NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 23. april 2004 J.nr.: 03-33/ ssc Afgørelse i sagen om lovliggørelse af bygninger på en ejendom på Tværstræde 11, Slagslunde i Stenløse Kommune Stenløse Kommune har den 9. december 2002 meddelt afslag på en ansøgning om dispensation samt påbud om lovliggørelse af diverse bygninger og bygningsændringer, som uden tilladelse er opført på ejendommen Tværstræde 11, matr.nr. 76 Slagslunde i Stenløse Kommune. Ejeren af ejendommen har påklaget kommunens afgørelse til Naturklagenævnet. Stenløse Kommune har efterfølgende meddelt ejeren, at kommunens påbud ikke skal efterkommes, før klagen er afgjort af Naturklagenævnet. Kommunen konstaterede ved et eftersyn den 4. oktober 2002, at der var opført ulovligt byggeri og foretaget ændringer i bebyggelsen på ejendommen. Det ulovlige byggeri m.v. omfattede 4 småbygninger, der ikke var søgt om godkendelse til, en tilbygning uden byggetilladelse (overdækket terrase), ændring af taget på en eksisterende bygning (udestue), samt opsætning af en tagterrasse. Den pågældende ejendom er omfattet af bevaringsbyplanvedtægt nr. 2 for Slagslunde gamle bydel. Byplanvedtægten tilsigter at beskytte og bevare en del af landsbyens specielle karakter med hensyn til bebyggelse, vej- og stiforløb, bevoksning m.v.. Byplanvedtægten fastsætter bl.a. bestemmelser om, - at udnyttelsesgraden i området ikke må overstige 0,25 af nettogrundarealet og bebyggelsen højst må opføres med én etage med udnyttet tagetage ( 4.1), - at ny bebyggelse skal opføres som længehuse ( 4.2a), - at tage skal udformes som symmetriske sadeltage med 40 o -50 o hældning ( 4.2b), - at der kan opføres sidebygninger til et længehus, såfremt de opfylder førnævnte betingelser ( 4.2d), - at placering af såvel beboelsesbygninger som evt. udhuse skal godkendes i hvert enkelt tilfælde af byrådet ( 4.2e),

2 2 - at udvendige bygningssider skal fremtræde som vandskuret murværk farvet med jordfarver, sadeltag skal dækkes med røde tegl eller strå ( 5.2), og - at byplanvedtægten er ikke til hinder for bibeholdelse af den eksisterende lovlige bebyggelse eller fortsættelse af den hidtil lovlige brug af en ejendom. Udvidelse ved om- eller tilbygning eller ibrugtagning til anden anvendelse i strid med byplanvedtægtens bestemmelser må ikke finde sted ( 7). Ejeren af ejendommen har efterfølgende søgt om retlig lovliggørelse af de ulovligt opførte bygninger og bygningsændringer. Det drejer sig om: A) En overdækket terrasse, hvor facadebeklædningen er af træplader og taget er af plast med svag hældning Stenløse Kommune meddelte den 9. december 2002 afslag på ansøgningen om at beholde den overdækkede terrasse. Kommunen har oplyst, at terrassen antageligt kan forventes godkendt på nærmere angivne vilkår, der opfylder bevaringsbyplanvedtægt bestemmelser om bebyggelsens omfang, placering og ydre fremtræden. Kommunen skal søges herom. B) En tagterrasse placeret på taget af en tilbygning til beboelseshuset Kommunen meddelte afslag på den ansøgte dispensation fra bygplanvedtægten, da huset fremstår som to etager, hvilket er i strid med byplanvedtægtens 4.1. C) Ændring af tagkonstruktionen på den eksisterende udestue, der ønskes sadeltag med en hældning på 43 o udført i røde tegl Kommunen gav tilladelse til den ansøgte ændring af tagform og valg af materialer, da ændringen er i overensstemmelse med byplanvedtægten. D) Lovliggørelse af småbygninger - Et drivhus opført i glas Kommunen gav dispensation til det opstillede drivhus på vilkår om, at drivhuset senere skal fjernes, hvis det ikke længere anvendes som drivhus. - Et redskabsskur opført i blikplader, et legehus og et brændeskur Kommunen oplyste, at der kan gives tilladelse til én af småbygningerne på ikke over 10 m 2 under forudsætning af, at bygningen enten opfylder bestemmelserne i byplanvedtægten eller kravene vedtaget at Byplan- og ejendomsudvalget den 13. januar Klageren skal ansøge kommunen om

