Bygherrenotat Mariagerfjord Spildevand a/s Mariagerfjord Renseanlæg Supplerende bemærkninger til økonomi, koter og lugtforhold m.v.
Rekvirent Mariagerfjord Spildevand a/s Østergade 22 9510 Arden Sven Hassing Telefon 97 11 36 26 E-mail svhas@mariagerfjord.dk Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 Postboks 77 8800 Viborg Telefon 87 28 11 00 E-mail oam@orbicon.dk Sag 223 08042 Projektleder Ole Aslak Mortensen Kvalitetssikring Niels Kjeldgaard Revisionsnr. 1 Godkendt af Udgivet Mariagerfjord Spildevand a/s Mariagerfjord Renseanlæg Supplerende bemærkninger til økonomi, koter og lugtforhold m.v. 1/12
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Forslag til alternativ placering af renseanlæg ved Pampas... 4 2.1 Bindinger og interesser... 4 2.2 Teknik og økonomi... 4 2.3 Mest miljø for pengene... 6 2.4 Konklusion... 7 3 Højdeforhold... 8 3.1 Problemstilling og diskussion... 8 3.2 Konklusion... 9 4 Lugtforhold... 10 4.1 Problemstilling og diskussion... 10 4.2 Konklusion... 10 5 Renseanlæggets indpasning i området... 11 6 Anbefaling... 12 2/12
1 Indledning I forbindelse med det seneste borgermøde vedr. idéoplægget om etablering af et nyt renseanlæg med tilhørende oplevelsescenter i Mariagerfjord Kommune, på Havbakkeskolen den 01.012.2010 01, blev der fra salen stillet nogle spørgsmål, som kræver supplerende svar. De pågældende spørgsmål/punkter drejer sig om følgende: Pampas Merudgifterne ved en placering her udspecificeres. Højdeforhold Arealet ved henholdsvis Pampas og Buddum beskrives. Lugtforhold Lugtkrav til det nye renseanlæg præciseres. Renseanlæggets indpasning i området Renseanlæggets visuelle forhold beskrives. Mariagerfjord Spildevand a/s har derfor anmodet sin bygherrerådgiver, Orbicon A/S, om at udarbejde et notat, som nærmere belyser disse emner. Det pointeres, at de bemærkninger, som fremkommer i notatet, ikke nødvendigvis er Mariagerfjord Kommunes holdning, men udelukkende den holdning, som Mariagerfjord Spildevand a/s har til de stillede spørgsmål vedr. etablering af det nye Mariagerfjord Renseanlæg. 3/12
2 Forslag til alternativ placering af renseanlæg ved Pampas I det af Mariagerfjord Kommune udarbejdede Notat om indsigelser og bemærkninger fra offentlighedsfasen til idéoplæg om nyt renseanlæg i Mariagerfjord Kommune, er der angivet en række forslag til alternativ placering af renseanlægget. Som bemærkning til disse forslag ønskede Mariagerfjord Kommune, at de alternative muligheder for placering af renseanlægget blev vurderet i forbindelse med den supplerende høring, der er baseret på et nyt idéoplæg med høringsperiode 19.01.2010 til 18.02.2010. 2.1 Bindinger og interesser I det af Orbicon A/S udarbejdede bygherrenotat Kommentarer til alternative placeringsmuligheder af 16.12.2009, er der angivet, at selve Måen er beliggende inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 område), hvor man ikke kan forvente at få tilladelse til placering af renseanlægget. Generelt kan Måen-området, uden for Natura 2000 området, inklusiv Pampasområdet karakteriseres som tilhørende gruppe 2, ud af 3 grupper, hvor de arealmæssige interesser og bindinger i nogen grad kan være kritiske for projektets gennemførelse, eller som der i nogen grad skal dispenseres eller kompenseres for, hvis disse interesser påvirkes af anlæggets drift eller anlægsarbejdet. Pampas ligger som en kile ind i fredskovsområdet ved Vester Lovnkær, og området er karakteriseret ved at være en del af et landskabeligt og naturmæssigt interesseområde. Det generelle karaktertræk for Måen-området er i øvrigt, at området består af intensivt dyrkede landbrugsarealer gennemskåret af afvandingskanaler. Endvidere ligger Måen-området lavt, stedvist under havniveau (kote 0), og ligger dermed i et område, der potentielt vil være udsat for oversvømmelser i forbindelse med fremtidige vandstandsstigninger. 