Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM.

Relaterede dokumenter
IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Ny viden fra Bio-Value

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Danmark i et globalt biobaseret samfund. vil vi være kunder eller producenter?

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Det Biobaserede Samfund

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Afgrøder til bioethanol

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres Januar 2012 Benny Mai

Robust og bæredygtig bioenergi

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

Energiens Tingsted Samlet resultat

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Biogas. Fælles mål. Strategi

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

KORTLÆGNING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER: BIOØKONOMI GODT FOR MILJØET OG GODT FOR FORRETNINGEN

Gastekniske dage Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Definitionsgymnastik

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse

2020 VISIONEN: I DANMARK FOR VERDEN

Halm i biogas en win-win løsning

Jordbrugets potentiale som energileverandør

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Proteinudnyttelse i græs

Er der penge i halmen?

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

økonomi: Danske Den styrkepositioner og potentialer styrkepositioner

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Muligheder på trafikområdet

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

Inbicon Demonstrationsanlæg

Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Bæredygtig bioraffinering og grøn omstilling

Faktaark - værdikæder for halm

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye muligheder og begrænsninger

Materialer til vinduesrammer og -karme

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Velkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU

Det Nationale Bioøkonomipanel

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Biogasutvecklingen i Danmark

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

2. generations bioethanol

Analyser af biomasse i energisystemet

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Transkript:

Afslutningskonference Axelborg 24. juni 2013 Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund

Program 13:00 Velkomst, status og resultater i v/ projektleder Bruno Sander Nielsen, Landbrug & Fødevarer 13:15 Den biobaserede økonomi Danske styrkepositioner og potentialer v/ Martin Bo Hansen, Copenhagen Economics 13:35 Paneldebat med Søren Gade Landbrug & Fødevarer, Anders Kristoffersen Novozymes og Niels Henriksen Dong Energy 14:05 Pause 14:35 Præsentation af Bio-Value v/ Jan K. Schjørring 15:05 From here to there v/ Niels Henriksen, formand BioRefining Alliance 15:25 Debat 15:55 Afslutning

Et GUDP-netværksprojekt juli 2011 juni 2013 o Novozymes, Haldor Topsøe, DONG, Landbrug & Fødevarer Baggrund o Fra fossilafhængigt til fossiluafhængigt samfund o Kulstof fra jordbrug m.v. skal erstatte fossilt kulstof o Biobaserede produkter kan blive vækstdrivere for Danmark og bidrage til at løse energi, klima- og miljøudfordringer Forudsætninger o Danmark har verdens 3. største fødevareklynge o Førende vidensinstitutioner og virksomheder Formål o Omsætte styrkepositioner til job og eksportmuligheder

Etablere et stærkt netværk Analysere 1. Bioraffinering - what s in it for DK? - fra indsamling af biomasse til biobaserede produkter 2. Barriererne for udviklingen og realiseringen af det biobaserede samfund 3. Udviklingsstrategier herunder også fremtidige FUDprojekter

Arbejdspakker og resultater AP 1. Biobaserede produkter til substitution af bl.a. petrokemiske forbindelser AP 2. Råvaretilvejebringelse AP 3. Teknologier AP 4. Markedsanalyse, -potentialer og konkurrenceevne AP 5. Realisering af udviklings- og markedspotentialer AP 6. Rammebetingelser, Barrierer og Drivfaktorer AP 7. Kommunikation

4 arbejdsgrupper og en strategi

Input fra mange eksperter Fælles arbejdsgruppemøde april 2012 CAMP august 2011 Arbejdsgruppemøder 2011-13 Strategiseminar juni 2012 Ekspertgrupper 2012

Forskning, udvikling og demonstration hvad bør Danmark satse på?

