Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO
|
|
|
- Mogens Hald
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening
3 De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto Forhandlingssituationen Målsætning og tidsplan for arbejdet i IMO Jeg vil komme ind på IMO s tekniske undersøgelse IMO s effektivitetsindeks Det konkrete arbejde i IMO s korrespondancegruppe, samt Rederiforeningens Miljøpolitik
4 IMO Studiet fra 2000 Marintek, Det Norske Veritas, Econ Centre for Economic Analysis og Carnegie Mellon University. Skibsfarten bidrog i 1996 med 1,8 % af verdens samlede CO 2 udledning. Tekniske og operationelle reduktionsmuligheder. Markedsbaserede reguleringsmetoder.
5 Samlet drivhusgas regnskab (World Resources Institute, Navigating the Numbers, 2005)
6 Fordeling i transportsektoren World Resources Institute, Navigating the Numbers, 2005)
7 Skibsfartens andel ca. 2 % 460 Mt CO 2. 1,1 % af alle drivhusgasser. 1,4 % af CO 2. 1,9 % af energirelateret CO 2. Udledning ved skibsbygning og fiskeri ikke medregnet. Data baseret på salg af bunkers.
8 Skibsfart mest CO 2 effektiv Flytter 90 % af verdenshandlen C02 g/t/km Air freight Truck Cargo ship 2,000-8,000 Dw t 8 3 Container ship 6,600 TEU Bulk carrier 80,000 Dw t
9 Teknisk optimering Alternative fremdriftsmidler. LNG. Biofuel. Vindkraft. Atomkraft. Effektivisering. Maskineri. Skrog og propeller. Større skibe.
10 Operationel optimering Ruteoptimering. Meteorologisk vejledning. Tilpasse hastigheden. Minimere tid i havn. Lastoptimering. Fylde skibet op. Samspil med resten af transportkæden.
11 Til at skrive bag øret Skibsfartens reduktionspotentiale er lille, og den forventede vækst i transportbehovet er stor. Brændstofudgifter udgør en stor del af skibsfartens udgifter, men transportudgiften er kun en lille del af varens pris. Brændstofudgifter har i årtier styret skibsfartens effektivisering, men ikke transportbehovet. Afhængigheden af fossilt brændstof vanskeliggør afkobling. Absolutte reduktioner er ikke inden for rækkevidde.
12 IMO s Arbejdsplan Metode til begrænsning eller reduktion. Indeks, der beskriver et skibs CO 2 effektivitet. Etablere en basislinje. Tekniske, operationelle og markedsbaserede metoder.
13 IMO s CO 2 indeks Forholdet mellem den mængde CO 2, som det enkelte skib har udledt på et år, og det transportarbejde, som det faktisk har udført. Transportarbejdet er den afstand, som nyttelasten transporteres. Lasten opgøres i tons, m 3, TEU, lanemeter antal biler eller antal passagerer.
14 IMO CO 2 Indeks Matematisk beskrivelse
15 IMO CO 2 Indeks - eksempel
16 Et alternativt CO 2 indeks? Forholdet mellem den mængde CO 2, som det enkelte skib udleder, og det transportarbejde, det udfører ved visse standard betingelser. F.eks. ved servicefart og design dybgang. Væsentligt mindre bureaukrati. Sætter fokus på det gode skib. Ganske som for biler, elpærer mv.
17 Miljøkomiteen beslutter i 2007 Studiet fra 2000 skal opdateres. Korrespondancegruppe skal fremkomme med konkrete forslag til tekniske, operationelle og markedsbaserede metoder.
18 Korrespondancegruppens 1. runde Generelle principper tæt på enighed
19 Korrespondancegruppens 1. runde Forslag om kvotehandel
20 Korrespondancegruppens 1. runde Forslag om brændstofafgift
21 Danmarks Rederiforenings miljøpolitik Målsætning At beskytte det ydre miljø ved at reducere miljøpåvirkningerne fra skibsfartsrelaterede aktiviteter og prioritere miljøhensyn. For et erhverv med en betydelig global position er det naturligt at tage ansvar for den omgivende verden. Danmarks Rederiforening vil arbejde for løsninger, der fremmer vækst og lige konkurrenceevne under hensyntagen til det globale miljø og den omgivende verden.