2.2 Teknik og økonomi I det af Orbicon A/S udarbejdede bygherrenotat Kommentarer til alternative placeringsmuligheder af 16.12.2009 er det angivet, at de forøgede udgifter i forbindelse med en etablering af et nyt renseanlæg ved Pampas består af: 1. Grundvandssænkning (5,0 8,0 mio. kr.) 2. Hævning af det samlede renseanlæg (9,0 11,0 mio. kr.) 3. Øgede udgifter til etablering af udløbsledningen (10,0 mio. kr.) 4. Etablering af adgangsveje for tung trafik (7,0-9,0 mio. kr.) De angivne beløb er ekskl. moms. Ad 1 Grundvandssænkning Udgifter til grundvandssænkning i forbindelse med etablering af renseanlægget samt udløbsledningen (landledning) kan i det pågældende område hurtigt løbe op. I nærværende tilfælde er skønnet udgifter til dette i en størrelsesor- 4/12
den på ca. 2,0 mio. kr. Hertil vil der komme tilsvarende udgifter til grundvandssænkning og opdriftssikring i forbindelse med tilløbsledningen. Hvis denne ledning skal opdriftssikres i området fra Visborg mod Pampas (ca. 6,0 km), skønnes dette at kunne udføres for et beløb på 500-1000 kr. pr. meter ledning for en ø710 mm ledning. Det samlede beløb til grundvandssænkning og opdriftssikring af tilløbsledningen vil således kunne løbe op i en størrelsesorden på 3,0-6,0 mio. kr. Ad 2 Hævning af det samlede renseanlæg For at være fremtidssikret mod vandstandshævninger bør renseanlægget hæves med mindst 0,5 meter ud over kystinspektoratets anbefaling af en sokkelkote på mindst 1,65 i kystnærhedszoner. Det samme vil være tilfældet for tilog frakørselsvejene. Dette medfører at det samlede renseanlægsareal skal hæves med ca. 1,5 m i det pågældende område. Hvis 10 ha ud af det samlede disponerede areal på 17,5 ha ved Pampas skal hæves med ca. 1,5 m i gennemsnit vil arealet således skulle tilføres 150.000 m 3 fyldmateriale. Med en pris på ca. 60-75 kr. pr. m 3, vil den samlede pris hertil udgøre ca. 9,0 11,0 mio. kr. Ovenstående er blot et eksempel, som illustrerer, hvor meget fyldmateriale, der skal tilføres lokaliteten ved Pampas i et område, der er beliggende i en højde på 0,5-0,75 m over havniveau. Ad 3 Øgede udgifter til etablering af udløbsledningen Initiativgruppen anfører, at alle rørføringer til og fra renseanlægget så vidt muligt bør føres langs med fjordkanten eller alternativt langs med sejlrendens kant, samt at udløbets endelige placering ude i Kattegat skal ske efter nærmere undersøgelse af strømningsforholdene. I det pågældende område vil alt ledningsarbejde kræve grundvandssænkning, hvilket vil medføre øgede omkostninger til etablering af ledningen. Da havdybderne ved udmundingen af Mariagerfjord er væsentlig mindre end området længere mod nord, vil det forventeligt medføre, at udløbsledningen skal føres endnu længere ud i Kattegat. Det forventes, at ledningslængden til havs skal øges med ca. 1,0 km i forhold til området længere mod nord (Buddum-løsningen). Endvidere er initiativgruppens anførte tracé for landledningen langs med fjordkanten eller alternativt langs med sejlrendens noget længere det planlagte tracé ved Buddum, i alt ca. 2,5 km. Som alternativ til initiativgruppens forslag om at føre udløbsledning langs med fjordkanten eller langs med sejlrendens kant til Kattegat, kan landledningen gøres noget kortere ved at føre den nord om Helberskov. Dermed vil landledningen ved Pampasløsningen blive ca. 1,0 km kortere end den af initiativgruppens skitserede føringsvej. Det samlede ledningstracé ved en Pampasløsning bliver derfor ca. 2,0 km længere (1,0 km på land og 1,0 km til havs) i forhold til Buddum-løsningen. Merudgifterne til etablering af en længere udløbsledning skønnes at andrage ca. 10,0 mio. kr. 5/12