3 3 bevaring af en af de allerede opførte småbygninger, hvis klageren ønsker at beholde redskabsskuret eller legehuset. Kommunen har i afgørelsen redegjort for indholdet af byplanvedtægten overfor klager, samt hvilke dele af byplanvedtægten byggeriet og bygningsændringerne er i strid med. Klageren har navnlig gjort gældende, at der er tale om diskriminering, når den nuværende overdækkede terrasse ikke kan lovliggøres som den fremstår i dag, idet klageren mener, at andre har fået tilladelse til at opføre bygninger svarende til klagerens overdækkede terrasse (punkt A). Klageren har desuden gjort gældende, at det ligeledes er diskriminerende, at kommunen har stillet vilkår om, at drivhuset på ejendomme alene må anvendes som drivhus, og dermed ikke som kaffe- eller udestue (punkt D). Endvidere oplyser klager, at drivhuset har været placeret på ejendommen i 20 år. Endvidere kan klageren ikke godtage, at en tagterrasse skal betragtes som en ekstra etage (punkt B). Endelig ærgrer klageren sig over, at han har fjernet den ene af de 4 småbygninger, sit brændeskur, når han ser andre i byen, der har brændeskurer på deres ejendom. På den baggrund forstår han ikke, at legehuset og redskabsskuret skal fjernes, eller vilkåret for tilladelsen til drivhuset (punkt D). Afslutningsvis gør klageren gældende, at redskabsskuret har været opført på ejendommen i ca. 15 år og drivhuset i ca. 20 år. Stenløse Kommune har hertil oplyst, at kommunen ikke er bekendt med, at der skulle være givet tilladelser i strid med bestemmelserne i byplanvedtægten til bygninger svarende til klagerens overdækkede terrasse (punkt A). Kommunen har vurderet, at en tilladelse til at anvende drivhuset som kaffe- eller udestue vil være i strid med byplanvedtægten. Kommunen er ikke bekendt med, at der skulle være givet sådanne tilladelser (punkt D). Stenløse Kommune har oplyst, at kommunens opfattelse af at tagterrassen udgør en selvstændig etage er baseret på en bygningsfaglig vurdering med udgangspunkt i Håndbog for bygningsmyndigheder, SB 056 og SB 062.

4 4 Karakteren af tagterrassen svarer ikke til den karakter, som søges fastholdt i området. Kommunen vurderer derfor, at der ikke kan dispenseres fra byplanvedtægten (punkt B). Endelig har kommunen oplyst, at klageren ikke overfor kommunen har påvist, at redskabsskuret og drivhuset har vært opført på ejendommen i henholdsvis 15 og 20 år. Kommunen vurderer ud fra luftfotos af ejendommen for perioden , at drivhuset kan konstateres på ejendommen på luftfotos fra 1995 (punkt D). Klager har ikke over for nævnet kommenteret kommunens fremsendte luftfotos af ejendommen med oplysningerne om drivhuset. Stenløse Kommune har desuden oplyst, at de ulovligt opførte småhuse er konstateret på ejendommen i forbindelse med en besigtigelse i Slagslunde, hvor den ulovligt opførte tagterrasse kunne konstateres fra vejen. Afgørelse Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne, jf. planlovens 58, stk. 2, truffet følgende afgørelse: Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan kommunens afgørelse alene påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om Stenløse Kommune har haft hjemmel til efter planloven at meddele afslag på det ansøgte, og give påbud om at fjerne den overdækkede terrasse, tagterrassen, legehuset og redskabsskuret. En kommunalbestyrelse kan med hjemmel i planloven træffe afgørelse om dispensation fra lokalplaner og byplanvedtægter, jf. planlovens 19, og påser i medfør af planlovens 51, stk. 1 og 4, at bestemmelser i lokalplaner og byplanvedtægter overholdes, og at påbud og forbud efter planloven efterkommes. Om kommunalbestyrelsens om dispensation fra byplanvedtægten er hensigtsmæssig, er udtryk for et skøn, der ikke kan efterprøves af Naturklagenævnet. Lovliggørelse af den overdækkede terrasse Klageren finder det diskriminerende, at den overdækkede terrasse ikke kan lovliggøres som den fremstår i dag, idet klageren mener, at andre har fået tilladelse til at opføre tilsvarende bygninger. Dette er bestridt af Stenløse Kommune, der oplyser, at der ikke er givet tilladelser til etableringer af overdækkede terrasser af den omtalte karakter i strid med byplanvedtægtens bestemmelser. Klageren har ikke konkretiseret denne påstand yderligere.

