Plastic Change politiske mål for en effektiv indsats mod plastikforurening. Introduktion

Relaterede dokumenter
Plastic Change politiske mål for en effektiv indsats mod plastikforurening. Introduktion

Danmark fri for fossil plastik i 2050

Forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats mod plastforurening

Fælles anbefalinger vedr. plastik

Forekomst og analyser af plastik i fjorden

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Bæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem?

Agenda for Plaststrategien og jeres udbytte af plastgenanvendelse NoDig Infra Årsmøde i Fredericia 15. marts 2018

Simon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde

Forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats mod plastforurening

National plastikhandlingsplan Affaldsplan Engangsplastdirektivet Udvidet producentansvar

EU s plastikstrategi og Direktiv om engangsplastik

Hvad er cirkulær økonomi, og hvad er Plastindustriens politik på området? Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien

Plastik i fjorden - i miljø og spildevand

Tema 3.1 Henrik Beha Pedersen

Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer?

BILAG. til. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

Bilag 2 Baggrundsnotat vedrørende engangsservice af plast på Frederiksberg

Salling Group & Verdensmålene

Hvis vi lader stå til, vil der om bare ti år være et ton plastik for hver tre tons fisk i havet. Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change

PVC I DET DANSKE SAMFUND

Fredericia Kommune har indkøbsaftaler på følgende områder, hvor microplast kan indgå i produkterne:

Introduktion til plast-emnet. Henrik Wejdling, AffaldPlus Ressource Citys konference om Cirkulær Økonomi 24. Januar 2019

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0317/118. Ændringsforslag. Karl-Heinz Florenz for PPE-Gruppen

Sikker grund under fødderne

Fremtidens emballage i Danmark - Tendenser og regulering Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien

Mindre plastik - mere genbrug og genanvendelse

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt

Hvor kommer mikroplasten fra?

FREMTIDENS PRODUKTION

Overordnede rammer og politisk fokus for plastgenanvendelse Temamøde om plast, ARGO

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

GeoMix. Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect.

samarbejdet om at nedbringe plastikforurening og fremme en cirkulær plastikøkonomi

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PLASTIKHELTESKOLEN UNDERSØGELSER OG EKSPERIMENTER

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

En bæredygtig fremtid kræver god kemi

Plast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals

INPUT TIL EN NATIONAL PLASTHANDLINGSPLAN

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald

Konference: Vejen ud af plastproblemet? - den første danske handlingsplan for plast

Mikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder

Markedet for sekundær plast

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

Cirkulær Kemi selvfølgelig

HVEM ER PLASTIC CHANGE

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

Emballage- og plaststrategi

PLASTIKHELTESKOLEN. Teksthæfte

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Sammen kan vi skabe verdens mest bæredygtige emballage

Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?

Miljøstyrelsen er flyttet flytter love og regler med? Genanvend Biomasse 2019 Charlotte Moosdorf

Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø

(Det talte ord gælder)

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

PLASTIC CHANGE ÅRSBERETNING 2018

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes?

Genanvendelse af tagpap

vedtagelsen af nationale reduktionsmål for andre produkter samt udvidet producentansvar for en gruppe plastprodukter.

INDHOLD. og GRØN TEKNOLOGI STARTSKUDDET PÅ EN TRANSITION PRODUKTION OG FORBRUG AF ENGANG PLASTIK OG PLASTEM BALLAG E

MARINT AFFALD PLASTIK FACTS KÆRE SEJLER! PLASTIK. - Hver 3. sild i Storebælt har plastik i maven. - 39% af torsk i Nordsøen har plastik i maven

Plastindustrien i Danmark. Miljøpolitik2008

Orientering om arbejdet med at reducere udledningen af mikroplast

Cirkulær økonomi. - direktiver, strategier og affaldsplan. DAF Affaldsdage Anne Elizabeth Kamstrup Miljøstyrelsen

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?

Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi

Reducer forsuringen af havet. Gør fiskeriet bæredygtigt.

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi

RGS 90 A/S (Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990)

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Biogas i cirkulær økonomi

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO

Plastaffald - erfaringer fra København

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0123 Bilag 2 Offentligt

ressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus?

VIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE

Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie

Hvad gør vi ved affald?

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring

Afskaf affaldsafgiften

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Kapitel 2 Definitioner

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?