Produkter Energi Produkter Energi

Der skal udvikles meget, før vi har det bio-baserede samfund Vort nuværende fossilt-baserede samfund Vort fremtidige bio-baserede samfund

Hvor skal Danmark satse? Forslag Bioressourcer Forbehandling og separation Biobrændstoffer Bioprodukter

Kredsløb i bioraffinering Højværdikomponenter Farvestoffer Smagsstoffer Aromastoffer Lægemiddelstoffer Andre stoffer Olie Høst Lagring Transport Forbehandling og separation C 6 C 5 Syngas Fibre Lignin Brændstoffer Kemikalier Materialer Produkter Jordforbedring og gødning Fødevarer Foder Fødevare- og foderkomponenter Reaktor Org. affald Biogas/Syngas/Bioolie

Brændstoffer fra biomasse Gul biomasse Grøn biomasse Frøplanter Skov Bioraffinaderi Mekanisk bearbejdning Mikrobiel omdannelse Syre og base Enzymatisk hydrolyse Varme (inkl. forgasning) Hydroprocessering Tryk Bioethanol (benzin) Biogas (LPG, NG) Biodiesel (diesel) Bio-skibsbrændstof (bunker fuel) Bio-flybrændstof (jet-fuel) Blå biomasse Biogasreaktor Andre avancerede bio-brændstoffer Affald

Materialer fra biomasse Materialer/produkter (eksempler) Gul biomasse Bioraffinaderi Bleer Grøn biomasse Frøplanter Skov Blå biomasse Mekanisk bearbejdning Mikrobiel omdannelse Syre og base Enzymatisk hydrolyse Varme (inkl. forgasning) Hydroprocessering Tryk Biogasreaktor Syntese Kemikalier/polymerer Dæk Plastik Konstruktionsmaterialer Affald

Bioprodukter Biologisk omdannelse Biomasse (lignocellulose) Forbehandling Enzym Sukre Lignin Enzym eller gær/bakterie Kemisk omdannelse Brændstoffer Kemikalier Katalysator Kemisk/termisk proces (syntese) Polymerer Mekanisk/biologisk/kemisk modifikation med delvis bevarelse af udgangsmaterialets kompleksitet Materialer Ingredienser

Bioressourcegruppen Budskab: Produktionen kan øges med 10 mill. ton Bedre afgrøder og nye sædskifter på robuste jord (+6 mill. ton) via flere afgrøder pr. år og længere vækstsæson Ekstensiverede arealer (+4 mill. ton) flerårige afgrøder Anbefalinger: 1. Planteforædling (screening af eksisterende + nye mål) 2. Demonstration af nye dyrkningssystemer (flerafgrøde, flerår.) 3. Høst, logistik og lagring (minimere omkostningerne) 4. Evolution af værdikæder (græs biogas protein m.v.) 5. Brug eksisterende demofaciliteter (fx biogas i Foulum) 6. Primært biologisk konvertering aht. recirkulering af N, P, C 7. Jordens langsigtede dyrkningsegnethed (bl.a. kulstoflagring)

Forbehandlingsgruppen Budskab: Vi har stærke kompetencer inden for bl.a. forbehandling, enzymatisk konvertering og oprensningsteknologi Anbefalinger: 1. Skab incitamenter til fuldskala anlæg til enzymatisk konvertering 2. Nedbringe proces- og investeringsomkostningerne 3. Etablering af sukkerplatform i demoskala 4. Pilotanlæg til oprensning af fremkomne enzymatisk konv. strømme 5. Klare affaldsregler i forhold til bioraffinering af husholdningsaffald 6. Udvikle business case for grøn bioraffinering 7. Udvikle business case for disc-milling strategi 8. Beskrive hvor pyrolyse/forgasning kunne være bedre end biologisk 9. Blå biomasse afventer udvikling af dyrkningssystemer

Biobrændstofgruppen Budskab: Hvis biobrændstofferne skal have en større andel af det danske og internationale forbrug er der behov for yderligere forskning, udvikling, pilotog demonstrationsanlæg samt etablering af kommercielle anlæg Anbefalinger: 1. Understøt den grønne omstilling og teknologieksport for konvertering af cellulosebaseret biomasse til sukker og biobrændstoffer 2. Understøt brugen af opgraderet biogas (bionaturgas) i transportsektoren: busser, lastbiler og færger 3. Understøt den videre udvikling af andre teknologier til omdannelse af restbiomasse til biobaserede brændstoffer Biobaseret diesel og olier fra lignin Bioolier fra våde affalds- og biprodukter Forgasnings- og pyrolyse