5 5 Efter byplanvedtægtens 4.2 skal ny bebyggelse opføres som længehuse, tage skal udformes som symmetriske sadeltage med 40 o -50 o hældning. Der kan opføres sidebygninger til et længehus, såfremt de opfylder førnævnte betingelser. Endelig skal placering af såvel beboelsesbygninger som evt. udhuse godkendes i hvert enkelt tilfælde af byrådet. Det fremgår bl.a. af byplanvedtægtens 7, at udvidelser ved om- og tilbygninger eller ibrugtagning til anden anvendelse i strid med byplanvedtægten ikke må finde sted. Efter byplanvedtægten er det ikke umiddelbart tilladt at opføre overdækkede terrasser. Naturklagenævnet vurderer på den baggrund, at en overdækket terrasse vil kræve en dispensation fra den bevarende byplanvedtægt. Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommunalbestyrelse dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Mange ældre lokalplaner og byplanvedtægter indeholder retningslinier om dispensation. Sådanne bestemmelser er i dag fortrængt af planlovens dispensationsregel. Dispensationer fra denne type plandokumenter skal derfor ligeledes følge de almindelige regler i planlovens 19 og 20. Beslutningen om at imødekomme eller afslå en dispensationsansøgning er en skønsmæssig afgørelse, som Naturklagenævnet ikke kan efterprøve. Naturklagenævnet kan på den baggrund ikke imødekomme klagen over afslaget på dispensation fra byplanvedtægten. Det oplyses, at Stenløse Kommune i sin afgørelse om afslag på retlig lovliggørelse af terrassen har tilkendegivet, at terrassen antageligt kan forventes godkendt på nærmere angivne vilkår, der opfylder bevaringsbyplanvedtægtens bestemmelser om bebyggelsens omfang, placering og ydre fremtræden. Lovliggørelse af tagterrasse Det fremgår af byplanvedtægtens 4.1, at udnyttelsesgraden i området ikke må overstige 0,25 af nettogrundarealet, og at bebyggelsen højst må opføres med én etage med udnyttet tagetage. Stenløse Kommunes vurderingen af, at en tagterrasse udgør en selvstændig etage er foretaget på baggrund af Håndbog for bygningsmyndigheder, SB 056 og SB 062. Østre Landsret har i en sag om en tagterrasse (Østre Landsretsdom nr. B af 27. september 1996) afsagt dom om, at en tagterrasse udgør

6 6 et selvstændigt beboelseslag. I praksis opfattes udtrykket et beboelseslag som ensbetydende med en etage. På den baggrund er det Naturklagenævnets opfattelse, at klagerens etablering af en tagterrasse på ejendommen må betragtes som en selvstændig etage, hvilket er i strid med byplanvedtægtens 4.1. Etablering af en tagterrasse vil derfor kræve en dispensation fra byplanvedtægten. Naturklagenævnet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Stenløse Kommunes afgørelse om lovliggørelse af tagterrassen. Hvorvidt lovliggørelse skal ske retligt, ved at kommunen meddeler dispensation, eller fysisk, ved at tagterrassen nedrives, er en skønsmæssig afgørelse, som Naturklagenævnet ikke kan efterprøve. Lovliggørelse af de 3 småbygninger Det følger af planlovens 18, at retsvirkningerne af en lokalplan/byplanvedtægt er, at der inden for planens område ikke må etableres forhold i strid med planen. Et brændeskur, et redskabsskur, et legehus og et drivhus må derfor ikke etableres i strid med byplanvedtægtens bestemmelser. For så vidt angår de ulovligt opførte småbygninger i denne sag er der efterfølgende meddelt dispensation til drivhuset på vilkår om, at drivhuset senere skal fjernes, hvis det ikke længere anvendes som drivhus. Brændeskuret er som følge af kommunens påbud fjernet fra ejendommen. Naturklagenævnet vil herefter alene tage stilling til klagen over kommunens påbud til ejeren om at fjerne legehuset og redskabsskuret, og vilkåret om at drivhuset skal fjernes, hvis det overgår til anden anvendelse. Det er uoplyst, hvor længe legehuset har befundet sig på klagers ejendom. Redskabsskuret har ifølge klageren været på ejendommen i 15 år, hvilket er ubestridt at kommunen. Klager har oplyst, at drivhuset har været på ejendommen i 20 år. Kommune har hertil fremført, at drivhuset ved hjælp af luftfotos kan konstateres på ejendommen i 1995, men ikke i Klageren har ikke bestridt kommunens oplysninger herom. Drivhuset må antages at være opført på et tidspunkt i perioden fra 1990 og indtil Drivhuset har i så fald

