fjernelse af maling/lak. Den samlede registrerede mængde maling-/lakfjernere er siden starten af 1995 faldet fra 374 til 158 tons svarende til et fald på 216 tons. Forbruget af registrerede maling-/lakfjernere indeholdende dichlormethan har været konstant siden 1995. Produktionen af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere i Danmark er ifølge kontoret for Produktdata faldende, mens importen har været stigende siden 1995. Baggrunden for disse beregninger er et yderst spinkelt datasæt, hvor den statistiske usikkerhed er betydelig. Det samlede forbrug af dichlormethan til maling-/lakfjernere i 1998 skønnes derfor at være af samme størrelsesorden som i 1995, svarende til 110 tons pr. år. Det samlede forbrug af maling-/lakfjernere skønnes til at udgøre op til 200 tons pr. år. Der peges i dette projekt på følgende10 mekaniske metoder til fjernelse af maling/lak: afbrænding, pyrolyse, opvarmning, fugt, slibning/afskrabning, sandblæsning, højtryksrensning, elektrolyse, mikrobølger og ultralyd. Af disse vurderes fugt, slibning/afskrabning og højtryksrensing at kunne anvendes af private brugere - resten er kun relevante til professionelt brug. I forhold til forskellige typer underlag såsom træ, murværk og metal findes der mekaniske metoder, der på disse overflader kan anvendes til at fjerne maling/lak uden at skade underlaget. Miljø- og sundhedsvurderingen af de mekaniske fjernelsesmetoder viser at: Den gennemgående påvirkning af miljøet er risiko for diffus spredning af problematiske tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer i selve malingen til jord- og vandmiljøet. De potentielle påvirkninger af sundhed vil være i forbindelse med indånding af støv eventuelt indeholdende problematiske tungmetaller og andre sundhedsskadelige stoffer i selve malingen, samt/eller nedbrydningsprodukter heraf ved udsættelse for støj og vibrationer med deraf følgende mulige skader på bevæge-apparatet. Ved brug af kemisk fjernelse kan sundhedsvurderingen af de identificerede kemiske stoffer sammenfattes som vist i følgende tabel. I kolonnen med "andre data" antydes potentielle effekter på enkeltarter i miljøet. Disse data er baseret på resultater af dyreforsøg i forbindelse med sundhedsmæssige vurderinger, og er anvendt, fordi der ikke er identificerede relevante data om stoffernes påvirkninger af økosystemer. 9

7DEHO 2YHUVLJWRYHULERHQGHHJHQVNDEHULGHVWRIIHUVWRIEODQGLQJHUVVRPSURMHNWHW KDULGHQWLILFHUHW 1DYQSnVWRIHOOHU VWRIEODQGLQJ 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol [DEGBE] {også kaldet diethylenglycolbutylether eller butyldiglycol} 2-(2-Methoxyethoxy)ethanol [DEGME], [også kaldet diethylenglycolmonomethylether] &$6QU ODVVLILFH ULQJHQ 112-34-5 Xi; R36 (lokalirriterende; irriterer øjnene) 111-77-3 Xn;R63* (sundhedsskadelig; mulighed for skade på barnet under graviditeten) $QGUHGDWD Ved oral indtagelse i marsvin har stoffet givet effekter i nyrer, blærer og generelt i urinvejene. Via flere forskellige indgivelsesveje i forskellige dyrearter kan stoffet forårsage effekter i luft- og urinvejene. Ved oral indtagelse kan stoffet give effekter i blod, lever, fostre og ændringer i testiklers vægt. 1-Bromopropan 106-94-5 R10, Xn-;R20 (Brandfarlig, sundhedsskadelig; farlig ved indånding) Der er gennemført studier, der bl.a. antyder effekter på luftvejene ved indånding og rotters evne til at formere sig. Dipropylenglycoldimethylether 34590-94-8 Ingen Ikke tilstrækkelige data N-Methyl-2-pyrrolidon 872-50-4 Xi;R36/38 (lokalirriterende; irriterer øjnene og hud) Ved indånding i rotter kan stoffet give anledning til udviklingsforstyrrelser og effekter på nyrer og blærer samt på fostre og nyfødte. Blanding af diestre, i eventuelt vegetabilske olier F.eks. 106-65- 0, 1119-40-0 eller 627-93-0 Ingen Dimethyladipat (CAS 627-93-0) er det eneste stof, hvor enkeltstående forsøg antyder, at stoffet kan give anledning til udviklingsforstyrrelser så som abnormaliter og effekter på især rotters evne til at formere sig Baserne natrium- og kaliumhydroxid 1310-73-2 og C; R35 (Ætsende; 1310-58-3 alvorlig ætsningsfare) * Leverandørernes selvvurdering Vævsskader på dyr og planter I EU s risikovurdering af eksisterende kemiske stoffer placeres det undersøgte stof i en af tre gruppe, der afspejler graden af bekymring ved brug af stoffet og behovet for yderligere information før begrænsning af risikoen ved brug af stoffet. De tre grupper er således: 1) Behov for yderligere information og/eller test. 2) I øjeblikket ikke behov for yderligere information og/eller test samt intet umiddelbart behov for begrænsning af risici ved stoffet. 3) Behov for begrænsning af risici. Af disse 7 kemiske stof(-grupper) vurderes 1-bromopropan og 2-(2- methoxyethoxy)ethanol til at have så alvorlige mulige effekter, at brugen af dem i forbindelse med maling-/lakfjernere må frarådes. For resten af de kemiske stoffer og de mekaniske metoder slibning, højtryksspuling og mikrobølger vurderes det, at de kan give anledning til effekter, som kræver, at der skaffes yderligere information gennem yderligere tests, før det kan afgøres om de ud fra miljø- og 10

