NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

Relaterede dokumenter
De i sagen omhandlede parter må antages at have handlet i tillid til, at klagefristen på 4 uger var passeret, da byggeriet blev påbegyndt.

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd:

Dispensation fra Lokalplan 1.78 Bispehaven etape II, boligområde ved Hovensvej, Aabybro

Landzonetilladelse samt dispensation fra Lokalplan nr. 230 til udvidelse af boligarealet på Spergelvej 19, 9490 Pandrup.

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade København K Telefon: Telefax:

Landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til byggeri på Guldagervej 45, 9493 Saltum

AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om endeligt at vedtage Planstrategi

I lokalplanen for området, som ejendommen er beliggende i (lokalplan nr. 27 fra 1981) fastsættes i 3:

Landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til tilbygning af sommerhus

Begrundelse for afgørelsen Plan- og Miljøafdelingen har vurderet sagen ud fra en betragtning af lokalplanområdet som helhed.

Dispensation fra Lokalplan 151 ang. eksisterende læhegn på ejendommen matr. nr. 41f Hune By, Hune, beliggende Peder Nielsensvej 2, 9492 Blokhus.

Lokalplan 62 kan findes på kommunens hjemmeside jammerbugt.dk/lokalplaner

Dispensation fra Lokalplan 4.14 til opførelse af et anneks på Fløjlsanden 10, Gjøl, 9440 Aabybro.

1DF SLETTEGÅRD, HJORTDAL

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

Landzonetilladelse til opførelse af læskur på legeplads

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde.

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5).

Skyline Normansvej Randers NV

12. maj 2009 J.nr.: NKN ssc. Afgørelse i sagen om Furesø Kommunes afslag på dispensation til at opføre en udestue

Dispensation fra Lokalplan 37 ang. grundstørrelse på ejendommen matr. nr. 1AS Torup Strandhuse, V. Torup, beliggende Skovstien 10, 9690 Fjerritslev.

Dispensation fra Lokalplan 217 til solceller på ejendommene matr. nr. 7fu Klitterne, Ingstrup, beliggende Alexandravej 7, 9480 Løkken

Dispensation fra Lokalplan 4.03 ang. opførelse af drivhus på ejendommen matr. nr. 103C Gjøl By, Gjøl, beliggende Hammergårdsvej 8, 9440 Aabybro.

Carsten Klausen Rafns Alle Aalborg

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2.

Anlæggende placeres på to stativer i umiddelbar tilknytning til både de nuværende bygninger på Husmandsvej 28 og til det nye stuehus på ejendommen.

8-2. Forvaltningsret Sagens ramme ved administrativ rekurs. Aktindsigt. Vejledning om søgsmålsfrist

Afgørelse i sagen om opførelse af lagerhal ved Ilskov i Herning Kommune.

Bente Busk Søbakken 11 Rødding 8830 Tjele

Dispensation fra Lokalplan 2.11 til genopførelse af sommerhus på Gormsvej 23 i Blokhus.

Landzonetilladelse til byggeri

Afgørelse i sagen om HUR s VVM-afgørelse i forbindelse med en asfaltfabriks (Tarco A/S) forbliven i Roskilde Kommune.

Transkript:

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 8. december 2004 J.nr.: 03-33/200-0216 JP Afgørelse i sagen om klage over udpegning af areal nr. 11, i Helsingør Kommune, i regionplantillæg om akut udlæg af nye boligarealer Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har den 23. januar 2004 endeligt vedtaget regionplantillæg om akut udlæg af nye boligarealer. I regionplantillægget indgår som pkt. 11 et areal på ca. 9,2 ha i Kvistgård i Helsingør Kommune. Vedtagelsen af regionplantillægget er offentliggjort den 4. februar 2004. Fredensborg-Humlebæk Kommune har klaget til Naturklagenævnet ved brev af 3. marts 2004. Kommunens klage er registreret i Naturklagenævnets mail-system den 3. marts 2004 kl. 17.52 og indstemplet som modtaget den 4. marts 2004. Brevet er endvidere modtaget pr. post den 8. marts 2004. Fredensborg-Humlebæk Kommune har klaget over, at HUR ikke i medfør af planlovens 30 har fremsendt planen til kommunen. Kommunen har endvidere oplyst, at kommunen overvejer at klage over det vedtagne regionplantillæg for så vidt angår arealet omtalt under pkt. 11. Det bemærkes herved, at kommunen først for nylig ved et tilfælde er blevet bekendt med indholdet i det vedtagne regionplantillæg, samt at kommunen havde en forventning om, at sagen blev administreret i overensstemmelse med planlovens 30. Ved brev af 10. marts 2004 orienterede Naturklagenævnet HUR om modtagelsen af klagen, der af Naturklagenævnet blev anset som en klage over såvel den fulgte procedure (manglende fremsendelse af planen) som en foreløbig klage over vedtagelsen af regionplantillægget. Fredensborg-