Ad 4 Etablering af adgangsveje for tung trafik Der vil være behov for at skulle ændre på de eksisterende adgangsforhold i form af bedre og bredere veje, som kan tage den tunge trafik til og fra renseanlægget samt trafikken fra de evt. besøgende til og fra det planlagte oplevelses- og læringscenter. Oplevelses- og læringscenter Indledningsvis gøres der opmærksom på, at adgangsforholdene til og fra renseanlægget med en placering på Pampas er uafhængige af et evt. oplevelsesog læringscenter. Når vi angiver, at der vil være behov for at skulle ændre på de eksisterende adgangsforhold i form af bredere veje, som kan tage den tunge trafik til og fra renseanlægget samt evt. trafik fra de besøgende til og fra det planlagte oplevelses- og læringscenter, så er udgifterne hertil udelukkende baseret på udgifter til etablering af vejanlæg i forbindelse med renseanlægget. Dette betyder, at der ikke er kalkuleret med midler til særlige adgangsveje til dette center. Renseanlæg Uanset om der etableres et oplevelses- og læringscenter eller ej, så vil der være behov for at skulle etablere en ny vej til brug for de tunge køretøjer, som skal til og fra renseanlægget i såvel byggeperioden som i perioden efter, at renseanlægget er blevet etableret og taget i brug. Her tænkes specielt på tankvognkørsel med slam fra bundfældningstanke i oplandet, levering af kemikalier, frakørsel af sand og ristestoffer m.v. Endvidere er det endnu ikke afgjort, hvilken slamhåndteringsløsning, der vil blive gjort brug af på renseanlægget, hvorfor daglig sættevognskørsel med afvandet slam fra renseanlægget kan komme på tale. Hvis der etableres biologisk slammineraliseringsanlæg, vil dette skulle tømmes ca. hvert 8. til 10. år, hvorved sættevognskørsel vil forekomme i tømningsperioden. Udgifterne til etablering af adgangsvejene (gøre vejene bredere samt forstærke disse) skønnes, med en enhedspris på ca. 1,5 mio. kr. pr. km, at andrage ca. 7,0 9,0 mio. kr. ved en skønnet vejlængde på 4,5-6,0 km (afhængig af, om der vælges en Visborg Pampas eller en Helberskov - Pampas løsning). 2.3 Mest miljø for pengene Fra forslag til spildevandsplan 2010-2021 citeres: Spildevandsplanens vision er at give mest miljø for pengene og samtidig sikre en god forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder samt sikre, at værdien af kommunens spildevandsanlæg (kloakanlæg, bygværker og renseanlæg) ikke forringes. Eksempelvis er der i forslag til spildevandsplan 2010-2021 angivet at der vedr. Hadsund by skal vurderes effekten af separatkloakering eller spildevandskloakering af ca. 66 ha nuværende fælleskloakområde. Dette vil overslagsmæssigt koste ca. 46 mio. kr. 6/12
Det videre arbejde med spildevandsplanlægningen vil vise, hvilke dele af disse områder, der skal prioriteres i spildevandsplanens planperiode. 2.4 Konklusion Arealmæssige bindinger og interesser Som redegjort for i afsnit 2.1 kan de arealmæssige interesser og bindinger i området ved Pampas i nogen grad være kritiske for projektets gennemførelse. Økonomi Indledningsvis præciseres, at de anførte ekstraomkostninger er uafhængige af, om der etableres et oplevelsescenter ved renseanlægget. Ved evt. etablering af et renseanlæg ved Pampas i stedet for området vest for Buddum vil der være øgede udgifter til: øget grundvandssænkning ved etablering af renseanlæg og udløbsledning hævning af det samlede renseanlæg Længere udløbsledning, herunder længere havledning etablering af adgangsveje for tung trafik Ovenstående forhold vurderes for Mariagerfjord Spildevand a/s at