sundhedsvurderinger kan anbefales eller ej. Disse data skal anvendes til at gennemføre en egentlig risikovurdering af 1-bromopropan og 2-(2- methoxyethoxy)ethanol samt undersøgelser af eksponeringsforholdene ved slibning og højtryksspuling samt eksponeringen for bly ved uhensigtsmæssig brug af mikrobølger. Hensigtsmæssig brug af følgende processer anses udfra denne undersøgelse i øjeblikket ikke at give anledning til behov for information med henblik på yderlig regulering: Afbrænding/opvarmning Fugt-behandling Sandblæsning Elektrolyse Pyrolyse 0HUHDWO VH Ønsker man yderligere oplysninger om dichlormethan kan Massestrømsanalysen for chlorerede opløsningsmidler - Miljøprojekt 392, 1998 - udarbejdet af Jacob Maag med fordel læses. 11

English summary 0HQX %DFNJURXQGDQGREMHFWLYH It is a myth that methylene chloride is the quickest way to remove paint or lacquer. It is possible to use other less dangerous and less expensive methods. The most dominant use of methylene chloride in Denmark is in connection with paint stripping. In continuation of a voluntary agreement between the paint industry and the Danish EPA it is possible to see an automatic substitution of methylene chloride, but the substance is still a part of chemical paint strippers. The objective of this project has been to render visible the possibilities for and impel the substitution of methylene chloride with - in relation to health and environment - less problematic substances or mechanical processes for paint stripping. The report shall be the background for popular information to private and professional users of paint stripping. 7KHLQYHVWLJDWLRQ This project has been conducted in the following 3 phases: 1) Survey of the technical possibilities of substitution 2) Assessment of these possibilities concerning health and environment 3) Economical assessment of these possibilities. Based on these assessments the most appropriate substitutes are appointed. The survey of technical possibilities of substitution has been conducted in close co-operation with the Danish Products Register and through contacts to several enterprises with interest in paint stripping. The environmental and health assessment has been conducted as an overall interpretation of the guidelines from EU concerning risk assessment of chemical substances. The structure in the assessment is built on a consensus in the project steering committee. By conducting the assessment at this level it is possible to compare the mechanical and chemical paint stripping in a decent way. The economical assessment is based on an estimate of how the different methods will be used, if the methylene chloride is substituted 100%. Based on a calculation of the costs in connection with the substitution, an estimate has been made to show how extensive a tax methylene chloride should have to ensure a complete substitution. &RQFOXVLRQ The assessments lead to the following conclusions: If the paint is fixed on the surface removal is often unnecessary. For the majority of the different types of paint stripping it is possible to use chemical products with sufficient efficiency. 12

None of the investigated methods for removal of paint and lacquer have the same severe impact on both health and environment as methylene chloride. There are chemical substitutes for methylene chloride with less impact on health and environment. The investigated mechanical methods are connected with negative impacts on health, but by appropriate use of protective equipment application of the methods will represent an improvement of the impact on health. In connection with impact on the environment it can be concluded that inappropriate use can lead to more severe impact than the use of methylene chloride products. Appropriate use will enrich the impact on both environment and health in connection with paint stripping compared to the use of methylene chloride. It seems that the use of the chemical substitutes instead of the mechanical methods will improve environment and health conditions in connection with paint stripping. The paint stripping branch assumes that different combinations of mechanical and chemical methods for removal of paints will be able to substitute the use of methylene chloride 100%. The total costs of a 100% substitution of methylene chloride in Denmark by application of different combinations of chemical and mechanical methods for removal of paints is estimated to be 4-17 million DKK. A tax on approx. 30-35 DKK per kg methylene chloride will ensure a substitution of this substance in paint strippers close to 100% in the industry - in connection with private use the tax has to be much higher and may bee connected to a ban of the use of methylene chloride in paint strippers for private use for the promotion of substitution. 5HVXOWV The following chemical substances have been identified as possible substitutes for methylene chloride in paint strippers: 1DPH &$6QR &ODVVLILFDWLRQ 2-(2-Butoxyethoxy) ethanol [DEGBE] 112-34-5 Xi; R36 2-(2-Methoxyethoxy) ethanol [DEGME] 111-77-3 Xn;R63* 1-Bromopropane 106-94-5 R10, Xn-;R20 Dipropylene glycol dimethylether 34590-94-8 Insufficient data N-Methyl-2-pyrrolidone 872-50-4 Xi;R36/38 Mixture of estres in e.g. vegetable oils E.g. 106-65-0, 1119-40-0 or 627-93-0 - NaOH and KOH 1310-73-2 and 1310-58-3 C; R35 * The assessment of the suppliers The potential effects of 1-bromopropane and 2-(2-Methoxyethoxy)ethanol on mainly the health are so serious that it cannot be recommended to base the development of paint strippers on these substances. 13

14 As regards the rest of the chemical substances and the mechanical methods, it is necessary to collect more information before a possible recommendation can be made.

