5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden for garantien én gang har afhjulpet / repareret en vare for fejl, og den samme fejl opstår på ny, men efter at garantien er udløbet. Den konkrete anledning til, at spørgsmålet tages under behandling, er en mulig uklarhed i Mindstekrav for nyvognsgarantier Mindstekrav og en forhåndsbesked fra Forbrugerombudsmanden fra 2002 herom herunder i en mulig diskrepans i forhold til Forbrugerombudsmandens Garantivejledning fra 2003. Spørgsmålet vedrører imidlertid ikke alene køberens retsstilling ifølge mindstekravene, men køberens retsstilling generelt, når den samme fejl opstår ved et produkt, der én gang er blevet afhjulpet af sælgeren under en garanti. I mindstekravene står bl.a.: ------ 5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler I FO s reviderede garantivejledning fra 2003, står der i punkt 6: For dele, der af garantigiver er ombyttet, udskiftet eller repareret ifølge garantien, skal der ydes garanti på samme vilkår og i et tilsvarende tidsrum, som var gældende for produktet i dets helhed. I tilfælde af meget langvarige garantier fx 10 år eller derover kan garantigiver dog tage forbehold herfor Spørgsmålet er herefter Hvad er forbrugerens retsstilling efter dansk rets almindelige regler Om dette i givet fald er i overensstemmelse med vendingen i FO s garantivejledning om garanti på garanti Og hvis ikke om FO s garantivejledning derfor er forkert.
Dansk rets almindelige regler Købeloven: Praksis i forhold til købelovens regler er beskrevet i betænkning nr. 1403/2001 afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet i dansk ret. Af side 148 fremgår, at det vedrørende mangelsindsigelser efter købeloven er Forbrugerklagenævnets praksis, at såfremt sælger afhjælper (reparerer) inden for reklamationsretten [ét år i dag to år], og fejlen senere opstår igen, er eventuelle mangelsindsigelser vedr. den oprindeligt foretagne afhjælpning alene underlagt de almindelige forældelsesregler [i 1908-loven i dag forældelsesloven af 2007]. Dette er gentaget i lovforslag nr. 9 af 5. december 2001 om ændring af købeloven, hvori det i bemærkningerne til 1, nr. 11, hedder: Den gældende bestemmelse fortolkes bl.a. i praksis således, at reklamation, der foretages inden for fristen, indebærer, at 83 herefter ikke længere har betydning i relation til den påberåbte mangel. Såfremt sælger forsøger at afhjælpe, og manglen uanset dette viser sig igen på et senere tidspunkt, eller hvis sælger foretager omlevering, og den omleverede genstand viser sig at have en tilsvarende (samme) mangel, har forbrugerens oprindelige reklamation således en gang for alle afbrudt reklamationsfristen i 83, og forbrugerens mangelsindsigelser er herefter alene underlagt dansk rets almindelige forældelsesregler. Reklamationsfristen i 83 fortolkes endvidere således i praksis, at der i tilfælde af omlevering løber en ny frist fra omleveringstidspunktet. Dette har navnlig betydning, såfremt den omleverede genstand er behæftet med andre mangler end den, forbrugeren oprindelig påberåbte sig. Tilsvarende kan efter omstændighederne være tilfældet, hvis en afhjælpning er så omfattende, at den må sidestilles med en omlevering. Der henvises til betænkningen side 148. Garantier: Udgangspunktet er den konkrete garantiaftale og en fortolkning heraf. En køber har i medfør af købeloven en reklamationsret over mangler, men har ikke et retskrav på en egentlig garanti. Hvad retsstillingen er, hvis det der er reklameret over og afhjulpet inden for garantien, opstår på ny, beror derfor som udgangspunkt på garantiens ordlyd fx for udskiftede reservedele og komponenter under garantien ydes alene reklamationsret i henhold til købeloven. Garantiens bestemmelser og vilkår i så henseende kan dog kun anerkendes, såfremt de rettigheder, køberen har efter lovgivningen, ikke berøres, jf. markedsføringslovens 12, stk. 2, og i øvrigt ikke er urimelige og dermed i strid med markedsføringslovens 1 om god markedsføringsskik. 2