Transkript:

Plastic Change politiske mål for en effektiv indsats mod plastikforurening Introduktion FN skriver i sin 2016 rapport om udfordringen med plastikforurening 1 i miljøet, at den er a common concern for humankind. Samtidig slår FN fast, at der er nok information om plastiks skadelige effekter i miljøet til at påkalde sig forsigtighedsprincippet 2. I miljøstyrelsens rapport om kilder til plastikforurening skriver den danske Miljøstyrelse, at Kombinationen af fortsatte og måske stigende udslip, at stofferne bliver i miljøet i århundreder og over tid fragmenteres til mindre stykker, som kan have stigende effekter på miljøet, betyder at mikroplast-problematikken har elementer af en "tidsindstillet bombe", hvor effekterne af de udslip, der sker i dag, først ses om mange år, hvor effekterne kan være umulige at begrænse. Om det faktisk forholder sig sådan, ved vi endnu ikke. (Miljøstyrelsen 2015) 3 Plastik anvendes, ofte med stor fordel, overalt i det moderne samfund. Det kan derfor ikke undre at plastik også spredes til miljøet. Plastikforureningen har nu nået et foruroligende omfang. Plastic Change arbejder for en massiv indsats på alle niveauer for at ændre den nuværende, stigende tendens og sikre en nedgang i plastikforureningen af miljøet. Fordi store plaststykker over tid 4 nedbrydes til mikroplastik 5, vil skaderne fortsætte med at vokse selvom vi stoppede al plastikforurening i morgen. Nedbrydningen af plastikstykkerne i miljøet forstærker skaderne indtil plastik er helt nedbrudt om mange hundrede år. Dertil kommer, at der hvert år tabes milliarder af plastikpartikler i nano- til mikrostørrelse til miljøet enten ved slid af plastikmaterialer eller tab fra produktionen, fordi der er tilsat meget små stykker plastik i forbrugerprodukter eller fordi der er tilsat plastik i en proces som fx spildevandsrensning, der medfører udledninger til vandmiljøet og ofte til jordforurening gennem spredning af spildevandsslam på markerne. Fakta er, at plastikproduktionen er de seneste år steget fra 15 millioner tons i 1964 til 311 millioner tons i 2014. Denne forventes fordoblet i 2030 og firedoblet i 2050. Her vil vægten af plastik, med mindre vi sætter ind med blandt andet politisk regulering, overstige vægten af fisk i verdenshavene. Det estimeres at der i dag samlet er udledt 150 millioner tons til verdenshavene. På den baggrund 1 I denne politik dækker ordet plastik over syntetiske kemiske forbindelser fra de mindste polymerer til de største støbte plastprodukter. Plast kan indeholde kemikalier tilført ved produktionen som farvestoffer, stabilisatorer m.m. og være flydende eller i fast form. 2 http://www.unep.org/about/sgb/portals/50153/unea/marine%20plastic%20debris%20and%20microplastic%20tech nical%20report%20advance%20copy.pdf 3 http://www2.mst.dk/udgiv/publications/2015/10/978-87-93352-80-3.pdf 5 Mikroplastik defineres som plastikpartikler mindre end 5 mm. 1

konkluderer FN, at der er et moralsk argument for at vi ikke forurener havene yderligere med plastik 6 Plastikspildet er sket i skyggen af klimaforandringerne og rummer en del af svaret på disse. I dag anvendes 6% af al fossil olie i plastproduktionen, svarende til forbruget indenfor luftfarten. Når verdens lande gennemfører de på COP 21 aftalte tiltag til at reducere olieforbruget for at forebygge klimaforandringer, vil denne andel i 2050 være steget til 20% og 15% af det globale CO2 udslip 7. Fyrre år efter at det første globale genbrugssymbol blev udviklet genanvender vi kun 14% af den plast vi anvender til indpakning. Ved at udvikle internationale standarder for hvilke plasttyper der må sættes på markedet, så der kun findes genanvendelige typer og med en vision om at plastik aldrig bliver affald, kan vi tackle udfordringen med plast i miljøet. Indsats bør prioriteres Vores politik på området baserer sig på det grundlæggende princip om at der er et klart behov for at en fremtidig, cirkulær, bæredygtig plastik produktionscyklus, der kan minimere dannelsen af affald. Den tager blandt andet afsæt i EU's Affaldsrammedirektiv 2008/98/EC 8, der introducerer forureneren betaler princippet og det udvidede producentansvar. Indsatsen kan opsummeres i følgende hieraki: - Reduce (forbruget af råmaterialer) - Re-design (design produkter så de kan genbruges og genindvindes) - Remove (erstat engangsplastik hvor muligt) - Re-use (alternative anvendelser eller genanvendelse) - Recycle (genindvinding af plastik ) - Re-collect (opsamling og oprydning af plastik) - Recover (syntese af plastik for brændstof, udfasning af forbrænding for energiproduktion) Vigtige reguleringer En række internationale konventioner og reguleringer er udgangspunktet for denne Plastic Change politik på plastikforureningen af verdens have, herunder: 6 http://www.unep.org/about/sgb/portals/50153/unea/marine%20plastic%20debris%20and%20microplastic%20tech nical%20report%20advance%20copy.pdf 7 http://www3.weforum.org/docs/wef_the_new_plastics_economy.pdf 8 http://ec.europa.eu/environment/waste/framework/ 2

