Hul ved syning på handsker var ikke slitage, men en mangel

Transkript

1 Hul ved syning på handsker var ikke slitage, men en mangel Et hul ved syningen på handskens pegefinger var en mangel. Forbrugeren kunne derfor ophæve købet af handskerne. Den erhvervsdrivende var berettiget til at fradrage et beløb for den nytte, som forbrugeren havde haft af sin brug af handskerne Omkring 23 måneder efter købet reklamerede forbrugeren over et hul ved syningen på den venstre handskes pegefinger. Handskerne blev indleveret hos den erhvervsdrivende, som afviste reklamationen med henvisning til, at det konstaterede skyldtes slitage. Forbrugeren krævede at ophæve købet. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, som traf følgende afgørelse: Denne sag drejer sig om, hvorvidt et par handsker, som forbrugeren har købt af den erhvervsdrivende, er mangelfulde, og om forbrugeren på denne baggrund er berettiget til at hæve købet. Forbrugeren har oplyst, at hun ca. 23 måneder efter købets indgåelse konstaterede et hul ved syningen på den venstre handskes pegefinger. Dagen efter reklamerede hun til den erhvervsdrivende, og handskerne blev sendt til reklamationsafdelingen i England. Forbrugeren krævede afhjælpning, omlevering eller ophævelse af købet. Da handskerne kom retur, afviste den erhvervsdrivende reklamationen med henvisning til, at deres eksperter havde udtalt, at det konstaterede skyldtes slitage. Forbrugeren har krævet ophævelse af købet og erstatning for udgifter til at klage til Forbrugerklagenævnet samt udgifter til fremsendelse af handskerne til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav med henvisning til, at det konstaterede skyldes slitage. Den erhvervsdrivende har anført, at det grundet handskens høje kvalitet kan være

2 Side 2 vanskeligt at vurdere, om handsken har været meget eller mindre brugt, og at handskerne typisk vil fremstå pæne, selvom de er blevet udsat for slitage. Den erhvervsdrivende har anført, at handskens hul ikke er blevet større i deres varetægt, og de har anført, at det konstaterede kan være opstået, fordi handskerne har været for små til forbrugerens hænder. Det fremgår af den sagkyndiges udtalelse, at det konstaterede hul mest sandsynligt skyldes, at der enten har været en mindre hensigtsmæssig udførelse af sømmen det pågældende sted, og/eller at den anvendte sømkonstruktion ikke i tilstrækkelig grad har sikret mod udskridning af tekstiloversiden. Det er således den sagkyndiges vurdering, at det konstaterede skyldes materiale-, fabrikations- eller konstruktionsfejl. Der er ikke tegn på, at brugerens hånd har været for stor til handsken, og der er ikke tegn på, at handskerne har været udsat for egentlig brug, efter hullet er opstået. Det konstaterede kan ikke afhjælpes. Det er den sagkyndiges vurdering, at handskernes forventede leve- og brugstid er omkring 4-5 år. Nævnet har lagt til grund for afgørelsen, at det konstaterede hul ikke kan afhjælpes. Nævnet har lagt vægt på den sagkyndiges oplysninger om, at handskefingeren vil blive for smal efter en reparation. Der foreligger en mangel ved en salgsgenstand, hvis genstanden i øvrigt er af en anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen eller de foreliggende omstændigheder skulle være, jf. købelovens 76, stk. 1, nr. 4. Nævnet har besigtiget handskerne, og på baggrund heraf og på baggrund af den sagkyndiges udtalelse er det nævnets vurdering, at handskerne er mangelfulde, og at manglen er væsentlig, hvorfor forbrugeren er berettiget til at hæve købet, jf. købelovens 78, stk. 1, nr. 4.

3 Side 3 Fradrag for nytte af brug Der har i retspraksis ved ophævelse af et køb været en vis tilbageholdenhed med at give en sælger ret til at fradrage et beløb for den nytte, køberen har haft af sin brug af varen. I praksis er der i begrænset omfang foretaget fradrag i købesummen, hvor køberen ved sin fortsatte brug af eksempelvis en bil, efter at manglen er opdaget, har opnået en berigelse på sælgerens bekostning. Af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (herefter kaldet forbrugerkøbsdirektivet) fremgår blandt andet: (15) medlemsstaterne kan fastsætte, at en eventuel tilbage betaling forbrugeren kan nedsættes under hensyn til forbrugerens brug af varen i den tid, der er gået siden leveringen; nærmere bestemmelser om vilkår for at hæve købet kan fastsættes i den nationale lovgivning Forbrugerkøbsdirektivet er gennemført i købeloven ved lov nr. 213 af 22. april 2002 om ændring af lov om køb. I forarbejderne til ændringsloven er anført bl.a. (Folketingstidende (2. samling), tillæg A, s ): Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om der i loven bør indføjes regler om fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav ved ophævelse af købsaftalen, jf. herved præamblens pkt. 15, der nævner, at medlemslandene har mulighed for at fastsætte, at eventuel tilbagebetaling til forbrugeren kan nedsættes under hensyn