2 Humlebæk Kommune opretholdt klagen, der blev uddybet i brev af 31. marts 2004. Forslaget til regionplantillæg indeholdt følgende retningslinje om det påklagede areal: Et areal på ca. 9,2 ha i Kvistgård i Helsingør Kommune inddrages i byområdet. Arealet kan overføres til byzone og anvendes til boligformål. Ved den endelige vedtagelse blev følgende besluttet vedrørende den pågældende retningslinje: Det tilføjes i retningslinjen, at en forudsætning for at overføre arealet til byzone og anvende det til boligformål er, at kommunen opnår den nødvendige afklaring med miljømyndigheden af, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. Fredensborg-Humlebæk Kommune anfører i klagen primært, at etablering af et boligområde det pågældende sted er uforenelig med driften af Toelt Losseplads, der er beliggende i Fredensborg-Humlebæk Kommune ca. 250 m fra det udpegede areal. Kommunen anfører en række argumenter til støtte for klagen. HUR har i anledning af klagen henvist til sagens behandling i udviklingsrådet. Aktieselskabet Bedre Billigere Boliger, der ejer og skal bebygge omhandlede ejendom har ved advokat i brev af 19. november 2004 kommenteret klagen. Det gøres heri gældende, at klagefristen er overskredet. Som begrundelse for, at klagefristen er overskredet henvises til, at det vedtagne regionplantillæg er offentliggjort den 4. februar 2004, men klagen først modtaget i Naturklagenævnet den 1. april 2004. Det bemærkes, at ifølge planlovens 60, stk. 1, 1.og 2. pkt., skal en klage være modtaget inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Det anføres videre, at planlovens 60 ikke indeholder hjemmel til at suspendere klagefristen. Offentligretlige frister af betydning for tredjemands retsstilling kan heller ikke ensidigt fraviges. Det er derfor uden betydning, at Fredensborg-Humlebæk Kommune i klagen

3 af 3. marts 2004 tog forbehold om, at kommunen ville klage over regionplantillægget. Klagen af 3. marts 2004 blev først modtaget i Naturklagenævnet den 8. marts 2004. [Ejeren er formentlig ikke bekendt med, at klagen den 3. marts 2004 var mailet til Naturklagenævnet.] Klagefristen var således udløbet, da der blev taget forbehold om at klage. Da klagefristen efter planlovens 60, stk. 1, 2. pkt., altid skal regnes fra offentliggørelsestidspunktet, når afgørelsen er offentligt bekendtgjort, er det efter ejerens opfattelse uden betydning, om HUR ved en særskilt meddelelse har underrettet Fredensborg-Humlebæk Kommune direkte om sagen. I øvrigt fremgår det, at klagen er indgivet mere end 4 uger efter, at kommunen havde fået kendskab til afgørelsen. Der henvises desuden til en Østre Landsrets dom fra 1994, hvor en klagemyndigheds afgørelse blev ophævet, fordi klagen var indgivet én dag efter klagefristens udløb. Afgørelse Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne, jf. planlovens 58, stk. 2, truffet følgende afgørelse: Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i kommunalbestyrelsers afgørelser efter loven. De retlige spørgsmål i denne sag er, om klagefristen er overholdt, og i givet fald om HUR ved planlægningen har overholdt planlovens bestemmelser. Naturklagenævnet skal først tage stilling til, om klagen er rettidigt indgivet. Planlovens 60, stk. 1, fastsætter: Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelse. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Da afgørelsen blev offentliggjort den 4. februar 2004, udløb klagefristen den 3. marts 2004.