medføre samlede ekstraomkostninger i størrelsesorden 31,0-38,0 mio. kr. ekskl. moms i forhold til etablering af anlægget ved Buddum. Prisen er inkl. etablering af vejanlæg for tung trafik. De angivne ekstraomkostninger er overslagspriser, baseret på erfaringer fra tilsvarende anlægsarbejder, og de faktiske udgifter vil formentlig kunne variere, idet flere forhold spiller ind. Her kan f.eks. nævnes, at der kan være forskel i priserne på arealerhvervelse, ligesom evt. behov for pælefundering pga. jordbundsforholdene (blød bund) samt evt. skærpede myndighedskrav til udformning af bygværker, forsyningsledninger, vejanlæg m.v. har betydning for omkostningsniveauet. Mest miljø for pengene Umiddelbart vurderes, at en ekstraudgift til renseanlæggets placering ved Pampas i stedet for ved Buddum ikke bør prioriteres, idet der ved denne løsning ikke fås mest miljø for pengene. 7/12
3 Højdeforhold 3.1 Problemstilling og diskussion På borgermødet den 01.02.2010 blev der fra salen anført, at Mariagerfjord Spildevand a/s s argument for at etablere et renseanlæg vest for Buddum i stedet for på Pampas bl.a. skyldes koteforskellene (højdeforskellene). Her anfører Mariagerfjord Spildevand a/s, at området vest for Buddum ligger noget højere end området ved Pampas, mens tilhøreren i salen hævdede, at dette ikke er korrekt. I henhold til det kortgrundlag, som har været anvendt i forbindelse med screeningsfaserne er området vest for Buddum beliggende i en højde på ca. 2,5 m over havets overflade, mens området på Pampas er beliggende i ca. 0,5-0,75 m over havets overflade. Dette er illustreret i nedenstående kortudsnit af de pågældende områder. Højdeklasser 3,77 3,25 3 2,75 2,5 2,25 2 1,75 1,5 1,25 1 0,75 0,5 0-1,5 0 250 500 meters Højdekortudsnit for området ved Pampas 8/12
Højdeklasser 3,77 3,25 3 2,75 2,5 2,25 2 1,75 1,5 1,25 1 0,75 0,5 0-1,5 0 250 500 Meter Højdekortudsnit for området ved Buddum 3.2 Konklusion Det fremgår af de viste højdekortusnit, at der er en højdemæssig forskel på ca. 2,0 m mellem de 2 områder (Pampas og Buddum) ligesom det bemærkes, at, at Buddum ligger uden for landvindingsområdet. Det betyder, at placeringen af et nyt renseanlæg ved Buddum giver anderledes anlægstekniske forudsætninger end et renseanlæg placeret ved Pampas, hvor der bl.a. må påregnes betydelige ekstraudgifter til etablering af vejanlæg, hævning af anlægsområde og ledningsanlæg, jf. afsnit 2.3. Endvidere vil en placering af et nyt renseanlæg ved Buddum være at foretrække på grund af et minimum af interessekonflikter vedrørende miljø-, natur- og kulturforhold. 9/12
4 Lugtforhold 4.1 Problemstilling og diskussion På borgermødet den 01.02.2010 blev der fra salen efterlyst en garanti for, at det nye renseanlæg ikke lugter. Som bygherrerådgiver for Mariagerfjord Spildevand a/s har vi oplyst, at der ved udformningen af det nye renseanlæg vil blive lagt afgørende vægt på, at nærmiljøet (naboer) ikke påføres støj- og luftgener. Det er således vores erfaring, at et moderne renseanlæg baseret på gennemafprøvede processer ikke giver anledning til lugt for omgivelserne. Vi kan her henvise til flere referenceanlæg, der er beliggende bynært, og som ikke påfører nærliggende boligområder lugtgener. Dette sikres ved at holde fokus på en effektiv drift og samtidig udføre anlægget sådan, at der fra start tages særlig hånd om de punktkilder/processer, hvor der risiko for emission. Der vil blive stillet strenge krav om dette ved det kommende totalentrepriseudbud. Som eksempel kan nævnes, at der vil være fokus på at undgå lugtgener fra renseanlæggets forbehandlingsbygværk, hvor der fjernes ristestoffer, sand og fedt/flydestoffer. For at undgå gener vil relevante