1. Indledning %DJJUXQG Mange maling- og lakfjernere er i dag baseret på aktivstoffer som dichlormethan og andre opløsningsmidler, der anses for uønskede udfra sundhedsmæssige og/eller miljømæssige hensyn. I 1989 indgik Miljøstyrelsen en frivillig aftale med Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri (FDLF) om begrænsning af forbruget af opløsningsmiddelholdige produkter inden for områderne malingfjernere, kontaktlime, loft- og vægmalinger samt gulvlakker. Forbruget af disse produkter i perioden 1989-92 har i denne forbindelse været overvåget og har udviklet sig tilfredsstillende, således at yderligere regulering af forbruget ikke har været nødvendigt. FDLF har på baggrund af dette internt besluttet at stoppe importen af maling-/lakfjernere med dichlormethan. Af en netop afsluttet massetrømsanalyse for dichlormethan mv. (Maag, 1998) fremgår det, at ca. 20 % af dichlormethanforbruget eller ca. 100 tons/år går til maling- og lakfjernere. Størsteparten af det øvrige forbrug går til forskellige industrielle formål. Maling- og lakfjernere er den dominerende anvendelse med hensyn til eksponering af almindelige forbrugere med dichlormethan. Dichlormethan er mistænkt for at være kræftfremkaldende og derfor medtaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Der er således behov for at kunne anvise alternativer til dichlormethan i maling- /lakfjernere. I Frankrig må maling-/lakfjernere, der indeholder mere end 0,5% dichlormethan, ikke sælges til privat brug. Til erhvervsmæssig brug må der stadig anvendes maling-/lakfjernere, der indeholder dichlormethan. Som aktivstof i maling- og lakfjernere er dichlormethan fordelagtig ved at være hurtigtvirkende og effektiv over for et bredt udvalg af de almindelige lakker og malinger. Der findes andre kemiske maling- og lakfjernere i handelen. Disse er ofte baseret på N-methyl-pyrrolidon i kombination med andre opløsningsmidler såsom ketoner (acetone) og estre (amylacetat) samt gamma-butyrolacton. Herudover findes alkaliske lakfjernere og lakfjernere baseret på vegetabilske olier. Hertil kommer traditionelle metoder som f.eks. afbrænding, slibning og sandblæsning. Inden for grafittifjernere anvendes der aktivstoffer, der med stor sandsynlighed kan anvendes til fjernelse af traditionel maling/lak - relevante stoffer er samlet i bilag 5, der således er en inspirationskilde for produktudviklere Sammensætningen af maling-/lakprodukterne varierer således, og flere af de indgående stoffer er på listen over uønskede stoffer. 15

3URMHNWHWVIRUPnO Projektets formål er at afklare, i hvilket omfang dichlormethan og andre miljø- eller sundhedsskadelige stoffer i maling- og lakfjernere kan erstattes med mindre miljø- og sundhedsbelastende stoffer eller af andre ikke kemiske metoder til fjernelse af maling/lak. Projektet formål er tillige at vurdere de tekniske og økonomiske konsekvenser af en sådan substitution. Projektet skal desuden danne baggrund for en formidling af de miljø- og sundhedsmæssigt bedste maling-/lakfjernere til såvel producenter, importører og brugere (professionelle og private) af maling-/lakfjernere. 0HWRGH Med udgangspunktet i massestrømsanalysen for chlorerede opløsningsmidler (Maag, 1998) er der gennemført en overordnet kortlægning af mulige kemiske aktivstoffer og metoder til fjernelse af maling/lak. Denne kortlægning er gennemført via kontakter til markedsaktører suppleret med en søgning i det danske produktregister, der er et fælles register for Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen, I produktregistret er indhentet data vedrørende registrerede forbrugsmængder og anvendelsesområder for maling-/lakfjernere. Produktoplysninger i registret indsamles i forbindelse med lovhjemlede anmeldeordninger til Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen samt i forbindelse med forskellige kortlægningsundersøgelser og frivillige anmeldelser. For obligatorisk anmeldte produkter har anmelderen ifølge lovgivningen pligt til at meddele registret ændringer i de registrerede oplysninger. Registrets erfaringer viser dog, at ikke alle anmeldere overholder denne ajourføringspligt. Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet har derfor i forbindelse med denne undersøgelse ajourført oplysningerne for maling- /lakfjerner og graffitifjernere ved henvendelse til de enkelte anmeldere. Oplysningerne i produktregistret skal behandles med fortrolighed, således at disse ikke kan føres tilbage til den enkelte anmelder. Det betyder, at oplysninger om stoffer, der indgår i to eller et produkt, kun må offentliggøres, hvis de fremgår af produktets datablad/brugsanvisning. I forbindelse med oplysningerne i produktregistret er det vigtigt at betone, at disse kun dækker de kemiske stoffer/produkter, der ud fra farebegrebene hos enten Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen er omfattet af krav om anmeldelse. Inden for graffitifjernere er de fleste produkter ikke omfattet af krav om registrering, hvilket er klart mindre omfattende hos de egentlige maling-/lakfjernere, men det kan ikke udelukkes, at der anvendes maling- /lakfjerner, der ikke er registrerede i produktregistret. De mest oplagte stoffer og processer er underkastet en kvalitativ risikovurdering med udgangspunktet i EU-kommissionens direktiv om risikovurdering af farlige stoffer (93/67/EØF). Risikovurderingen suppleres af en økonomisk vurdering af de kemiske og mekaniske metoder, der vurderes som teknisk mulige. Resultaterne af risikovurderingen og den økonomiske vurdering sammenfattes i en oplistning af mulige alternativer til dichlormethan til fjernelse af maling/lak i de mest betydende situationer. 16