- FNs globale bæredygtighedsmål (SDG 2014) 9 - FNs Global Programme of Action 10 - FNs lov om regulering af verdens have 11 - IMOs regulering af affald fra skibe 12 - London konventionen om dumpning i havet 13 - FAOs Code of Conduct for ansvarligt fiskeri 14 - FNs konvention om biodiversitet 15 - FNs konvention om migration af arter 16 - Stockholm konventionen om regulering af svært nedbrydelige stoffer 17 - Basel konventionen om grænseoverskridende transport af affald mm 18 Plastic Change arbejder for En global skat på jomfruelige plastik materialer. Midlerne kanaliseres ind i fond der fremmer cirkeløkonomiske tiltag og materiale- og produktsubstitutioner. En global skat på alle plastik produkter der placeres på markedet. Produkterne inddriver et provenu og betragtningen er, at denne skat skal hjælpe med at implementere genindvindingsinfrastrukturer i alle lande så der ikke længere tabes plastik i affaldsleddet. Skatten skal hæve plastik affalds værdi, så der altid er motiv for at indsamle denne, eventuelt i form af et pantsystem på alle plastikprodukter. Sekundært skal skatten gøre det muligt at oprydde overalt hvor plastik er efterladt i naturen, fordi den ikke blev anset som ressource. Internationale standarder for hvilke plastiktyper der må placeres på verdens markedet, skal sikre at plastikken er genanvendelig. Udvikle globale standarder for tekstilproduktionen for at forebygge udslippet af syntetiske fibre til havmiljøet. 9 http://www.un.org/sustainabledevelopment/sustainable-development-goals/ 10 http://www.unep.org/gpa/gpml/gpml.asp 11 http://www.un.org/depts/los/convention_agreements/convention_overview_convention.htm 12 http://www.imo.org/en/ourwork/environment/pollutionprevention/garbage/pages/default.aspx 13 http://www.imo.org/en/ourwork/environment/lclp/pages/default.aspx 14 http://www.fao.org/fishery/code/en 15 https://www.cbd.int 16 http://www.cms.int/en/document/report-i-migratory-species-marine-debris-and-its-management-0 17 http://chm.pops.int/theconvention/overview/tabid/3351/default.aspx 18 http://www.basel.int/theconvention/overview/tabid/1271/default.aspx 3