4 Side 4 til forbrugerens brug af varen i den tid, der er gået siden leveringen. Arbejdsgruppen anfører herom navnlig, at problemstillingen synes at være snævert knyttet til enkelte produkttyper, og at en generel regulering af spørgsmålet kunne give anledning til en række tvister om beløb af begrænset størrelse. En bestemmelse om fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav ville i givet fald også skulle suppleres med en bestemmelse, der pålægger sælgeren at betale renter af købesummen for den periode, sælgeren har haft rådighed over beløbet. En regulering af spørgsmålet synes dermed at ville føre til en komplicering af lovgivningen, der efter arbejdsgruppens opfattelse ikke står i et rimeligt forhold til, hvad der kan opnås herved. Arbejdsgruppen har derfor fundet, at spørgsmålet fortsat bør løses i praksis på baggrund af de enkelte sagers konkrete omstændigheder. Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Det må således bero på en konkret vurdering, om en sælger, i tilfælde hvor der sker ophævelse af købet, er berettiget til ved tilbagebetalingen af købesummen at fradrage et rimeligt beløb for den nytte, køberen har haft af sin brug af varen.

5 Side 5 Den 29. november 2013 afsagde Højesteret dom i en sag om ophævelse af købet af et tv. Det følger af Højesterets dom, der er gengivet i UfR H, at et tv-apparat, købt i januar 2008, var mangelfuldt som følge af, at sælgeren undlod at give køberen oplysning om, at tv-apparatet ikke uden tilkøb af ekstraudstyr ville kunne vise en række public service-tv-kanaler med starttidspunkt i henholdsvis 2009 og Køberen var berettiget til at ophæve købet, da manglen ikke ansås for uvæsentlig. Det fremgår videre af dommen: at [sælgeren] er berettiget til ved tilbagebetalingen af købesummen at fradrage et rimeligt beløb for den nytte, [køberen] har haft af sin brug af tv et i perioden fra købet den 9. januar 2008, indtil han ophørte med at bruge det i forbindelse med køb af et nyt tv den 2. april Beløbet findes passende at kunne fastsættes til 10 % af købsprisen for tv et pr. år Under henvisning til varens art og den sagkyndiges oplysninger om varens forventede levetid sammenholdt med den periode, hvor forbrugeren har kunnet bruge handskerne, er det flertallets (Jesper Chr. Petersen, Jean Lefévre, Rasmus R. Svendsen og Rasmus Damm) vurdering, at den erhvervsdrivende er berettiget til ved tilbagebetalingen af købesummen at fradrage et rimeligt beløb for den nytte, forbrugeren har haft af sin brug af handskerne i perioden fra købets indgåelse den 17. december 2011, til forbrugeren ophørte med at bruge handskerne den 14. november Beløbet fastsættes skønsmæssigt til 400 kr. To medlemmer (Jean Lefévre og Rasmus R. Svendsen) har endvidere lagt vægt på den sagkyndiges oplysninger om varens forventede brugstid.

6 Side 6 Det er mindretallets (Susanne Danø) vurdering, at det forhold, at den erhvervsdrivende har leveret en vare med ikke uvæsentlige mangler, er årsagen til at forbrugeren er berettiget til at ophæve købsaftalen og kræve købesummen tilbagebetalt mod tilbagelevering af handskerne. Det er dette medlems opfattelse, at der efter lovgivningen og retspraksis skal foreligge helt særlige omstændigheder for, at en forbruger kan pålægges at godtgøre den erhvervsdrivende for brugen af varen frem til ophævelsen, jf. også købelovens 57, hvor udgangspunktet er, at sælger og købers ydelser skal tilbageleveres i sin helhed. Det er dette medlems vurdering, at der ikke foreligger sådanne særlige konkrete omstændigheder i sagen som gør, at der kan foretages et fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav ved ophævelse af købsaftalen. Forbrugeren bør derfor have den fulde købesum tilbagebetalt. Dette medlem bemærker endvidere, at det vil medføre en helt urimelig retstilstand, hvis den erhvervsdrivende vil være berettiget til at foretage et fradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav, uden at den erhvervsdrivende samtidig vil blive pålagt at betale renter af købesummen for den periode, den erhvervsdrivende har haft rådighed over beløbet, jf. også forarbejderne til lov nr. 213 af 22. april 2002 om ændring af lov om køb (Folketingstidende (2. samling), tillæg A, s ). Der træffes afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, hvorefter forbrugeren er berettiget til at hæve købet mod et fradrag på 400 kr. (13/14143) Dato for afgørelse: den 17. december 2014