Rapporten er udarbejdet af COWI, Rådgivende Ingeniører ved: Anette Gudum Kirsten Majgaard Erik Hansen Sven Havelund. 6W\UHJUXSSH Projektets styregruppe har været: Christian Poll (formand), Miljøstyrelsen Mogens Kragh Hansen, MALER BST Mogens Pedersen, Malerforbundet Vibeke Plambeck, Foreningen af danske lak- og farveindustrier Erling Albrectsen, Forbrugerstyrelsen Ulla Lucht Møller, Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet Sven Havelund, COWI Erik Hansen, COWI. / VHYHMOHGQLQJ 5HIHUHQFHUQH I det følgende anvendes et referencesystem, der markeres med (...,...) og som er skrevet helt ud i referencelisten. Placeres (...,.) før et punktum dækker referenceoplysningen i den pågældende sætning. Er (...) placeret efter et punktum, dækker den hele det foregående afsnit. En stor del af datagrundlaget er indhentet via personlige kontakter til markedsaktører, der ikke ønsker, at deres data kan relateres til deres virksomhed. Der er derfor til disse oplysninger benyttet et skjult referencesystem, der kan aktiveres med henblik på at verificere oplysninger. %HVNULYHOVHDIGHHQNHOWHNDSLWOHU De enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. For at opnå et overordnet overblik kan kapitlerne med fordel læses sammenhængende DSLWHO Dette kapitel definerer begrebet maling-/lakfjernere og illustrerer den kemiske baggrund for fjernelse af maling/lak. Kapitlet kan således sammen med kapitel 6 og bilagene 1, 2 og 5 inspirere til, hvordan substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere kan gennemføres. DSLWHO DSLWHO I kapitel 5 beskrives forbruget af kemiske maling-/lakfjerner med fokus på udviklingen i denne i de senere år. Udviklingstendenser i forbruget anskueliggøres ligeledes. Kapitel 6 supplerer kapitel 4 med kortlægning af alternative metoder til 17

kemisk fjernelse af maling/lak. De kemiske og mekaniske alternativer til dichlormethan beskrives. DSLWHO Miljø og sundhedsvurderingen af de alternative mekaniske og kemiske fjernelsesmetoder er samlet i kapitel 7. Udgangspunktet for vurderingerne er EU's koncept for risikovurdering af kemikalier (TGD). TGD anvendes kvalitativt på begge typer af fjernelsesmetoder. På denne måde kan de miljø og sundhedsmæssige profiler af de mekaniske og kemiske fjernelsesmetoder på et overordnet niveau sammenlignes. De alternative mekaniske metoder underkastes en kvalitativ vurdering af deres mulige påvirkninger af sundhed og miljø. De alternative kemiske metoders aktivstoffer underkastes den samme kvalitative vurdering suppleret med en mere kvantitativ vurdering efter følgende struktur: Øvrige anvendelser, regulering, skæbne, økotoksikologiske data, miljøvurdering, eksponering af mennesker, toksikologiske data, sundhedsvurdering. Miljø- og sundhedsvurderingen af hver enkel stof kan læses uafhængigt af hinanden. Der forekommer derfor en del gentagelser, der ved vurdering af et enkel stof er nødvendig. Den miljø- og sundhedsmæssige mest hensigtsmæssige brug af de mekaniske metoder beskrives ligeledes. Vurderingen sammenfattes til sidst i kapitlet, hvor de enkelte metoder ud fra en kvalitativ vurdering placeres i en af TGD's tre grupper, der afspejler behovet for yderligere information, inden brugen af stofferne/metoderne reguleres yderligere. DSLWHO Med baggrund i de tidligere kapitler opstilles i dette kapitel et scenarium for, hvordan brugen af dichlormethan til fjernelses af maling/lak teknisk set kan substitueres 100% af metoder, der udfra en miljø- og sundhedsvurdering kan accepteres. Med udgangspunkt i dette scenarium gennemføres en økonomisk vurdering af konsekvenserne af en komplet substitution af dichlormethan i maling- /lakfjernere. Omkostningerne ved substitution af dichlormethan til fjernelse af maling/lak i relevante situationer er beregnet. Disse beregninger er samlet til i en vurdering af de samlede omkostninger. Kapitlet afsluttes med en estimering af størrelsen af en afgift, der vil kunne drive udviklingen mod en total substitution af dichlormethan til fjernelse af maling/lak. DSLWHO 2UGOLVWH RQWDNWHGH P\QGLJKHGHU RUJDQLVDWLRQHURJ YLUNVRPKHGHU På baggrund af de tidligere kapitler samles i kapitel 9 de konklusioner, som projektet giver anledning til. Udvalgte fagudtryk og forkortelser er samlet og forklaret i rapportens ordliste De kontaktede myndigheder, organisationer og virksomheder er oplistet efter ordlisten. 18

5HIHUHQFHU Rapporten afsluttes med en oplistning af de referencer, der er anvendt i rapportens tekst. 19