bygværker blive forsynet med overdækning, og fra lukkede bygværker/maskiner vil der blive etableret punktudsugning og luften blive renset i kulfilter eller tilsvarende, så lugten fjernes. Et andet fokuspunkt vil typisk være at slambehandlingen, og her vil der tilsvarende være mulighed for at etablere punktudsugning fra lukkede bygværker/rum, containere m.m. med henblik på efterfølgende luftrensning. Ved således at forebygge udslip af lugt er det vores er erfaring, at et veldrevet renseanlæg udover helt lokale gener i umiddelbar nærhed af de enkelte anlægsdele ikke lugter uden for hegnet. Vi garanterer, at der opstilles krav til foranstaltninger så renseanlægget ikke forårsager lugtgener fra de procesanlæg, hvor der lokalt kan tænkes at forekomme lugt (i forbindelse med f.eks. åbning af en dør eller et dæksel). 4.2 Konklusion Som det fremgår af afsnit 4.1, er det vores opfattelse, at det nye renseanlæg ikke vil medføre lugtgener for omgivelserne, idet der vil blive taget højde for dette ved indretningen og den efterfølgende drift af renseanlægget. For god ordens skyld kan anføres, at der rundt omkring i landet findes tilsvarende renseanlæg for så vidt angår størrelse eller endnu større renseanlæg i bymæssig bebyggelse, som ikke giver anledning til lugtgener. F.eks. kan nævnes Frederikshavn RA, Aalborg Øst og Vest RA, Åby -, Viby -, Egå og Marselisborg RA i Århus Kommune, Vejle og Horsens RA, Haderslev RA m.v. På Fyn kan nævnes Ejby Mølle RA i Odense, på Sjælland Lynetten, Advedøreværket og Damhusåens Renseanlæg. 10/12
5 Renseanlæggets indpasning i området Bliver renseanlæggets endelige placering ved Buddum, vil anlægget blive placeret under hensyntagen til naboerne og den forbikørende trafik. I udbudsmaterialet vil der blive stillet krav om at anlæggets bygninger og tankanlæg indpasses i landskabet så hensigtsmæssigt som muligt. Anlæggets arkitektoniske udformning vil indgå som en parameter ved valg af projekt. Evt. høje beholdere vil kunne ses på afstand. Renseanlægget forventes dog udformet, så det ikke syner mere end et større landbrug i området. Der forventes etableret beplantningsbælte om renseanlægget så snart jorden er til rådighed. Det vurderes at renseanlægget på ingen måde vil skæmme omgivelserne. 11/12
6 Anbefaling Placering af renseanlæg Efter endnu en gennemgang af det alternative forslag til placering af det nye Mariagerfjord Renseanlæg ved Pampas, mener vi forsat, at området vest for Buddum vil være bedst egnet for en mulig placering af et renseanlæg og evt. oplevelsescenter. Begrundelsen herfor er fortsat, at der her vil være de færreste interessekonflikter mht. miljø-, natur- og kulturforhold. Endvidere vil generne fra evt. støj og trafik være mindst mulige i netop dette område. Derudover gøres opmærksom på, at det rent anlægsteknisk vil være en fordel at vælge en placering ved Buddum, idet en alternativ placering ved Pampas må forventes at medføre ekstraudgifter i forbindelse med anlægsarbejdet. Lugtforhold Som redegjort for er det vores erfaring, at et moderne renseanlæg normalt ikke lugter. Ved det planlagte udbud af et nyt Mariagerfjord Renseanlæg vil der blive stillet krav om bl.a. punktudsugning og luftrensning i forbindelse med kritiske punktkilder, ligesom der ved den overordnede disponering af renseanlægget vil blive taget hensyn til de nærmeste naboer. Endelig kan vi henvise til referenceanlæg med bynær beliggenhed, hvor driften af renseanlæggene ikke giver gener for naboerne. Renseanlæggets indpasning i området Vi foreslår, at der i forbindelse med udbuddet af renseanlægget bliver indarbejdet de i afsnit 5 anførte retningslinier for indpasning af renseanlægget i området. 12/12