4 Klagen af 3. marts 2004 er indsendt til Naturklagenævnet pr. e-mail den 3. marts 2004. En elektronisk fremsendelse anses at opfylde kravet om skriftlighed efter planlovens 60, stk. 1. Imidlertid er klagen først indkommet til Naturklagenævnet efter kontortids ophør den 3. marts 2004 og må derfor efter fast praksis betragtes som modtaget den 4. marts 2004. Fredensborg-Humlebæk Kommune har oplyst, at HUR ikke har orienteret kommunen om vedtagelsen. Kommunen henviser herved til, at i medfør af planlovens 30, jf. 25, skal regionplanmyndigheden samtidig med den offentlige bekendtgørelse af en regionplan eller et regionplantillæg sende planen/plantillægget til berørte statslige og kommunale myndigheder. HUR har bekræftet, at kommunen ikke er orienteret om vedtagelsen. Ejeren har anført, at klagefristen altid skal regnes fra offentliggørelsen, og at der ikke i planloven er hjemmel til at suspendere klagefristen. Hertil skal bemærkes, at Naturklagenævnet i hidtidig praksis har antaget, at klagefristen i relation til en klageberettiget, der har krav på at modtage særskilt underretning om afgørelsen, ikke begynder at løbe, før den pågældende har modtaget underretningen eller på anden vis fået kendskab til afgørelsen. Det gælder, selv om en underretning sker senere end den offentlige bekendtgørelse. Det er herefter afgørende, om planlovens 30 må forstås således, at Fredensborg-Humlebæk Kommune har krav på en særskilt underretning om vedtagelsen af et regionplantillæg, der berører kommunen. Planlovens 30, stk. 1, er sålydende: Regionplanmyndigheden foretager offentlig bekendtgørelse om den endelige vedtagelse af planen og sender denne til de myndigheder, som er nævnt i 25. Planen skal være offentlig tilgængelig. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår: Bestemmelsen svarer til lands- og regionplanlovens 14, stk. 5, og kommuneplanlovens 11 og 30 med redaktionelle ændringer. Planlovens 30, stk. 1, fastsætter en pligt for planlægningsmyndigheden til at offentliggøre, at planen er vedtaget, og til at sende planen

5 til berørte myndigheder. Efter ordlyden af bestemmelsen er der ikke noget krav om, at regionplanmyndigheden skal fremsende planen til kommunen samtidig med offentliggørelsen, således som det i medfør af planlovens 25 kræves ved offentliggørelse af planforslag. Der var heller ikke et sådant krav i de bestemmelser i den tidligere lovgivning, hvortil der henvises i bemærkningerne til 30, stk. 1. På denne baggrund finder Naturklagenævnet ikke, at regionplanmyndighedens fremsendelse af plantillægget skal betragtes som en særskilt underretning af kommunen. Klagefristen skal som følge heraf ikke beregnes fra det tidspunkt, hvor regionplantillægget er kommet frem til kommunen. Spørgsmålet, om klagen er rettidig, må herefter afgøres efter reglen i planlovens 60, stk. 1. Efter denne bestemmelse begynder klagefristen at løbe fra tidspunktet for offentliggørelsen af HURs vedtagelse af regionplantillægget, det vil sige den 4. februar 2004. Klagefristen udløb den 3. marts 2004, 4 uger efter offentliggørelsen. Fredensborg-Humlebæk Kommunes klage er modtaget i Naturklagenævnet den 4. marts 2004 efter klagefristens udløb. Den indgivne klage over vedtagelsen af regionplantillægget om akut udlæg af nye boligområder for så vidt angår pkt. 11 afvises derfor fra realitetsbehandling på grund af fristoverskridelse. Det skal tilføjes, at Naturklagenævnet for tiden behandler en af Danmarks Naturfredningsforening indgivet generel klage over vedtagelsen af regionplantillægget. Klagen forventes behandlet i Naturklagenævnet i december 2004. Per Schou Christiansen / Jytte Petersen Viceformand specialkonsulent

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. 6