2. Kemiske maling-/lakfjernere 'HILQLWLRQDINHPLVNHPDOLQJODNIMHUQHUH I det følgende anvendes definitionen af maling-/lakfjernere fra Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet (PD). Definitionen lyder som følger: 0DOLQJODNIMHUQHUHHUSURGXNWHUGHUEHQ\WWHVWLOIMHUQHOVHDIXGK UGHW PDOLQJRJLNNHWLODIYDVNQLQJIMHUQHOVHDIPDOLQJSOHWWHUHOOHUSHQVHOYDVN Definitionen omfatter således heller LNNH graffitifjernere, der i dette projekt er behandlet selvstændigt udfra selvstændige søgninger i produktregistret og indgår således selvstændigt i dette projekts mængdeopgørelser. Årsagen til at de er behandlet skyldes, at recepterne for graffitifjernerne indeholder stoffer, der vurderes at kunne anvendes i forbindelse med udvikling af maling-/lakfjernere uden dichlormethan. I bilag 5 er der således til inspiration for produktudviklere oplistet en række stoffer, der indgår i registrerede graffitifjernere. Det skal i denne forbindelse betones, at langt de fleste graffitifjernere ikke er omfattet af registreringspligt og stofferne heri er således ikke nødvendigvis omfattet af bilag 5. Det skal ligeledes betones at der er en glidende overgang mellem opløsningsmidler og maling-/lakfjernere, og det må derfor antages, at nogle maling/lakfjernere er registreret som opløsningsmidler hos PD. HPLVNEDJJUXQGIRUIMHUQHOVHDIPDOLQJODN Der eksisterer mange teorier om de kemiske mekanismer bag fjernelse af maling/lak. Det har været fremført, at aktivstofferne i maling-/lakfjernere tager del i en kemisk nedbrydning af maling/lak og derved omdannes under reaktionen. Der eksisterer imidlertid ikke tilstrækkelig dokumentation for denne teori. Erfaringsmæssigt spiller opløselighedsparametre en central rolle ved valg af et passende aktivstof til fjernelse af en bestemt type maling/lak med en velkendt binder. Den udokumenterede teori i denne forbindelse er, at aktivstoffet muligvis reagerer med binderen i malingen/lakken, hvorved selve malingen kvælder (svulmer op). Normalt vil aktivstoffet ikke blive omdannet under processen, hvilket især gælder for dichlormethan, men hvorvidt alternative aktivstoffer som diestre af syrer omdannes ved processen er uafklaret. Om der er tale om en kemisk reaktion kan diskuteres, idet der ikke altid er tale om etablering eller nedbrydning af egentlige kemiske bindinger. Til tider er der tale om etablering, til andre tider nedbrydning af bindinger, der ikke klart kan defineres som kemiske, men som en form for blødgøring, der i branchen betegnes som kvældning. (Wallström, 1998). For at dæmpe afdampningen og for at øge virkningstiden produceres de fleste maling-/lakfjernere som pastaer. 20

Den klassiske kemiske fjernelse af maling/lak inddeles sædvanligvis i 2 forskellige typer. %DVLVNIMHUQHOVH Den første type er er en egentlig kemisk reaktion, hvor basers evne til at angribe malingens esterbindinger udnyttes. Denne proces er illustreret i nedenstående reaktionsligning. R O C OR Ester + OH R C OR Base O OH R Anion C O O + R OH Alkohol Ved reaktionen ødelægges malingens polymerstruktur, og den kan herefter skrabes af. Der er således tale om en egentlig kemisk omdannelse. Y OGQLQJ Den anden type kemisk fjernelse er ikke en egentlig kemisk reaktion men en blødgøring, hvor aktivstofferne i maling-/lak-fjernerne fungerer som blødgørere, hvilket vil sige, at de optræder som inerte stoffer, der etablerer en fysisk og ikke en kemisk binding til polymeren, der herved får et større volumen (Wallström, 1998). Det synlige resultat af processen er, at malingen kvælder (svulmer op) og kan herefter skrabes af. De indgående stoffer bliver således ikke omdannet. Spektret af malingstyper er meget bredt. Til de forskellig malinger anvendes opløsningsmidler med en effektivitet, der er optimal til den pågældende maling. Effektiviteten kan reguleres med temperaturen og ved tilsætning af en række stoffer med forskellige kemiske funktioner. Der kan i denne forbindelse f.eks. være tale om aktivatorer, befugtningsmidler, fordampningshæmmere, korrosionshæmmere og/eller fortykningsmidler. (Ullmann, 1998). Kemisk fjernelse af maling/lak har en række tekniske fordele, idet denne fjernelsesmetode kan anvendes til stort set alle typer maling på alle typer geometriske former af overflader og varmefølsomme overflader. Af tekniske ulemper kan især fremhæves den relativt lange virkningstids og eventuelle påvirkning af emnets overflade. (Ullmann, 1998). Generelt er virkningstiden i praksis for maling-/lakfjernere med lavt kogepunkt baseret på f.eks. dichlormethan ca. 10 min. Tilsvarende er virkningstiden for erstatningsstoffer med højere kogepunkt 1-1,5 timer for en-komponent malinger og 6-7 timer for to-komponent malinger. (Bøgeholm,1998) /1/. I laboratorietest opnås kortere virkningstider (se tabel 4.3). 21

7UDGLWLRQHOJUXSSHULQJ DINHPLVNHPDOLQJ ODNIMHUQHUH Metoderne til kemisk fjernelse af maling/lak uden brug af dichlormethan er traditionelt blevet inddelt på følgende måde: 1) Varme alkaliske bade. 2) Neutrale maling-/lakfjernere. 3) Sure maling-/lakfjernere. (Ullmann, 1998). 8GYLNOLQJVWHQGHQVHU Udviklingen af nye kemiske maling-/lakfjernere foregår især indenfor gruppe 2. Alle nye formuleringer, som har været tilgængelige for dette projekt, vil kunne kategoriseres i gruppe 2. I det følgende er der således sat fokus på denne gruppe. 22