Substitution med bionedbrydelige materialer hvor plastik ikke kan kontrolleres i slutfasen af produktets livscyklus. Blandt andet for at sikre at brugen af plastik produkter ikke rammer socialt skævt på markeder uden infrastruktur til opsamling af plastikaffald. Et totalt stop for lossepladser i en fremtidig bæredygtig økonomi med 100% re-cirkulering af de i produktionen anvendte materialer. Udfasning af forbrænding i en fremtidig økonomi med re-cirkulering af de i produktionen anvendte materialer. Et totalt stop for tilsætning af plastik til produkter, herunder plejeprodukter At Plastindustrien gennemfører målsætning om at alle plastproducenter, råvare og videreforarbejdning, ikke forurener med råvarer (pellets) i produktion, transport og videreforarbejdning. Plastindustriens egen-vurdering og inspektion af hvorvidt medlemsvirksomhederne lever op til Operation Clean Sweep afløses af ekstern uvildig kontrolfunktion. Nationalt arbejder Plastic Change for, at Danmark vedtager en egentlig plastik politik der regulerer denne i produktionen så der intet udledes til miljøet, forhindrer udslip til miljøet i form af emballage og og andet henkastet affald samt øger genanvendelsen i en fremtidig cirkulær økonomi Fastsætte reduktionsmål for plastpolymerer/nanoplastik, mikroplastik og makroplastik i miljøet og identificere de nødvendige virkemidler. Gennemføre forbud mod tilsætning af plastik til forbrugerprodukter. Gennemføre forbud mod anvendelse af plastik polymerer og mikroplastik i åbne processer og direkte i miljøet. Fastsætte udledningskrav til renseanlæg og industrielle udledninger, herunder Fastsætte særlige udledningsskrav til virksomheder, der producerer eller bearbejder plastik. Plastindustrien sætter mål om, at alle medlemsvirksomheder deltager i Operation Clean Sweep 19 19 https://opcleansweep.org 4

Der fastsættes på Operation Clean Sweep, uvildig vurdering af hvor vidt medlemsvirksomhederne lever op til kravet om 100% kontrol med råvarerne (pellets) samt støv og flager fra forarbejdning, i produktionen. Fastsætte miljøkvalitetskrav for antal mikroplastik og plastikpolymer partikler pr liter havvand, i sedimenter og i levende organismer (biota), fersk overfladevand og grundvand baseret på forsigtighedsprincippet. Fastsætte kvalitetskrav til spildevandsslam og jord for mikroplastik og plastikpolymerer (antal og vægt). Fastsættelse af krav til produkters afgivelse af mikroplastik og plastikpolymerer. Alle plastikprodukter genanvendes. Der langs kysterne, med kampagne og infrastruktur (skraldespande) sikres, at alle kan opsamle og deponere plastikˇ Der sikres volumen i genanvendelsessektoren og potentielle barrierer (forskellige standarder) i det nuværende, forskelligartede kommunale genindvindingssystem nedbrydes og det overvejes om det skal være en statslig funktion/standard. Al deponi af plastik ophører. Intet affald genereres i den fremtidige cirkeløkonomi. Plastikposer forbydes helt, alternativt sættes der pant på og alle poser inddrives. Sort plastik og andre ikke genanvendelige plastiktyper udfases. Danske Havne fritages for den affaldsafgift der i dag pålægges, når fiskerne og andre frivilligt indleverer plastik indsamlet til havs og på strandene. Overvågningsprogrammer får fastlagt det nuværende forureningsniveau, således at vi kan følge effekten af de tiltag der implementeres. Overvågningsprogrammer bør inddrage alle plaststørrelser og både vand- og luftmiljøet, samt fødevarer, særligt de marine organismer. At Danmark genoptager/styrker indsatsen i EU, FN og de regionale havmiljøkonventioner, herunder OSPAR, HELCOM. 5

Danmark bør på EU-niveau arbejde for: At få så høje overordnede reduktionsmål og mål for genanvendelse af affald som muligt, samt at fremme mere udstrakt brug af økonomiske instrumenter under den pågående revission af EU s affaldsdirektiver. At bidrage aktivt til indsats for at begrænse mængden af havaffald i forbindelse med gennemførelse af 2030-målene for bæredygtig udvikling. At bidrage til udviklingen af kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer på EU-nieavu, som vil pågå fra 2016 og fremefter. At bidrage til at analysere og foreslå mulige tiltag vedrørende samspillet mellem affalds-, produkt- og kemikalielovgivningen, herunder muligheder for at begrænse forekomsten af problematiske kemikalier og forbedre sporingen heraf i produkter. At bidrage til at sikre at en ambitiøs særskilt plastik-strategi på EU-niveau kan udvikles så hurtigt som muligt. Danmark arbejder for at ingen europæiske havne straffer erhverv til havs med afgifter på indleveret affald, da dette i dag betyder en udbredt praksis med at kaste affaldet i havet. At der ikke eksporteres plastikaffald til lande udenfor EU. I denne europæiske plastik-strategi skal Danmark arbejde for: At mængden af havaffald nedbringes væsentligt. At nedbringe mængeden af havaffald fra skibe. At EU får ambitiøse mål for genanvendelse af plastemballage. 6