22 Danmarks Rederiforenings miljøpolitik Værdigrundlag Vi er fremsynede og innovative Vi anskuer miljøregulering i et holistisk perspektiv Vores horisont er international Vi har fokus på kvalitet Vi er ambitiøse og tager ansvar Vi er miljørigtige
23 Danmarks Rederiforenings Klimapolitik Eventuel regulering skal være international, flagneutral og sikre level playing field, således at klimaudflagning undgås, Metodefrihed skal være et grundlæggende element. Fokus på relative reduktionsmål med henblik på fortsat effektivisering af det enkelte skib. Tager afstand fra absolutte reduktionsmål, Bidrage aktivt til, at fremme processen i IMO med henblik på etablering af en saglig CO 2 - mærkning, som kan fastsættes en gang for alle under visse relevante standardbetingelser. Betænkelig ved regional regulering f.eks. i EU.
24
Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden
Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening
Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset
Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Baggrund Partnerskab ml. DI og EogS Lanceret september 2008 Formålet med web værktøjet Klimakompasset er at gøre det nemmere
Lovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!
! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt
Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter
Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter Lars Dagnæs, Transportens Innovationsnetværk Disposition Hvad er udfordringerne forbundet
Partnerskab for Renere Skibsfart
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for
Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport
Trafikdage på AUC 99 Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Af civilingeniør Hans Otto Holmegaard Kristensen Danmarks Rederiforening Energiforbrug og emissionsforhold
EU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet
Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet v/ Michael Vihlmann Jensen, Danske Maritime Emissionskonference 22. november 2011 1 Danske Maritime er en brancheorganisation for dansk forankrede
Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv. Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line
Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line Dagsorden: 1. Maersk Line s miljøprioriteter 2. Vores nybygningsprogram og Triple-E
Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen København den
DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen [email protected] København den 24.5.2013 Det Økologiske Råds høringssvar til: Kommissionens grønbog om en ramme for
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
klimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000
Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført
En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, [email protected] Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
DB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Green LNG Liquefied Bio Natural Gas in Hirtshals Value Chain in Small Scale LNG and Business ideas for the Industry. Gastekniske dage 2017
Green LNG Liquefied Bio Natural Gas in Hirtshals Value Chain in Small Scale LNG and Business ideas for the Industry HMN Naturgas A/S 29. maj 2017 Slide 1 Agenda 1. Hvor kom fra sidste år 2. Balancering
Havnenes rolle i transportudviklingen PETER BJERG OLESEN PH.D. STUDENT IN PORT LOGISTICS
1 Havnenes rolle i transportudviklingen PETER BJERG OLESEN PH.D. STUDENT IN PORT LOGISTICS Supply chain managment 2 Konkurrenceevne for forsyningskæden Enkelte virksomheder har svært ved at konkurrere
Vindkraft til Skibsfart
Vindkraft til Skibsfart Af fhv. overingeniør Erik Somer I over 2000 år har vindkraft været det dominerende fremdriftsmiddel for skibe, men i løbet af de sidste 200 år er fossile brændsler blevet den alt
MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK
Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering
Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. [email protected]. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20
Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen [email protected] Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
CEN/TC 320 Ny europæisk standard for opgørelse af emissioner. Hvad kommer den til at indeholde?
CEN/TC 320 Ny europæisk standard for opgørelse af emissioner. Hvad kommer den til at indeholde? CSR i Transport Miljøindsats og dokumentation 18. november 2010 Magnus Swahn, NTM Lars Dagnæs, Transportens
Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg
VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg Idéoplæg Oktober 2015 VVM-redegørelse Marts 2016 Sammenfattende redegørelse Juli 2016 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse 3 1.1 Indhold 3 1.2 Den videre
Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning
Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm
Coloplast. En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport. Page 1
Coloplast En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport Oluf Damsgaard Henriksen Climate Manager ([email protected]) Page 1 Agenda Kort om Coloplast Den røde tråd igennem Coloplasts fokus på
Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen
Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?
Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS
CO 2 reduktion hvorfor og hvordan? Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CBS-Climate Strategies for Business Oversigt Hvorfor? Hvordan? CBS Climate Strategies
Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden
Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service
Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF 05.10.15 Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1
Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF 05.10.15 Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1 Unifeeder Group Established in 1977 in Aarhus, Denmark Europe's largest and best connected feedering and shortsea
LNG til Danske Færger A/S
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG til Danske Færger A/S Status for færgerne på Langelandsbæltet Maj
Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet
Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre
CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014
CBS Maritime Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Overblik 20.000 studerende (3.100 internationale) 29 fuldtidsstudier (samt 17 linjer) 9 Executive master -programmer
Deres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-230811-11945 Dato: 24.08.2011
Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: [email protected] Sendt pr.