3. Forbrug af kemiske maling-/lakfjernere i Danmark )RUEUXJDINHPLVNHPDOLQJODNIMHUQHUHL'DQPDUN Forbruget af maling-/lakfjernere i Danmark kan kun anslås med stor usikkerhed. Dette hænger bl.a. sammen med, at der en glidende overgang mellem opløsningsmidler og maling-/lakfjernere, således at maling/lakfjernere også kan være registreret som opløsningsmidler. Omvendt gælder, at produkter, som bliver registreret som maling- /lakfjernere ofte anvendes til andre funktioner, som f.eks. natriumhydroxid, der ofte anvendes til afrensning/rengøring. 6DPOHWIRUEUXJ Det samlede forbrug i slutningen af 1990 erne skal her estimeres til 100-200 tons pr. år. Dette estimat bygger på følgende overvejelser: I 1995 blev mængden af dichlormethan i maling-/lakfjernere af markedsaktører vurderet til at udgøre 110 tons/år (Maag, 1998). Mængden er givetvis mindre i dag, men som et konservativt estimat baseres de økonomiske beregninger i dette projekt på den antagelse, at det årlige forbrug af dichlormethan i maling-/lakfjerner vedblivende udgør ca. 110 tons. Hertil kommer forbruget af andre typer maling-/lakfjernere. Dette forbrug vurderes af primære producenter, der ikke leverer direkte til brugere, som stigende og er på et niveau på ikke under 250 tons/år. Dette forbrug omfatter dog udover egentlige maling-/lakfjernere også produkter til erhvervsmæssig fjernelse af graffiti samt afrensning af metalemner i den grafiske branche og i jern og metalindustrien. Baseret på oplysninger fra producenterne skønnes at forbruget til fjernelse af maling/lak og graffiti i alt udgør 100-150 tons, hvilket er i overensstemmelse med, at markedsaktører i dag anslår forbruget til fjernelse af graffiti til 10-50 tons. Dette kan igen sammenholdes med, at PD sidst i 1998 efter opdatering af de indberettede oplysninger har opgjort det samlede salg af registrerede maling-/lakfjernere i Danmark til ca. 160 tons pr. år. Det skal i denne forbindelse betones, at dette tal kun dækker de registrerede produkter. Det vurderes, at der anvendes en mindre mængde ikke-registrringspligtige produkter og at der er en glidende overgang til graffitifjernere, hvoraf en del anvendes til at fjerne maling/lak. Markedsaktører anser omsætningen af graffitefjernere for stigende, men PD's data viser en nedgang i omsætningen. Årsagen til dette er, at størstedelen af graffitifjernerne ikke er omfattet af krav om registrering i produktregistret, der kun indeholder oplysning om stoffer/produkter, der udfra farebegreberne hos Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen opfattes som farlige. $QYHQGWHNHPLVNHVWRIIHU PD's opgørelse viser i øvrigt, at der p.t. er registreret 85 kemiske produkter af typen maling-/lakfjernere i det danske Produktregister. Disse kemiske produkter indeholder 65 forskellige kemiske stoffer, der ikke er omfattet af fortrolighedskrav. Lægges hertil de stoffer, som er omfattet af fortrolighed, bliver det samlede antal stoffer 168 i maling-/lakfjernere. 23

For at identificere de væsentligste aktivstoffer er der i registeret gennemført søgninger udfra de kriterier, at Det kemiske stof indgår i mere end 10 produkter Det kemiske stof er registreret i en samlet mængde på mere end 10 tons. Af hensyn til fortrolighed er der i produktregisterets søgninger dog kun medtaget kemiske stoffer, der indgår i mere end 3 kemiske produkter. Resultatet af søgningerne fremgår af tabel 3.1. Det bemærkes, at der i adskillige maling-/lakfjernere indgår flere aktivstoffer, selvom deres funktion kan være forskellig. I bilag 1 er typiske stoffer i registrerede maling-/lakfjernere listet efter deres CAS nummer. Tilsvarende beskriver bilag 5 typiske stoffer i registrerede graffitifjernere. I begge bilag er angivet, hvilke lister hos Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet stofferne optræder på. Det skal i den forbindelse betones at disse lister er dynamiske og må forventes at ændre indhold efterhånden som ny viden opstår. At et stof ikke er opført på en liste betyder således ikke, at det i fremtiden ikke vil blive det. Stofferne i bilag 1 er ikke i alle tilfælde direkte aktivstoffer i maling- /lakprodukter, men traditionelle ingredienser og er for de flestes vedkommende opført på en eller flere lister over stoffer, der opfattes som problematiske. 7DEHO 'HNHPLVNHVWRIIHUVRPLLGHWGDQVNHSURGXNWUHJLVWHULQGJLNLPHUH HQGPDOLQJODNIMHUQHUHHOOHULPHUHHQGWRQVLIOJ RQWRUHWIRU 3URGXNWGDWD$UEHMGVWLOV\QHW Navn CAS nr. Antal registrerede maling- /lakfjernere, der indeholder stoffet stk. Mængden af stoffet i de registrerede maling-/lakfjernere 1-Methyl-2-pyrrolidon 872-50-4 24 10-20 Dichlormethan 75-09-2 23 50-60 Methanol 67-56-1 16 1-2 Dimethyladipat 627-93-0 16 0-2 Dimethylsuccinat 106-65-0 16 0-2 Dimethylglutarat 1119-40-0 15 0-2 Paraffinvokser og carbonhydridvokser 8002-74-2 13 0-2 Kaliumhydroxid 1310-58-3 13 3-5 2-Hydroxypropylmethylcellulose 9004-65-3 12 0-2 Myresyre 64-18-6 11 1-2 Natriumhydroxid 1310-73-2 4 1-2 tons 24