7 7 eksisteret på ejendommen i mellem 7 og 12 år, uden at der har været indsigelser mod opførelsen. Naturklagenævnet lægger herefter til grund, at redskabsskuret på tidspunktet for kommunens afgørelse har været på ejendommen i ca. 15 år, og at drivhuset kan have været på ejendommen i op til 12 år. Der gælder efter planlovens 51 ikke en almindelig forpligtigelse for tilsynsmyndigheden til at føre et regelmæssigt tilsyn i marken, dog har myndigheden pligt til at foretage nærmere undersøgelser ved klager m.v. Det følger ligeledes af planlovens 51, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort - enten fysisk eller retligt medmindre forholdet er af underordnet betydning. Forpligtelsen til at kræve lovliggørelse kan dog være bortfaldet, enten fordi myndighederne har udvist passivitet på en sådan måde, at forholdet nu må anses for lovligt, eller fordi der er forløbet meget lang tid siden forholdets etablering. I forbindelse med den tidsmæssige vurdering af en sag om håndhævelse tillægges det betydning, om der er tale om delvist skjulte indretninger, der ikke umiddelbart kan konstateres af myndighederne fra vejen eller fra arealet nær selve beboelseshuset. Nævnet har tidligere i sager om tilsyn og håndhævelse afgjort, at en ulovlig indretning på en ejendom, der har været etableret i år, ikke nødvendigvis medfører, at en kommune mister retten til at håndhæve en lokalplan, hvor den samfundsmæssige interesse i håndhævelsen er særligt tungtvejende. Nævnet finder i denne sag ikke, at der grundlag for at fastslå, at Stenløse Kommunes muligheder for at håndhæve byplanvedtægtens bestemmelser skulle være fortrængt som følge af passivitet fra kommunens side. Småbygningerne kan på tidspunktet for kommunens afgørelse have været på ejendommen op til år. Småbygningerne konstateres af myndighederne i forbindelse med en undersøgelse af en fra vejen synlig etablering (tagterrassen), der er i strid med byplanvedtægtens bestemmelser. Kommunen reagerer umiddelbart herefter overfor ejeren af ejendommen. Nævnet finder imidlertid, at der i den konkrete sag ikke foreligger nogen tungtvejende samfundsmæssige interesse i at håndhæve byplanvedtægten, som kan føre til krav om fysisk lovliggørelse af de 3 småbygninger, der har eksisteret upåtalt i det beskrevne tidsrum og som efter det oplyste ikke har givet anledning til gener. Selv om den manglende

8 8 påtale skyldes, at Stenløse Kommune ikke har haft kendskab til det ulovlige forhold, findes kommunen i denne sag på nuværende tidspunkt at være afskåret fra at håndhæve den bevarende byplanvedtægt i relation til de opførte småhuse på ejendommen. Stenløse kommunes afgørelse af 9. december 2002 ophæves for så vidt angår påbud om fysisk lovliggørelse, herunder vilkåret for dispensationen til det opstillede drivhus, under hensyn til den lange tid, der er forløbet. Kommunens afgørelse i øvrigt står ved magt. Per Schou Christiansen / Susanne Spangsberg Viceformand cand.merc.jur. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.