Budskab: Bioproduktgruppen Danmarks styrkepositioner ligger hovedsageligt i teknologiudvikling med stærke industrielle kompetencer indenfor biologisk produktion, katalyse og proceskemi, men vi mangler den industrielle basis i kemikalieproduktion Anbefalinger: 1. Omdannelse af biomassen til processerbare strømme Udvikle og kommercialisere processer til omdannelse af sukkerstrømme til kemikalier og valorisering af lignin 2. Fra biopolymerer til Funktionelle Materialer Oprettelse af nationalt center for bæredygtige materialer og etablering og drift af pilotlinier til syntese af nye avancerede materialer 3. Materialer der bevarer naturens egen kompleksitet Biobaserede kompositter til byggeri m.v. 4. Fødevareingredienser og foderstoffer

Strategien Budskab: Bioøkonomi gøres til et nyt dansk satsningsområde, og der vedtages en politisk handlingsplan baseret på 19 anbefalinger Anbefalinger: 1. Nye markeder for bioprodukter 2G brændstoffer skal udgøre en væsentlig del af VE forpligtel. Alternativt sikre minimumpris i en årrække Analyse af, hvordan offentlig indkøbspolitik kan skabe markeder EU s landbrugspolitik understøtter udvikling af 2G bioøkonomi Samfundsøkonomisk analyse af gevinsterne ved satsning 2. Ressourcen EU s bæredygtighedskrav til biobrændstoffer strammes og udv. Jordbrugets udbytter øges samtidig med biodiv. og miljø sikres Organisk affald betragtes som en ressource med høj værdi for samf. Makroøkon. model for maks. udbyttet fra robuste og følsomme arealer

Strategien (2) Anbefalinger: 3. Demonstration og kommercialisering Der etableres test og demofacil. til at udvikle, opskalere, kommercialisere Understøtte etablering af et integreret fuldskala bioraffinaderi i Danmark 4. Forskning og udvikling Bioressourcer Dyrkningssystemer, planteforædling og recirkulering af næringsstoffer Høst, logistik og lagring Bioraffinering Reduktion af omkostningerne ved fremstilling af 2G sukre Fleksibilitet bredde i råvareinput og værdioptimering af sidestrømme Biobrændstoffer Reduktion af omkostningerne ved produktion af 2G bioethanol Udvikling af brændstoffer på basis af lignin Bioprodukter Overveje etablering af nationalt center for bæredygtige materialer Udvikling og kommercialisering af biokemikalier til store markeder Udvikling og kommercial. af avancerede biomaterialer og andre højværdiprod.

Program 13:00 Velkomst, status og resultater i v/ projektleder Bruno Sander Nielsen, Landbrug & Fødevarer 13:15 Den biobaserede økonomi Danske styrkepositioner og potentialer v/ Martin Bo Hansen, Copenhagen Economics 13:35 Paneldebat med Søren Gade Landbrug & Fødevarer, Anders Kristoffersen Novozymes og Niels Henriksen Dong Energy 14:05 Pause 14:35 Præsentation af Bio-Value v/ Jan K. Schjørring 15:05 From here to there v/ Niels Henriksen, formand BioRefining Alliance 15:25 Debat 15:55 Afslutning

Afslutning Der er potentiale i dansk satsning på bioraffinering Har styrkepositioner i hele værdikæden, men der er også områder, hvor vi ikke er førende Kræver markant satsning i F U D Markedsudvikling og investeringer kræver rammer Spin offs o + 10 mio. plan o SPIR projekt (Bio-Value) o Faglige indspil til NLK, Vækstteams, INNO+, H2020 m.v. o Netværket føres videre i BioRefining Alliance Tak til I mange, der har bidraget og deltaget