Som det fremgår af tabel 3.1 er det dominerende aktivstof stadig dichlormethan, mens det næst mest anvendte er 1-Methyl-2-pyrrolidon. Der må dog sættes spørgsmålstegn ved, om f.eks. det registrerede forbrug af natriumhydroxid er dækkende for det faktiske forbrug og især forbruget til erhvervsmæssig anvendelse. )RUEUXJVP QVWHU Fordelingen af forbruget af maling-/lakfjernere mellem private og erhvervsmæssige formål kan kun skønnes med usikkerhed. De bedste oplysninger foreligger for produkter baseret på dichlormethan og beskrivelsen i det følgende vil af denne årsag især fokusere på dichlormethan. For dichlormethan er fordelingen anslået som angivet i tabel 3.2. Når privat og håndværksmæssig brug er slået sammen beror dette på, at det er vanskeligt at trække en klar grænse, idet både private og mindre håndværkere køber maling-/lakfjerner i byggemarkeder og farvehandlere. 'LFKORUPHWKDQSULYDWRJ KnQGY UNVP VVLJEUXJ De relevante produkter til privat og håndværksmæssig brug sælges i små mængder, typisk 1 liter eller derunder. Størstedelen af salget går ifølge leverandører til private via byggemarkeder og farvehandlere. Der sælges dog også en del til professionelle, typisk bygningsmalere og autolakerere. (Maag, 1998). Et enkelt af produkterne, der sælges i små mængder, er en væske, der påføres med spray, mens de øvrige er pasta-produkter, hvor dichlormethan er blandet med voks eller paraffiner. Pasta-konsistensen letter håndteringen af produktet ved brugen og forsinker fordampningen af dichlormethan, så den kan virke i længere tid på den lak eller maling, der skal fjernes. Lakfjerneren sprayes, henholdsvis smøres på, og virker et stykke tid, hvorefter den løsnede maling skrabes af med en spartel eller lignende. Det typiske indhold af dichlormethan ligger ifølge produktdatablade i intervallet 70-90 vægt-%. Af det angivne forbrug af maling-/lakfjernere med dichlormethan (32-47 tons, jf. 3.2) var en mængde svarende til ca. 5 tons dichlormethan produceret i Danmark, mens resten var importeret fra Tyskland og England. Produktionen i Danmark ophørte i 1996. I dag skønnes det, at 70-90% af salget går til private. 25

7DEHO )RUEUXJDIGLFKORUPHWKDQLPDOLQJRJODNIMHUQHUHLWRQVnU0DDJ 3URGXNWW\SH )RUEUXJÃDIÃGLFKORUPHWKDQÃPHG SURGXNWW\SHQÃLÃ Maling-/lakfjerner til privat og håndværksmæssig brug 32-47 Industriel maling-/lakfjerner 56-62 I alt 90-110 'LFKORUPHWKDQ LQGXVWULHOEUXJ De industrielle maling-/lakfjernere er letflydende. Ifølge (Maag, 1998) anvendes de især til rensning af udstyr til lakering, så som ophængningskroge og -kæder samt sprøjtepistoler. Derudover kan den anvendes til fjernelse af lak og maling på fejlsprøjtede emner m.m. Det lakerede emne nedsænkes i et kar med den dichlormethanholdige lakfjerner, indtil lakken har sluppet emnet helt. Ovenpå lakfjerneren ligger typisk et lag vand (5-10 cm), en såkaldt vandspærre, der nedsætter fordampningen af dichlormethan en del (dichlormethans massefylde er 1,33 kg/l, dvs. større end massefylden for vand). (Maag, 1998). Der sker trods vandspærren en vis fordampning af dichlormethan, ligesom noget også vil følge med de afrensede emner og lakrester op af badet og fordampe. Der efterfyldes derfor løbende med ny lakfjerner. Ifølge en leverandør har brugerne ikke destillationsanlæg til genvinding af dichlormethanen i restslammet. Sådanne anlæg angives at være for dyre i forhold til, hvad der kan spares af dichlormethan. Koncentrationen af dichlormethan i disse produkter anslås til gennemsnitligt at ligge i intervallet 70-95% ud fra produktdatablade og øvrige leverandøroplysninger (Maag, 1998). Af det angivne forbrug af maling- /lakfjernere (56-62 tons, jf. 3.2) blev en mængde svarende til 41-45 tons dichlormethan/år fremstillet i Danmark ud fra importeret dichlormethan. (Maag, 1998). $QGUHDNWLYVWRIIHU Enkelte leverandører af produkter baseret på diestre af syrer anslår salget af disse produkter til at fordele sig med 1/3 til private og 2/3 til professionelle, hvor de mest betydende vil være graffitifjernere og produkter til trykfarveindustrien, hvor diestre af syrer kan benyttes til rengøring af værktøjer. Leverandører af egentlige graffitifjernere udtrykker, at de sælger 100% til professionelle brugere. 26