Der erindres endvidere om, at det følger af markedsføringslovens 12, stk. 1, at over for forbrugere må erklæring om ydelse af garanti el.lign. kun anvendes, såfremt erklæringen giver modtageren en væsentlig bedre retsstilling end den, modtageren har efter lovgivningen Såfremt spørgsmålet ikke er reguleret i garantien, er der usikkerhed om, hvorledes denne skal udfyldes. Der er bidrag at hente i FO s garantivejledning fra 2003, pkt. 6, jf. ovenfor, hvorefter garantigiver som udgangspunkt skal yde garanti på ombyttede, udskiftede eller reparerede dele, på samme vilkår og i det samme tidsrum, som oprindelig var gældende for hele produktet. Tilsvarende synspunkt findes i Børge Dahls og Peter Møgelvang Hansens Garantier fra 1985, hvor følgende fremgår af afsnit 2.4.7. Garantisvigt og forlængelse af garantitiden, side 147 148: Har garantigiver opfyldt sin afhjælpningspligt ved omlevering, må der for den nye ydelse gælde en tilsvarende garanti, som for den udskiftede, således at en ny garanti begynder at løbe. Dette må formentlig også antages for så vidt angår væsentligere komponenter, som udskiftes i forbindelse med reparationen i henhold til garantien; afgørende må her være, om reparationen ud fra en konkret vurdering bør sidestilles med omlevering. [ Passus om norsk ret ]. I al fald for dansk rets vedkommende lader der sig derimod opstille en udfyldningsregel om, at en ny garantiperiode begynder at løbe for så vidt angår alle dele, som udskiftes eller repareres i henhold til garantien, og at tidspunktet for fremsættelse af krav om garantireparation til kravets opfyldelse tillægges garantireparation til kravets opfyldelse tillægges garantiperioden 1 Som retskilde for synspunktet om garanti på en garanti henviser Garantier alene til et notat fra Forbrugerombudsmanden fra 1978 om garantibevisers udformning, som er forløberen for garantiretningslinjerne / vejledningen. Synspunktet - hverken som det er udtrykt i Garantier eller Forbrugerombudsmandens garantivejledning - har imidlertid ikke støtte i lovgivning eller praksis og synes alene at bero på en antagelse. Den juridiske fortolkning, som gør sig gældende ved reklamationsret dvs. at der ikke gælder en reklamationsret på reklamationsretten, men alene forældelsesreglerne må derfor antages også at finde anvendelse ved udfyldning af en garanti. Det er principielt den samme overvejelse og 3
vurdering, man må gøre sig, hvad enten der er tale om en reklamationsret eller en garanti. Dette indebærer, at reklamation inden for garantifristen medfører, at fristen ikke længere har betydning for den påberåbte mangel, men at forbrugerens krav i anledning af et eventuelt garantisvigt (mangelfuld udført reparation, dårlige reservedele) alene forældes efter de almindelige forældelsesregler. Forældelsesreglerne: Af lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer med senere ændringer følger af 3, stk. 1 og 2, bl.a., at forældelsesfristen som udgangspunkt er 3 år regnet fra det tidligste tidspunkt fordringen kunne kræves opfyldt, jf. 2, stk. 1. For fordringer, der først opstår ved misligholdelse af en kontrakt [ex: varen går i stykker /garantisvigt], begynder forældelsen at løbe fra tidspunktet for misligholdelsen, jf. forældelseslovens 2, stk. 3. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen [fordi man først opdagede eller kunne opdage fejlen senere], regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil, jf. 3, stk. 2. Af forældelseslovens 3, stk. 3, nr. 4, følger, at forældelse senest indtræder 10 år efter fristen begynder at løbe, jf. ovenfor dvs. fra det tidligste tidspunkt fordringen kunne kræves opfyldt. Reglerne i praksis I praksis betyder ovenstående, at såfremt en køber i henhold til købelovens reklamationsregler eller en garanti reklamerer over fejl ved en vare, og fejlen herefter bliver afhjulpet af sælgeren, men senere opstår igen, er køberens reklamation over den på ny opståede samme fejl uanset om den oprindelige garanti eller reklamationsret i mellemtiden måtte være udløbet alene begrænset af den 3-årige forældelse. Denne løber fra tidspunktet for den oprindelige reklamation (og i praksis også afhjælpning), jf. ovenfor om 2, stk. 1, og 3, stk. 2. Når det hænger sådan sammen, skyldes det, at når fejlen viser sig igen, kan der med rette rejses tvivl, om den af sælgeren i første omgang foretagne afhjælpning har været har været mangelfuld. Har den det, kan sælgeren ikke anses for at have opfyldt sin afhjælpningspligt korrekt, og køberens krav i medfør af forældelsesreglerne (fra den første reklamation) består derfor stadig. Det bemærkes, at det er køberen, der har bevisbyrden for kravets fortsatte 4
beståen, dvs. i praksis, at der er tale om samme fejl, og at den først foretagne afhjælpning har været mangelfuld. Det vil i mange tilfælde være meget svært for køberen at bevise dette. Men hvis den oprindelige afhjælpning er foretaget fx ved udskiftning af en original reservedel med et discountprodukt, der er kendt for manglende soliditet, vil det kunne lette bevisbyrden. Det bemærkes ligeledes, at spørgsmålet om eventuelle krav efter den lange forældelsesfrist på 10 år, jf. forældelseslovens 3, stk. 3, nr. 4, alene opstår, hvis køberen, inden den 3-årige forældelse er udløbet, iværksætter retlige skridt mod sælgeren typisk udtagelse af stævning og følger op på disse skridt inden rimelig tid, jf. forældelseslovens 16, stk.1. Dette vil i praksis alene have betydning såfremt garantigiveren, inden den 3- årige forældelse udløber, bestrider det af køberen fremsatte krav, og køberen derfor anlægger retssag. Forældelseslovens ufravigelighed Af forældelseslovens 26, stk. 1, fremgår, at loven ikke ved forudgående aftale kan fraviges til skade for skyldneren, dvs. garantigiveren eller sælgeren. Loven kan som udgangspunkt ved forudgående aftale heller ikke fraviges til skade for forbrugeren (køberen/fordringshaveren), jf. 26, stk. 2. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen omfatter denne bl.a. tilfælde, hvor en forbruger har et mangelskrav mod en forretning i forbindelse med et løsørekøb. På denne baggrund vil det ikke kunne aftales fx i garantibeviset at krav i medfør af et garantisvigt og mangler ved den udførte afhjælpning forældes hurtigere, end de tre, henholdsvis 10 år, der følger af forældelsesloven. Konklusion: Dansk rets almindelige regler, jf. pkt. 5.1. Mindstekrav for nyvognsgarantier må forstås således, at reklamation og reparation inden for garantifristen medfører, at forbrugerens krav i anledning af et eventuelt garantisvigt (mangelfuld udført reparation, dårlige reservedele) alene forældes efter de almindelige forældelsesregler dvs. 3 år fra den oprindelige reklamation. Pkt. 6 i FO s garantivejledning fra 2003 For dele, der af garantigiver er ombyttet, udskiftet eller repareret ifølge garantien, skal der ydes garanti på samme vilkår og i et tilsvarende tidsrum, som var gældende for produktet i dets helhed har ikke støtte i lovgivning eller praksis, da alene forældelsesloven gælder. Punktet vil derfor udgå af garantivejledningen. 5