2SO\VQLQJHUKRV 3URGXNWUHJLVWHUHW Ifølge Produktregisterets oplysninger om forbrug af maling-/lakfjernere fordelt på brancher efter Danmarks Statistiks NACE-koder er de vigtigste aftagere i prioriteret rækkefølge som følger: %UDQFKHQDYQ Malerforretninger Private husholdninger med ansat medhjælp Overfladebehandling af metal på kontraktbasis (lønarbejde) 1$&(NRGH FO454410 PO50000 J285100 Her må antages, at "Private husholdninger med ansat medhjælp" primært dækker over privat forbrug, idet PD ikke har nogen kode for privat forbrug alene. Til sammenligning finder det største forbrug af graffitifjernere i følge Produktregisteret sted hos brancherne: %UDQFKHQDYQ Almindelig rengøring Malerforretninger Specialiseret rengøring 1$&(NRGH KO747010 FO454410 KO747020 Udover at malerforretninger således generelt har en vigtig placering hvad angår salget af maling-/lakfjernere må konkluderes, at det ikke med sikkerhed er muligt at angive, hvor meget der aftages af private henholdsvis professionelle, bl.a. fordi malerforretninger sælger til begge kundegrupper. )RUEUXJVP QVWHU JHQHUHOYXUGHULQJ Som et bedste skøn baseret på den foreliggende viden skal vurderes, at forbruget af maling-/lakfjernere generelt fordeler sig med 1/3 til private og 2/3 til professionelle brugere. 8GYLNOLQJVWHQGHQVHU Den generelle tendens for kemiske maling-/fjernere er, at forbruget har været faldende gennem en årrække. Som eksempel kan peges på erfaringerne hos FDLF, hvor de største medlemmer af FDLF udtrykker, at der blandt deres medlemmer nu ikke er nogen betydende omsætning af maling-/lakfjernere. Enkelte har angivet en omsætning af disse produkter i hele Norden på 4-5 tons. Disse markedsaktører vurderer, at denne omsætning fordeler sig ligeligt mellem private og professionelle brugere. Som det fremgår af figur 1 er der sket en markant udvikling i salget fra medlemmer af FDLF, hvor de private forbrugere skønsmæssigt i starten af 1990'erne aftog noget nær hele salget fra medlemmer af FDLF. Figuren illustrerer således FDLF's indberetninger til Miljøstyrelsen af det årlige slag af visse opløsningsmidler til private forbrugere - et salg der i dag vurderes til at være nul. 27

)LJXU 8GYLNOLQJHQLVDOJHWDIPDOLQJODNIMHUQHUHEDVHUHWSnGLFKORUPHWKDQHOOHU WLOVYDUHQGHRSO VQLQJVPLGOHUIUDPHGOHPPHUDI)'/) Dette billede svarer til erfaringerne fra Produktregisteret i forbindelse med den opdatering af oplysningerne om registrerede mængder af kemiske maling-/lakfjernere, der er foretaget som led i dette projekt. Ved opdateringen blev der indhentet salgstal for 1997 for alle registrerede maling-/lakfjernere. Før opdateringen var der hos PD registreret 370 tons aktive maling- /lakfjernere - denne mængde blev ved opdateringen reduceret til ca. 160 tons. Hertil kommer et antal produkter, der ifølge PD er udgået af brug og således inaktive, svarende til en mængde på 458 tons. Siden 1995 har tendensen været, at en brugen af dichlormethan i bl.a. maling-/lakfjernere er delvist substitueret, mens brugen af kemiske maling- /lakfjernere vurderes at være uændret. Enkelte leverandører af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere til bl.a. autolakker supplerer oplysningerne i figur 1 med at betegne det nuværende marked som vigende og mindre end 40 tons i alt pr. år. Visse leverandører af dichlormethanholdige produkter har inden for de sidste 3 år helt stoppet salget af maling-/lakfjernere. Den industrielle anvendelse af kemiske maling-/lakfjernere til rensning af værktøjer som f.eks. kroge fra malekabiner er dog for nedadgående, idet dele af industrien nu fortrækker at foretage en del af denne rensning via pyrolyse og outsourcing af hele arbejdet med at fjerne maling/lak på især ophængningskroge. Det er imidlertid primært én virksomhed, der foretager pyrolyse i den vestlige del af Danmark, hvilket i dag giver visse praktiske begrænsninger for i hvilket omfang kemiske maling-/lakfjernere kan erstattes med denne proces. Markedet for dichlormethanfrie maling-/lakfjerner domineres i øjeblikket af produkter baseret på N-methyl-pyrrolidon, diestre af syrer og 2-(2- butoxyethoxy)ethanol, og N-methyl-pyrrolidon er generelt det kemiske alternativ, der er mest erfaring med til erstatning af dichlormethan i maling- /lakfjernere. 28

4. Substitutionsmuligheder I Danmark findes der industrielle lakfjerningsanstalter, der anvender dichlormethan-frie midler (Maag, 1998). I arbejdet med at udvikle nye metoder til at fjerne maling/lak arbejdes der ud fra flere principper såsom afbrænding/opvarmning, slibning, sandblæsning, alkaliske lakfjerene og lakfjernere baseret på andre opløsningsmidler end de chlorerede (bl.a. vegetabilske olier). I tabel 4.1 og de følgende afsnit beskrives kort hvilke metoder, der kan anvendes af private og industrien og på hvilke måder. 7DEHO 2YHUVLJWRYHUKYLONHPHWRGHUGHUNDQDQYHQGHVDISULYDWHSURIHVVLRQHOOH 0HWRGHW\SH 1DYQSnPHWRGHQ $QYHQGHOLJWLOSULYDW EUXJ $QYHQGHOLJWLO SURIHVVLRQHOWEUXJ Kemiske Varme alkaliske bade X Neutrale maling-/lakfjernere X X Sure maling-/lakfjernere * * Mekaniske Afbrænding X Pyrolyse Opvarmning f.eks. i bade eller med varmluftblæsere Fugt X X Slibning og afskrabning X X Sandblæsning Højtryksrensning herunder forebyggende overfladebehandling Elektrolyse Mikrobølger Ultralyd *: Har kun historisk interesse, idet der her er betydelig risiko for skader (ætsninger) på underlaget og på brugerne af produkterne. X X X X X X X X X 29